Indholdsfortegnelse
68 relationer: Acetylen, Benzin, Blå, Blæselampe, Brændstof, Brint, Bunsenbrænder, Butan, Carbon, Dinitrogentetraoxid, Eksperiment, Elektromagnetisk stråling, Elektron, Emissionsspektrum, Energi, Exoterm, Farve, Flammeprøve, Forbrænding, Fordampning, Fyrværkeri, Gas, Gravitation, Grøn, Gul, Humphry Davy, Hvid, Hydrazin, Hypergolsk, Ild, Ilt, Ion, Jorden, Jordens atmosfære, Kemisk forbindelse, Kemisk reaktion, Klor, Kugle, Kul (bjergart), Kulbrinte, Kvælstof, Laboratorium, Latin, Levende lys, Lighter, Lys, Magnesium, Metan, Molekyle, NASA, ... Expand indeks (18 mere) »
Acetylen
Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.
Benzin
Benzinstation i Tyskland Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 4-12 kulstofatomer per molekyle.
Blå
Forskellige toner af farven blå En kvindes blå øjne. ''Den blå salon'' i museet på slottet i Bielsko-Biała, Polen Blå er en farve.
Blæselampe
En blæselampe er et redskab der brænder flydende brændstof som petroleum eller flaskegas og danner en flamme, der kan bruges til f.eks.
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Bunsenbrænder
En bunsenbrænder med en nåleventil. Gassen ledes ind i bunden til venstre; nåleventilen sidder til højre. Luftstrømmen ind i røret justeres ved at dreje metalkraven nederst på røret. En bunsenbrænder er et stykke laboratorieudstyr der benyttes til opvarmning, sterilisering og forbrænding.
Butan
Et ''n''-butanmolekyles opbygning Butan er en naturgas med sumformlen C4H10.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Dinitrogentetraoxid
Dinitrogentetraoxid (N2O4) er en oxiderende, stærkt giftig og æstende forbindelse af kvælstof og ilt.
Se Flamme og Dinitrogentetraoxid
Eksperiment
Et eksperiment er en velkontrolleret fremgangsmåde som indgår i den videnskabelige metode, og består af et sæt af handlinger, observationer og fortolkninger, som udføres for at afgøre gyldigheden af en hypotese eller undersøge kausale forhold mellem fænomener.
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Flamme og Elektromagnetisk stråling
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Emissionsspektrum
Et emissionsspektrum består af linjer ved bølgelængder, der svarer til atomare overgange fra et højere til et lavere energiniveau.
Se Flamme og Emissionsspektrum
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Exoterm
En exoterm reaktion er en kemisk reaktion hvorved varme/energi udvikles.
Farve
Farver på en varmluftsballon. Farve (fra plattysk varwe, verwe, tysk farbe) er et visuelt sanseindtryk, der opleves af mennesker, når lys rammer øjet.
Flammeprøve
Zink anbragt i flammer Flammeprøve er en kemisk analyse af grundstoffer, bestemt ved en flammefarve som fremkommer ved at stoffet anbringes i en flamme.
Forbrænding
Forbrænding med flammedannelse. Forbrænding kan også foregå uden flammedannelse. Forbrænding er en exoterm kemisk reaktion, hvor et stof reagerer med en oxidant, typisk med ilt (Oxygen), under varmeudvikling og omdannelsen af stoffet til et andet stof.
Fordampning
kondenseret. Fordampning (også evaporation af latin evaporo.
Fyrværkeri
Fyrværkeri Fyrværkeri er afbrænding af kemiske forbindelser for at skabe lydeffekter (fx heksehyl, kinesere og kanonslag), lyseffekter (fx fontæner, sole og raketter) eller røg (røgbomber).
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Grøn
Grønfarve. Grøn er en farve, som indgår i farvespektret.
Gul
Gul er en farve.
Humphry Davy
Humphry Davy (født 17. december 1778, død 29. maj 1829) var en britisk kemiker, der studerede virkningerne af elektrisk strøm i kemiske forbindelser.
Hvid
Hvid Hvid er kombinationen af alle farver i det synlige lysspekter.
Hydrazin
Hydrazin, N2H4, er et giftigt og kræftfremkaldende stof, der lugter som ammoniak, hvorfra det også udvindes, men dets kemiske egenskaber minder mere om vand.
Hypergolsk
Udtrykket hypergolsk (Hypergol, fra hyper-, ~ over- + ergon, arbejde) bruges om visse kombinationer af raketbrændstoffer og tilhørende iltningsmidler, som antænder spontant ved indbyrdes kontakt.
Ild
Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Flamme og Jordens atmosfære
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Flamme og Kemisk forbindelse
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Kugle
Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Laboratorium
Det biokemiske laboratorium på Kølns universitet. Et laboratorium er et arbejdssted, hvor der udføres naturvidenskabelige, tekniske eller medicinske undersøgelser og forskning/forsøg i et kontrolleret miljø (modsat feltarbejde og klinisk arbejde).
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Levende lys
Levende lys Stearinlys med runer Farvede stearinlys Levende lys eller kærter er lyskilder, der brænder med flamme.
Lighter
Engangslighter med rød udløser En lighter er et redskab til at skabe ild med ved anvendelse af en brændbar væske eller f.eks.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Naturgas
"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Normaltryk
Normaltryk eller standardtryk er et konventionelt tryk der er valgt som referencepunkt når eksempelvis stoffers kogepunkt eller gassers rumfang angives.
Orange
Orange Orange er en farve mellem rød og gul.
Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.
Paraffin
Flydende paraffin Paraffin er et generelt navn på alkaner med den kemiske formel CnH2n+2, som er på flydende eller voksagtig form.
Propan
Propan er en alkan, en mættet, alifatisk kulbrinte (carbonhydrid) med 3 kulstofatomer.
Pyroteknik
Pyroteknik kan bruges til at fremstille fyrværkeri Pyroteknik er læren om at bruge materialer, der kan undergå en exoterm kemisk reaktion for at producere varme, lys, gas, røg og/eller lyd.
Radikal (kemi)
Eksempel på en radikalreaktion. Prikken betegner den uparrede elektron, som kan reagere med en anden del af molekylet, dobbeltbindingen, og der dannes en ny radikal. I kemi er et radikal eller et frit radikal betegnelsen for et atom eller en forbindelse som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal.
Raketmotor
Afprøvning af en RS-68-raketmotor på NASA's Stennis Space Center. Denne raketmotor brænder hydrogen og oxygen, så udstødningen består primært af vanddamp, plus lidt overskydende hydrogen, hvorfor udstødningen er næsten gennemsigtig. Viking 5C raketmotor i brug på Ariane 1 til Ariane 4 En raketmotor skaber fremdrift ved at kaste masse bagud med høj hastighed.
Rød
Rød er en farve.
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Sod
Jordens atmosfæres aerosolfordeling (inkl. sod) 2006 (kilde: NASA). Sod, også kaldet lampesod, er et afsat mørkt pulver af uforbrændt brændselrester og består normalt af amorft carbon.
Sortlegeme
Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.
Sumformel
En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof.
Synlige spektrum
Det synlige spektrum Det synlige spektrum er den del af det elektromagnetiske spektrum, som det menneskelige øje er i stand til at opfatte.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.