Indholdsfortegnelse
83 relationer: Aerob respiration, Afrika, Anaerob respiration, Autotrof, Biokemi, Biota (økologi), Bløddyr, Calciumcarbonat, Carbon, Cement, CFC-gas, Den termohaline cirkulation, Detritus, Dræning, Drivhusgas, Dybhav, Endoterm, Exoterm, Fermentering, Ferskvand, Forbrænding, Forrådnelse, Fosforkredsløb, Fossilt brændstof og brændsel, Fotosyntese, Frugt, Gas, Geologisk CO₂-lagring, Global opvarmning, Glukose, Grønlandspumpen, Hav, Havenes forsuring, Heterotrof, Ilt, Iltning, Jordens atmosfære, Jordskælv, Kalk, Kalkflagellater, Kemi, Kemosyntese, Kivusøen, Koraldyr, Krebsdyr, Kul (bjergart), Kuldioxid, Kulhydrat, Kulstoflager, Kulsyre, ... Expand indeks (33 mere) »
- Fotosyntese
- Jordbundsbiologi
Aerob respiration
Aerob respiration er respiration som foregår under forbrug af ilt.
Se Kulstofkredsløb og Aerob respiration
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Anaerob respiration
Anaerob respiration er en nedbrydning af organisk stof uden forbrug af ilt.
Se Kulstofkredsløb og Anaerob respiration
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Se Kulstofkredsløb og Autotrof
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Biota (økologi)
Biota er alle de levende organismer i et bestemt miljø (planter, dyr, svampe, bakterier og arker).
Se Kulstofkredsløb og Biota (økologi)
Bløddyr
Bløddyr (Mollusca) er en række af hvirvelløse dyr; dvs.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Kulstofkredsløb og Calciumcarbonat
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Cement
access-date.
CFC-gas
Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.
Den termohaline cirkulation
Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. De blå pile repræsenterer de kolde dybhavstrømme, og de røde pile repræsenterer de varme overfladestrømme. Den termohaline cirkulation er de sammenhængende havstrømme, der udgør et globalt kredsløb.
Se Kulstofkredsløb og Den termohaline cirkulation
Detritus
Hestepærer og hø. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Svampe nedbryder en træstamme. Komposttønde med haveaffald. Detritus er, indenfor biologiske økosystemer, dødt organisk materiale fra vira og organismer (fx planter og dyr).
Se Kulstofkredsløb og Detritus
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Se Kulstofkredsløb og Drivhusgas
Dybhav
Dybhavet, eller det dybe hav, er det laveste lag i havet, eksisterende under de første 2 lag i den pelagiske zone, i en dybde af 1.000 favne (1.828 m) eller dybere.
Endoterm
En endoterm reaktion er en reaktion, hvorved varme/energi optages, og luften omkring virker derved koldere.
Se Kulstofkredsløb og Endoterm
Exoterm
En exoterm reaktion er en kemisk reaktion hvorved varme/energi udvikles.
Fermentering
Konisk kolbe med vandlås. Fermentering af glukose til ethanol er i gang. Fermentering er en kemisk proces, som katalyseres af eller foregår under indvirkning af mikroorganismer og deres enzymer.
Se Kulstofkredsløb og Fermentering
Ferskvand
Ferskvand er fx vand i vandløb, indsøer og grundvand med mindre end 0,05% salt.
Se Kulstofkredsløb og Ferskvand
Forbrænding
Forbrænding med flammedannelse. Forbrænding kan også foregå uden flammedannelse. Forbrænding er en exoterm kemisk reaktion, hvor et stof reagerer med en oxidant, typisk med ilt (Oxygen), under varmeudvikling og omdannelsen af stoffet til et andet stof.
Se Kulstofkredsløb og Forbrænding
Forrådnelse
fersken i forrådnelse Forrådnelse er den proces, der foregår, når dødt organisk materiale rådner, dvs.
