Indholdsfortegnelse
152 relationer: Adam af Bremen, Allegori, Almue, Analfabetisme, Anders Sørensen Vedel, Anders Sunesen, Annaler, Aristoteles, Ateisme, Avignon, Ørslev Kirke (Slagelse Kommune), Beda, Bernhard af Clairvaux, Birgitta af Vadstena, Boethius de Dacia, Brevis Historia Regum Dacie, Cassiodor, Chronicon Lethrense, Codex Runicus, Danmarks historie (1047-1397), Danmarks historie (1397-1536), Dansk (sprog), Dansk litteratur, Danske krøniker, Den kongeløse tid, Den lille istid, Den sorte død, Den store hungersnød (1315-1317), Det latinske alfabet, Dialekt, Doktrin, Domkirke, Dommedag, Drømte mig en drøm i nat, Edda (historiske håndskrifter), Ekskommunikation, Else Roesdahl, Encyklopædi, Epigrafik, Epik, Erik Ejegod, Erik Emune, Etik, Farce, Feudalisme, Filosofi i middelalderen, Folkeeventyr, Folkevise, Frans af Assisi, Frelse, ... Expand indeks (102 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Adam af Bremen
Allegori
''Justitia'' med ''Uskylden'' til venstre og ''Lasterne'' til højre, Justitspaladset i München, 1897. Arkitekt: Friedrich von Thiersch. En allegori (græsk: allegoria, af allegorein sige noget andet) er en fortælling, et digt eller et billede, hvis personer og begivenheder er symboler på noget andet, fx tålmodighed, misundelse eller sandhed; som regel brugt i moralsk, religiøs eller politisk sammenhæng.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Allegori
Almue
Almuen er en bestemt del af befolkningen, typisk om nogle historisk laverestående befolkningsgrupper.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Almue
Analfabetisme
Analfabetisme er manglende evne til at læse og skrive, hvad end dette skyldes manglende skoling eller manglende evne til at lære sig færdigheden.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Analfabetisme
Anders Sørensen Vedel
Anders Sørensen Vedel (9. november 1542 i Vejle (deraf tilnavnet) – 13. februar 1616 i Ribe) var en dansk historiker og forfatter til en lang række værker.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Anders Sørensen Vedel
Anders Sunesen
1800-tals fremstilling af Anders Sunesen i Slaget ved Lyndanisse. Anders Sunesen (cirka 1167–1228), ærkebiskop, skolastiker og digter hørte til Skjalm Hvides slægt.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Anders Sunesen
Annaler
Et eksempel på udgivelsen af danske krøniker. Her første side af Lejrekrøniken udgivet af Martin Clarentius Gertz i ''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''. Annaler (af latin: annales.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Annaler
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Aristoteles
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Ateisme
Avignon
Avignon er en by i Frankrig.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Avignon
Ørslev Kirke (Slagelse Kommune)
Ørslev Kirke er en kirke i landsbyen Ørslev, Vester Flakkebjerg Herred i det tidligere Sorø Amt, knap 10 km sydøst for Skælskør i Slagelse Kommune.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Ørslev Kirke (Slagelse Kommune)
Beda
Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Beda
Bernhard af Clairvaux
Bernardi Opera, 1719 Bernhard af Clairvaux (født ca. 1090, død 20. august 1153) var en munk af burgundisk aristokratisk slægt.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Bernhard af Clairvaux
Birgitta af Vadstena
Birgitta af Vadstena - middelalderlig statue i Vadstena klosterkirke Birgitta af Vadstena (eller den hellige Birgitta (født 1303 i Finsta vest for Norrtälje i Uppland, død 1373 i Rom) var datter af Birger Person og Ingeborg Bengtsdatter af Folkungeætten, den gamle svenske kongeslægt.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Birgitta af Vadstena
Boethius de Dacia
Danske Bo eller Boethius de Dacia (ca. 1240 – 1280/1290) var en dansk filosof på universitetet i Paris.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Boethius de Dacia
Brevis Historia Regum Dacie
Brevis Historia Regum Dacie (dansk: "Kortfattet Historie om Danernes Konger") af den danske historiker Sven Aggesen er den tidligst kendte danmarkskrønike nedskrevet af en navngiven forfatter.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Brevis Historia Regum Dacie
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Cassiodor
Chronicon Lethrense
Lejrekrøniken Lejrekrøniken eller Chronicon Lethrense er en kort latinsk krønike fra Lejre skrevet i det 12. århundrede.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Chronicon Lethrense
Codex Runicus
Side af originalmanuskriptet. latinske bogstaver. Codex runicus er et håndskrift på 101 blade af skind (velin) fra ca.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Codex Runicus
Danmarks historie (1047-1397)
Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).
