Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Jætte

Indeks Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Indholdsfortegnelse

  1. 89 relationer: Anders Zorn, Angelsaksisk (sprog), Antikken, Aristokrati, Aser, Asgård, Þ, Ægir, Bibelen, Bjerg, Blodsbror, Bogstav, Chaos, Dansk (sprog), Diplomat, Engelsk (sprog), Erik Pontoppidan, Fenrisulven, Folketro, Frej, Geografi, Gerd, Gerhard Schøning, Gigant, Gorm den Gamle, Gud (højere væsen), Gyger, Gylfaginning, Hævn, Hierarki, Horats, Initiation, Island, Islandsk (sprog), Jotunheim, Kaos, Karmøy, Kæmpe, Knogle (anatomi), Konkubine, Kosmogoni, Kristendommens indførelse i Norden, Ligning, Loke, Magi, Mammut, Middelalderen, Midgårdsormen, Myte, Natur, ... Expand indeks (39 mere) »

  2. Jætter

Anders Zorn

Anders og Emma Zorn omkring 1885. Anders Leonard Zorn (født 18. februar 1860, død 22. august 1920) var en svensk maler og raderer.

Se Jætte og Anders Zorn

Angelsaksisk (sprog)

Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.

Se Jætte og Angelsaksisk (sprog)

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Se Jætte og Antikken

Aristokrati

Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.

Se Jætte og Aristokrati

Aser

Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.

Se Jætte og Aser

Asgård

'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.

Se Jætte og Asgård

Þ

Þ er et bogstav fra det angelsaksiske og islandske alfabet.

Se Jætte og Þ

Ægir

Ægir Ægirs hjelm, et magisk symbol, kendt siden eddaernes tid. Ægir (konge over havet) var i den nordiske mytologi en af tre jætter, som bor hos aserne.

Se Jætte og Ægir

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Se Jætte og Bibelen

Bjerg

Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.

Se Jætte og Bjerg

Blodsbror

Blodsbror kan referere til to eller flere mænd, der ikke er i familie, men som har svoret troskab til hinanden.

Se Jætte og Blodsbror

Bogstav

Bogstaver fra antikkens Grækenland på en vase. Et alfabet består af bogstaver, hvor de idealiseret set, hver er et tegn for en sproglyd.

Se Jætte og Bogstav

Chaos

’’Man må fortsat bære Kaos i sig selv...’’ Illustration til Friedrich Nietzsche: ''Also sprach Zarathustra''. Det antikke Chaos var en tilstand af intethed som alt andet opstod afi. Chaos eller Khaos (græsk Xάος) er en antik græsk betegnelse for den mytologiske urtilstand hvorfra de første guder opstod, og hvoraf verdensordenen blev dannet.

Se Jætte og Chaos

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Jætte og Dansk (sprog)

Diplomat

Lavaur. I maleriet nederst i midten er et kranie fortegnet, anamorfose der kun kan ses tydeligt, hvis man står et bestemt sted. Diplomat defineres i dag som de medarbejdere ved en ambassade eller en diplomatisk mission, som har diplomatisk rang, dvs.

Se Jætte og Diplomat

Engelsk (sprog)

Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.

Se Jætte og Engelsk (sprog)

Erik Pontoppidan

Erik Pontoppidan henviser til flere personer med samme navn.

Se Jætte og Erik Pontoppidan

Fenrisulven

Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).

Se Jætte og Fenrisulven

Folketro

Et åndehus i thailandsk folketro. Folketro blev tidligere kaldt "overtro", en betegnelse fra oplysningstiden med nedsættende klang.

Se Jætte og Folketro

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).

Se Jætte og Frej

Geografi

''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.

Se Jætte og Geografi

Gerd

Gerd er et pigenavn, der stammer fra det oldnordiske Gerðr og urnordisk GarðiōR, hvor det var kvindelig form af drengenavnet Garðr.

Se Jætte og Gerd

Gerhard Schøning

Gerhard Schøning (født 2. maj 1722 på gården Skotås i Buksnæs Præstegæld på Lofoten, død 18. juli 1780) var en norsk historiker.

Se Jætte og Gerhard Schøning

Gigant

Gigantomakhien: Dionysos angriber en gigant. Udsmykning på en ''pelike'' fra ca. 460 fvt. der findes på Louvre Giganterne var, i den græske mytologi, forhistoriske væsner avlet af Gaia efter at hendes tidligere kuld titanerne var blevet besejret af Kroniderne.

Se Jætte og Gigant

Gorm den Gamle

Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.

