Indholdsfortegnelse
134 relationer: ABBA, Aldgisl, Alemannere, Almere, Angelsaksiske Krønike, Anglere, Ansgar, Avarere, Østfrisland, Beda, Beovulfkvadet, Bibelen, Birka, Bonifatius, Brandskatning, Broche, Bubo, Calvinisme, Chaukere, De Forenede Nederlande, Dige, Dokkum, Dorestad, Ebo af Rheims, Ejderen, Feudalisme, Filip 2. af Spanien, Firsårskrigen, Floris 5. af Holland, Folkevandringstiden, Franeker, Frankere, Frankerriget, Frisere, Frisisk Frihed, Frisland (Nederlandene), Gallien, Gødning, Gelderland, Germanien, Germanisering, Godfred, Groningen, Groningen (provins), Hanseforbundet, Harald Klak, Hedeby, Helgoland, Holland, Holland (provins), ... Expand indeks (84 mere) »
ABBA
ABBA er en svensk popgruppe, der blev dannet i 1972 af Björn Ulvaeus, Benny Andersson, Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad.
Aldgisl
"Kong Aldgisl" gengivet i en hollandsk krønike fra 1662 Aldgisl (også Aldegisel, Aldegisl, Aldgillis, Aldgils og Eadgils, ca. 678) styrede Frisland (som konge eller hertug) i slutningen af syvende århundrede samtidig med Dagobert 2. og er en meget uklar person.
Se Frislands historie og Aldgisl
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Se Frislands historie og Alemannere
Almere
Almeres placering i Holland Almere er en by og en kommune i Flevoland, Holland der grænser op til Lelystad og Zeewolde.
Se Frislands historie og Almere
Angelsaksiske Krønike
Første side i Peterborough-krøniken. Den Angelsaksiske Krønike beretter om begivenheder fra de Britiske Øer til år 1154.
Se Frislands historie og Angelsaksiske Krønike
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Se Frislands historie og Anglere
Ansgar
Ansgar (født 801 i Amiens, død 865 i Bremen) også kaldet Nordens apostel, var en frankisk benediktinermunk, som forsøgte at gøre danerne kristne, da han rejste med Harald Klak til Danmark efter dennes dåb i Frankerriget.
Se Frislands historie og Ansgar
Avarere
Avarernes rige i 600-tallet Avarerne var et folkeslag med rige øst for Donau i det nuværende Ungarn og Rumænien i perioden 555 til begyndelsen af 800-tallet.
Se Frislands historie og Avarere
Østfrisland
Kort over Østfrisland. Østfrisland som del af Øst-Frisland. Carolinensiel i Østfrisland Østfrisland (tysk: Ostfriesland, plattysk: Oostfreesland) er et område i delstaten Nedersaksen, der består af amterne (Kreise) Aurich, Wittmund, Leer og byen (Kreisfreie Stadt) Emden.
Se Frislands historie og Østfrisland
Beda
Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus.
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Se Frislands historie og Beovulfkvadet
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Se Frislands historie og Bibelen
Birka
Birkas voldsted. Birka var en bebyggelse fra vikingetiden, der blev anlagt i slutningen af 700-tallet, og som var beboet til slutningen af 900-tallet.
Se Frislands historie og Birka
Bonifatius
Bonifatius (ofte fejlagtigt Bonifacius, født Winfrid eller Wynfrith, født i 680 i Crediton i Wessex, nu i Devon, England, 5 juni 754 i Dokkum ved Leeuwarden i Frisland) blev født ind i en fornem angelsaksisk familie i Wessex.
Se Frislands historie og Bonifatius
Brandskatning
København brænder, maleri fra 1807 af C. W. Eckersberg. Billedet forestiller Københavns bombardement og kan passende vise hvad, borgerne kunne undgå ved at lade sig brandskatte Brandskatning var i tidligere tider en almindelig foreteelse under krig gående ud på, at en hær, der trængte ind i et fremmed land, stillede den bosatte befolkning (især i byer) krav om en ydelse for at undgå, at deres hjem blev plyndrede og afbrændte.
Se Frislands historie og Brandskatning
Broche
Et par brocher En broche er en smykkegenstand i mange former.
