Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Græsk litteratur

Indeks Græsk litteratur

Den græske litteratur er en af verdens ældste.

Indholdsfortegnelse

  1. 264 relationer: Achaier, Achilleus, Agamemnon, Agrippa skeptikeren, Aischylos, Alexander den Store, Alexandria, Alkman, Anabasis, Anakreon, Anden Mosebog, Anekdote, Antikken, Antisthenes, Apollonios Rhodios, Apostlenes Gerninger, Appian, Aristarchos fra Samothrake, Aristofanes, Aristoteles, Arkaisk tid, Arkimedes, Arrian, Arv, Astronom, Astronomi, Athanasius af Alexandria, Athen, Attika (halvø), Augustus, Æneiden, Bern, Bibelen, Bibliotek, Biografi, Biologi, Brev, Cambridge, Clemens af Alexandria, De apostolske Fædre, Demosthenes, Den græske uafhængighedskrig, Det athenske demokrati, Det Byzantinske Rige, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Det Osmanniske Rige, Deuterokanoniske Bøger, Diaspora, Digt, ... Expand indeks (214 mere) »

  2. Litteraturhistorie

Achaier

Achaier (flertal: achaiere; Ἀχαιοί, Akhaioí) er navnet på grækerne på det græske fastland i Homers Iliaden (brugt 598 gange) og Odysseen.

Se Græsk litteratur og Achaier

Achilleus

Achilleus hos kong Lykomedes på Skiros; fra en græsk marmorsarkofag (ca. 240 e.Kr.) i Louvre. Achilleus er i græsk mytologi en deltager i trojanerkrigen, der skildres i Iliaden, og søn af kong Peleus og nereiden Thetis.

Se Græsk litteratur og Achilleus

Agamemnon

Guldmaske fundet i Mykene, der er blevet opfattet som Agamemnons dødsmaske. Agamemnon er i græsk mytologi konge af Mykene (el. Argos).

Se Græsk litteratur og Agamemnon

Agrippa skeptikeren

Agrippa (Ἀγρίππας, Agríppas) var en græsk skeptisk filosof, der (formentlig) levede i det 1. århundrede e.Kr.

Se Græsk litteratur og Agrippa skeptikeren

Aischylos

Aischylos (Αἰσχύλος,; født 526 f.Kr., død 456 f.Kr.) var en græsk tragediedigter.

Se Græsk litteratur og Aischylos

Alexander den Store

Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af Makedonien.

Se Græsk litteratur og Alexander den Store

Alexandria

En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.

Se Græsk litteratur og Alexandria

Alkman

Alkman (7. årh. f. Kr.) er en tidlig græsk korlyriker fra Sparta.

Se Græsk litteratur og Alkman

Anabasis

Slaget ved Kunaxa, maleri af Adrien Guignet Slaget ved Kunaxa, engelsk illustration fra 1800-tallet. Anabasis (græsk: Ἀνάβασις for Opstigning) eller De titusindes march er den græske militærmand og historiker Xenofons beretning om græske lejetroppers deltagelse i et mislykket internt oprør i Perserriget og deres efterfølgende lange tilbagetog gennem riget i årene 401 f.Kr.

Se Græsk litteratur og Anabasis

Anakreon

Anakreon var en græsk digter i 6. århundrede f.Kr..

Se Græsk litteratur og Anakreon

Anden Mosebog

Moses med De ti bud, af Rembrandt (1659) Anden Mosebog, eller Exodus (hebr. ואלה שמות Ve-eleh shemot "Dette er navnene", gr. Ἔξοδος Exodus "Afgang" eller "Udvandring") er den anden bog i den jødiske torah og tanakh og i Det Gamle Testamente.

Se Græsk litteratur og Anden Mosebog

Anekdote

En anekdote er en kort, ofte morsom fortælling, der som regel fremhæver en bestemt pointe.

Se Græsk litteratur og Anekdote

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Se Græsk litteratur og Antikken

Antisthenes

Antisthenes (græsk: Ἀντισθένης) (ca. 445 f.Kr.-365 f.Kr.) var en oldgræsk filosof fra Athen.

Se Græsk litteratur og Antisthenes

Apollonios Rhodios

Apollonios Rhodios (græsk: Ἀπολλώνιος Ῥόδιος) var en hellenistisk-egyptisk bibliotekar, akademiker og episk digter i det 3. århundrede f.Kr. Han kom fra Alexandria, hvor han bl.a. var leder af det berømte Bibliotek i en periode.

Se Græsk litteratur og Apollonios Rhodios

Apostlenes Gerninger

thumb Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente.

Se Græsk litteratur og Apostlenes Gerninger

Appian

Appian (græsk: Αππιανος c. 95-160) var en græsk historiker, der blev født i den dengang overvejende græske by Alexandria i Egypten.

Se Græsk litteratur og Appian

Aristarchos fra Samothrake

Aristarchos (græsk: Ἀρίσταρχος; ca. 220-143 f.Kr.) var en græsk grammatiker og tekstkritiker fra øen Samothrake i det Ægæiske Hav.

Se Græsk litteratur og Aristarchos fra Samothrake

Aristofanes

Aristofanes (ca. 450-385 f.Kr.) var en komedieforfatter i oldtidens Grækenland.

Se Græsk litteratur og Aristofanes

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Se Græsk litteratur og Aristoteles

Arkaisk tid

Arkaisk tid er en periode i oldtidens Grækenland.

Se Græsk litteratur og Arkaisk tid

Arkimedes

Arkimedes eller Archimedes fra Syrakus (ca. 287 f.Kr. – 212 f.Kr.) var en græsk matematiker, astronom, filosof, fysiker og ingeniør.

Se Græsk litteratur og Arkimedes

Arrian

Arrian (egtl. Lucius Flavius Arrianus) (ca. 86-160) var en romersk historiker og filosof af græsk oprindelse.

Se Græsk litteratur og Arrian

Arv

Når en person dør, vil dennes formue gå i arv.

Se Græsk litteratur og Arv

Astronom

En astronom beskæftiger sig videnskabeligt med og er uddannet inden for astronomi.

Se Græsk litteratur og Astronom

Astronomi

Astronomi (græsk: αστρονομία.

Se Græsk litteratur og Astronomi

Athanasius af Alexandria

Athanasius af Alexandria eller Athanasius den Store (født ca. 298, død 2. maj 373 i Alexandria var biskop i Alexandria fra 328 til 373. Athanasius bliver anset som kirkefader af både den ortodokse og katolske kirke. Athanasius fik stor indflydelse på kristendommen efter Konstantin den Store, der gjorde Romerriget kristent.

Se Græsk litteratur og Athanasius af Alexandria

Athen

Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.

