Indholdsfortegnelse
169 relationer: Agroøkologi, Albertus Magnus, Alexander von Humboldt, Alfred Russel Wallace, Antropologi, Aristoteles, Arkitektur, Art, Arternes Oprindelse, Arthur Tansley, Atmosfære (himmellegeme), Autotrof, Økologiens historie, Økologisk krise, Økologisk mad, Ækvator, Bæredygtighed, Bevaringsøkologi, Biocønose, Biodiversitet, Biogeografi, Biokemi, Biologi, Biom, Biomasse, Biosfære, Biosfærereservat, Biotop, Breddekreds, Byøkologi, Byudviklingsplan, Calcium, Carbon, Carl von Linné, CFC-gas, Charles Darwin, Chicago, Demografi, Den industrielle revolution, Den neolitiske revolution, Dinosaurus, Drivhuseffekt, Drivhusgas, Dyr, Eduard Suess, Eiffeltårnet, Eksponentiel vækst, Energi, Ergonomi, Ernst Haeckel, ... Expand indeks (119 mere) »
- Emergens
Agroøkologi
Et agroøkosystem (fåregræsning) til venstre, adskilt af et trådhegn fra det naturlige økosystem til højre. Hegnet skal holde uønskede dyr (rovdyr) borte fra fårene (New Zealand). Agroøkologi er en gren af videnskaben, der beskæftiger sig med de gensidige påvirkninger mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer.
Albertus Magnus
Albertus Magnus eller Albert den Store, greve af Bollstädt (1206 i Lauingen an der Donau – 15 november 1280 i Köln) var en tysk filosof, teolog og naturforsker.
Alexander von Humboldt
Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander friherre von Humboldt (født 14. september 1769 på Tegel Schloss uden for Berlin, død 6. maj 1859 i Oranienburger strasse i Berlin) var en tysk naturvidenskabsmand og opdagelsesrejsende, som i kraft af sin omhyggelige arbejdsmetode grundlagde geografien som empirisk videnskab, især den fysiske geografi og biogeografien (videnskaben om levende organismers geografiske udbredelse), samt geofysikken.
Se Økologi og Alexander von Humboldt
Alfred Russel Wallace
Alfred Russel Wallace (født 8. januar 1823, død 7. november 1913) var en britisk naturforsker, opdagelsesrejsende, geograf, antropolog og biolog.
Se Økologi og Alfred Russel Wallace
Antropologi
Antropologi er det videnskabelige studie af mennesker, deres kulturer, samfund og adfærd.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Arkitektur
Bygningen Metropolis ved Sluseholmen i København (opført 2006-07), tegnet af tegnestuen Future Systems i samarbejde med Kasper Danielsen Arkitekter. Arkitektur (fra latin architectura, oprindelig fra græsk αρχιτεκτων, "bygmester", fra αρχι- "chef, leder" og τεκτων, "bygger, tømrer") er kunsten og videnskaben at varetage formgivning af bygninger, rum eller fysiske strukturer.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Arternes Oprindelse
Om Arternes Oprindelse er et videnskabeligt værk, der ligger til grund for evolutionsteori.
Se Økologi og Arternes Oprindelse
Arthur Tansley
Arthur George Tansley (født 15. august 1871 i London, død 25. november 1955 i Grantchester) var en engelsk botaniker.
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Økologi og Atmosfære (himmellegeme)
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Økologiens historie
En af de første økologer har muligvis været Aristoteles, som interesserede sig for mange dyrearter.
Se Økologi og Økologiens historie
Økologisk krise
Støvkatastrofen i USAs Midtvesten, hvor grådighed, ligegyldighed og en række økologiske fejltrin (oppløjning af den naturlige græsflora, overudnyttelse af jorden, afbrænding af stubmarker) medførte et humustab, som gjorde jorden støvagtig og ustabil.
Økologisk mad
Økologiske produkter på et marked i Argentina Økologisk mad er mad fremstillet ved metoder, der overholder normerne for økologisk landbrug.
Ækvator
Vendekredse og ækvator Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol.
Bæredygtighed
Forskellige fremstillinger af bæredygtighed og dens tre aspekter:Til venstre ses bæredygtighed som fællesområdet for tre krydsende cirkler.Øverst til højre ses en indlejret tilgang med aspekterne rangordnet, og med ''miljø'' som grundlag for de to andre.Nederst til højre understøttes bæredygtigheden af tre søjler.
Bevaringsøkologi
Ordet bevaringsøkologi bruges om en lang række emner, der drejer sig om naturbevaring, naturgenopretning, fredning og de dele af økologien, som er relevante i den sammenhæng.
Se Økologi og Bevaringsøkologi
Biocønose
Visse er til stede med andre populationer. Hertil kommer planteædere som hare og markmus samt rovdyr som f.eks. ræv og mår. En biocønose (af græsk: bios.
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.
Biogeografi
Biogeografi er læren om organismers geografiske udbredelse.
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Biom
Biomet "Græsområde og buskads i bjergegne", her repræsenteret ved en svejtsisk sæter. Et biom er en ensartet, økologisk sammenhæng, der findes over et mægtigt område, så som tundra eller steppe.
Biomasse
Biomassen er tørvægten af den totale mængde levende organismer på et areal.
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Biosfærereservat
Et biosfærereservat er en internationalt vedtaget betegnelse for visse typer naturreservater.
Se Økologi og Biosfærereservat
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Byøkologi
Byernes økologi er ofte blevet beskrevet som "åbne systemer".
Byudviklingsplan
En byudviklingsplan var før planlovreformen af 1969 en egnsplan til fastlæggelse af arealer til byudviklingen og rækkefølgen for disses inddragelse til byformål.
Se Økologi og Byudviklingsplan
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
CFC-gas
Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.
Charles Darwin
Charles Robert Darwin (født 12. februar 1809, død 19. april 1882) var en engelsk naturforsker og geolog.
Chicago
Chicago er den tredjestørste by i USA efter New York City og Los Angeles.
Demografi
Demografi er græsk og betyder "befolkningsbeskrivelse" (gr. δημογραφία, sammensat af δήμος, démos.
Den industrielle revolution
En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.
Se Økologi og Den industrielle revolution
Den neolitiske revolution
En grutte- eller skubbekværn fra den yngre stenalders bondekultur. Den neolitiske revolution er et begreb, som blev indført af den australske arkæolog Vere Gordon Childe (1892 – 1957) i 1920'erne.
Se Økologi og Den neolitiske revolution
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Eduard Suess
Eduard Suess (født 20. august 1831 i London, død 26. april 1914 i Wien) var en østrigsk geolog og politiker fra det 19. århundrede, især kendt som ekspert i den tektoniske opbygning af Alperne.
Eiffeltårnet
Eiffeltårnet (Tour Eiffel) er et observationstårn og Paris' vartegn, samt et internationalt kendt symbol for Frankrig.
Eksponentiel vækst
Illustrering af hvordan en funktion vokser eksponentielt Den eksponentielle vækst er en måde, hvorpå en mængde kan forøges eller formindskes.
Se Økologi og Eksponentiel vækst
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ergonomi
Ergonomi er læren om samspil mellem mennesker og andre elementer i et system.
Ernst Haeckel
Ernst Haeckel Ernst Heinrich Philipp August Haeckel (født 16. februar 1834 i Potsdam, død 9. august 1919 i Jena) var en tysk biolog og filosof, som gjorde Charles Darwins arbejder kendt i Tyskland, og som udbyggede dem med hensyn til menneskets afstamning.
Etnologi
Etnologi, (fra græsk ethnos, folk, og logia, lære) er læren eller videnskaben om forskellige kulturelle manifestationers oprindelse og udbredelse i tid og rum.
Eugen Warming
Mindeplade på hans fødehus på Mandø Johannes Eugenius Bülow Warming (født 3. november 1841 på Mandø, død 2. april 1924 i København), kendt som Eugen Warming, var en dansk botaniker og en hovedfigur i grundlæggelsen af den naturvidenskabelige disciplin økologi.
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Se Økologi og Evolution (biologi)
Fauna
Fauna Fauna er det samme som dyreverden.
Fødekæde
Vorte-Birk.2. niveau er de heterotrofe springhaler, der æder af saften.3. niveau, rovdyret, må man tænke sig til sig til, men det kunne være en musvit. I et økosystem er en fødekæde (d)en rækkefølge, som organismer æder hinanden i. Et eksempel kan f.eks være en myg, der bliver ædt af en musvit, som selv bliver ædt af en kat.
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Fiskeri
Frimærke fra Færøerne Fiskeri er baseret på fangst af fisk i ferskvand eller saltvand.
Floddelta
Eksempel på et floddelta: Nilens floddelta (det grønne) set fra satellit. Fotoet er fra NASA. Et floddelta opstår ved at en flod forgrener sig for at nå havet; selve deltaet består af disse forgreninger og det land som ligger imellem dem.
Flora (botanik)
Flora, blomsterverdenens gudinde - Mindesmærket i Szczecin, Polen Flora (af latin Flora), er et botanisk begreb, der dækker den samlede mængde plantearter, der lever, har levet eller kan leve inden for et bestemt område.