Se Frislands historie og Broche
Bubo
Bubo (død 734, også stavet Bobbo, Poppo eller Popo), var en hedensk hertug (dux) over friserne i det tidlige 8.
Calvinisme
Calvinisme (også kaldt den reformerte tradition, reformerte tro, eller reformert teologi) er en protestantisk trosretning ofte associeret med reformatoren Jean Calvins lære, skønt også andre reformatorer var med til at grundlægge den reformerte lære, heriblandt Ulrich Zvingli, Theodor Beza og mange andre.
Se Frislands historie og Calvinisme
Chaukere
Germanske stammer omkring 50 e.Kr. Germanske folk ca. 150 e.Kr. Chaukerne (latin: Chauci, tysk: Chauken og identisk eller lignende på andre moderne sprog) var en germansk folkestamme, der boede i lavlandsområdet mellem floderne Ems og Elben på begge sider af Weser ved nordsøkysten og så langt ind i landet som til øvre Weser.
Se Frislands historie og Chaukere
De Forenede Nederlande
De Forenede Nederlande (officielt: Republikken af de syv forenede Nederlande eller provinser) var en europæisk republik, som opstod i 1581 i forbindelse med Firsårskrigen og sluttede ved den franske invasion i 1795.
Se Frislands historie og De Forenede Nederlande
Dige
Diget ved Tønning Diger er volde, mure eller dæmninger, der har til opgave at holde vandet på den ene side.
Dokkum
Dokkums rådhus. Kanal i Dokkum. Dokkum i ældre tid. Kort over Dokkum. Dokkum, (tidligere også Dockum) er en gammel by i kommunen Dongeradeel i den nederlandske provins Frisland.
Se Frislands historie og Dokkum
Dorestad
Dorestad og de vigtigste handelsveje. Frankisk guld ''Tremissis'' med kristent kors, slået af møntslageren Madelinus i Dorestad i midten af 600-tallet Dorestad var en af de vigtigste handelssteder i det nordvestlige Europa fra 600-tallet til midten af 800-tallet.
Se Frislands historie og Dorestad
Ebo af Rheims
thumb Ebo af Reims (ca. 775 - 851) var en frankisk biskop.
Se Frislands historie og Ebo af Rheims
Ejderen
Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.
Se Frislands historie og Ejderen
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Se Frislands historie og Feudalisme
Filip 2. af Spanien
Filip 2. (21. maj 1527–13. september 1598) konge af Spanien 1556–1598, blev født i Valladolid som eneste søn af Kejser Karl 5. og Isabella af Portugal.
Se Frislands historie og Filip 2. af Spanien
Firsårskrigen
Rijksmuseum, Amsterdam Firsårskrigen eller det hollandske oprør varede fra 1568 til 1648 og var Nederlands frihedskamp mod Spanien.
Se Frislands historie og Firsårskrigen
Floris 5. af Holland
Greve Floris 5.
Se Frislands historie og Floris 5. af Holland
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Frislands historie og Folkevandringstiden
Franeker
Beliggenhed Parti fra byen Franeker (Frjentsjer) er en by i nederlandsk Frisland med 12.996 indbyggere (pr. 1. januar 2006).
Se Frislands historie og Franeker
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Se Frislands historie og Frankere
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Se Frislands historie og Frankerriget
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Se Frislands historie og Frisere
Frisisk Frihed
Frisiske sølande omkring 1300 Upstalsboom Upstalsboom-forbundets segl fra 1324 Upstalsboom lå i centrum af Ostfrisland Mindesmærke ved Upstalsboom ved Aurich Frisisk Frihed (Friesische Freiheit, Friese Vrijheid, frisisk Fryske frijheid) indstiftedes efter kejser Karl den Store.
Se Frislands historie og Frisisk Frihed
Frisland (Nederlandene)
Friesland (vestfrisisk: Fryslân) er en nederlandsk provins, beliggende i den nordlige del af Nederlandene.
Se Frislands historie og Frisland (Nederlandene)
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Se Frislands historie og Gallien
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
Se Frislands historie og Gødning
Gelderland
Gelderland er en nederlandsk provins, beliggende i den østlige del af Nederlandene.
