Oktetreglen

Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.

Brug AI

Indholdsfortegnelse

1. 13 relationer: Actinid, Beryllium, Bor (grundstof), Brint, Carbon, Elektron, Elektronskal, Grundstof, Helium, Lanthanider, Lithium, Overgangsmetal, Periodiske system.

2. Kemisk binding

Actinid

Actiniderne er en serie på 15 grundstoffer i det periodiske system.

Se Oktetreglen og Actinid

Beryllium

Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.

Se Oktetreglen og Beryllium

Bor (grundstof)

Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.

Se Oktetreglen og Bor (grundstof)

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Oktetreglen og Brint

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Oktetreglen og Carbon

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Oktetreglen og Elektron

Elektronskal

Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.

Se Oktetreglen og Elektronskal

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Oktetreglen og Grundstof

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Oktetreglen og Helium

Lanthanider

Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.

Se Oktetreglen og Lanthanider

Lithium

Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.

Se Oktetreglen og Lithium

Overgangsmetal

Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.

Se Oktetreglen og Overgangsmetal

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Oktetreglen og Periodiske system

Se også

Kemisk binding

• 3-center-4-elektronbinding
• Delokaliseret elektron
• Elektronegativitet
• Elektronprikmodellen
• Elektronskal
• Glykosidbinding
• Hydrogenbinding
• Intermolekylær kraft
• Ionbinding
• Jahn-Teller-effekten
• Kemisk binding
• Koordinationstal
• Kovalent binding
• Kovalent radius
• Kubisk atommodel
• Kvantemekanisk atommodel
• Lennard-Jones-potentialet
• Ligand (biokemi)
• Londonbinding
• Lonepair
• Oktetreglen
• Paulis udelukkelsesprincip
• Peptidbinding
• Pi-binding
• Radikal (kemi)
• Resonans (kemi)
• Sigma-binding
• Valens
• Valenselektron

Også kendt som Dubletreglen, Hvad siger ædelgasreglen, Ædelgasreglen.

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik