Hurtigere adgang end browser!
56 relationer: Albedo, Atmosfære (himmellegeme), Biologi, Brint, Callisto, Diameter, Ekliptika, Enceladus (måne), Energi, Europa (mytologi), Galileiske måner, Galileo (rumsonde), Galileo Galilei, Ganymedes (måne), Gejser, Græsk mytologi, Hav, Hubble-rumteleskopet, Hypotese, Ilt, Io (måne), Is, Jern, Jorden, Jupiter (planet), Jupiter Icy Moons Explorer, Kryovulkan, Latin, Magnetfelt, Mars (planet), Måne, Merkur (planet), Meter, NASA, Nedslagskrater, Neptun (planet), Pascal (enhed), Planet, Romertal, Saturn, Silikat, Simon Marius, Smeltepunkt, Solsystemet, Tidevandskraft, Titan (måne), Triton (måne), Udenjordisk liv, Vand, Venus (planet), ..., Voyager, Vulkan, Zeus, 1610, 20. århundrede, 7. januar. Expand indeks (6 mere) »
Albedo
Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.
Ny!!: Europa (måne) og Albedo · Se mere »
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning). Atmosfære (atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse.
Ny!!: Europa (måne) og Atmosfære (himmellegeme) · Se mere »
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Ny!!: Europa (måne) og Biologi · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Europa (måne) og Brint · Se mere »
Callisto
Callisto er en måne i kredsløb om planeten Jupiter.
Ny!!: Europa (måne) og Callisto · Se mere »
Diameter
radius og diameter. Diameteren er tværmålet af en cirkel, en korde gennem cirklens centrum (eller længden af denne korde).
Ny!!: Europa (måne) og Diameter · Se mere »
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ny!!: Europa (måne) og Ekliptika · Se mere »
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Ny!!: Europa (måne) og Enceladus (måne) · Se mere »
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Ny!!: Europa (måne) og Energi · Se mere »
Europa (mytologi)
Europa på tyrens ryg Europa var ifølge den græske mytologi en fønikisk kongedatter fra Tyros.
Ny!!: Europa (måne) og Europa (mytologi) · Se mere »
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Ny!!: Europa (måne) og Galileiske måner · Se mere »
Galileo (rumsonde)
STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.
Ny!!: Europa (måne) og Galileo (rumsonde) · Se mere »
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Ny!!: Europa (måne) og Galileo Galilei · Se mere »
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Ny!!: Europa (måne) og Ganymedes (måne) · Se mere »
Gejser
Forekomsten af gejsere Clepsydra-gejseren i Yellowstone nationalpark Solnedgang ved Strokkur i Island En gejser eller springkilde er en speciel form for varm kilde, som periodisk kommer i udbrud og sender en søjle af varmt vand og vanddamp op i luften.
Ny!!: Europa (måne) og Gejser · Se mere »
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma. Græsk mytologi består af en række mytologiske historier fra Oldtidens Grækenland.
Ny!!: Europa (måne) og Græsk mytologi · Se mere »
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Ny!!: Europa (måne) og Hav · Se mere »
Hubble-rumteleskopet
Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.
Ny!!: Europa (måne) og Hubble-rumteleskopet · Se mere »
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Ny!!: Europa (måne) og Hypotese · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Europa (måne) og Ilt · Se mere »
Io (måne)
Io er Jupiters tredje største måne, og sammen med de tre andre såkaldte galileiske måner Europa, Ganymedes og Callisto, en af de første Jupiter-måner, der blev opdaget.
Ny!!: Europa (måne) og Io (måne) · Se mere »
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Ny!!: Europa (måne) og Is · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Europa (måne) og Jern · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Europa (måne) og Jorden · Se mere »
Jupiter (planet)
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Europa (måne) og Jupiter (planet) · Se mere »
Jupiter Icy Moons Explorer
Kunstnerisk fortolkning af JUICE-rumfartøjet ved Jupiter ESA's Juice-rummission opsendes af en Ariane 5-raket den 14. april 2023 Jupiter Icy Moons Explorer (JUICE) er et interplanetarisk rumfartøj, der den 14.
Ny!!: Europa (måne) og Jupiter Icy Moons Explorer · Se mere »
Kryovulkan
Kryovulkan eller isvulkan er vulkaner, der i stedet for aske og magma udspyr flygtige stoffer som vand, ammoniak og methan.
Ny!!: Europa (måne) og Kryovulkan · Se mere »
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ny!!: Europa (måne) og Latin · Se mere »
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Ny!!: Europa (måne) og Magnetfelt · Se mere »
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Ny!!: Europa (måne) og Mars (planet) · Se mere »
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Ny!!: Europa (måne) og Måne · Se mere »
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Ny!!: Europa (måne) og Merkur (planet) · Se mere »
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Ny!!: Europa (måne) og Meter · Se mere »
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Ny!!: Europa (måne) og NASA · Se mere »
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Ny!!: Europa (måne) og Nedslagskrater · Se mere »
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange. Neptun er den ottende planet i vores solsystem og den af planeterne, der befinder sig længst væk fra solen.
Ny!!: Europa (måne) og Neptun (planet) · Se mere »
Pascal (enhed)
PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.
Ny!!: Europa (måne) og Pascal (enhed) · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Europa (måne) og Planet · Se mere »
Romertal
Lommeur (en såkaldt ''krydder'') med romertal Juergen Goetzke Romertal er et additivt talsystem, som stammer fra etruskerne, og som blev overtaget af Romerriget og har dannet grundlag for flere af de latinske bogstaver.
Ny!!: Europa (måne) og Romertal · Se mere »
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Ny!!: Europa (måne) og Saturn · Se mere »
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Ny!!: Europa (måne) og Silikat · Se mere »
Simon Marius
Simon Marius (født 10. januar 1573, død 26. december 1624) var en tysk astronom.
Ny!!: Europa (måne) og Simon Marius · Se mere »
Smeltepunkt
Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.
Ny!!: Europa (måne) og Smeltepunkt · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Europa (måne) og Solsystemet · Se mere »
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Ny!!: Europa (måne) og Tidevandskraft · Se mere »
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Ny!!: Europa (måne) og Titan (måne) · Se mere »
Triton (måne)
Triton er planeten Neptuns største måne: Den blev opdaget den 10. oktober 1846 af William Lassell, blot 17 dage efter opdagelsen af Neptun.
Ny!!: Europa (måne) og Triton (måne) · Se mere »
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Ny!!: Europa (måne) og Udenjordisk liv · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Europa (måne) og Vand · Se mere »
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Ny!!: Europa (måne) og Venus (planet) · Se mere »
Voyager
Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.
Ny!!: Europa (måne) og Voyager · Se mere »
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Ny!!: Europa (måne) og Vulkan · Se mere »
Zeus
Zeus (græsk: Ζεύς) er gudernes konge i den græske mytologi, og gud over himmel og torden.
Ny!!: Europa (måne) og Zeus · Se mere »
1610
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1610 (tal).
Ny!!: Europa (måne) og 1610 · Se mere »
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Ny!!: Europa (måne) og 20. århundrede · Se mere »
7. januar
7.
Ny!!: Europa (måne) og 7. januar · Se mere »
