Indholdsfortegnelse
157 relationer: Aasiaat, Agpalilik, Aluminium, Antarktis, Arkæikum, Atomkraftværk, Øresunds chemiske Fabriker, Barium, Beryllium, Bitumen, Bjergkæde, Bly, Blyglans, C.F. Tietgen, Canada, Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34, Diskobugten, DMI, Drivhusgas, Drypsten, Elbil, Emalje (glasmateriale), Færøernes geologi, Fluor, Folketinget, Fuji, Geodætisk Institut, Geologi, Geologisk Museum, GEUS, Glas, Gletsjer, Global opvarmning, Gnejs, Grafit, Granit, Gravsænkning, Grønland, Grønlands regering, Grønlands Selvstyre, Grundfjeld, Guld, Gunnbjørns fjeld, Højovn, Hinrich Rink, Holocæn, Ilulissat Isfjord, Indlandsis, Inuitter, Is, ... Expand indeks (107 mere) »
Aasiaat
Aasiaat (grønlandsk for Edderkopperne (der siges at bringe lykke), tidligere dansk navn: Egedesminde) er en by i Vestgrønland i Grønland.
Se Grønlands geologi og Aasiaat
Agpalilik
Agpalilik i gården på Geologisk Museum i København Agpalilik (klippen hvor søkongerne bor) er en meteorit på 20 ton fundet af Grønlandsforskeren Vagn Fabritius Buchwald i 1963.
Se Grønlands geologi og Agpalilik
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Se Grønlands geologi og Aluminium
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Se Grønlands geologi og Antarktis
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Se Grønlands geologi og Arkæikum
Atomkraftværk
Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op. Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.
Se Grønlands geologi og Atomkraftværk
Øresunds chemiske Fabriker
Udsigt over fabrikken i 1920'erne. Strandboulevarden ses i forgrunden. Øresund's chemiske Fabriker A/S eller Fabriken Øresund (ofte blot kaldt Kryolitfabrikken) var en stor kemivirksomhed på Strandboulevarden 84 på Østerbro i København.
Se Grønlands geologi og Øresunds chemiske Fabriker
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Se Grønlands geologi og Barium
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Se Grønlands geologi og Beryllium
Bitumen
Naturligt forekommende bitumen fra Det Døde Hav. Bitumen er et sort-brunt termoplastisk stof, som fremkommer som et restprodukt ved raffinering af råolie (jordolie).
Se Grønlands geologi og Bitumen
Bjergkæde
Andeskæden ved positionen 70° vest, 35° syd. Fotograferet fra en NASA-satellit. En bjergkæde (også kaldet cordillera, sierra eller serra) er en gruppe af bjerge (ofte aflang), der normalt er forårsaget af pladetektoniske fænomener.
Se Grønlands geologi og Bjergkæde
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Blyglans
Blyglans. Blyglans, (PbS) er et sulfidmineral af blysulfid som ofte indeholder sølv og optræder sammen med zinkblende eller andre sulfidmineraler.
Se Grønlands geologi og Blyglans
C.F. Tietgen
Statue af Tietgen på Sankt Annæ Plads i København cftietgen Carl Frederik Tietgen (født 19. marts 1829 i Odense, død 19. oktober 1901 i København) var en dansk bank- og industrimand, der opnåede titel af gehejmekonferensråd.
Se Grønlands geologi og C.F. Tietgen
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Se Grønlands geologi og Canada
Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34
Th. Stauning (1873-1942) samler masserne ved ekspeditionsskibenes ankomst til København i 1932 Treårsekspeditionen til Østgrønland 1931-34 var en dansk polarekspedition, ledet af den danske geolog og professor Lauge Koch.
Se Grønlands geologi og Den danske Treårsekspedition til Østgrønland 1931-34
Diskobugten
Diskobugten ses i midten til venstre som det skraverede område Diskobugten er en bugt på Grønlands midt-vestkyst.
Se Grønlands geologi og Diskobugten
DMI
Danmarks Meteorologiske Institut eller DMI (fra 1. april 1872 til 1. januar 1990 Meteorologisk Institut) er et institut under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der varetager de meteorologiske samfundsopgaver i kongeriget Danmark herunder rigets omliggende farvande og luftrum.