Se Jætte og Gorm den Gamle

Gud (højere væsen)

En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.

Se Jætte og Gud (højere væsen)

Gyger

De to gygre Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Gyger (flertal gygre(r), fra norrønt gýgr) er betegnelsen for kvindelige jætter i norrøn litteratur.

Se Jætte og Gyger

Gylfaginning

Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.

Se Jætte og Gylfaginning

Hævn

Hævn består i ønsket om at ramme en person eller en gruppe personer, som har udført en skadevoldende handling eller foretaget en krænkelse, hvad enten denne er reel eller blot oplevet.

Se Jætte og Hævn

Hierarki

Russisk matrjosjkadukke med et indbygget hierarki, hvor de enkelte dele er afstemt hinanden. Et hierarki (græsk hieros hellig, arkho regel) er et system til at rangordne og organisere ting (i).

Se Jætte og Hierarki

Horats

Quintus Horatius Flaccus (født 65 f.Kr., død 8 f.Kr.). Horats var en af de ypperste romerske digtere.

Se Jætte og Horats

Initiation

Konfirmation er en initiation. omskæring. Initiation (el. indvielse) er indtrædelse i et religiøst fællesskab, og medfører ofte delagtiggørelse i viden og/eller egenskaber og handlinger, som er forbeholdt de indviede og som kan være hemmelige for de uindviede.

Se Jætte og Initiation

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Jætte og Island

Islandsk (sprog)

En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.

Se Jætte og Islandsk (sprog)

Jotunheim

En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.

Se Jætte og Jotunheim

Kaos

Kaos kan henvise til.

Se Jætte og Kaos

Karmøy

Karmøy er en kommune i Rogaland fylke i Norge.

Se Jætte og Karmøy

Kæmpe

Mange kulturers mytologi indeholder monstre af menneskelig udseende, men med abnorm størrelse og styrke.

Se Jætte og Kæmpe

Knogle (anatomi)

Menneskeknogler fra ''Anatomia per uso et intelligenza del disegno ricercata non solo su gl'ossi, e muscoli del corpo humano''. Knogler findes hos visse organismer og udgør skelettet, der fungerer som afstivning og en del fungerer også som vægtstænger.

Se Jætte og Knogle (anatomi)

Konkubine

Statue af kejser Tang Xuanzongs foretrukne konkubine Yang Guifei (719-756) En konkubine er en kvinde i et ægteskabslignede forhold til en mand af en højere social status.

Se Jætte og Konkubine

Kosmogoni

«Skabelsen af lyset» af Gustave Doré, en repræsentation af Bibelens Første Mosebog 1:3 Kosmogoni er læren eller fortællingen om verdens oprindelse.

Se Jætte og Kosmogoni

Kristendommens indførelse i Norden

Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.

Se Jætte og Kristendommens indførelse i Norden

Ligning

En matematisk ligning er et åbent udsagn, som fastslår at to udtryk (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk).

Se Jætte og Ligning

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Se Jætte og Loke

Magi

Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.

Se Jætte og Magi

Mammut

En mammut er en nu uddød meget stor elefantart.

Se Jætte og Mammut

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Jætte og Middelalderen

Midgårdsormen

Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.

Se Jætte og Midgårdsormen

Myte

Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.

Se Jætte og Myte

Natur

Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.

Se Jætte og Natur

Naturkræfter

En sort hul indenfor hvilkets begivenhedshorisont naturkraften gravitation er så kraftig, at lys ikke kan undslippe Naturkræfterne betegner i fysikken de fire fundamentale kræfter, der står bag alle vekselvirkninger i Universet.

Se Jætte og Naturkræfter

Nederlandsk (sprog)

Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.

Se Jætte og Nederlandsk (sprog)

Nidhug

Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.

Se Jætte og Nidhug

Norden

Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.

Se Jætte og Norden

Nordisk folklore

Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.

Se Jætte og Nordisk folklore

Nordisk kosmologi

Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).

Se Jætte og Nordisk kosmologi

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Jætte og Nordisk mytologi

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Se Jætte og Nordisk religion

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Se Jætte og Norrønt

Norsk (sprog)

Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.

Se Jætte og Norsk (sprog)

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Se Jætte og Odin

Oprindelige folk

Komier i det vestlige Sibirien i Rusland Ainuere på Hokkaido i Japan. Samisk familie i Norge mellem 1890 og 1900 Oprindelige folk, urbefolkning eller stammefolk er ikke-dominerende folkeslag i et større samfund, som de er en del af, tiltrods for at de var en del af de folk, der beboede området først.