Se Frislands historie og Gelderland
Germanien
Germanien og Romerriget Germanien (Magna Germania) var betegnelsen i romertiden for området, der strakte sig fra Rhinens østbred og øst over indtil Weichsel.
Se Frislands historie og Germanien
Germanisering
Germanisering eller Fortyskning henviser til udbredelsen af det tyske sprog, mennesker og kultur.
Se Frislands historie og Germanisering
Godfred
Godfred, Gudfred eller Gøtrik – også benævnt Gøtrik den gavmilde,, Godfred den gavmilde og Godfred den Store (død 810) var dansk konge først i det 9. århundrede.
Se Frislands historie og Godfred
Groningen
Groningen (frisisk: Grins) er en by i den nordlige del af Holland.
Se Frislands historie og Groningen
Groningen (provins)
Groningen er en nederlandsk provins, beliggende i den nordlige del af Nederlandene.
Se Frislands historie og Groningen (provins)
Hanseforbundet
Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Se Frislands historie og Hanseforbundet
Harald Klak
Harald (i senere historieskrivning Harald Klak død ca. 842) var dansk medkonge 812- 813, 819-823 og 826–827) men levede store dele af sit liv i eksil i Rüstringen som lensmand for Frankerriget.
Se Frislands historie og Harald Klak
Hedeby
Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.
Se Frislands historie og Hedeby
Helgoland
Helgoland (nordfrisisk: Lun, deät Lun (helgolandsk) eller Hålilönj (mooringerfrisisk), engelsk: Heligoland) er en nordfrisisk ø og tilhørende by i det nordlige Tyskland, beliggende 70 km nordvest for Elbens munding i Nordsøen.
Se Frislands historie og Helgoland
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Se Frislands historie og Holland
Holland (provins)
Holland er en historisk provins i Nederlandene.
Se Frislands historie og Holland (provins)
Ingelheim am Rhein
Ingelheim am Rhein er en by i den tyske delstat Rheinland-Pfalz.
Se Frislands historie og Ingelheim am Rhein
Itzehoe
Itzehoe er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten; byen er hovedby i kredsen (amtet) Kreis Steinburg.
Se Frislands historie og Itzehoe
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Se Frislands historie og Julius Cæsar
Jyder (germansk folkeslag)
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.
Se Frislands historie og Jyder (germansk folkeslag)
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Se Frislands historie og Jylland
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Frislands historie og Karl den Store
Karl Martell
Karl Martells grav i kirken i St. Denis. Karl Martell – (Martell.
Se Frislands historie og Karl Martell
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Keramik
Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler.
Se Frislands historie og Keramik
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Se Frislands historie og Klodevig 1.
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet.
Se Frislands historie og Knud den Store
Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder
Kulturhistorisk leksikon for nordisk middelalder er et leksikon udgivet i 22 bind i perioden 1956 til 1978 med artikler på dansk, norsk og svensk af forskellige forskere med relevante faglige kundskaber.
Se Frislands historie og Kulturhistorisk Leksikon for nordisk middelalder
Langhus
Langhus i jernalderstil. Langhus i vikingetidens stil, her rekonstrueret på ringborgen Fyrkat. Høvdingehuset, Borg i Lofoten. Langhus er en hustype, der var almindelig på Nord-Europas gårde indtil vikingtiden slutning.
Se Frislands historie og Langhus
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Lex Frisionum
Lex Frisionum (på dansk Frisisk Lov) er en samling af frisiske retsforskrifter fra begyndelsen af 800-tallet, som Karl den Store gav friserne, efter at kystområdet mellem Rheinen og Weseren kom under frankisk styre i slutningen af 700-tallet.
Se Frislands historie og Lex Frisionum
London
London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Se Frislands historie og London
Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Lothar 1. (Lothar, Lothaire, Lotario) (795–29. september 855) var kejser i det Tysk-romerske rige 817–855 (som sin fars medkejser indtil 840) samt konge af Bayern 815–817, Italien 818–855 og Mellemfranken 840–855.
Se Frislands historie og Lothar 1. (Tysk-romerske rige)
Ludvig den Fromme
Ludvig den Fromme (Louis le Pieux; Ludwig der Fromme) (778 – 20. juni 840) var konge af Frankerriget og Tysk-romersk kejser fra 814 til 840.
