Indholdsfortegnelse
108 relationer: Acrisol, Agronom, Al, Aluminium, Amfibol, Anion, Bakkeø, Basalt, Bæredygtighed, Bjergart, Blegsand, Bonde, Brint, Calcium, Cambisol, Dolomit, Dyr, Evapotranspiration, Førne, Feldspat, Fluvisol, FN's fødevare- og landbrugsorganisation, Gips, Glimmer, Granit, Græsk (sprog), Grundstof, Hedeslette, Histosol, Humus, Hydrolyse, Ilt, Iltning, Istid, Jern, Jernoxid, Jord, Jordbundsbiologi, Jordbundslære, Jordkolloid, Jordluft, Jordtekstur, Jordtype, Jordvand, Justus von Liebig, Jylland, Kalium, Kalk, Kaolinit, Kation, ... Expand indeks (58 mere) »
- Geovidenskab
Acrisol
Acrisol udbredelse i verden. Acrisol er en jordtype.
Agronom
En agronom i marken En agronom (gr.: agro: ager, -nomos: ordne) er en kandidat i agronomi; jordbrugsvidenskab.
Al
Al er et udfældningslag, der opstår et stykke nede i jorden, når sur jordvæske fører opløste metalioner med ned.
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Amfibol
Amfibol (Hornblende) Til amfiboler (af græsk amfibolos, tvetydig) eller hornblende-mineralerne hører et stort antal mineraler, som uagtet, at de tilhører forskellige krystalsystemer, har iøjnefaldende lighed i krystalform og alle spalter let efter et firsidet prisme, med spalteretninger 56° og 124°.
Anion
En anion er en negativt ladet ion.
Bakkeø
En bakkeø er en morænebakke som er dannet under næstsidste istid (Saale), og som rager op over det omgivende flade land.
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Bæredygtighed
Forskellige fremstillinger af bæredygtighed og dens tre aspekter:Til venstre ses bæredygtighed som fællesområdet for tre krydsende cirkler.Øverst til højre ses en indlejret tilgang med aspekterne rangordnet, og med ''miljø'' som grundlag for de to andre.Nederst til højre understøttes bæredygtigheden af tre søjler.
Se Jordbundslære og Bæredygtighed
Bjergart
alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.
Blegsand
Blegsand er det grå, afblegede sand, som ligger lige neden under førnelaget på morrbund.
Bonde
Østeuropæisk bonde. En bonde (fra oldnordisk búandi.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Cambisol
Cambisol udbredelse i verden. Cambisol er en jordtype med begyndende jordformation.
Dolomit
Dolomit henviser til flere artikler.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Evapotranspiration
''Nedbør og evapotranspiration i Danmark'' Evapotranspiration er den samlede fordampning fra jordoverfladen (evaporation) og fra planternes overflade (transpiration).
Se Jordbundslære og Evapotranspiration
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Feldspat
Feldspat. Plagioklas feldspat. Feldspat KAlSi3O8. Feldspat er navnet på en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som udgør så meget som 60% af jordskorpen.
Fluvisol
Fluvisol udbredelse i verden. Fluvisol er en lagdelt jordbund, som især findes i marskområder, strandenge og ådale, hvor tidevand og oversvømmelser jævnligt aflejrer nyt materiale, – eller hvor det er sket indtil for nylig.
FN's fødevare- og landbrugsorganisation
Logo FN's fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) styrer den internationale kamp mod sult.
Se Jordbundslære og FN's fødevare- og landbrugsorganisation
Gips
Gipskrystal. Gips er et naturligt forekommende, hvidt mineral.
Glimmer
Krystaller af muskovit. Glimmerlag. Glimmerflager. Glimmer, også kaldt marieglas, er et stof der består af tynde lag af (phyllo)silikatmineraler.
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Jordbundslære og Græsk (sprog)
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Hedeslette
De vestjyske hedesletter blev dannet af smeltevandsfloder fra det isdække, der under Weichsel-istiden omfattede hele det østlige Danmark frem til Hovedstilstandslinjen for henved 18.000 år siden.