Forenede Nationer
Forenede Nationer (forkortes FN) er en verdensorganisation, der blev dannet efter 2. verdenskrig den 24. oktober 1945 af 51 stater, bl.a. Danmark.
Se Økologi og Forenede Nationer
Forurening
Engangsdåse i skovbund Olie på stranden Forurening forårsages af frigørelsen og/eller udslip af miljøfremmede stoffer.
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Fotiske zone
Den fotiske zone er de vanddybder i en sø eller et hav (dvs både i fersk- eller havvand), som modtager tilstrækkeligt lys til, at der kan foregå fotosyntese.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Frøbank
Frøbank hos ''Western Regional Plant Introduction Station'' i USA. I forgrunden ses en pose med frø af en nordamerikansk art af Melbærris. En frøbank opbevarer frø, som kan bruges, hvis frøreserver går tabt andre steder.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Gaia-hypotese
James Lovelocks Gaia-hypotese er, at Jordens levende organismer regulerer biosfæredelen, så den bliver ved med at være beboelig for organismerne selv.
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Geologi
p.
Global økologi
Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Økologi og Global opvarmning
Habitat
Et habitat er et område inden for en biotop, der er levested for en plante- eller dyreart.
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Hávamál
Odin hænger sig i livstræet Yggdrasil, en passage i Hávamál Hávamál (Den Højes tale) er et kvad i den ældre Edda.
Højmose
Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.
Heterotrof
Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Holisme
Holisme (fra græsk: holos, hel), er en filosofisk eller videnskabsteoretisk retning, der lægger vægt på at betragte fænomener som helheder, snarere end som sammensatte enkeltdele.
Homøostase
Cykling er et godt eksempel på homøostase. Se, hvordan cyklisten til venstre genskaber balancen ved at læne kroppen lidt til venstre, mens han vrider forhjulet en smule til højre. Kunsten - som alle cyklister måtte lære - er at undgå ''for'' voldsomme, negative feedback-justeringer, som blot vil medføre, at man vælter til den modsatte side.
Humanøkologi
I Argentina og Bolivia fjerner man ''Chaco'' torneskoven (A) med en hastighed, der er blandt de højeste i verden (B), sådan at der bliver plads til Soyabønnedyrkning (C). Humanøkologi er et forskningsområde, der beskæftiger sig med forholdet mellem mennesker og deres naturlige, sociale og kunstigt skabte miljøer.
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Indavl
Indavl er reproduktion med individer eller organismer der er genetisk nært beslægtede.
Industri
Industrianlæg ved Aarhus havn. Industri er fællesbetegnelsen for den del af samfundets vareproduktion, der sker uden for bygge og anlæg samt landbrugs - og råvaresektoren.
Industrialisering
Dampmaskinen var den første kunstige kraftkilde, der satte gang i industrialiseringen. Industribygninger i England omkring 1888. Ved industri forstås brugen af ”mekaniske” kraftkilder til at fremstille varer og forædle råvarer.
Se Økologi og Industrialisering
James Lovelock
James Ephraim Lovelock, CH, CBE, FRS (født 26. juli 1919 i Letchworth Garden City, England, død 26. juli 2022) var en britisk forsker med uddannelser indenfor kemi, medicin og biofysik.
Jean-Baptiste Lamarck
Jean-Baptiste Pierre Antoine de Monet, Chevalier de Lamarck (født 1. august 1744, død 18. december 1829) var en fransk naturalist, der som en af de første hævdede, at evolution opstod på baggrund af naturlige love.
Se Økologi og Jean-Baptiste Lamarck
Jordbrug
Jordbrug er det at bruge jorden som middel til at fremstille fødevarer og andre produkter.
Jordbundsøkologi
Hyfer af en mykorrhizadannende svamp (hvide) og rødder af Hvid-Gran (brune) på en meget ung pløkplante. Man kan betragte jordbunden som et formindsket billede af klodens forhold.
Se Økologi og Jordbundsøkologi
Jordbundsforhold
Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.
Se Økologi og Jordbundsforhold
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand).
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Økologi og Jordens atmosfære
K/Pg-grænse
K/Pg-grænsen markeret med en rød pil ved Stevns Klint i Danmark Badlands nær Drumheller i Alberta, hvor erosionen har blottet K/Pg-grænsen K/Pg-grænsen langs Interstate 25 nær Raton Pass i Colorado. Det iridiumrige lag er markeret med en rød pil K/Pg-grænsen, vist med den punkterede linje, ved Trinidad Lake State Park, Colorado i USA Ved K/Pg-grænsen (Kridt-Palæogen-grænsen) findes et tyndt lag af geologiske aflejringer, som kan genfindes mange forskellige steder på jordkloden.