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Se Grønlands geologi og Drivhusgas
Drypsten
Drypstenshulen Carlsbad Cavern i New Mexico. Her ses både stalaktitter og kalksøjler. Drypsten dannes, når kulsyreholdigt vand passerer gennem kalk (calciumkarbonat, CaCO3).
Se Grønlands geologi og Drypsten
Elbil
En elbil under opladning En elbil (forkortelse af elektrisk bil) er en bil, der kører på elektricitet, og som derfor er meget støjsvag.
Emalje (glasmateriale)
Emalje er et hårdt, tyndt, glasagtigt materiale.
Se Grønlands geologi og Emalje (glasmateriale)
Færøernes geologi
Suðuroys sydlige vestkyst med basalt og rødbrune tuflag Basaltformationer ved Froðba Situationen i Nordatlanten for ca. 55 mio år siden, da de færøske basaltserier blev dannet (i båndet med stjerner mellem Grønland og Skotland). Færøernes geologi er i hovedtrækkene let at overskue.
Se Grønlands geologi og Færøernes geologi
Fluor
Fluor er det 9.
Folketinget
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.
Se Grønlands geologi og Folketinget
Fuji
Fuji-bjerget Udsigten fra Fuji (1974). Fuji set over Tokyos skyline i Shinjuku Vandrere bestiger Fuji Hokusai Bjerget Fuji (af japansk 富士山 Fujisan, 富 fu.
Geodætisk Institut
Geodætisk Institut (til daglig kaldet GI) var en dansk statslig kartografisk virksomhed, som i årene 1928-1988 varetog geodætisk opmåling og fremstilling af topografiske kort.
Se Grønlands geologi og Geodætisk Institut
Geologi
p.
Se Grønlands geologi og Geologi
Geologisk Museum
Geologisk Museum var et separat museum for geologi, placeret i den nordøstlige del af den Botanisk Have i København.
Se Grønlands geologi og Geologisk Museum
GEUS
GEUS – De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland er en dansk uafhængig forsknings- og konsulentinstitution indenfor miljøgeologi, vandressourcer, energi og mineralske råstoffer.
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851.
Se Grønlands geologi og Gletsjer
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Grønlands geologi og Global opvarmning
Gnejs
Gnejs - læg især mærke til den ujævne bånding. Stribet gnejs Gnejs er en stribet eller båndet grundfjeldsbjergart.
Grafit
right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.
Se Grønlands geologi og Grafit
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Se Grønlands geologi og Granit
Gravsænkning
Satellitbillede af en gravsænkning i Afarsænkningen i Østafrika. En gravsænkning er en depression mellem to forkastningszoner i jordskorpen.
Se Grønlands geologi og Gravsænkning
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Se Grønlands geologi og Grønland
Grønlands regering
Grønlands regering (grønlandsk: Naalakkersuisut, dem der bestemmer) er den udøvende magt på Grønland og derved det øverste organ, der varetager drift og styring af Grønland.
Se Grønlands geologi og Grønlands regering
Grønlands Selvstyre
Grønlands Selvstyre betegner den grønlandske styreordning, som fungerer inden for rammerne af det danske rigsfællesskab.
Se Grønlands geologi og Grønlands Selvstyre
Grundfjeld
Et grundfjeld er den del af en klippeplanets skorpe, der ligger under de sedimentære aflejringer.
Se Grønlands geologi og Grundfjeld
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Gunnbjørns fjeld
Bjergområdet Watkins Bjerge, som Gunnbjørns Fjeld ligger i. Gunnbjørns Fjeld (ofte omtalt som Gunnbjørn) er Grønlands højeste bjerg og ligeledes det højeste bjerg nord for Polarcirklen.
Se Grønlands geologi og Gunnbjørns fjeld
Højovn
Principbillede af højovnproces. En højovn bruges ved udvinding af råjern.