Se Græsk litteratur og Athen

Attika (halvø)

Attika markeret på et kort over Grækenland Attika er en græsk halvø, som strækker sig fra fastlandet ud i det Ægæiske Hav.

Se Græsk litteratur og Attika (halvø)

Augustus

Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.

Se Græsk litteratur og Augustus

Æneiden

''Æneas flygter fra Troja''Federico Barocci, 1598; Galleria Borghese, Rom ''Didos død''Heinrich Friedrich Füger, 1792 Æneiden (Aeneis) er et episk, latinsk nationalepos forfattet af Vergil i det første århundrede før Kristi fødsel (mellem 29 f.Kr.

Se Græsk litteratur og Æneiden

Bern

Bern (Berne; Berna; Berna) er forbundshovedstad i Schweiz og landets fjerdestørste by (efter Zürich, Basel og Geneve) med indbyggere (med forstæder: 350.000; metropol: 660.000).

Se Græsk litteratur og Bern

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Se Græsk litteratur og Bibelen

Bibliotek

Indenfor på médiathèque Jean-Jacques Rousseau i Chambéry (Frankrig) Bibliotek i Budapest. Bibliotek ved klostret i Melk i Østrig Bibliotek (fra det græske βιβλιοθήκη boglager) er en samling bøger, håndskrifter, kort, film, bånd etc.) og det sted, hvor disse referencematerialer opbevares.

Se Græsk litteratur og Bibliotek

Biografi

En biografi (græsk for "levnedsbeskrivelse") er en beskrivelse af et menneskes liv og levned.

Se Græsk litteratur og Biografi

Biologi

Biologi er studiet af liv (organismer).

Se Græsk litteratur og Biologi

Brev

Brev fra admiral Latouche Tréville Brev (af latin brevis, kort) er en skriftlig meddelelse, der sendes til anden person.

Se Græsk litteratur og Brev

Cambridge

thumb Cambridge er en by i England med 123.867 indbyggere (2011).

Se Græsk litteratur og Cambridge

Clemens af Alexandria

Titus Flavius Clemens, bedre kendt som Clemens af Alexandria, (født ca. 150 i Athen; død ca. 215 i Alexandria) var en græsk kristen teolog, underviser og apologet med et stort forfatterskab.

Se Græsk litteratur og Clemens af Alexandria

De apostolske Fædre

De apostolske Fædre er betegnelsen for en samling kristne skrifter fra tiden omkring år 90 til 150 e.Kr., den såkaldte 'efterapostolske tid'.

Se Græsk litteratur og De apostolske Fædre

Demosthenes

Nationalmuseet i Rom. Demosthenes (384-322 f.Kr.) var politiker, statsmand (og taler).

Se Græsk litteratur og Demosthenes

Den græske uafhængighedskrig

Germanos fra den gamle by Patras velsigne det græske flag ved klosteret Agia Lavra ved udbruddet af opstanden mod osmannerne den 25. marts 1821. Den græske uafhængighedskrig (1821–1829), også kaldt den græske revolution eller den græske frihedskrig, var en krig grækerne begyndte for at opnå selvstændighed for Grækenland i forhold til det Osmanniske Rige.

Se Græsk litteratur og Den græske uafhængighedskrig

Det athenske demokrati

Det athenske demokrati, der varede fra 508/507 f.Kr til 322/321 f.Kr er det bedst kendte eksempel i historien på direkte demokrati i modsætning til den repræsentative eller parlamentariske form for demokrati.

Se Græsk litteratur og Det athenske demokrati

Det Byzantinske Rige

Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.

Se Græsk litteratur og Det Byzantinske Rige

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).

Se Græsk litteratur og Det Gamle Testamente

Det Nye Testamente

Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.

Se Græsk litteratur og Det Nye Testamente

Det Osmanniske Rige

Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.

Se Græsk litteratur og Det Osmanniske Rige

Deuterokanoniske Bøger

De Deuterokanoniske Bøger kaldes også de Gammeltestamentlige Apokryfer og anerkendes som del af Bibelen af de ortodokse kirker og den romersk-katolske kirke, mens de protestantiske kirker ser forskelligt på dem: De reformerte kirker afviser dem fuldstændigt, mens Luther havde en mere positiv holdning.

Se Græsk litteratur og Deuterokanoniske Bøger

Diaspora

Hungersnøden i Irland (1845-1849). Diaspora (på oldgræsk, διασπορά – "spredning") bliver brugt om folk eller befolkningsgrupper, der frivilligt eller ufrivilligt lever spredt udenfor hjemlandet.

Se Græsk litteratur og Diaspora

Digt

Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.

Se Græsk litteratur og Digt

Dio Cassius

Dio Cassius (født ca. 164, død ca. 229), var en romersk senator og historiker.

Se Græsk litteratur og Dio Cassius

Diodor

Diodor (el. Diodorus Siculus) (født ca. 90, død ca. 30 f.v.t.) var en græsk historiker fra Agyrium på Sicilien.

Se Græsk litteratur og Diodor

Diogenes

Diogenes (født ca. 412 f.Kr., død 323 f.Kr.) er den mest kendte af antikkens kyniske vismænd.

Se Græsk litteratur og Diogenes

Dionysios af Halikarnassos

Dionysios af Halikarnassos er en græsk forfatter og retoriklærer fra byen Halikarnassos på Lilleasiens vestkyst, der levede i det 1.

Se Græsk litteratur og Dionysios af Halikarnassos

Dionysos

Dionysos på British Museum i London. En mænade holdende en ''thyrsos''. Maleriet ''Ondskab'', af William-Adolphe Bouguereau, 1899. Mænaderne river kong Pentheus itu i ''sparagmos'' (romersk vægmaleri i Pompeji. Dionysos' genkomst, romersk mosaik fra Tunis.

Se Græsk litteratur og Dionysos

Drama

Dramamasker. Relief af Menander med de masker, skuespillerne bar på antikkens scener. Drama (af græsk drama.

Se Græsk litteratur og Drama

Dramatiker

En dramatiker skaber dramaer.

Se Græsk litteratur og Dramatiker

Eksegese

Eksegese er en teologisk disciplin, hvor religiøse tekster fortolkes.

Se Græsk litteratur og Eksegese

Elite

En elite er de bedste eller dygtigste af en bestemt gruppe.

Se Græsk litteratur og Elite

Encyklopædi

Forside fra Encyclopédie Brockhaus Konversations-Lexikon, 1902 En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden enten i almindelighed eller inden for et afgrænset felt.

Se Græsk litteratur og Encyklopædi

Epikur

Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.

Se Græsk litteratur og Epikur

Epos

Epos (gr. ἔπος épos, egtl. "det talte (ord)") er en litterær genre, der beskæftiger sig med heltebedrifter og store fortællinger.