Se Frislands historie og Ludvig den Fromme
Ludvig den Tyske
Ludvig den Tyske (Ludwig der Deutsche) (804 – 28. august 876 i Frankfurt am Main) var den første konge af Det Østfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Tyskland, fra 843 til 876.
Se Frislands historie og Ludvig den Tyske
Maas
Billede over flodens forløb. Huy. Maas (fransk: Meuse, vallonsk: Moûze) er en flod, der gennemløber Frankrig, Belgien og Holland.
Medemblik
Medemblik er en kommune og en by i Holland, i provinsen Noord-Holland og regionen Vestfriesland, på vestsiden af Zuiderzee.
Se Frislands historie og Medemblik
Mission
Mission har flere betydninger.
Se Frislands historie og Mission
Nero
Lucius Domitius Ahenobarbus (15. december 37 – 9. juni 68) var en romersk kejser 54 – 68 og den sidste af det julisk-claudiske dynasti.
Nordalbingien
Sachsen omkring år 1000 med Nordalbingien ifølge kort fra 1886. Nordalbingien (latinisering af det af saksere beboede område "nord for Elben") var i det 8.
Se Frislands historie og Nordalbingien
Obotritter
Obotritternes Niklot (1090 – 1160) Obotritter (Abodritter) var et vendisk og slavisk folkeslag, der var bosat i Nordtyskland omtrent i det område, som i dag hedder Mecklenburg.
Se Frislands historie og Obotritter
Overijssel
Overijssel er en nederlandsk provins, beliggende i den østlige del af Nederlandene.
Se Frislands historie og Overijssel
Paris
|navn.
Se Frislands historie og Paris
Piktere
Piktisk sten fra Strathpeffer i Skotland Pikternes område omkring 800 Pikterne var et keltisk folkeslag, der boede på Storbritannien nord for Forth–Clyde-halvøen inden vikingetiden og i den tidlige middelalder.
Se Frislands historie og Piktere
Pinse
Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (50.) (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.
Se Frislands historie og Pinse
Pipin af Herstal
Pipin af Herstal (fransk: Pépin) (635 eller 640 - 16. december 714) var en frankisk statsmand, der var barnebarn af Pipin den Ældre via ægteskab med Ansegisel og Begga, datter af den ældre.
Se Frislands historie og Pipin af Herstal
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store.
Se Frislands historie og Pipin den Lille
Pirat
Piratflaget En pirat (fra fr. pirate) er en sørøver, der udøver sørøveri.
Se Frislands historie og Pirat
Plattysk
Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.
Se Frislands historie og Plattysk
Plinius den ældre
Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.
Se Frislands historie og Plinius den ældre
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Se Frislands historie og Procopius
Pytheas fra Massalia
Statue af Pytheas i byen Marseille i Frankrig. Grækeren Pytheas fra Massalia (Marseille) var en opdagelsesrejsende, der formentlig i sidste halvdel af det 4.
Se Frislands historie og Pytheas fra Massalia
Quentovic
Mønter produceret i Quentovic Quentovic (dannet af Quentia, det latinske navn for floden Canche, og vicus) var en handelsplads i Frankrig under Frankerriget beliggende på den sydlige bred af den flod, stedet fik navn efter, og et vigtigt møntsted.
Se Frislands historie og Quentovic
Radbod
Broderi, der skildrer legenden, hvor den frisiske kong Radbod er klar til at blive døbt af Wulfram (i dette broderi erstattet af Willibrord), men nægter i sidste øjeblik. Fra Museum Catharijneconvent, Utrecht. Radbod, Radboud eller Redbad (norrønt: Ráðbarðr) (død 719) var konge (eller hertug) i Frisland fra ca.
Se Frislands historie og Radbod
Rav
Ravkæde i sollys En velbevaret hanedderkop (Araneae) i baltisk rav. Hele edderkoppen har en længde på ca. 2,5 mm. Rav fra stranden på Fanø. Rav (C10H16O) er forstenet harpiks af bl.a. Guldlærk (Pseudolarix amabilis).
Rüstringen
Rüstringens beliggenhed vist med orange. Rüstringen var i middelalderen et frisisk landskab, som i dag svarer til Butjadingen, områder som nu er under vand og udgøres af havbugten Jadebusen samt områder i Jeverland i Østfrisland.