Se Grønlands geologi og Højovn
Hinrich Rink
Hinrich Johannes Rink (født 26. august 1819 i København, død 15. december 1893 i Kristiania) var en dansk geograf, geolog, grønlandsforsker og dr.phil. Rink kom til Grønland i 1848 og fik dens befolkning som sin store lidenskab og interesse.
Se Grønlands geologi og Hinrich Rink
Holocæn
Havniveauet stiger betydeligt i starten af Holocæn fra ca. 11.000-6.000 år siden. Holocæn er en geologisk epoke, som strækker sig fra i dag og cirka 11.700 år tilbage (år 9.700 f.Kr.), det vil sige tilbage til sidste istids afslutning.
Se Grønlands geologi og Holocæn
Ilulissat Isfjord
Ilulissat Isfjord er en fjord i Vestgrønland.
Se Grønlands geologi og Ilulissat Isfjord
Indlandsis
Indlandsis er et vedvarende isdække, som dækker et landområde, der er større end 50.000 km².
Se Grønlands geologi og Indlandsis
Inuitter
Inuitter er en fællesbetegnelse for en række arktiske folkeslag i Grønland, Canada og Alaska, der nedstammer fra Thule-kulturen.
Se Grønlands geologi og Inuitter
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Isbryder
russiske atomisbryder ''Yamal'', med et deplacement på 25.000 tons (læg mærke til isbryderstævnen) En isbryder er et skib særligt konstrueret til at bryde is på f.eks.
Se Grønlands geologi og Isbryder
Isostasi
kappe "flyder" over den mere plastiske asthenosfæren (ikke skalarigtig) Isostasi (af græsk ἴσος (ísos) "lige", og στάσις (stásis) "stilstand") er den geologiske ligevægtstilstand mellem lithosfæren og asthenosfæren.
Se Grønlands geologi og Isostasi
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Se Grønlands geologi og Isotop
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Ittoqqortoormiit
Ittoqqortoormiit (vestgrønlandsk: Illoqqortoormiut, dansk: Scoresbysund) er en by i Østgrønland med 469 indbyggere, og er dermed den tiendestørste by i Grønland Der hører under Sermersooq Kommune og er den anden af blot to byer på Grønlands østkyst, hvoraf den anden er Tasiilaq.
Se Grønlands geologi og Ittoqqortoormiit
Ivittuut
Ivittuut sep. 2011 Ivittuut 1940 Ivittuut (på dansk: Ivigtut) er en nedlagt mineby i Grønland, og nuværende seværdighed, hvor man i mere end 130 år brød kryolit, indtil minebruddet lukkede i 1987.
Se Grønlands geologi og Ivittuut
Jakobshavn Isbræ
Jakobshavn Isbræ eller Ilulissat Isbræ eller Sermeq Kujalleq er en isbræ eller gletsjer, der får tilført is fra den Grønlands indlandsis.
Se Grønlands geologi og Jakobshavn Isbræ
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Grønlands geologi og Jorden
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Grønlands geologi og Jordens historie
Kangerlussuaq
Centrum i bygden (Myers Avenue) med kirken og kongrescenter Panoramabillede af Kangerlussuaq taget fra Blackridge i 2003. Skilt i byen som afslører, at der er længere til København end til Nordpolen. Kangerlussuaq (da. Søndre Strømfjord) er en bygd i Vestgrønland beliggende ved enden af fjorden af samme navn nær Sisimiut i Qeqqata Kommune.
Se Grønlands geologi og Kangerlussuaq
Karat (masseenhed)
Karat (ses undertiden stavet carat) benyttes som enhed til at måle massen af ædelstene.
Se Grønlands geologi og Karat (masseenhed)
Karst
Karstlandskab i Frankrig. Karstlandskab er et landskab, hvor kalkstensunderlaget når frem til overfladen og bliver omformet af bl.a. det rindende vand.
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Grønlands geologi og Katalysator (kemi)
KNI
Nuuk er det eneste sted i Grønland, der har en standardhavn, og hvor et importskib kan lægge til og losse flydende brændstoffer. KNI (Kalaallit Niuerfiat) er et aktieselskab, der ejes af Grønlands Selvstyre og forsyner hele Grønland med dagligvarer, forbrugsgoder og brændstof.