Se Græsk litteratur og Epos

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Se Græsk litteratur og Erkendelsesteori

Essay

Montaigne - Essais (titelblad) Essay kommer af det franske ord Essai, forsøge eller afprøve.

Se Græsk litteratur og Essay

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Se Græsk litteratur og Etik

Euripides

En statue af Euripides Euripides (græsk: Ευριπίδης) (c. 480–406 f.Kr.) var den sidste af de tre store tragediedigtere i det klassiske Athen (de to andre var Aischylos og Sofokles).

Se Græsk litteratur og Euripides

Eusebius af Cæsarea

Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.

Se Græsk litteratur og Eusebius af Cæsarea

Evangelium

Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.

Se Græsk litteratur og Evangelium

Faglitteratur

Diverse faglitteratur Faglitteratur er litteratur med fagligt indhold.

Se Græsk litteratur og Faglitteratur

Førsokratikere

Førsokratikere, også kaldet præsokratikere, er fællesbetegnelsen for de græske filosoffer, der levede fra ca.

Se Græsk litteratur og Førsokratikere

Felttog

Et felttog betegner i udvidet forstand samtlige operationer i en krig fra troppernes udmarch til deres hjemkomst.

Se Græsk litteratur og Felttog

Festival

Novarock-festivalen i 2010 i Østrig. En festival er en begivenhed, hvor flere arrangementer (aktiviteter og begivenheder) med samme tema, kunsteriske område, genre eller af samme type, foregår over en begrænset periode, som eksempelvis en dag eller en uge, og på et begrænset område, det kan være i en by eller i en særlig bygning.

Se Græsk litteratur og Festival

Filologi

Filologi er sprogvidenskab med særlig vægt på forståelse af den med et bestemt sprog forbundne historie, litteratur og kultur til forskel fra lingvistik, der fokuserer på de generelle aspekter af sprog og deres strukturer.

Se Græsk litteratur og Filologi

Filon af Aleksandria

Filon af Aleksandria (Philon af Alexandria, Filo af Alexandria, latiniseret til Philo Alexandrinus, Philo Judaeus), født cirka 10 f.Kr. i Alexandria i Egypten, død cirka 40 e.Kr.) var en græsk-jødisk filosof. Filon søgte at tilvejebringe en syntese af græsk og jødisk filosofi uden at sætte den jødiske arv over styr.

Se Græsk litteratur og Filon af Aleksandria

Frankerriget

Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.

Se Græsk litteratur og Frankerriget

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Græsk litteratur og Fysik

Galen

Galen (græsk: Γαληνός, Galēnos; latin: Claudius Galenus; 129Encyclopædia Britannica, vol. IV, pp. 385, 1984 –ca. 200 eller 216) fra Pergamon var en fremtrædende læge fra antikken, hvis teorier dominerede den vestlige lægevidenskab i mere end tusind år.

Se Græsk litteratur og Galen

Genre (litteratur)

Genre bruges om typeinddeling af tekster ud fra en vurdering af de dominerende form- og indholdsmæssige karaktertræk.

Se Græsk litteratur og Genre (litteratur)

Geografi

''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.

Se Græsk litteratur og Geografi

Giorgos Seferis

Giorgos Seferis Giorgos Seferis (født 13. marts 1900, død 20. september 1971) var en græsk digter.

Se Græsk litteratur og Giorgos Seferis

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Græsk litteratur og Græsk (sprog)

Græsk mytologi

Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.

Se Græsk litteratur og Græsk mytologi

Græske guder

Græske guder, gudinder, halvguder og mange andre guddomme fra den antikke græske mytologi og græske religion har ligheder med den romerske, græske og etruskiske religion.

Se Græsk litteratur og Græske guder

Hebraisk (sprog)

Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.

Se Græsk litteratur og Hebraisk (sprog)

Hellenismen

Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.

Se Græsk litteratur og Hellenismen

Helt

Gravsted i Naqsh-e Rostam tilhørende Artaxerxes 1., der modtog helten Themistokles på flugt fra sine egne. En helt (og heltinde) er en person, der har udøvet en heroisk handling, som at sætte livet på spil for at redde andre.

Se Græsk litteratur og Helt

Herodot

Skulptur af Herodot Herodot (Ἡρόδοτος; Hêródotos) fra Halikarnassos, der på daværende tidspunkt var underlagt Perserriget, nu: Bodrum i Tyrkiet) var en klassisk græsk historieskriver, der sandsynligvis blev født omkring år 484 f.Kr.

Se Græsk litteratur og Herodot

Hesiod

Mykensk kuppelgrav i Orkhomenus, 1200-tallet f.Kr.; muligvis Minyas' og Hesiods sidste hvilested. Hesiod (græsk Hēsiodos) var en græsk digter, virksom i årene 700-650 f.Kr.

Se Græsk litteratur og Hesiod

Hippias (tyran)

Hippias (græsk: Ἱππίας; død 490 f.Kr.) herskede som tyran over Athen fra 527 f.Kr., indtil han blev forvist fra Athen i 510 f.Kr. Han var søn af tyrannen Peisistratos og bror til Hipparchos, som var hans medregent, indtil han blev myrdet i 514 f.Kr. Hippias blev den sidste tyran i Athen.

Se Græsk litteratur og Hippias (tyran)

Hippokrates

Ruiner af Hippokrates berømte lægetempel Hippókrates (460 – mellem 375 og 351 f.Kr.) var en græsk læge hvis navn har nydt en helt usædvanlig berømmelse i lægekunstens historie.

Se Græsk litteratur og Hippokrates

Historie

Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.

Se Græsk litteratur og Historie

Historiker

Kristian Erslev, en betydningsfuld dansk historiker En historiker er en person, der beskæftiger sig professionelt med faget historie, eller som har en uddannelse inden for dette felt.

Se Græsk litteratur og Historiker

Holger Friis Johansen

Holger Friis Johansen (født 9. april 1927 på Frederiksberg, død 2. november 1996) var en dansk klassisk filolog.

Se Græsk litteratur og Holger Friis Johansen

Homer

Ny Carlsberg Glyptotek: Homer. Homer (Græsk: Homēros /) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen.

Se Græsk litteratur og Homer

Homeriske hymner

De homeriske hymner (Homērikoi Hymnoi) er en samling af 33 digte fra den tidlige græske oldtid.

Se Græsk litteratur og Homeriske hymner

Homiletik

Homiletik (af gr. όμιλητική τέχνη, "kunsten at samordne") er benævnelsen på den del af den praktiske teologi, som handler om kunsten at prædike; den meddeler i videnskabelig systematisk form de anvisninger og regler, som må følges, for at en prædiken kan blive så fuldkommen som muligt, men i øvrigt er det stof, som behandles deri, ret forskelligartet.