Se Dansk litteratur i middelalderen og Danmarks historie (1047-1397)
Danmarks historie (1397-1536)
Danmarks historie fra 1397 til 1536 indrammes af to begivenheder, der fik stor betydning.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Danmarks historie (1397-1536)
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Dansk (sprog)
Dansk litteratur
H. C. Andersen, 1869, en af de nationalt og internationalt bedst kendte forfattere fra Danmark Dansk litteratur omfatter den litteratur, der er skrevet af danskere, i Danmark eller på dansk.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Dansk litteratur
Danske krøniker
Danske krøniker, annaler og historiske værker fra Middelalderen.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Danske krøniker
Den kongeløse tid
Danmark mellem 1332 og 1340 Den kongeløse tid er i Danmarks historie betegnelsen for perioden fra 1332-1340.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Den kongeløse tid
Den lille istid
Den lille istid (international forkortelse: LIA) var en køligere periode, som begyndte i senmiddelalderen og sluttede i 1800-tallet.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Den lille istid
Den sorte død
Folk begraver ofre for den sorte død. "Gilles le Muisits krønike" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v. Den sorte død var en pandemi af historisk pest i midten af 1300-tallet.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Den sorte død
Den store hungersnød (1315-1317)
Døden sidder på en manticore, hvis lange hale ender i en kugle af ild (helvede). Hungersnød peger mod sin sultne mund. Den store hungersnød i 1315-1317 (eller 1315-1322) var den første af flere katastrofer, der ramte Europa (mod øst til Rusland - mod syd til Italien).
Se Dansk litteratur i middelalderen og Den store hungersnød (1315-1317)
Det latinske alfabet
Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Det latinske alfabet
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Dialekt
Doktrin
Doktrin (latin doctrina) er et vidensområdes eller trossystems læresætninger, "instruktioner", lærte principper eller standpunkter, som udgør et sandt hele ifølge en eller flere forfattere.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Doktrin
Domkirke
Katedralen i Chartres Helsinki Domkirke i Helsinki, Finland Domkirken i Salta City, Argentina En domkirke eller katedral (Latin: ecclesia major, cathedralis) er hovedkirken i et stift, hvortil der i middelalderen var knyttet et domkapitel.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Domkirke
Dommedag
''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Dommedag
Drømte mig en drøm i nat
"Drømte mig en drøm i nat" er titlen på Nordens ældst kendte folkevise med noder.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Drømte mig en drøm i nat
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Edda (historiske håndskrifter)
Ekskommunikation
Ekskommunikation (lat. excommunicatio.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Ekskommunikation
Else Roesdahl
Else Roesdahl (født 26. februar 1942 i Sønderborg) er en dansk arkæolog og historiker.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Else Roesdahl
Encyklopædi
Forside fra Encyclopédie Brockhaus Konversations-Lexikon, 1902 En encyklopædi er en samling af tekst, figurer, billeder, lyd og/eller video, der beskriver den menneskelige viden enten i almindelighed eller inden for et afgrænset felt.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Encyklopædi
Epigrafik
Gravsten forSextus Gracchius Fronto Epigrafik (gr. ἐπιγραφή epi-graphē; lat. inscriptio) er læren eller videnskaben om indskrifter og har til opgave at fortolke indskrifter fra ældre tider, som er indhuggede, indridsede, malede, tegnede eller lignende på hårde genstande som metal, sten, brændt ler, træ og lignende, ligesom man også til epigrafik må henføre indskrifter, der ved hjælp af et udskåret stempel, form eller lignende er indslået eller indtrykket på genstande af brændt ler, metal osv.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Epigrafik
Epik
Epik (eller episk digtning) betegner skønlitteratur, der er "fortællende", dvs.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Epik
Erik Ejegod
Erik Ejegod (ca. 1055 i Slangerup – 10. juli 1103 i Pafos på Cypern) var Danmarks konge 1095-1103.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Erik Ejegod
Erik Emune
Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Erik Emune
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Etik
Farce
Farce er en scenisk genre, der lægger vægt på absurd, visuel eller dialogmæssig humor i højt tempo med parodier og karikerede roller.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Farce
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Feudalisme
Filosofi i middelalderen
Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).