Knud Rasmussen
Knud Rasmussen Knud Rasmussens Hus i Hundested, Sjælland Knud Johan Victor Rasmussen (født 7. juni 1879 i Jakobshavn, nuværende Ilulissat, død 21. december 1933 i Gentofte) var en grønlandsk/dansk polarforsker, der udforskede Grønland på adskillige ekspeditioner.
Se Grønlands geologi og Knud Rasmussen
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Se Grønlands geologi og Kobber
Konflikten om Østgrønland
Kortet viser de to områder på Østgrønland, som Norge gjorde krav på i 1931 og 1932. Det nordlige område kaldte de Eirik Raudes Land og det sydlige Fridtjof Nansen Land Konflikten om Østgrønland var en konflikt mellem Danmark og Norge om nogle ubeboede landområder i Østgrønland.
Se Grønlands geologi og Konflikten om Østgrønland
Kontinentalsokkel
Kontineltalsoklen er den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade.
Se Grønlands geologi og Kontinentalsokkel
Korund
Mineralet korund Korund variant Ruby Korund er aluminiumoxid (Al2O3) på krystalform og er det næsthårdeste naturligt forekommende mineral (9 på Mohs' hårdhedsskala).
Se Grønlands geologi og Korund
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Grønlands geologi og Kridt (geologisk periode)
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Kronprins Christian Land
Kronprins Christian Land er en stor halvø i det nordlige Grønland navngivet efter kronprins Christian, senere Christian 10..
Se Grønlands geologi og Kronprins Christian Land
Kryolit
Kryolit fra minen i IvittuutKryolitminen i Ivittuut i sommeren 1940Kryolit er et mineral, der tidligere blev brugt som flusmiddel i aluminiumfremstilling.
Se Grønlands geologi og Kryolit
Kryolith Mine og Handels Selskabet
Kryolith Mine og Handels Selskabet A/S var en dansk virksomhed, stiftet 7. august 1865 til overtagelse af driften af kryolitminerne i Grønland.
Se Grønlands geologi og Kryolith Mine og Handels Selskabet
Kuannersuit
Kuannersuit, eller Kvanefjeld på dansk, er et bjergplateau som ligger ca.
Se Grønlands geologi og Kuannersuit
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Se Grønlands geologi og Kul (bjergart)
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Se Grønlands geologi og Kulbrinte
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Grønlands geologi og Kuldioxid
Kvartær
Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.
Se Grønlands geologi og Kvartær
Labradorhalvøen
Labradorhalvøen er en stor halvø i det østlige Canada.
Se Grønlands geologi og Labradorhalvøen
Lauge Koch
Svend Lauge Koch (Født 5. juli 1892 i Kærby ved Kalundborg, død 5. juni 1964 på Diakonissestiftelsen) var en dansk geolog, polarforsker og dr.phil., søn af Carl Koch og Elisabeth f. Knauer.
Se Grønlands geologi og Lauge Koch
Lithium-ion-akkumulator
Li-Ionbatteri Cylindric cell (18650)opened En Lithium-ion-akkumulator er et elektrisk genopladeligt batteri der er baseret på lithium.
Se Grønlands geologi og Lithium-ion-akkumulator
Lyngby Rådhus
Lyngby Rådhus Lyngby Rådhus - fra arkitekturbilleder.dk Lyngby Rådhus, beliggende i Kongens Lyngby nord for København, er rådhus for Lyngby-Taarbæk Kommune.
Se Grønlands geologi og Lyngby Rådhus
Maamorilik
Grønlandsflys helikopter ved at lette fra Ukkusissat. En Bell 212-helikopter fra Grønlandsfly (Air Greenland). Maamorilik (blev tidligere stavet Mârmorilik eller Maarmorilik og betyder på grønlandsk noget i retning af Stedet med Marmor) er en mineby nord for Uummannaq i det nordvestlige Grønland.