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Karl August Möbius
Karl August Möbius (født 7. februar 1825 i Eilenburg, død 6. april 1908) var en tysk zoolog.
Se Økologi og Karl August Möbius
Køleskabe
Køleskabe er en dokumentarfilm fra 1954 instrueret af Henning Carlsen.
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kemisk energi
Kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof, f.eks.
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Kernereaktor
EPFL i Lausanne i Schweiz. En kernereaktor (i daglig tale også atomreaktor) er stedet, hvor der udvindes energi ved spaltning eller sammensmeltning af atomkerner.
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Konkurrence
Konkurrence optræder også indenfor dyreverdenen. Ordet konkurrence kommer af latin concurrere.
Kræft
Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.
Kvadratkilometer
Kvadratkilometer (symbol km²) er et arealmål på 1.000.000 kvadratmeter.
Se Økologi og Kvadratkilometer
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kyoto-aftalen
Grønne lande er deltagere, som er forpligtede af Kyoto-aftalens krav, som annex-I parter (også kaldet Annex II parter). Gule lande er lande, som kun er forpligtede indenfor en betydelig vid margin. Dette er en særlig kategori af Annex I lande med lempelig status også kaldet EIT (Countries with Economies in Transition).
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Landskabsøkologi
Landskabsøkologi er et tværfagligt felt, som undersøger landskab og landskabsforandringer fra uberørt natur til storbyer med tværfaglige redskaber hentet fra bl.a. biologi og geografi.
Se Økologi og Landskabsøkologi
Lavmose
"Overgangs-rigkær", som det rettelig bør kaldes, er en lavmosetype. Lavmose er i modsætning til en højmose en naturtype, der får tilført vand via vandløb og dræn og eventuelt også gennem grundvandet.
Lægevidenskab
Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Masseuddøen
Massedød, masseuddøen, masseudryddelse, masseudslettelse er betegnelser for verdensomspændende katastrofer (på engelsk extinction events) der har udslettet meget store dele af Jordens dyre- og planteliv.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Miljø
En isbjørn i det arktiske miljø Miljø betyder "omgivelser" og dækker også vore relationer med dem.
Miljøøkonomi
Miljøøkonomi er den gren af den økonomiske videnskab, der anvender dennes metoder og tankegang på miljøproblemer og miljøpolitik.
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Moder Jord
Jorden Moder jord er en almindelig brugt personificering af naturen, jorden, som fokuserer på de livgivende og ernærende aspekter i naturen, der illustreres som en moderskikkelse.
Nationalpark
Los Cardones National Park, Argentina Bisoner ved en varm kilde i Yellowstone National Park, USA En nationalpark er normalt et fredet naturområde, som en stat forvalter for at beskytte og fremvise landets dyre- og planteliv og/eller vigtige og særegne naturværdier.
Naturresurse
Kongensbro grusgrav, hvorfra der er udvundet naturresourcen grus Naturresurser eller naturressourcer er fysiske forekomster af materie og energi, der findes i naturen, eventuelt modificeret af menneskelig aktivitet (f.eks. agerdyrkning og husdyrbrug).
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Nettoprimærproduktion
Inden for økologi er nettoprimærproduktionen summen af alt det organiske stof, som er dannet ved fotosyntese (og kemosyntese) på et bestemt område i løbet af et år fraregnet planternes egne tab til den respiration, der foregår konstant i alle levende celler.
Se Økologi og Nettoprimærproduktion
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Se Økologi og Organisk materiale
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Ozonlaget
Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden.
Palæoøkologi
Nyligt afdød måge på øen Düne nær Helgoland. Undersøgelser af den slags kadavere har vist, at fugle kun kan bevares som fossiler, hvis de ender deres dage på land. Palæoøkologi (eller palæøkologi) er en videnskab, der henter data fra fossiler og arkæologiske fund for at rekonstruere fortidens økosystemer.
Paradoks
Paraboks med det overflødige felt Ordet paradoks kommer af græsk para.
Perm-Trias-udslettelsen
slægter. Perm-Trias-udslettelsen var en masseudslettelse, der fandt sted ved overgangen mellem de geologiske perioder Perm og Trias, dvs.
Se Økologi og Perm-Trias-udslettelsen
Planteæder
Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivorer) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.
Planteøkologi
Daniel Schwen Planteøkologien eller vegetationsøkologien er et delområde under botanik og økologi.