Se Dansk litteratur i middelalderen og Filosofi i middelalderen
Folkeeventyr
Carl Larssons illustration til fortællingen "Peik" i ''Folksagor'' af Asbjørnsen og Moe (svensk oversættelse fra 1927). Folkeeventyret er et mundtligt overleveret eventyr.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Folkeeventyr
Folkevise
Det kgl. bibliotek. Folkevise, er i Danmark det hævdvundne navn, for den episk-lyriske vise, der i den internationale litteraturvidenskab har betegnelsen ballade. Uanset om man vælger det ene eller det andet navn, er det genrebetegnelsen for en verdslig danseviser fra europæisk middelalder.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Folkevise
Frans af Assisi
Frans af Assisi, malet af El Greco. Frans af Assisi, (5. juli 1182 – 3. oktober 1226), er grundlæggeren af Franciskanerordenen.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Frans af Assisi
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Frelse
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Gejstlighed
Genre
Genre (fra fransk via græsk "genos" og latin "genus", betydende slægt, art) betegner alle former eller typer af kommunikation (skrevne, talte, digitale, kunstneriske, etc.), hvor gentagne fælles sociale former er konstrueret over tid.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Genre
Gesta Danorum
Sakses Danesaga (1908) Gesta Danorum (Danernes bedrifter, Saxos Danmarkshistorie og Saxos Danmarks Krønike) er en semi-fiktionel krønike over dansk historie til det sene 1100-tal skrevet af Saxo Grammaticus.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Gesta Danorum
Heksameter
Heksameter (græsk hexametron / ἑξάμετρον 'seksmål') er et klassisk versemål.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Heksameter
Helgen
Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Helgen
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Hellenismen
Henrik Harpestreng
Henrik Harpestreng (død 1244) var en dansk middelalderlæge.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Henrik Harpestreng
Hexaëmeron (Anders Sunesen)
Hexaëmeron er Anders Sunesens litterære hovedværk fra omkring 1200.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Hexaëmeron (Anders Sunesen)
Horats
Quintus Horatius Flaccus (født 65 f.Kr., død 8 f.Kr.). Horats var en af de ypperste romerske digtere.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Horats
Hungersnød
Kvinde med sine børn under under hungersnøden i Irland 1845–1849 Hungersnød er et fænomen, hvor en stor del af en befolkning er underernæret, og sultedød forekommer i stigende grad.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Hungersnød
Investiturstriden
Investiturstriden var en strid i middelalderen i 1000-1100-tallet mellem de tysk-romerske kejsere og pavestolen om retten til at udnævne personer til høje kirkelige embeder (biskopper, abbeder osv.). Striden sluttede i år 1122 med Wormskonkordatet der var et forlig som styrkede pavemagten.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Investiturstriden
Isidor af Sevilla
Isidor af Sevilla eller Isidorus Hispalensis (spansk San Isidoro de Sevilla; født ca. 560, død 4. april 636) var biskop i Sevilla i mere end tre årtier, forfatter og kirkelærer.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Isidor af Sevilla
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Islandsk litteratur i middelalderen
Italienske og franske musikudtryk
Nedenfor følger en række hyppigt forekommende italienske og franske musikudtryk m.m.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Italienske og franske musikudtryk
Jesu lidelse og død
Diego Velázquez: ''Cristo crucificado – Jesus på korset'', ca. 1632, Pradomuseet William Bouguereau: ''Flagellation de Notre Seigneur Jesus Christ'' (1880) Jesu lidelse og død er nævnt i alle fire evangelier og finder sted dagen efter at Jesus var blevet arresteret og domfældet af Det højeste råd og umiddelbart efter at Pontius Pilatus havde dømt ham til døden.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Jesu lidelse og død
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Jesus
Kancelli
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Kancelli
Kanon (religion)
Kanon kommer af græsk og betyder rettesnor eller doktrin, og begrebet bruges om den officielle samling af bøger og helligskrifter inden for en given religion.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Kanon (religion)
Kanonisering
Kanonisering (også kaldet kanonisation eller helgenkåring) er den handling, hvor den ortodokse, orientalske ortodokse, katolske eller anglikanske kirke erklærer en afdød person for helgen, hvorefter den døde indgår i en kanon, eller en liste, af anerkendte helgener.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Kanonisering
Katedralskole
Katedralskole er oprindelig en skole knyttet til en domkirke og/eller bispesæde.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Katedralskole
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Kætteri
Københavns Universitet
Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Københavns Universitet
Klerk
Klerk (optaget via angelsaksisk: cler(i)c fra middelalderlatin: clericus. Oprindeligt fra græsk klerikós) er et udtryk, som blev brugt om en person, der tilhørte den katolske kirkes præsteskab.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Klerk
Kloster (kristendom)