Se Frislands historie og Rüstringen
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Frislands historie og Reformationen
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Se Frislands historie og Rhinen
Ribe
Ribe er en by i Sydvestjylland med, hører til Esbjerg Kommune og er beliggende i Region Syddanmark.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Frislands historie og Romerriget
Rouen
thumb Rouen er den historiske hovedstad i Normandiet i Frankrig og er i dag regionshovedstad i Normandie.
Se Frislands historie og Rouen
Rungholt
Udlande / Nordfrisland før stormfloden i 1362 med øen Strand og Rungholt. Strand og handelsbyen Rungholt før stormfloden i 1362. I billedets midte skimtes undersøiske rester af Rungholt. Fund fra Rungholt. Uddrag af testamente, der omtaler Rungholt. Rungholt var en større handelsby i det nordfrisiske kystlandskab Strand i Sønderjylland, som forsvandt i havet i løbet af en enkelt nat.
Se Frislands historie og Rungholt
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Se Frislands historie og Saksere
Sankt Willibrord
Sankt Willibrord (ca. 658 – 7. november 739) var en northumbriask missionær, kendt som "Frisernes apostel".
Se Frislands historie og Sankt Willibrord
Schelde
Schelde i Antwerpen. Schelde (fransk l'Escaut) er en 350 km lang flod, der udspringer i det nordlige Frankrig, flyder gennem Belgien og nær Antwerpen flyder mod vest ind i Holland mod Nordsøen.
Se Frislands historie og Schelde
Seinen
Seinen er en flod i Frankrig, der løber 777 km fra sit udspring i Bourgogne til sit udløb i Den engelske kanal mellem Le Havre og Honfleur.
Se Frislands historie og Seinen
Slaget ved Boarn
Slaget ved Boarn (vestfrisisk: Slach Oan de Boarn, hollandsk: Slag aan de Boorne) var i det 8.
Se Frislands historie og Slaget ved Boarn
Slaget ved Köln
Slaget ved Köln blev udkæmpet nær byen Köln i år 716.
Se Frislands historie og Slaget ved Köln
Sluse
'''Trappesluse''' i Panamakanalen. Slusen tillader mindre både adgang til Københavns Havn sydfra. Sluseanlægget tillader adgang fra Kattegat til Øer Maritime Ferieby. En sluse er en indretning i en å, elv, flod eller kanal, som kan hæve og sænke både og andre fartøjer fra et vandniveau til et andet, hvorved disse kan forcere højdedrag, mindre vandfald og dæmninger uden at måtte benytte lange omveje, tunneller eller akvædukter.
Se Frislands historie og Sluse
Stadie
Stadie kan henføre til forskellige begreber.
Se Frislands historie og Stadie
Stald
Hesteslade på hestemusset i Chantilly i Frankring En stald er en bygning eller en del af denne, der tjener som opholdssted for dyr.
Se Frislands historie og Stald
Stormfloden i 838
Stormfloden i 838 indtraf den 26. december og omfattede en stor del af det nordvestlige Holland, der da tilhørte det frankiske imperium.
Se Frislands historie og Stormfloden i 838
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Se Frislands historie og Tacitus
Tørv
Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.
Thüringerne
Thüringerne (lat. Thuringi, T(h)ueringi eller Thoringi) var en vestgermansk stamme.
Se Frislands historie og Thüringerne
Tiberius
Tiberius Claudius Nero (16. november 42 f.Kr. – 16. marts 37 e.Kr.) var Roms 2.
Se Frislands historie og Tiberius
Ting (folkeforsamling)
Tingsted i Gulde i Angel Ting (oldnordisk: þing) var i vikingetid og middelalder en folkeforsamling, hvor folket udøvede dømmende og lovgivende magt - det er bl.a. beskrevet hos Meyer, 1949 Danske bylag, men empirien er selvfølgelig så om så.
Se Frislands historie og Ting (folkeforsamling)
Traktaten i Verdun
Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.
Se Frislands historie og Traktaten i Verdun
Tyske Bugt
Satellitbillede af Tyske Bugt Tyske Bugt (tysk: Deutsche Bucht, nederlandsk: Duitse Bocht, frisisk: Dútske Bocht) er havbugt mellem Danmark, Tyskland og Holland som udgør den sydøstlige del af Nordsøen.