Se Jætte og Oprindelige folk

Parallel

Ordet parallel kommer af af latin parallelus, som kommer af det græske parallelos fra par- + allelo.

Se Jætte og Parallel

Plinius den ældre

Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.

Se Jætte og Plinius den ældre

Ragnarok

. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.

Se Jætte og Ragnarok

Ran (nordisk mytologi)

Rán på en færøsk frimærke Ran er Ægirs kone i nordisk mytologi.

Se Jætte og Ran (nordisk mytologi)

Rimfrost

Græsblade dækket af rimfrost. Rimfrost (ofte forkortet rim) er deposition af vanddamp til iskrystaller, der afsættes, når luftens temperatur falder under dugpunktet i frostvejr.

Se Jætte og Rimfrost

Runealfabet

Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.

Se Jætte og Runealfabet

Samer

sydvest. Samer (tidligere kendt som lapper) er et oprindeligt folk, hvis hjemland, Lapland (nordsamisk: Sápmi, lulesamisk: Sábme, sydsamisk: Saemie, enaresamisk: Säämi skoltsamisk: Sääʹmjânnam), ligger spredt over fire lande: Norge, Sverige, Finland og Rusland.

Se Jætte og Samer

Saxo Grammaticus

Saxo Grammaticus (ca. 1160 – efter 1208) - hans døbenavn, Sakse (latiniseret til "Saxo") var et almindeligt navn i middelalderens Danmark - var en dansk lærd, skriver og historiker.

Se Jætte og Saxo Grammaticus

Statholder

En statholder er den som på statsoverhovedets vegne står for et lands eller en landsdels styre.

Se Jætte og Statholder

Status quo

Status quo er et latinsk begreb, der betyder tingenes tilstand.

Se Jætte og Status quo

Surt

Surt er i nordisk mytologi hersker over Muspelheim og ildjætterne.

Se Jætte og Surt

Suttung

Suttung og dværgene. Illustration fra 1891 Suttung er i nordisk mytologi en jætte, hvis fader, Gilling, og moder blev dræbt af dværgene Fjalar og Galar.

Se Jætte og Suttung

Sværd

Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.

Se Jætte og Sværd

Svensk (sprog)

Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.

Se Jætte og Svensk (sprog)

Tørst (fysiologi)

Tørst er en fysiologisk funktion, der indikerer at kroppen mangler væske.

Se Jætte og Tørst (fysiologi)

Thor

"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.

Se Jætte og Thor

Thormod Torfæus

Thormod Torfæus (Torvesen) islandsk: Þormóður Torfason (født 27. maj 1636 på Engey ved Reykjavík, død 31. januar 1719 på Stangaland på Karmøy, Rogaland) var islandsk historiker, der særligt studerede islandsk og norsk historie.

Se Jætte og Thormod Torfæus

Trold

Trolde som kigger på en bortført prinsesse. En huntrold møder en mand, der hugger brænde i skoven. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen. En trold er en naturånd, beslægtet med fauner, dværge, nisser etc.

Se Jætte og Trold

Trym

Tryms bryllupsfest med den forklædte Thor. Illustration fra 1908. Trym den larmende er i nordisk mytologi en jætte der var ugift og boede med sin søster.

Se Jætte og Trym

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Jætte og Tysk (sprog)

Udgårdsloke

Udgårdsloke med Thor Udgårdsloke er i nordisk mytologi konge over jætterne.

Se Jætte og Udgårdsloke

Urgermansk

Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.

Se Jætte og Urgermansk

Vætte

Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.

Se Jætte og Vætte

Vølvens spådom

Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.

Se Jætte og Vølvens spådom

Vile og Ve

Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.

Se Jætte og Vile og Ve

Ymer (nordisk mytologi)

Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).

Se Jætte og Ymer (nordisk mytologi)

1740

---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1740 (tal).

Se Jætte og 1740

Se også

Jætter

Også kendt som Jættekvinde, Jættekvinder, Jætter.

, Naturkræfter, Nederlandsk (sprog), Nidhug, Norden, Nordisk folklore, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norrønt, Norsk (sprog), Odin, Oprindelige folk, Parallel, Plinius den ældre, Ragnarok, Ran (nordisk mytologi), Rimfrost, Runealfabet, Samer, Saxo Grammaticus, Statholder, Status quo, Surt, Suttung, Sværd, Svensk (sprog), Tørst (fysiologi), Thor, Thormod Torfæus, Trold, Trym, Tysk (sprog), Udgårdsloke, Urgermansk, Vætte, Vølvens spådom, Vile og Ve, Ymer (nordisk mytologi), 1740.