Vor Frue Kloster i Helsingør Et kristent kloster er et sted, hvor kristne bor, der har valgt at gå i en særlig tjeneste over for kirken.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Kloster (kristendom)
Knud den Hellige
Knud den Hellige, Knud 4., Knud Svendsen (cirka 1043 – 10. juli 1086) var en dansk konge, der blev valgt efter sin bror i 1080, hvorefter han blev gift med Adele af Flandern.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Knud den Hellige
Korstog
Øverst: Jesus i Jerusalem, templet ødelægges. Midten: Halshugning af jøder. Nederst: Jerusalem indtages. Billedet er påbegynt i England ca 1200 og ferdigstillet i Spanien i 1300-tallet. Korstog er en serie felttog pågående fra 1096 til 1291.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Korstog
Krønike
''Anciennes chroniques d'Angleterre'' af Jean de Wavrin. Kroningen af Henrik 6. af England. En krønike (afledt af det græske chronos, "tid") er en historisk fremstilling, hvor begivenhederne skildres kronologisk (deraf navnet) og episk.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Krønike
Krisen i senmiddelalderen
I Tournai (i det nuværende Belgien) begraver man pestofre. Krisen i senmiddelalderen er betegnelsen for en række begivenheder, som i løbet af 1300- og 1400-tallet kom til at afslutte en lang stabil periode i Europas historie.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Krisen i senmiddelalderen
Kristendommens indførelse i Danmark
Den Store Jellingsten, med afbildning af Kristus med udstrakte arme, men uden kors. Rejst af Harald Blåtand I sidste halvdel af det 10. århundrede. Kristendommens indførelse i Danmark eller religionsskiftet i Danmark var den langvarige proces, der førte til, at den traditionelle nordiske religion blev udskiftet med kristendommen som den dominerende religion i Danmark.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Kristendommens indførelse i Danmark
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Latin
Latinskole
Latinskolerne blev i de fleste købstæder oprettet efter reformationen (den første dog fire år inden i 1532 i Horsens) og havde til opgave at uddanne kommende præster.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Latinskole
Legende
Legende (af lat. legénda, 'det som skal læses op') betegner egenlig alt, der på de dertil bestemte dage blev oplæst ved gudstjenesten i kirkerne; men da bibelstykker og lignende havde egne benævnelser brugtes betegnelsen legender nærmest kun om de beretninger om hellige mænd og kvinder, der var autoriseret af kirken til oplæsning.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Legende
Litteratur
Gamle bøger fra Merton College' bibliotek. Litteratur - afledt af littera; bogstav - betegner næsten enhver form for skrift.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Litteratur
Liturgi
Liturgien er den rituelle forskrift, efter hvilken gudstjenester i kristne kirker foregår.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Liturgi
Lucius Annaeus Seneca
Lucius Annaeus Seneca (Pradomuseet). Lucius Annaeus Seneca (født ca. 4 f.Kr., død 65 e.Kr.) også kendt som Seneca den yngre, Seneca philosophus, Seneca tragicus eller Seneca var en romersk tragedieforfatter, filosof og statsmand og lærer for kejser Nero.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Lucius Annaeus Seneca
Lyrik
Lyrik kommer fra græsk ”lyra”, strengeinstrumentet ”lyre”.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Lyrik
Manuskript
Manuskript (latin manu scriptus, "skrevet i hånden") er et dokument; håndskrevet, skrevet på skrivemaskine eller på computer.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Manuskript
Marcus Tullius Cicero
bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Marcus Tullius Cicero
Menighed
Menighed er en betegnelse for et fællesskab – for det meste bruges betegnelsen i forbindelse med en kirke indenfor kristendommen eller en moské indenfor islam.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Menighed
Messe (gudstjeneste)
En messe i 1400-tallet En messe er et gudsdyrkende ritual indenfor den kristne kirke, hvorunder menigheden opnår fællesskab med og i den genopstandne Kristus.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Messe (gudstjeneste)
Messias
Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Messias
Metrik (verslære)
Metrik kaldes også vers(e)lære, og er læren om hvordan metriske vers i digtning er udformet.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Metrik (verslære)
Michael Nordberg
Michael Nordberg (født 10. april 1930 i Stockholm, død 11. juli 2016) var en svensk historiker.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Michael Nordberg
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Middelalderen
Mundtlig overlevering
''Bedstemors historier'', maleri af Jakob Fürchtegott Dielmann Mundtlig overlevering er betegnelse for de processer som leveregler, historier, begivenheder, sagn, myter, ritualer, traditioner, m.m. videregives uden anvendelse af et skriftsprog.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Mundtlig overlevering
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Munk
Neoplatonisme i middelalderen
Neoplatonisme i middelalderen er en filosofisk skole, der bygger på især Platons og hans elevers værker; i højmiddelalderens lærde miljø var den en af de dominerende strømninger.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Neoplatonisme i middelalderen