Se Grønlands geologi og Maamorilik
Magmatiske bjergarter
Kolliderende kontinentalplader Gabbro Magmatiske bjergarter dannes når smeltet stenmasse størkner.
Se Grønlands geologi og Magmatiske bjergarter
Maniitsoq
Maniitsoq er en by i Vestgrønland med ca.
Se Grønlands geologi og Maniitsoq
Marmor
Blokke af marmor i marmorbruddet ved den californiske by Marble Marmor er en bjergart, der dannes ved omkrystallisation (metamorfose) af kalcit- eller dolomit-rige sedimentære kalkbjergarter.
Se Grønlands geologi og Marmor
Mellemistid
Mellemistid, varmetid eller interglacial, er den tid vi har nu, nemlig mellem 2 istider.
Se Grønlands geologi og Mellemistid
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Se Grønlands geologi og Mesozoikum
Metamorfe bjergarter
Et stykke af den metamorfe bjergart kvartsit. Metamorfe bjergarter er omdannede bjergarter.
Se Grønlands geologi og Metamorfe bjergarter
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Se Grønlands geologi og Meteorit
Midtatlantiske ryg
Den midtatlantiske ryg Midtatlantiske ryg er en kolossal undersøisk bjergkæde, der strækker sig fra Grønlandshavet i nord til Antarktis i syd.
Se Grønlands geologi og Midtatlantiske ryg
Milne Land
Satellitbillede af Milne Land. Milne Land er den største ø i Scoresby Sund på østkysten af Grønland.
Se Grønlands geologi og Milne Land
Minedrift
Den 525 meter dybe åbne mine "Mir" i Sibirien. Minedrift (også bjergværksdrift og grubedrift) er udvinding af værdifulde mineraler eller andre geologiske materialer fra jorden, normalt (men ikke altid) fra en malm- eller mineralåre.
Se Grønlands geologi og Minedrift
Minik Rosing
Minik Thorleif Rosing (født 2. februar 1957 i Nuuk, Grønland), er en verdenskendt grønlandsk geolog, der siden 2000 har været professor i geologi ved Københavns Universitet.
Se Grønlands geologi og Minik Rosing
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Se Grønlands geologi og Molybdæn
Moræne
Typisk leret moræne med blanding af mange kornstørrelser (Angermünde i Tyskland). Typisk blokmoræne (vestkysten af Wales). Gletsjer i Alaska med sidemoræner og midtmoræner, der ses som mørke striber i den lyse gletsjeris. Midtmoræner dannes, når to isstrømme flyder sammen, så deres sidemoræner mødes, som det ses to steder lige til højre for billedets midtpunkt.
Se Grønlands geologi og Moræne
MT Højgaard
MT Højgaard Holding er en dansk bygge- og anlægsvirksomhed.
Se Grønlands geologi og MT Højgaard
N.V. Ussing
Niels Viggo Ussing (født 14. juni 1864 i København, død 23. juli 1911 sammesteds) var en dansk mineralog og geolog, søn af J.L. Ussing og broder til Henry Ussing.
Se Grønlands geologi og N.V. Ussing
Nanortalik
Nanortalik ("Bjørnestedet", tidligere navn: Ilivileq) er en by i Kujalleq Kommune i Vestgrønland, beliggende på øen Nanortalik ved udmundingen af Tasermiut fjorden ca.
Se Grønlands geologi og Nanortalik
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Se Grønlands geologi og Napoleonskrigene
Narsaq
Narsaq ("Sletten") beliggende i Kujalleq Kommune i den sydlige del af Grønland.
Se Grønlands geologi og Narsaq
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Se Grønlands geologi og Nikkel
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Se Grønlands geologi og Niobium
Nordboernes kolonisering af Grønland
Artiklen om nordboernes togter fra Grønland til Vinland - se artiklen Vinland.
Se Grønlands geologi og Nordboernes kolonisering af Grønland
Nordvestpassagen
Forskellige ruteføringer gennem Nordvestpassagen Nordvestpassagen er en passage over vand imellem Atlanterhavet og Stillehavet langs Nordamerikas nordlige kyst, altså langs Canada og Alaska, som man allerede i 1400-tallet begyndte at lede efter.