Se Græsk litteratur og Homiletik

Hymne

En hymne er et hyldestdigt.

Se Græsk litteratur og Hymne

Iliaden

Illustration fra ''Den ambrosiske Illiade'', den eneste bevarede illustrerede udgave fra antikken af ''Iliaden''. Billedet viser Achilleus, der ofrer til Zeus for Patroklos' uskadte hjemkomst. Den døde Hektor bringes tilbage til Troja. Iliaden er et græsk episk heksameterdigt, der - ligesom sin efterfølger Odysseen - traditionelt tilskrives Homer.

Se Græsk litteratur og Iliaden

Individ

Biologisk er individet en betegnelse for et medlem af en art.

Se Græsk litteratur og Individ

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Se Græsk litteratur og Indoeuropæiske sprog

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Se Græsk litteratur og Iran

Isokrates

Isokrates (græsk: Ἰσοκράτης; født 436, død 338 f.Kr.; ikke at forveksle med filosoffen Sokrates) var en oldgræsk retoriker.

Se Græsk litteratur og Isokrates

Jødedom

Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.

Se Græsk litteratur og Jødedom

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Græsk litteratur og Jesus

Johannes Chrysostomos

Johannes Chrysostomos (født 347 i Antiokia, Lilleasien, død 14. september 407) var en græsk kirkefader, lærd og helgen (helgendag 13. september).

Se Græsk litteratur og Johannes Chrysostomos

Johannes' Åbenbaring

Illustration fra det 9. århundrede af Johannes' Åbenbaring. Kolby Kirke, 1550 Johannes' Åbenbaring er den sidste bog i Det Nye Testamente i Bibelen.

Se Græsk litteratur og Johannes' Åbenbaring

Joner

Joner er navnet på mennesker, der tilhørte det græsktalende folk, og som dels boede på halvøen Attika i bystaten Athen, og dels boede på flere af øerne i det græske øhav og langs Lilleasiens vestkyst.

Se Græsk litteratur og Joner

Josefus

Formodet buste af Josefus i Ny Carlsberg Glyptoteket. Josefus (hebræisk Yosef ben Matitjahu, latinsk Flavius Iosephus) (37 eller 38 - 100 e.Kr.) var en jødisk historiker fra antikken.

Se Græsk litteratur og Josefus

Kallimachos

Kallimachos (græsk: Καλλίμαχος; ca. 310-240 f.Kr.) var en græsk digter, kritiker og bibliotekar fra Kyrene.

Se Græsk litteratur og Kallimachos

Kanon (rettesnor)

kanōn for 'rør, målestok eller rettesnor') udtales som kanon (musik).

Se Græsk litteratur og Kanon (rettesnor)

Kærlighed

''Romeo og Julie'' oliemaleri af Frank Dicksee (1884). Kærlighed er et komplekst begreb, men i daglig tale forstås den som en varm inderlig følelse af hengivenhed og respekt over for en anden.

Se Græsk litteratur og Kærlighed

Københavns Universitet

Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.

Se Græsk litteratur og Københavns Universitet

Kejser

Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.

Se Græsk litteratur og Kejser

Kilde (historievidenskab)

Inden for historievidenskaben er en kilde tekster, genstande eller kendsgerninger.

Se Græsk litteratur og Kilde (historievidenskab)

Kildekritik

Kildekritik er en videnskabelig metode, der vægter kilders troværdighed.

Se Græsk litteratur og Kildekritik

Kirkefader

Sankt Antonius. En kirkefader (pater ecclesiasticus) er en teologisk forfatter fra oldkirken og den tidlige middelalder, som æres på grund af hans rene lære, trosvidnesbyrd og hellige liv.

Se Græsk litteratur og Kirkefader

Kirkehistorie

''Viborg domkirke''.Kirkehistorie er studiet af kirkens fortid. Feltet undersøger både sociale og religiøse aspekter ved fortidens religionsbrug- og forståelse. Kirkehistorie (lat. Historia ecclesiastica) er en af de fire klassiske teologiske discipliner og er sammen med studiet af Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente en af de historiske discipliner inden for kristen teologi.

Se Græsk litteratur og Kirkehistorie

Kirken

Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...

Se Græsk litteratur og Kirken

Komedie

Scenebilde fra en komedie fra antikken. Mosaik fra antikkens Rom fra det 2. århundrede, der viser masker fra tragedie og komedie. Komedie (fra oldgræsk κωμῳδία/komodia, af κῶμος/kṓmos (.

Se Græsk litteratur og Komedie

Konstantinopel

Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.

Se Græsk litteratur og Konstantinopel

Kor

Stockholms Studentsångare 2007. Et blandet kor opfører værket "Amicus meus" af Tomás Luis de Victoria a capella. Et kor (nogle gange kaldet et sangkor) er en gruppe af sangere.

Se Græsk litteratur og Kor

Krønike

''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.

Se Græsk litteratur og Krønike

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Græsk litteratur og Kristendom

Kristenforfølgelse

Kristenforfølgelse er mere eller mindre organiseret forfølgelse af kristne.

Se Græsk litteratur og Kristenforfølgelse

Kritik

Kritik (af græsk kritikē (κριτική) bedømmelse, egentlig kritiké techne, kunsten at bedømme) er bedømmelse eller undersøgelse af nogen eller noget.

Se Græsk litteratur og Kritik

Kynisme (filosofi)

Statue af en kynisk filosof på Kapitolinmuseet i Rom. Kynisme (græsk: kυνικοί, latin: cynici.

Se Græsk litteratur og Kynisme (filosofi)

Kyros den yngre

Kyros den Yngre (persisk: کوروش (Kurush); græsk: Κύρος (Kyros); død 401 f.Kr.) var en persisk prins og hærfører.

Se Græsk litteratur og Kyros den yngre

Landbrug

Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.

Se Græsk litteratur og Landbrug

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Græsk litteratur og Latin

Læge

Læge på sygebesøg. Maleri fra 1891. Læge udfører behandling i felten under Boerkrigen. To læger på en skadestue i Ghana. En læge er en person, der har bestået afsluttende eksamen i medicin (cand.med.) ved et godkendt lægevidenskabeligt fakultet på et universitet, og som har aflagt lægeløftet.

Se Græsk litteratur og Læge

Lægevidenskab

Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.

Se Græsk litteratur og Lægevidenskab

Lejesoldat

britiske hær. En lejesoldat er en betegnelse for en soldat der gør fremmed tjeneste mod betaling.

Se Græsk litteratur og Lejesoldat

Leksikon

Opslag i et tysk leksikon under opslagsordet "Enzyklopädie". Et leksikon er et værk, som giver en samlet fremstilling af stof inden for alle fagområder (encyklopædi eller konversationsleksika) eller et enkelt fag (fagleksikoner).