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Nordisk religion
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Nordiske sprog
Objektivitet
Objektivitet er i filosofi en beskrivelse af et sagsforhold, som er uafhængig af iagttagerens standpunkt.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Objektivitet
Ordination
Katolske ordination af tre præster i Hildesheim Domkirken. Ordination kan både være indvielse til et kirkeligt embede for præster, nonner og munke eller en læges receptudskrivning på medicin.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Ordination
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Pave
Peder Laale
Peder Laale, også skrevet Peder Låle, Peder Lolle, Pedr Laala og Petrus Laale, var en dansk ordsprogssamler, som levede i sidste halvdel af 1300-tallet.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Peder Laale
Pergament
Pergamentfremstilling i 1568 Pergament er lavet af dyrehud.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Pergament
Pil Dahlerup
Nanna Pil Høgsbro Dahlerup (født 2. februar 1939 i Kerteminde) er en dansk litteraturhistoriker, docent, dr.phil. Hun er opvokset sammen med sine to søstre Ulla og Drude på Testrup Højskole, hvor forældrene, højskoleforstander Erik Dahlerup (1909-2002) og lektor Elin Høgsbro Appel (1913-80), var lærere.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Pil Dahlerup
Prædiken
Prædiken i Apeldoorn. En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane") er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Prædiken
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Preben Meulengracht Sørensen
Psalter (bog)
''Dagulf Psalter'', originalen er fra 700-tallet Psalter eller psalterium kaldes Salmernes Bog, Davids 150 salmer samlet i én bog til liturgien.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Psalter (bog)
Publius Ovidius Naso
Publius Ovidius Naso, kendt som Ovid (født 20. marts 43 f.Kr., død ca. 17 e. Kr.), var en romersk digter.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Publius Ovidius Naso
Publius Vergilius Maro
Publius Vergilius Maro eller Vergil (født 15. oktober 70 f.Kr., død 21. september 19 f.Kr.) var en romersk forfatter.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Publius Vergilius Maro
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Reformationen
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Renæssancen
Ridderslag
Johan den Gode af Frankrig i en ridderslags-ceremoni. Miniature fra det tidlige 15. århundrede. Ridderslag eller slå til ridder er en handling, hvor en fyrste i en ceremoni ophøjer en væbner eller svend i den adelige ridderstand.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Ridderslag
Rim
Engelsk børnerim "Rain rain Go Away" Et rim er en gentagelse af identiske eller lignende lyde i to eller flere forskellige ord og anvendes ofte i poesi og sange.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Rim
Romance (litteratur)
En romance er indenfor litteraturen en fortælling om romantisk kærlighed, gerne med tragisk slutning.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Romance (litteratur)
Roskildekrøniken
Krønikens danske oversættelse fra 1898 Roskildekrøniken (Chronicon Roskildense) er et lille latinsk værk - men skrevet i Roskilde - der ansees at være den ældste danske historiske beretning på skrift.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Roskildekrøniken
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Runealfabet
Runesten
Runesten i Lund En runesten er en gravsten eller en anden mindesten med runeindskrift.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Runesten
Rydårbogen
Rydårbogen (latin: Annales Ryenses) er en middelalderlig årbog fra Ryd Kloster ved Flensborg Fjord, skrevet i sidste halvdel af 1200-tallet.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Rydårbogen
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Saga
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Sagn
Saxo Grammaticus
Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Saxo Grammaticus
Scriptorium
Carrel'. Scriptorium, Skriptorie, middelalderlatin for en skrivestue i et kloster.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Scriptorium
Sekularisme
Sekularisme er primært den opfattelse at politiske forhold bør diskuteres uafhængigt af religion.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Sekularisme
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Senantikken
Skabelsesberetningen i Bibelen
Gud skaber Solen og stjernerne, Detalje fra det Sixtinske Kapel Med Skabelsesberetningen i Bibelen eller Skabelsesberetningerne i Bibelen menes i almindelighed teksten i Første Mosebog, kapitel 1 og 2.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Skabelsesberetningen i Bibelen
Skisma
Skisma (græsk: kløft, uenighed) er betegnelse for spaltning, splittelse eller brud.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Skisma
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Skjaldekunst
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Skolastik
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Snorri Sturluson
Sorbonne (Paris Universitet)
alt.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Sorbonne (Paris Universitet)
Strofe
En strofe i et digt eller en sang er et afsnit som består af et antal verselinjer (eller bare vers).