Se Jordbundslære og Hedeslette
Histosol
Histosol udbredelse i verden. Profil af en histosol-jord. Histosol er humusjord, der udelukkende dannes i kær og moser.
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Hydrolyse
Eksempel på hydrolyse Hydrolyse er en proces, hvor et molekyle reagerer med vand og opløses i mindre molekyler.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Istid
Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Jernoxid
Jernoxidpigment. Et stykke jern oxideret ved elektrolyse Jernoxider er kemiske stoffer sammensat af jern og oxygen (ilt).
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordbundsbiologi
Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.
Se Jordbundslære og Jordbundsbiologi
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand).
Se Jordbundslære og Jordbundslære
Jordkolloid
I jordbunden findes der nogle stoffer, der er kolloide: Ler og humus.
Se Jordbundslære og Jordkolloid
Jordluft
Hulrummene og sprækkerne i jorden (porerne) er for en stor dels vedkommende fyldt med luft.
Jordtekstur
Her ses en kalkjord med en meget grov tekstur. Monte Falterona i Toscana, Italien. Jordteksturen er et udtryk for den procentvise sammensætning af jordens faste partikler, der inddeles i sten, grus, sand, silt, ler og humus.
Se Jordbundslære og Jordtekstur
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Jordvand
Jordvand (en. soil moisture) er vand i jordens porer mellem jordoverfladen og grundvandsspejlet (den umættede zone; en. the vadose zone), der ikke er bundet i kemiske forbindelser.
Justus von Liebig
Justus von Liebig (født 12. maj 1803, død 18. april 1873) var en tysk kemiker.
Se Jordbundslære og Justus von Liebig
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Kaolinit
Porcelænsudsalg i Jingdezhen under Qing-dynastiet i Kina Kaolinit er et lermineral med den kemiske sammensætning Al2Si2O5(OH)4.
Kation
En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Klima- og plantebælter
Kort over klima- og plantebælter Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden.
Se Jordbundslære og Klima- og plantebælter
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Krummestruktur
Krummestruktur er den jordstruktur, der opstår, når følgende tre betingelser er opfyldt.
Se Jordbundslære og Krummestruktur
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Se Jordbundslære og Kul (bjergart)
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kvarts
Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Løss
Løss er en fremragende dyrkningsjord. Billede fra Württemberg i Tyskland Løss er en jordtype bestående af fint silt, som er aflejret af vinden.
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Lermineral
En sten af lermineraler. Lermineral er en sammenfattende benævnelse for de mineraler, som danner partikler i kornstørrelsen ler.
Se Jordbundslære og Lermineral
Limfjorden
Limfjorden adskiller Nørrejyske Ø fra Jylland Limfjordsbroen forbinder Aalborg og Nørresundby Limfjorden januar 2010 Gjøl Limfjorden er et sund i Jylland, der forbinder Nordsøen med Kattegat og afgrænser Nørrejyske Ø mod syd.
Se Jordbundslære og Limfjorden
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Marsk
Den nordfrisiske marsk En marsk er i økologien en biotop, der danner randzone mellem et fladvandet hav og fast land.
Mider
Mider eller (Acarina) er en underklasse af spindlere, der består af mider og flåter.
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Montmorillonit
Montmorillonit (Al2•nH2O) er et lermineral.
Se Jordbundslære og Montmorillonit
Morr
Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.
Mose
sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose. Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Natur
Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.
Opløsning (kemi)
En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer.
Se Jordbundslære og Opløsning (kemi)
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Se Jordbundslære og Organisk materiale
Peter Erasmus Müller (forstmand)
Peter Erasmus Müller (født 25. oktober 1840 i København, død 5. oktober 1926 sammesteds) var en dansk forstmand og naturforsker, bror til Sophus Müller.