Se Græsk litteratur og Leksikon

Lesbos

Lesbos (Græsk: Λέσβος – Lésvos) er en græsk ø, beliggende i den nordøstlige del af Ægæerhavet.

Se Græsk litteratur og Lesbos

Linear B

Lertavle fra Knossos med inskription med Linear B Linear B er betegnelsen for den skrift der fandtes på Knossos omkring 1400-1200 f.Kr. samt på det græske fastland i Mykene, Theben, Pylos og Tiryns.

Se Græsk litteratur og Linear B

Lingua franca

klassisk kinesisk. Et lingua franca er et fælles sprog, der benyttes til kommunikation mellem mennesker og udtrykket lingua franca anvendes især om det, der er fremmedsprog for begge parter.

Se Græsk litteratur og Lingua franca

Litteratur

Gamle bøger fra Merton College' bibliotek. Litteratur - afledt af littera; bogstav - betegner næsten enhver form for skrift.

Se Græsk litteratur og Litteratur

London

London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se Græsk litteratur og London

Lukian

Lukian som eftertiden har tænkt sig ham. Lu'kian (græsk: Λουκιανός, latin: Lūciānus) var en græsk satirisk forfatter, født omkr.

Se Græsk litteratur og Lukian

Lyre (musikinstrument)

En lyre er et strengeinstrument i familie med harpen.

Se Græsk litteratur og Lyre (musikinstrument)

Marcus Aurelius

Marcus Aurelius (født Marcus Annius Verus 26. april 121, død 17. marts 180) var en romersk kejser og en stoisk filosof.

Se Græsk litteratur og Marcus Aurelius

Marcus Fabius Quintilian

Marcus Fabius Quintilianus på dansk Quintilian (udtales Kwin-ti-li-'an, da Qu.

Se Græsk litteratur og Marcus Fabius Quintilian

Marcus Tullius Cicero

bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.

Se Græsk litteratur og Marcus Tullius Cicero

Markusevangeliet

Arnstein Rønning, 2008 Korsfæstelsen, Isenheim-alteret. Korsfæstelsen, Leonberg bykirke. Markusevangeliet er det andet skrift i Det Nye Testamente, og det er det korteste og sandsynligvis det ældste evangelium.

Se Græsk litteratur og Markusevangeliet

Massachusetts Institute of Technology

Massachusetts Institute of Technology (MIT) ligger i den amerikanske delstat Massachusetts og regnes for at være blandt verdens førende tekniske universiteter.

Se Græsk litteratur og Massachusetts Institute of Technology

Matematiker

Leonhard Euler betragtes af mange mennesker som en af de største matematikere nogensinde. Maleriet er malet af Jakob Emanuel Handmann, 1753 En matematiker er en person, som undersøger hvordan matematikken fungerer.

Se Græsk litteratur og Matematiker

Menander

Menander (græsk: Μένανδρος, Ménandros; ca. 342-291 f.Kr.) var en græsk dramatiker.

Se Græsk litteratur og Menander

Meningen med livet

Spørgsmålet om meningen med livet er blandt andet behandlet af religionsstiftere og filosoffer.

Se Græsk litteratur og Meningen med livet

Metafysik

middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.

Se Græsk litteratur og Metafysik

Metrik (verslære)

Metrik kaldes også vers(e)lære, og er læren om hvordan metriske vers i digtning er udformet.

Se Græsk litteratur og Metrik (verslære)

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Græsk litteratur og Middelalderen

Middelhavslandene

Middelhavslandene i og omkring Middelhavet. ''(Kilde: NASA)'' Steneg på en mark i Spanien Naxos. ''(Foto: Heiko Gorski)'' Middelhavslandene er en betegnelse for lande som ligger ved eller i Middelhavet.

Se Græsk litteratur og Middelhavslandene

Militær

Østrigsk militær Et militær (lat.: milis, soldat) er dannet for at besætte fremmed territorium eller for at forsvare eller kontrollere et territorium eller økonomiske ressourcer.

Se Græsk litteratur og Militær

Mundtlig overlevering

''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.

Se Græsk litteratur og Mundtlig overlevering

Musaios

Musaios eller Musæus er navn på tre antikke græske digtere.

Se Græsk litteratur og Musaios

Muse

Denne artikel omhandler muser i den græske mytologi, for band, se Muse (gruppe), for Multiple Streaming Engine, se MuSE Flere af muserne, som Raffaello Santi tænkte sig dem. Muserne danser med Apollon, af Baldassare Peruzzi. Muse (af græsk mousa fra verbet mimnésko (.

Se Græsk litteratur og Muse

Mykene

Løveporten i Mykene Mykene er i græske fortællinger hjemby for Agamemnon.

Se Græsk litteratur og Mykene

Mytologi

''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.

Se Græsk litteratur og Mytologi

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Se Græsk litteratur og Naturvidenskab

Neoplatonisme

Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.

Se Græsk litteratur og Neoplatonisme

Ni lyrikere

De ni lyrikere er den kanon af græske lyriske digtere, som alexandrinske filologer opstillede i det 3.-2.

Se Græsk litteratur og Ni lyrikere

Nikos Kazantzakis

Kazantzakis' byste i Heraklion. Nikos Kazantzakis (født 18. februar 1883 i Heraklion på Kreta, død 26. oktober 1957) var en græsk forfatter.

Se Græsk litteratur og Nikos Kazantzakis

Nobelprisen i litteratur

Nobelprisen i litteratur er en litteraturpris, der uddeles af Det svenske Akademi.

Se Græsk litteratur og Nobelprisen i litteratur

Nygræsk (sprog)

Græsk, også kaldet nygræsk ((Νέα) Ελληνικά, (Νέα) Ελληνική eller Νεοελληνική; Nea Elliniká, Ellinikí), er et indoeuropæisk sprog, der tales i Grækenland og på Cypern.

Se Græsk litteratur og Nygræsk (sprog)

Odysseas Elytis

Odysseas Elytis Odysseas Elytis (græsk Οδυσσέας Ελύτης, pseudonym for Odysseas Alepoudelis, græsk Οδυσσέας Αλεπουδέλης) (født 2.

Se Græsk litteratur og Odysseas Elytis

Odysseen

Forside af en udgave fra 1878. Odysseen (Οδύσσεια, Odússeia) er et af de største oldgræske episke heltedigte skrevet på heksameter.

Se Græsk litteratur og Odysseen

Odysseus

0279.html Odysseus Odysseus er en skikkelse i græsk mytologi (Ulysses i romersk mytologi).

Se Græsk litteratur og Odysseus

Oldgræsk

Stentavle med inskription på oldgræsk Oldgræsk er det græske sprog, som det blev talt og skrevet i oldtiden (ca. 800 f. Kr. – ca. 600 e. Kr.), i modsætning til nygræsk, som er betegnelsen for det græske sprog efter oldtiden.