Se Dansk litteratur i middelalderen og Strofe
Sven Aggesen
Sven Aggesen (fornavnet staves også Svend, efternavnet også Aagesen, Aggesøn, Agessøn; latin: Sveno Aggonis) var en dansk historiker fra det 12. århundrede.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Sven Aggesen
Synkopetiden
Synkopetiden – yngre urnordisk – sproghistorisk betegnelse for perioden 500-700 i slutningen af urnordisk hvor det norrøne sprog undergik en udtaleforvandling: synkopen.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Synkopetiden
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Teologi
Thomas Becket
Thomas Becket (født ca. 1115 i Cheapside i London, død 29. december 1170) var Henrik 2. af Englands rigskansler og ærkebiskop af Canterbury fra 1162 til sin død.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Thomas Becket
Thrugotsønnerne
Thrugotsønnerne var en magtfuld jysk stormandsslægt, som i det 12. århundrede kæmpede med Hvideslægten om kongemagten i Danmark.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Thrugotsønnerne
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Tidlig middelalder
Tolvte århundredes renæssance
Nye teknologiske opdagelser muliggjorde bl.a. udviklingen af gotikken. Det tolvte århundredes renæssance er en betegnelse for en række dynamiske strømninger, der prægede højmiddelalderens Europa, primært i det 12. århundrede.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Tolvte århundredes renæssance
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Universitet
Urnordisk (sprog)
Nationalmuseet Urnordisk eller protonordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Urnordisk (sprog)
Valdemar den Store
Valdemar den Store (14. januar 1131 – 12. maj 1182) søn af Knud Lavard og Ingeborg, fyrstinde af Novgorod, dansk medkonge fra 1154 og enekonge fra 1157 til 1182.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Valdemar den Store
Valdemarerne
Valdemarerne er en samlebetegnelse for de danske konger Valdemar 1. den Store (konge 1157-1182) og hans to sønner, Knud 6. (konge 1182-1202) og Valdemar 2. Sejr (konge 1202-1241).
Se Dansk litteratur i middelalderen og Valdemarerne
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Vikingetid
Vulgata
Vulgata Sixtina Vulgata Clementina, udgave fra 1922 - Johannesevangeliet Biblia Vulgata, den almindelige Bibel, er navnet på en latinsk oversættelse af Det Gamle Testamente fra hebraisk og Det Nye Testamente fra græsk.
Se Dansk litteratur i middelalderen og Vulgata
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
Se Dansk litteratur i middelalderen og 10. århundrede
12. århundrede
Århundreder: 11. århundrede – 12.
Se Dansk litteratur i middelalderen og 12. århundrede
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
Se Dansk litteratur i middelalderen og 13. århundrede
14. århundrede
Århundreder: 13. århundrede – 14.
Se Dansk litteratur i middelalderen og 14. århundrede
15. århundrede
14. århundrede – 15.
Se Dansk litteratur i middelalderen og 15. århundrede
2. århundrede
Det 2.
Se Dansk litteratur i middelalderen og 2. århundrede
Også kendt som Middelalderens litteratur, Middelalderlig litteratur.