Se Jordbundslære og Peter Erasmus Müller (forstmand)
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Podzol
Podzol udbredelse i verden. Patlo@m Diagram over en podzol-jord Podzol eller podsol (af russisk: под/pod.
Pore (jord)
Pascua Theus. En pore (græsk: πóρος,.
Se Jordbundslære og Pore (jord)
Produktivitet
Fremstilling af doughnuts på en amerikansk fabrik, hvor produktiviteten er søgt forøget gennem automatisering af processen Produktivitet er afledt af latin: productum (.
Se Jordbundslære og Produktivitet
Pyroxen
Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.
Randers Fjord
Randers Fjords breder er præget af sivskove Randers Fjord er Gudenåens udløb i Kattegat.
Se Jordbundslære og Randers Fjord
Råjord
Råjord er den del af jordbunden, som er helt rå, dvs.
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Se Jordbundslære og Reduktion (kemi)
Regnorme
Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Sandsten
Sandsten nær Stadtroda, Tyskland. Navajo-sandsten i Zion National Park i to farver Frihedsstøtten (2005) Sand. Sandsten er aflejret (sedimentært) sand (typisk i havbund), der er sammenpresset og hærdet.
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Skandinaviske halvø
Den skandinaviske halvø består af Norge og Sverige.
Se Jordbundslære og Skandinaviske halvø
Skifer
Skifer. Skifer (skiferplader benyttes også som betegnelse for kunstskifer tagplader) er en finkornet sedimentær eller metamorf bjergart, som bl.a. dannes af ler og mudder.
Sortjord
Chernozem udbredelse i verden. Chernozem-profil i skematisk form. Sortjord (Chernozem, Чорнозем,;,; ~ sort jord) er den karakteristiske jordtype i verdens steppeområder.
Springhaler
Springhaler (Collembola) er en dyreorden af leddyr.
Se Jordbundslære og Springhaler
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Jordbundslære og Temperatur
Termitter
Termitter er en gruppe af sociale insekter, der hører under ordenen Isoptera.
Tropisk
Rød er troperne Tropisk eller troperne betegner det særligt varme klimabælte omkring ækvator - ordet har dog to lidt forskellige betydninger.
Uorganisk
Et stof som er uorganisk, er et stof som ikke primært er lavet af karbon og hydrogen.
Vadehavet
Vadehavets udstrækning vist med mørkeblåt Bruger:Malene Vadehavet er en del af Nordsøen.
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Vasilij Vasilijevitj Dokutjajev
Vasilij Vasilijevitj Dokutjajev (Василий Васильевич Докучаев,; født 1. marts 1846 i Miljukovo, Smolensk guvernement, død 8. november 1903 i Sankt Petersborg) var en russisk geolog, der regnes som ophavsmand til jordbundslæren.
Se Jordbundslære og Vasilij Vasilijevitj Dokutjajev
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se Jordbundslære og Vegetation
Vertisol
Vertisol Vertisol er en jordtype med et højt indhold af ler og lermineraler, som udvider sig i kontakt med vand.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
World Reference Base for Soil Resources
WRB, fjerde udgave (2022) World Reference Base for Soil Resources (WRB) er den internationale standard for jordklassificeringssystemer.
Se Jordbundslære og World Reference Base for Soil Resources
1840
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1840 (tal).
1870
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1870 (tal).
1941
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1941 (tal).
Se også
Geovidenskab
- Alaska Volcano Observatory
- Biogeografi
- Det Internationale Polarår
- Geodæsi
- Geofysik
- Geografi
- Geoinformatik
- Geokemi
- Geomorfologi
- Geopark
- Geovidenskab
- Gyldent søm
- Jordbundslære
- Jordlignende planet
- Kronologi
- Naturgeografi
- Oceanografi
- Palæontologi
- Palynologi
- Sammenstødsteorien for Månens oprindelse
- Sedimentering
- Speleologi
- Vulkanologi
Også kendt som Ilthorisont, Jordbundsgeografi, Jordbundsprofil, Pedologi.