Se Græsk litteratur og Oldgræsk

Oldtidens Grækenland

Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.

Se Græsk litteratur og Oldtidens Grækenland

Oldtidens græske filosofi

Den vestlige filosofi anses generelt for at begynde i Grækenland i byerne i det vestlige Anatolien med Thales af Milet som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning.

Se Græsk litteratur og Oldtidens græske filosofi

Orienten

Orienten (oriens betyder der hvor Solen står op i øst) er en geografisk betegnelse for lande i og fjernere dele af Asien.

Se Græsk litteratur og Orienten

Origenes

Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.

Se Græsk litteratur og Origenes

Oxford

Oxford er en by i Storbritannien og grevskabshovedstad (County town) i Oxfordshire i regionen South East England.

Se Græsk litteratur og Oxford

Parænese

Parænese teologisk term for formaning.

Se Græsk litteratur og Parænese

Patriarken af Konstantinopel

Patriarken af Konstantinopel (lang titel: Ærkebiskoppen af Konstantinopel, det nye Rom, Den økumeniske patriark) er den åndelige leder af Den ortodokse kirke, der har mere end 250 millioner medlemmer.

Se Græsk litteratur og Patriarken af Konstantinopel

Pausanias (geograf)

Pausanias (græsk: Παυσανίας Pausanías) var en græsk rejsende og geograf i 100-tallet e.Kr., som levede på samme tid som kejserne Hadrian, Antoninus Pius og Marcus Aurelius.

Se Græsk litteratur og Pausanias (geograf)

Peloponnesiske Krig

Den Peloponnesiske Krig udbrød i 431 f.Kr. mellem Athen (med hjælp fra Det Deliske Søforbund) og det Peloponnesiske Forbund med Sparta og Korinth.

Se Græsk litteratur og Peloponnesiske Krig

Perserkrigene

Perserriget omkring 490 f.Kr. Herodot er hovedkilden til viden om perserkrigene Perserkrigene er betegnelsen for de krige, som førtes mellem det persiske Rige og flere af de græske bystater fra 499 til 449 f.Kr.

Se Græsk litteratur og Perserkrigene

Pindar

Pindar (græsk: Πίνδαρος Píndaros) (født ca. 520 f.Kr. i Kynoskephalai, Boiotien; død 443 f.Kr. i Argos) var en græsk lyrisk digter (dvs. digter af sange, modsat episk digtning).

Se Græsk litteratur og Pindar

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Se Græsk litteratur og Platon

Platonisme

Platon Platonisme er en filosofisk doktrin, grundlagt af Platon, hvis grundlæggende holdning er, at universaler eksisterer uafhængigt af bevidstheden og materien, og at vi kun kan se det universelle gennem dets refleksion i det partikulære.

Se Græsk litteratur og Platonisme

Plotin

Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.

Se Græsk litteratur og Plotin

Plutarch

buste af Plutarch i Chaeronea. Plutarch (Πλούταρχος) var en græsk-romersk præst og forfatter, der levede ca.

Se Græsk litteratur og Plutarch

Politik

Der drives politik på anti-slaveri kongressen i 1840 Politik (fra græsk: (πολιτεία)) er et begreb, der både kan referere til processen med hvilken en gruppe tager beslutninger for at styre eller påvirke udviklingen inden for et område, og til de institutioner, der gennemfører beslutningerne i praksis samt selve indholdet i den politiske diskurs (det der foreslås gennemført).

Se Græsk litteratur og Politik

Polyb

Polybios (Πολύβιος) (født ca. 203 f.Kr., død 120 f.Kr.) var en græsk historiker.

Se Græsk litteratur og Polyb

Porfyr (filosof)

Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.

Se Græsk litteratur og Porfyr (filosof)

Poseidonios

Poseidonios fra Apamiea (i Syrien) var en polyhistor og filosof, der levede ca.

Se Græsk litteratur og Poseidonios

Prosa

Prosa er opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster, der ikke er bundet til metriske regler.

Se Græsk litteratur og Prosa

Ptolemæus

Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.

Se Græsk litteratur og Ptolemæus

Publius Vergilius Maro

Publius Vergilius Maro eller Vergil (født 15. oktober 70 f.Kr., død 21. september 19 f.Kr.) var en romersk forfatter.

Se Græsk litteratur og Publius Vergilius Maro

Rapsode

En deklamerende rapsode. Rapsoder (af det græske verb rhapsōidein.

Se Græsk litteratur og Rapsode

Replik

Replik betyder flere ting.

Se Græsk litteratur og Replik

Retorik

Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.

Se Græsk litteratur og Retorik

Ribe Katedralskole

Mindetavlen på Ribe Katedralskole, for de faldne i 1. Verdenskrig Ribe Katedralskole er et dansk gymnasium beliggende i Puggårdsgade i Ribe.

Se Græsk litteratur og Ribe Katedralskole

Ridder

Typer af ridderrustning.Ca. 14-16. århundrede.En detaljeret billedbeskrivelse:en sprog http://www.fromoldbooks.org/Grose-Antiquities/pages/00-50-types-of-armour/653x1025.html www.fromoldbooks.org En ridder var en kriger til hest.

Se Græsk litteratur og Ridder

Rom

Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.

Se Græsk litteratur og Rom

Roman

Tre bøger i stilleben af Vincent van Gogh (1887) En roman er en længere opdigtet prosafortælling, som udgives som en selvstændig bog.

Se Græsk litteratur og Roman

Romance (litteratur)

En romance er indenfor litteraturen en fortælling om romantisk kærlighed, gerne med tragisk slutning.

Se Græsk litteratur og Romance (litteratur)

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Græsk litteratur og Romerriget

Romersk borger

Togaen var en karakteristisk beklædning for den romerske borger. Den måtte ikke bæres af kvinder og ikke-borgere. En romersk borger var en mand med visse rettigheder i- og over for systemet.

Se Græsk litteratur og Romersk borger

Romersk litteratur

Med den romerske litteratur menes i almindelighed oldtidens latinske litteratur mellem ca.

Se Græsk litteratur og Romersk litteratur

Romerske kejsere

alt.

Se Græsk litteratur og Romerske kejsere

Romerske republik

Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.

Se Græsk litteratur og Romerske republik

Sagprosa

Begrebet "prosa" kommer af det latinske udtryk "prorsa oratio", der betyder "ligefrem tale".

Se Græsk litteratur og Sagprosa

Samfund

Et samfund er et fællesskab af individer.

