Indholdsfortegnelse
32 relationer: Anglere, Arkæologi, Beboede danske øer, Beovulfkvadet, Chaukere, Frej, Frisere, Frisland, Germania (Tacitus), Gud, Herminoner, Hertugdømmet Holsten, Historiker, Istævonere, Jyder (germansk folkeslag), Jylland, Kimbrere, Latin, Naturalis Historia, Norden, Nordsøen, Plinius den ældre, Romerriget, Saksere, Senantikken, Snorri Sturluson, Tacitus, Teutoner, Ynglingesaga, 1. århundrede f.Kr., 80, 98.
- Germanske stammer
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Beboede danske øer
Den lille ø Dybsø med bebyggelse Beboede danske øer listet efter indbyggertal pr.
Se Ingævonere og Beboede danske øer
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Se Ingævonere og Beovulfkvadet
Chaukere
Germanske stammer omkring 50 e.Kr. Germanske folk ca. 150 e.Kr. Chaukerne (latin: Chauci, tysk: Chauken og identisk eller lignende på andre moderne sprog) var en germansk folkestamme, der boede i lavlandsområdet mellem floderne Ems og Elben på begge sider af Weser ved nordsøkysten og så langt ind i landet som til øvre Weser.
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Frisere
Frisere er et nordvestgermansk folk.
Frisland
Frisisk bosættelsesområde - før og nu Frisland betegner det område i Nordvesteuropa, der ligger ud mod Vesterhavet og som bebos af folk, der taler (eller har talt) frisisk, det vil sige kystområdet fra Vidåen til Ejderens munding og fra Elbens munding til Den Helder mod sydvest.
Germania (Tacitus)
Udsigt over skovklædte Nürburg i dagens Tyskland. Germania (latinsk titel: De Origine et situ Germanorum), skrevet af Gaius Cornelius Tacitus omkring år 98, er et etnografisk arbejde om germanske stammer udenfor det romerske rige.
Se Ingævonere og Germania (Tacitus)
Gud
Gud har flere betydninger.
Herminoner
Herminonerne (hermionerne) var ifølge blandt andet Tacitus en af de tre oprindelige folkegrupper af vestgermanerne i Centraleuropa omtrent modsvarende det nuværende Tyskland med tilgrænsende områder.
Hertugdømmet Holsten
Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.
Se Ingævonere og Hertugdømmet Holsten
Historiker
Kristian Erslev, en betydningsfuld dansk historiker En historiker er en person, der beskæftiger sig professionelt med faget historie, eller som har en uddannelse inden for dette felt.
Istævonere
Istævonerne var en af de tre oprindelige folkegrupper af Vestgermanerne i det nuværende Tyskland ifølge Tacitus, sammen med herminonerne (inklusive sveberne) og ingævonerne). Istævoner var på Tacitus tid bosatte ved Rhinen ned til Neckar og frem til Weser. De beherskede den store grænseflods to bredder med undtagelse af Schwarzwald, hvor en svebisk stamme boede.
Jyder (germansk folkeslag)
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.
Se Ingævonere og Jyder (germansk folkeslag)
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Kimbrere
Kimbrerne var en stamme, der angiveligt kommer fra det nuværende Danmark, sandsynligvis i Himmerland.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Naturalis Historia
Naturalis Historia, Titelbladet fra ''Naturalis Historiae'' fra 1669. Naturalis Historia (Latin for "Naturhistorie") er et encyklopædisk værk skrevet af Plinius den Ældre.
Se Ingævonere og Naturalis Historia
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
Plinius den ældre
Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.
Se Ingævonere og Plinius den ældre
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Ingævonere og Snorri Sturluson
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Teutoner
Kort der viser teutonernes og kimbrernes folkevandring, samt deres sejre og nederlag mod romerne. Teutonerne er nævnt som en germansk stamme i tidlige historiske skrifter af grækerne og romerne.
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
1. århundrede f.Kr.
Århundreder: 2. århundrede f.Kr. – 1.
Se Ingævonere og 1. århundrede f.Kr.
80
---- Se også 80 (tal) ----.
98
---- Se også 98 (tal) ----.
Se også
Germanske stammer
- Alemannere
- Ambroner
- Angelsaksere
- Anglere
- Bajuvarere
- Belgae
- Burgundere
- Chattere
- Chaukere
- Cheruskere
- Daner
- Eburoner
- Frankere
- Gepider
- Gotere
- Haruder
- Herminoner
- Herulere
- Ingævonere
- Istævonere
- Jyder (germansk folkeslag)
- Kimbrere
- Langobarder
- Lemoviere
- Markomannere
- Marserne (Tyskland)
- Ostrogoterne
- Quader
- Rugiere
- Saksere
- Svebere
- Thüringerne
- Ubier
- Vandaler
- Varinere
- Visigoter
Også kendt som Ingvæoner, Ingvæonerne, Ingævonerne.