Indholdsfortegnelse
41 relationer: Atlanterhavet, Økologi, Å, Bæk, Bløddyr, Calciumcarbonat, Carlsbergfondet, Dam, Den beboelige zone, Den termohaline cirkulation, Det Store Bombardement, Enceladus (måne), Europa (måne), Exoplanet, Exoskelet, Fase, Fødenet, Flod, Galathea-ekspeditionerne, Golfstrømmen, Grøft, Grønlandspumpen, Grundvand, Hav, Havenes forsuring, Hydrologi, Industrialisering, Jorden, Kalkflagellater, Komet, Koraldyr, Krebsdyr, Mars (planet), Merkur (planet), PH, Pighuder, Saltvand, Sø, Vand, Vandets kredsløb, Vandløb.
- Hydrogeologi
- Hydrologi
- Vand
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Se Hydrosfære og Atlanterhavet
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Å
Giber Ås udløb i Aarhusbugten ved Moesgård Strand. En å er en langsomt rindende vandstrøm, der arbejder sig gennem blødt jordsmon i landskabet.
Bæk
En bæk i Indiana i USA. En bæk er betegnelsen for et vandløb, der er mindre i bredde og vandføring end en å.
Bløddyr
Bløddyr (Mollusca) er en række af hvirvelløse dyr; dvs.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Hydrosfære og Calciumcarbonat
Carlsbergfondet
Carlsbergfondet er en erhvervsdrivende fond, der grundlagt af brygger J.C. Jacobsen i 1876.
Se Hydrosfære og Carlsbergfondet
Dam
Havedam Dam i skovlysning. Bydammen i Beder. En dam er et lille vandhul, der er så lavvandet at lyset normalt kan trænge ned til bunden.
Den beboelige zone
Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.
Se Hydrosfære og Den beboelige zone
Den termohaline cirkulation
Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. De blå pile repræsenterer de kolde dybhavstrømme, og de røde pile repræsenterer de varme overfladestrømme. Den termohaline cirkulation er de sammenhængende havstrømme, der udgør et globalt kredsløb.
Se Hydrosfære og Den termohaline cirkulation
Det Store Bombardement
En kunstners fremstilling af Månen under Det Store Bombardement sammenlignet med i dag Det store bombardement eller det sene massive bombardement (på engelsk Late Heavy Bombardment, LHB eller lunar cataclysm) skete i en periode for omkring 3,8 til 4 milliarder år siden, da Månen, Jorden, Merkur, Venus og Mars var genstand for byger af nedslag fra verdensrummet.
Se Hydrosfære og Det Store Bombardement
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Se Hydrosfære og Enceladus (måne)
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Se Hydrosfære og Europa (måne)
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Exoskelet
En cikade udskifter sit exoskelet. En voksen ørentvist med unger uden exoskelet. Exoskelet er betegnelsen for et mekanisk, stivgørende strukturelement, der sidder uden på en organisme i stedet for indeni.
Fase
Fase har flere betydninger.
Fødenet
Eksempel på en fødekæde, der indgår i et fødenet. I et økosystem består et fødenet af et netværk af fødekæder.
Flod
Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.
Galathea-ekspeditionerne
Danmark har to gange sendt ekspeditionsskibe ved navn Galathea ud på en jordomsejling.
Se Hydrosfære og Galathea-ekspeditionerne
Golfstrømmen
Golfstrømmen og den Nordatlantiske strøm Golfstrømmen er en varm, kraftig og hurtig havstrøm, som fører vand fra Den Mexicanske Golf gennem Floridastrædet og ud i Atlanterhavet i nord-nordøstlig retning.
Grøft
Grøft i Holland En grøft er et menneskeskabt vandløb, der fungerer som dræn i et område.
Grønlandspumpen
Et simplificeret diagram over det globale thiermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Grønlandspumpen er et enormt undersøisk vandfald mellem Grønland og Island.
Se Hydrosfære og Grønlandspumpen
Grundvand
Kilde i Åstadalen, Hedmark. Grundvandets stabile temperatur året igennem hindrer isdannelser selv om vinteren. Billedet er taget ved ÷20ºC. Videnskab.dk Grundvand er vand under jorden og kan være egnet til drikkevand, fordi det er blevet filtreret og renset gennem flere jordlag.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Havenes forsuring
Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof).
Se Hydrosfære og Havenes forsuring
Hydrologi
Udgangspunktet: En dråbe vand. Hydrologi (græsk: Yδρoλoγια (Yδωρ+Λoγos – Hydrologia – studiet af vand) er studiet af fordelingen og bevægelse af vand over hele jorden og dækker derfor alle sider af vandets kredsløb og alle ulige former for vandbeholdninger.
Industrialisering
Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.
Se Hydrosfære og Industrialisering
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kalkflagellater
''Gophyrocapse oceanica'' Kalkflagellater (eller coccolithophorider) er gulalger.
Se Hydrosfære og Kalkflagellater
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Koraldyr
Koraldyr (korállion), klassen anthozoa, er rovdyr, som lammer byttet med nældeceller.
Krebsdyr
Krebsdyr er et dyr og hører under leddyrene: Ifølge og og er der følgende gruppering.
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Hydrosfære og Mars (planet)
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Hydrosfære og Merkur (planet)
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Pighuder
Pighuderne (Echinodermata) er en række af vandlevende dyr, der bl.a. omfatter søstjerner og søpindsvin.
Saltvand
Saliniteten i overfladen af verdenshavene Saltvand er vand med en salinitet på 35 promille havsalt eller mere.
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vandets kredsløb
Vandets kredsløb Vandets kredsløb, også kendt som det hydrologiske cyklus, er indenfor hydrologien en betegnelse for vands konstante bevægelse på, over og under Jordens overflade.
Se Hydrosfære og Vandets kredsløb
Vandløb
Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).
Se også
Hydrogeologi
- Darcy
- Grundvandsmagasin
- Grundvandsspejl
- Hydrosfære
- Kildevæld
- Pore (jord)
Hydrologi
- Afvandingsområde
- Artesisk brønd
- Darcy
- Darcys lov
- Endorheisk bassin
- Evapotranspiration
- Ferskvand
- Flodslette
- Flodsystem
- Forbundne kar
- Fossilt vand
- Gennemstrømning
- Grundvand
- Grundvandsmagasin
- Grundvandsspejl
- Håris
- Højvandsmærke
- Hydraulisk konduktivitet
- Hydrografi
- Hydrologi
- Hydrosfære
- Kapillærkraft
- Kilde (vand)
- Oceanografi
- Oversvømmelse
- Permeabilitet (hydrodynamik)
- Saltlage
- Sandbanke
- Strahler number
- Tørke
- Transpiration (botanik)
- Vandets kredsløb
- Vandskel
Vand
- Darcys lov
- Floddelta
- Grundvand
- Hydrosfære
- Kedelsten
- Limnologi
- Oversvømmelse
- Postevand
- Romersk akvædukt
- Seiche
- Springvand
- Stødhævert
- Theia (planet)
- Vand
- Vandaktivitet
- Vandets kredsløb
- Vandkanon
- Vandur
- Voldgrav
Også kendt som Hydrosfæren.