Se Græsk litteratur og Samfund

Sapfo

Sapfo eller Sappho (født ca. 630-612 f.Kr., død ca. 570 f.Kr.) er oldtidens mest kendte kvindelige digter og en af de ni kanoniske græske lyrikere.

Se Græsk litteratur og Sapfo

Satire

"Le satire e l'epistole di Q. Orazio Flacco", trykt i 1814. Satire er en kunstnerisk gerne humoristisk genre, der latterliggør og udleverer mennesker – og deres dumhed og unoder.

Se Græsk litteratur og Satire

Sekularisme

Sekularisme er primært den opfattelse at politiske forhold bør diskuteres uafhængigt af religion.

Se Græsk litteratur og Sekularisme

Septuaginta

Sider i ''Septuaginta''. Fra Codex Vaticanus, 4. århundrede. Indledningen af Aristeasbrevet. Septuaginta, eller Septuaginten, er den ældste græske oversættelse af den hebraiske bibel og består af Det Gamle Testamente og de apokryfe skrifter.

Se Græsk litteratur og Septuaginta

Skabelse

Skabelse betegner i mange religioner den proces, gennem hvilken verden antages at være skabt.

Se Græsk litteratur og Skabelse

Skønlitteratur

Skønlitteratur på en bibliotekshylde Skønlitteratur er litteratur, der overvejende er fiktiv, dvs.

Se Græsk litteratur og Skønlitteratur

Skepticisme

Skepticisme er en intellektuel tilgang, der indebærer tvivl, kritisk vurdering og undersøgelse af påstande og overbevisninger, før man accepterer dem som sande eller gyldige.

Se Græsk litteratur og Skepticisme

Skuespil

Skuespil betegner både en forestilling, der opføres på en teaterscene, og et dramatisk værk, der er skrevet med henblik på opførelse på en teaterscene - altså et teaterstykke.

Se Græsk litteratur og Skuespil

Slaveri

Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.

Se Græsk litteratur og Slaveri

Sofisme

Athens akropolis, malet af Leo von Klenze (1846). Sofisme var den intellektuelle skole eller tradition i antikkens Grækenland, som de såkaldte "sofister" tilhørte.

Se Græsk litteratur og Sofisme

Sofokles

Sofokles (græsk: Σοφοκλῆς) (født ca. 496 f.Kr., død 406 f.Kr.) var en dramatiker, præst og politiker i det antikke Grækenland.

Se Græsk litteratur og Sofokles

Sokrates

Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.

Se Græsk litteratur og Sokrates

Sokrates' forsvarstale

Sokrates' forsvarstale, også kaldet Apologien (fra græsk: apologia, forsvarstale), er et skrift af den oldgræske filosof Platon, som vedrører retssagen mod og henrettelsen af Sokrates i 399 f.Kr., og særligt, som titlen antyder, dennes tale til eget forsvar.

Se Græsk litteratur og Sokrates' forsvarstale

Stil (udtryksmåde)

I sprogvidenskab betegner stil den litterære form og udtryksmåde, hvori et givent litterært værk fremtræder i forhold til en given modtager.

Se Græsk litteratur og Stil (udtryksmåde)

Stoicisme

Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.

Se Græsk litteratur og Stoicisme

Strabon

En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").

Se Græsk litteratur og Strabon

Strengeinstrument

En violin tilhører instrumentgruppen strygere. Klik for stort billede Strengeinstrumenter er instrumenter, hvor lyden frembringes af streng(e), der vibrerer og frembringer lyd, oftest forstærket af en resonanskasse.

Se Græsk litteratur og Strengeinstrument

Strofe

En strofe i et digt eller en sang er et afsnit som består af et antal verselinjer (eller bare vers).

Se Græsk litteratur og Strofe

Suda

Suda. Middelalderligt leksikon. 900-tallet Suda (Σουδα eller Suidas) er middelalderligt, byzantinsk (græsk) leksikon.

Se Græsk litteratur og Suda

Tanakh

Tanakh, TaNaK (Hebraisk: תָּנָ״ךְ, transskription: Tānāḵ), også kendt på hebraisk som Miqra (Hebraisk: מִקְרָא‎, transskription: Mīqrāʾ) eller undertiden blot omtalt som den Hebraiske Bibel, er den er den kanoniske samling af hebraiske skrifter, herunder Toraen (loven/belæringen), Nevi'im (profeterne) og Ketuvim (skrifterne).

Se Græsk litteratur og Tanakh

Teater

Interiør i et teater Teater (fra græsk theatron, afledt af theasthai (.

Se Græsk litteratur og Teater

Teologi

Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.

Se Græsk litteratur og Teologi

Theodosius den Store

Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.

Se Græsk litteratur og Theodosius den Store

Theogonien

16th century manuscript of ''Theogeny'' Theogonien (Θεογονία, Theogonía) er et digt forfattet af den græske digter Hesiod i det 7. århundrede f.Kr..

Se Græsk litteratur og Theogonien

Theokrit

Theokrit (græsk: Θεόκριτος, Theókritos) var en antik græsk digter i det 3. århundrede f.Kr. Han var ophavsmand til den bukoliske genre (hyrdedigtning).

Se Græsk litteratur og Theokrit

Thukydid

Thukydid (græsk: Θουκυδίδης, Thoukydídēs, mellem 460 og 455 f.Kr. – ca. 400 f.Kr.) var en græsk historiker, hvis hovedværk omhandler den Peloponnesiske Krig mellem Athen og Sparta.

Se Græsk litteratur og Thukydid

Tragedie

Maske anvendt i en græsk tragedie. Scene fra tragedien ''Ifigenia i Tauris'' af Euripides. Romersk freske i Pompeji. En tragedie er en genre inden for skuespil, hvor historien ender sørgeligt.

Se Græsk litteratur og Tragedie

Troja

Troja (også kaldet Ilion, Solbyen) er i græsk mytologi centrum for den trojanske krig, som det beskrives i Iliaden. Byen lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, men lå under den Trojanske krig under det daværende Grækenland.

Se Græsk litteratur og Troja

Tyranni

Ordet tyranni er afledt af tyran, som stammer fra oldgræsk (τύραννος tyrannos) og betyder "enehersker".

Se Græsk litteratur og Tyranni

Universalhistorie

Universalhistorie er en type historieskrivning, hvor man søger at skrive den samlede verdenshistorie som én sammenhængende fortælling.

Se Græsk litteratur og Universalhistorie

Urkristendommen

Urkristendommen er den tidligste periode i kristendommens historie.

Se Græsk litteratur og Urkristendommen

Værker og dage

En udgave fra 1539. Værker og dage (Erga kai Hēmerai) et er litterært værk, 800 vers i heksameter, forfattet af bondedigteren Hesiod omkring år 700 f.Kr. Han var altså nogenlunde samtidig med Homer.