Se Frislands historie og Tyske Bugt
Tyske Rige
Det Tyske Rige var den betegnelse man som oftest brugte om Det tyske kejserrige, der eksisterede fra 1871 til 1918.
Se Frislands historie og Tyske Rige
Utlande
Utlande / Nordfrisland før stormfloden i 1362 med øen Strand og Rungholt. Utlande/Udlande ved Sønderjyllands vestkyst i middelalderen Utlande, Udlande eller Friselagen (Uthlande, fra norrønt eller nedertysk, betegner landet uden for fastlandets gestområde) betegnede i middelalderen landområdet mellem Ejderen i syd og Sild i nord i Sønderjylland.
Se Frislands historie og Utlande
Utrecht
Utrecht (Utrecht, Stad-Utrechts: Utreg/Utereg) er en kommune og en by, beliggende i provinsen Utrecht i Nederlandene.
Se Frislands historie og Utrecht
Værft (ø)
Værftet på hallig Hoge Et værft (nordfrisisk: werew, frisisk og nederlandsk: terp, plattysk og højtysk: warft, på tysk også wierde) er en kunstig banke i vadehavet i marsklandet eller på en hallig (småø) lavet af marskens fede jord.
Se Frislands historie og Værft (ø)
Venantius Fortunatus
Venantius Fortunatus læser sine digte for Radegund. Maleri af Lawrence Alma-Tadema (1862). Venantius Honorius Clementianus Fortunatus (ca. 530 – ca. 600/609) var en latinsk digter, komponist af salmer og biskop i den romersk-katolske kirke.
Se Frislands historie og Venantius Fortunatus
Vestfold
Vestfolds våben Vestfold Vestfold er et tidligere norsk fylke som grænser til Buskerud, Telemark og Østfold.
Se Frislands historie og Vestfold
Vidå
Vidå (tysk: Wiedau, jysk æ Virå, frisisk: Widuu) er en å beliggende i Sønderjylland.
Vilhelm 2. af Nederlandene
Vilhelm 2.
Se Frislands historie og Vilhelm 2. af Nederlandene
Vilhelm 4. af Oranien
Vilhelm IV af Oranien Vilhelm IV Carl Henrik Friso, fyrste af Oranien og Nassau, statholder af Forenede Nederlande (1. september 1711 – 22. oktober 1751) var arvestatholder fra 1747 til sin død.
Se Frislands historie og Vilhelm 4. af Oranien
Walcheren
Kort over beliggenhed. Walcheren er et område og en tidligere ø i Zeeland i det sydlige Nederland.
Se Frislands historie og Walcheren
Weser
Weser er en sejlbar flod i den nordvestlige del af Tyskland, som er dannet ved sammenløb af floderne Fulda og Werra.
Se Frislands historie og Weser
Widsith
Widsith Widsith (oprindeligt skrevet Widsið, der viser, at navnet skal udtales med et blødt d i slutningen) er forfatteren til et digt på 144 verselinjer, som er nedskrevet på angelsaksisk, og som ser ud til at stamme fra det 9. århundrede.
Se Frislands historie og Widsith
Widukind
Widukind (eller Wittekind) var en saksisk høvding og hærleder.
Se Frislands historie og Widukind
Zeeland
Zeeland er en nederlandsk provins, beliggende i den sydvestlige del af Nederlandene.
Se Frislands historie og Zeeland
Zuiderzee
Zuidersøen omkring år 800 e.Kr. Satellitfoto af IJsselmeer, med det inddigede og drænede område Flevoland i syd. Afsluitdijk ses som en tynd streg mod nord. Zuiderzee (også kaldet Flevosøen) var oprindeligt en meget stor indsø i Nederlandene.
Se Frislands historie og Zuiderzee
1345
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag konge af Danmark 1340-1375 ---- Se også 1345 (tal).
26. september
26.
Se Frislands historie og 26. september
628
---- Se også 628 (tal) ----.
695
---- Se også 695 (tal) ----.
741
---- Se også 741 (tal) ----.
844
---- Se også 844 (tal) ----.