Plantegeografi
Kort over Europas klimazoner (efter Köppen). Plantegeografi handler om, hvor på jorden forskellige planter vokser.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Population
Population (af latin: populus (folk)) er det samlede antal individer af en bestemt art, som lever inden for et afgrænset område.
Populationsdynamik
Populationsdynamik er studiet af sammensætningen og udviklingen af populationer, og hvad der påvirker dem.
Se Økologi og Populationsdynamik
Ratifikation
Ratifikation (lat. ratificatio) er en bekræftelse af en indgået international aftale/ traktat, som bringes til udførelse ved at involverede lande afleverer de relevante aftaledokumenter (et ratifikationsinstrument) på et forud aftalt sted, hvor de involverede lande har aftalt, at nævnte dokumenter skal opbevares.
Respiration (biokemi)
Ved respirationen frigives en betydelig del af energien som varme. Det kan man f.eks. opleve, når komposten skal "stikkes om". Respiration (cellulær respiration).
Se Økologi og Respiration (biokemi)
Rio de Janeiro
Rio de Janeiro (portugisisk for Januarfloden) er både navnet på en stat og en by i det sydøstlige Brasilien.
Rovdyr (orden)
Rovdyr (latin: Carnivora) er navnet på en orden af hovedsageligt kødædende pattedyr.
Sekundærproduktion
Sekundærproduktionen er inden for økologien dyrenes produktion ud fra det plante- eller dyremateriale, de har ædt.
Se Økologi og Sekundærproduktion
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Snylter
Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.
Solenergi
sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11).
Steppe
Steppe er i almindelig tale blot et træløst landskab.
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Succession (økologi)
Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.
Se Økologi og Succession (økologi)
Sukkulent
Sukkulenter - som denne Aloe - opbevarer vand i sine kødfulde blade. Sukkulenter (fra latin succus, "saftig") er planter med saftige kødfulde rødder, blade og/eller stængler.
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Synøkologi
Kvælstofbalancen i et akvarium: et eksempel på synøkologi.1: Proteinrigt fiskefoder2: Fiskene frigiver ammoniak med afføringen3: Baterier danner nitrit ud fra ammoniak4: Bakterier danner nitrat ud fra nitrit5: Skift af vand fjerner nitrat6: Nitrat optages i planterne7: Bundlevende bakterier nedbryder rester af planter og dyr8: Fotosyntesen forbruger CO2 og skaber ilt9: Fiskene forbruger ilt og afgiver CO2 Synøkologien er en underdisciplin af økologien, nemlig den gren, som studerer økosystemerne i deres helhed, deres dynamiske struktur og de balancer (homøostaser), som opstår på baggrund af samvirket mellem deres elementer.
Tjernobylulykken
Caesium-137-Kontaminationen i Hviderusland, Rusland og Ukraine i Curie pr. kvadratkilometer. Oplysningerne er fra 1996, 10 år efter Tjernobyl-ulykken Den forladte by Pripjat med Tjernobyl i baggrunden. Billedet er fra 2007. Atomulykken i Tjernobyl var en ulykke, der indtraf lørdag den 26.
Se Økologi og Tjernobylulykken
Topmøde
USSR). Ligeledes var engelske flådeadmiral Andrew Cunningham, RN, og luftmarskal Sir Charles Portal, RAF til stede (begge står bag Churchill); desuden den amerikanske flådeadmiral William D. Leahy, USN, (stående bag Roosevelt). Et topmøde er betegnelsen for et officielt møde mellem to eller flere statsoverhoveder, statschefer eller regeringschefer.
Tredje verden
De grønne lande defineres som regel som 3. verdenslande, de gule lande defineres af og til som tredjeverdenslande Den tredje verden (el. Den 3. Verden) er et begreb, der anvendes til at beskrive de fattige lande i Syd.
Trofisk niveau
En organismes trofiske niveau (af græsk τροφη, trophé, "ernære") er et udtryk for dets trin i fødekæden.
Tundra
Alpin tundra. Tundra og skovtundra er biomer inden for det polare område.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
UNESCO
United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (forkortet UNESCO eller Unesco) er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab.
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Vesten
Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Yngre stenalder
Havniveauændringer i det meste af yngre stenalder (og frem til nu). Neolitikum, bondestenalder, neolitisk tid eller yngre stenalder indtrådte med agerdyrkningen og varede i Danmark fra 3900 f.Kr.
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
1804
Året 1804 startede på en søndag.
1859
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1859 (tal).
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
1986
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1986 (tal).
2. verdenskrig
2.
Se også
Emergens
Også kendt som Marinøkologi, Økologisk, Økologiske.