Se Græsk litteratur og Værker og dage

Vers

Et vers er en kort afsluttet del af en tekst, oftest poesi.

Se Græsk litteratur og Vers

Vesten

Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.

Se Græsk litteratur og Vesten

Viby (Jylland)

Viby er en bydel i Aarhus med 27.987 indbyggere (2023).

Se Græsk litteratur og Viby (Jylland)

Xenofon

Xenofon (cirka 430 f.Kr.- cirka 354 f.Kr.) var en græsk officer og forfatter.

Se Græsk litteratur og Xenofon

Zenon fra Kition

Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.) var en hellenistisk filosof af fønikisk herkomst fra Kition (på græsk: Κίτιον) i Cypern.

Se Græsk litteratur og Zenon fra Kition

1. århundrede

Århundreder: 1. århundrede f.Kr. – 1.

Se Græsk litteratur og 1. århundrede

10. århundrede

Århundreder: 9. århundrede – 10.

Se Græsk litteratur og 10. århundrede

11. århundrede

Århundreder: 10. århundrede – 11.

Se Græsk litteratur og 11. århundrede

1453

---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448 – 1481 ---- Se også 1453 (tal).

Se Græsk litteratur og 1453

17. århundrede

16. århundrede – 17.

Se Græsk litteratur og 17. århundrede

1821

Året 1821 startede på en mandag.

Se Græsk litteratur og 1821

1883

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1883 (tal).

Se Græsk litteratur og 1883

19. århundrede

18. århundrede – 19.

Se Græsk litteratur og 19. århundrede

1957

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1957 (tal).

Se Græsk litteratur og 1957

1958

Året 1958 var et normalt år (ikke skudår) og startende på en onsdag ifølge den Gregorianske kalender.

Se Græsk litteratur og 1958

1984

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1984 (tal).

Se Græsk litteratur og 1984

1985

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1985 (tal).

Se Græsk litteratur og 1985

20. århundrede

19. århundrede – 20.

Se Græsk litteratur og 20. århundrede

2002

2002 (MMII) begyndte året på en tirsdag.

Se Græsk litteratur og 2002

2004

2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.

Se Græsk litteratur og 2004

3. århundrede

Det 3.

Se Græsk litteratur og 3. århundrede

3. århundrede f.Kr.

Århundreder: 4. århundrede f.Kr. – 3.

Se Græsk litteratur og 3. århundrede f.Kr.

31 f.Kr.

----.

Se Græsk litteratur og 31 f.Kr.

395

----.

Se Græsk litteratur og 395

443 f.Kr.

----.

Se Græsk litteratur og 443 f.Kr.

7. århundrede f.Kr.

Århundreder: 8. århundrede f.Kr. – 7.

Se Græsk litteratur og 7. århundrede f.Kr.

8. århundrede f.Kr.

Århundreder: 9. århundrede f.Kr. – 8.

Se Græsk litteratur og 8. århundrede f.Kr.

Se også

Litteraturhistorie

Også kendt som Græske litteratur.

, Dio Cassius, Diodor, Diogenes, Dionysios af Halikarnassos, Dionysos, Drama, Dramatiker, Eksegese, Elite, Encyklopædi, Epikur, Epos, Erkendelsesteori, Essay, Etik, Euripides, Eusebius af Cæsarea, Evangelium, Faglitteratur, Førsokratikere, Felttog, Festival, Filologi, Filon af Aleksandria, Frankerriget, Fysik, Galen, Genre (litteratur), Geografi, Giorgos Seferis, Græsk (sprog), Græsk mytologi, Græske guder, Hebraisk (sprog), Hellenismen, Helt, Herodot, Hesiod, Hippias (tyran), Hippokrates, Historie, Historiker, Holger Friis Johansen, Homer, Homeriske hymner, Homiletik, Hymne, Iliaden, Individ, Indoeuropæiske sprog, Iran, Isokrates, Jødedom, Jesus, Johannes Chrysostomos, Johannes' Åbenbaring, Joner, Josefus, Kallimachos, Kanon (rettesnor), Kærlighed, Københavns Universitet, Kejser, Kilde (historievidenskab), Kildekritik, Kirkefader, Kirkehistorie, Kirken, Komedie, Konstantinopel, Kor, Krønike, Kristendom, Kristenforfølgelse, Kritik, Kynisme (filosofi), Kyros den yngre, Landbrug, Latin, Læge, Lægevidenskab, Lejesoldat, Leksikon, Lesbos, Linear B, Lingua franca, Litteratur, London, Lukian, Lyre (musikinstrument), Marcus Aurelius, Marcus Fabius Quintilian, Marcus Tullius Cicero, Markusevangeliet, Massachusetts Institute of Technology, Matematiker, Menander, Meningen med livet, Metafysik, Metrik (verslære), Middelalderen, Middelhavslandene, Militær, Mundtlig overlevering, Musaios, Muse, Mykene, Mytologi, Naturvidenskab, Neoplatonisme, Ni lyrikere, Nikos Kazantzakis, Nobelprisen i litteratur, Nygræsk (sprog), Odysseas Elytis, Odysseen, Odysseus, Oldgræsk, Oldtidens Grækenland, Oldtidens græske filosofi, Orienten, Origenes, Oxford, Parænese, Patriarken af Konstantinopel, Pausanias (geograf), Peloponnesiske Krig, Perserkrigene, Pindar, Platon, Platonisme, Plotin, Plutarch, Politik, Polyb, Porfyr (filosof), Poseidonios, Prosa, Ptolemæus, Publius Vergilius Maro, Rapsode, Replik, Retorik, Ribe Katedralskole, Ridder, Rom, Roman, Romance (litteratur), Romerriget, Romersk borger, Romersk litteratur, Romerske kejsere, Romerske republik, Sagprosa, Samfund, Sapfo, Satire, Sekularisme, Septuaginta, Skabelse, Skønlitteratur, Skepticisme, Skuespil, Slaveri, Sofisme, Sofokles, Sokrates, Sokrates' forsvarstale, Stil (udtryksmåde), Stoicisme, Strabon, Strengeinstrument, Strofe, Suda, Tanakh, Teater, Teologi, Theodosius den Store, Theogonien, Theokrit, Thukydid, Tragedie, Troja, Tyranni, Universalhistorie, Urkristendommen, Værker og dage, Vers, Vesten, Viby (Jylland), Xenofon, Zenon fra Kition, 1. århundrede, 10. århundrede, 11. århundrede, 1453, 17. århundrede, 1821, 1883, 19. århundrede, 1957, 1958, 1984, 1985, 20. århundrede, 2002, 2004, 3. århundrede, 3. århundrede f.Kr., 31 f.Kr., 395, 443 f.Kr., 7. århundrede f.Kr., 8. århundrede f.Kr..