Se Grønlands geologi og Nordvestpassagen
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
NunaMinerals
NunaMinerals A/S var et grønlandsk selskab, der drev virksomhed med mineralefterforskning indtil 19.
Se Grønlands geologi og NunaMinerals
Nunaoil
Nunaoil A/S er det statlige olieselskab i Grønland.
Se Grønlands geologi og Nunaoil
Nuup Kangerlua
Satellitbillede af Nuup Kangerlua, hvor de mange forgreninger er tydelige. Nuup Kangerlua (tidligere Godthåbsfjorden) er Vestgrønlands største fjordsystem.
Se Grønlands geologi og Nuup Kangerlua
Overformynderiet
Overformynderiet var en offentlig institution, som eksisterede fra 1869 til 1982.
Se Grønlands geologi og Overformynderiet
Palæogen
''Uintatherium''. Palæogen (palaios, ~ gammel og -genēs, ~ født) dækker tidsperioden fra 65,5 millioner til 23,0 millioner år siden.
Se Grønlands geologi og Palæogen
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Se Grønlands geologi og Palæozoikum
Peary Land
Peary Land i grønland Position: 82.35°N, 31°Ø Peary Land er en 57 000 km² stor halvø i det nordlige Grønland opkaldt efter Robert E. Pearys ekspedition 1891-92.
Se Grønlands geologi og Peary Land
Permafrost
Jord der er permanent frossen Fordeling af permafrost, frossen jord og sne på den nordlige halvkugle. ''Lilla:'' Område med permafrost. ''Blåt:'' Område med frossen jord mere end 15 dage pr år. ''Rosa:'' Område med frossen jord i mindre end 15 dage pr år.
Se Grønlands geologi og Permafrost
Pingo
Pingoer ved Tuktoyaktuk, Northwest Territories, Canada En pingo er en høj af is dækket med jord, fremkommet ved at grundvand i permafrostområder presses mod overfladelaget og får dette til at bule op.
Pituffik Space Base
Douglas DC-8 lander på Pituffik Space Base (dengang Thule Air Base) Sommer på Pituffik Space Base Pituffik Space Base (tidligere Thule Air Base (TAB)) er en United States Space Force flyvestation i det nordvestlige Grønland der blev oprettet i 1943.
Se Grønlands geologi og Pituffik Space Base
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Grønlands geologi og Pladetektonik
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Se Grønlands geologi og Platin
Pleistocæn
Havniveauet stiger betydeligt i Pleistocæn fra ca. 22.000-11.000 år siden. Den pleistocæne (pleistos, ~ mest og kainos, ~ nyt; 'mest nyt') epoke er defineret palæomagnetisk fra Gauss-Matuyama reversalen og "iltisotop stadium 103", som er fra 2,588 millioner år til 10.000 kulstof-14 år-niveauet (år 9600 f.Kr.).
Se Grønlands geologi og Pleistocæn
Pliocæn
Lucys skelet Epoken Pliocæn (pleion, ~ mere og kainos, ~ ny; mere ny) er en geologisk tidsalder og varede fra 5,332 til 2,588 millioner år siden.
Se Grønlands geologi og Pliocæn
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Se Grønlands geologi og Prækambrium
Proterozoikum
Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.
Se Grønlands geologi og Proterozoikum
Qeqertarsuatsiaat
Qerqertarsuatsiaat i 1893 Qeqertarsuatsiaat ("de ret store øer" Fiskenæsset) er en grønlandsk bygd med 235 indbyggere (2010), under Sermersooq Kommune.
Se Grønlands geologi og Qeqertarsuatsiaat
Qullissat
Qullissat (gammel stavemåde: (Q)Kutdligssat) er en nu nedlagt by i Grønland.
Se Grønlands geologi og Qullissat
Robert Peary
Nadar Robert Edwin Peary (født 6. maj 1856, død 20. februar 1920) var en amerikansk opdagelsesrejsende, som påstod at have været den første person på den geografiske nordpol.
Se Grønlands geologi og Robert Peary
Rubin
Rubin En slebet rubin En rubin er den ædelsten som er den røde variant af mineralet korund (aluminiumoxid).
Safir
En safir (σάπφειρος,, blå sten) er et mineral, der ofte anvendes som smykkesten.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Shannon (ø)
Shannon er en stor ø i Grønlands Nationalpark, der ligger øst for Hochstetter Forland og har et areal på 1466 km².
Se Grønlands geologi og Shannon (ø)
Sjældne jordarter
Sjældne jordarter, sjældne jordarters metaller – REE (rare-earth elements, bogstaveligt 'sjældne jordgrundstoffer') er en samlende betegnelse for lanthaniderne: Grundstofferne 57 lanthan til 71 lutetium, samt scandium (21) og yttrium (39).
Se Grønlands geologi og Sjældne jordarter
Skaergaard intrusionen
Skaergaard intrusionen er en lagdelt intrusion ved Kangerlussuaq i Østgrønland.
Se Grønlands geologi og Skaergaard intrusionen
Skifer
Skifer. Skifer (skiferplader benyttes også som betegnelse for kunstskifer tagplader) er en finkornet sedimentær eller metamorf bjergart, som bl.a. dannes af ler og mudder.
Se Grønlands geologi og Skifer
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Grønlands geologi og Skorpe (geologi)
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Se Grønlands geologi og Skotland
Soda
Soda eller natriumkarbonat er saltet efter kulsyres reaktion med natrium, og har den kemiske formel Na2CO3.
Storø
Storø i Godthåbsfjorden er den største ø i fjordsystemet.
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Grønlands geologi og Sverige
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Se Grønlands geologi og Tantal
Tasiilaq
Tasiilaq (østgrønl. 'den indsølignende bugt', af taseq '(ind)sø' og ilaq 'noget der ligner') er den ene af kun to byer på den 3.000 km lange grønlandske østkyst (den anden er Ittoqqortoormiit).
Se Grønlands geologi og Tasiilaq
Tektonik
Kort over pladetektonisk aktivitet på Jorden Tektonik (fra græsk for "entreprenør", tekton), er et studieområde inden for geologi, der generelt berører strukturer af Jordens (eller andre planeters) yderste solide skal, og især med de kræfter og bevægelser, der har fundet sted i en region for at skabe disse strukturer.
Se Grønlands geologi og Tektonik
Thetis-klassen
THETIS-klassen er betegnelsen for fire inspektionsskibe bygget til det danske søværn i perioden 1986-1991.
Se Grønlands geologi og Thetis-klassen
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Se Grønlands geologi og Thorium
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Grønlands geologi og Titan (grundstof)
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Vagn Fabritius Buchwald
Vagn Fabritius Buchwald (23. juni 1929, Frederiksberg) er en dansk meteoritforsker, professor, Dr.scient. og forfatter.
Se Grønlands geologi og Vagn Fabritius Buchwald
Vesuv
''Vesuvs udbrud'' ''Johan Christian Dahl (1788-1857)'' malet i 1820.https://www.kulturarv.dk/kid/VisVaerk.do?vaerkId.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Se Grønlands geologi og Vulkan
VVM-redegørelse
En VVM-redegørelse, undertiden også benævnt VVM-undersøgelse, er en miljøvurdering af planer, programmer og projekter, som kan få væsentlig indvirkning på miljøet.
Se Grønlands geologi og VVM-redegørelse
Willi Dansgaard
Willi Dansgaard (født 30. august 1922, død 8. januar 2011) var en dansk paleoklimatolog.
Se Grønlands geologi og Willi Dansgaard
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Se Grønlands geologi og Zirconium
Zirkon
2×2 cm zirkon fra Brasilien Zirkon eller zircon er et meget hårdt silikatmineral (ZrSiO4) (hårdhed 7½) og har en massefylde på 4,6 til 4,7.
Se Grønlands geologi og Zirkon
1. verdenskrig
1.
Se Grønlands geologi og 1. verdenskrig
2. verdenskrig
2.
Se Grønlands geologi og 2. verdenskrig
Også kendt som Isua.