Se Kulstofkredsløb og Forrådnelse
Fosforkredsløb
Fosforets kredsløb er kendetegnet ved, at der dannes depoter af råfosfat. Fosforets kredsløb er mindre kompliceret end f.eks.
Se Kulstofkredsløb og Fosforkredsløb
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Se Kulstofkredsløb og Fossilt brændstof og brændsel
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Kulstofkredsløb og Fotosyntese
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Geologisk CO₂-lagring
Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.
Se Kulstofkredsløb og Geologisk CO₂-lagring
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Kulstofkredsløb og Global opvarmning
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Grønlandspumpen
Et simplificeret diagram over det globale thiermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dybhavstrømme, de rødlige overfladestrømme.Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil Grønlandspumpen er et enormt undersøisk vandfald mellem Grønland og Island.
Se Kulstofkredsløb og Grønlandspumpen
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Havenes forsuring
Ændringen af overfladeværdien af pH siden industrialiseringen til 1990'erne Ændringen af carbonat-ionen siden industrialiseringen til 1990'erne Diagram over kulstofkredsløbet. De sorte tal fortæller hvor meget kulstof, der er lagret i de forskellige reservoirer, i milliarder af tons ("GtC" står for giga-ton af kulstof).
Se Kulstofkredsløb og Havenes forsuring
Heterotrof
Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.
Se Kulstofkredsløb og Heterotrof
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Kulstofkredsløb og Jordens atmosfære
Jordskælv
epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.
Se Kulstofkredsløb og Jordskælv
Kalk
Kalk er en fællesbetegnelse for en række calcium-holdige stoffer, bl.a. brændt kalk og læsket kalk, foruden alle former for uorganisk eller organisk udfældet calciumcarbonat.
Kalkflagellater
''Gophyrocapse oceanica'' Kalkflagellater (eller coccolithophorider) er gulalger.
Se Kulstofkredsløb og Kalkflagellater
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kemosyntese
Kemosyntese er biologisk dannelse af organisk stof ud fra lavmolekylære, kulstofforbindelser (som regel CO2 eller metan) og mineralske stoffer.
Se Kulstofkredsløb og Kemosyntese
Kivusøen
Kivusøen (Lake Kivu) ligger i Centralafrika på grænsen mellem Den Demokratiske Republik Congo og Rwanda ved millionbyen Goma.
Se Kulstofkredsløb og Kivusøen
Koraldyr
Koraldyr (korállion), klassen anthozoa, er rovdyr, som lammer byttet med nældeceller.
Se Kulstofkredsløb og Koraldyr
Krebsdyr
Krebsdyr er et dyr og hører under leddyrene: Ifølge og og er der følgende gruppering.
Se Kulstofkredsløb og Krebsdyr
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Se Kulstofkredsløb og Kul (bjergart)
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Kulstofkredsløb og Kuldioxid
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Se Kulstofkredsløb og Kulhydrat
Kulstoflager
Kulstofkredsløbet. Kulstoflagre er vist med sorte tal (mia tons kulstof), mens årlige vandringer mellem lagrene er vist med blå tal (mia tons kulstof pr. år). Et kulstoflager er et reservoir i naturen, hvor kulstofholdige stoffer bliver fastholdt og opbevaret gennem kortere eller længere tid.
Se Kulstofkredsløb og Kulstoflager
Kulsyre
Disse furer i klippen er typiske for kulsyrens nedbrydning af kalksten (karst). Kulsyre, carbonsyre, er en syre med sumformlen H2CO3.
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Se Kulstofkredsløb og Kvælstofkredsløb
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
Se Kulstofkredsløb og Lithosfære
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Magma
Hawaii. Lava er magma kommet op på jordoverfladen. Magma (~ grød); smeltet eller delvis smeltet klippemateriale i jordens indre.
Marine
HMS ''Victory'' fra 1778 er verdens ældste krigsskib der stadigvæk er i formel tjeneste. Bidrag fra forskellige nationers mariner: Flådestyrken Task Force 150 En marine (også kaldet en flåde eller i Danmark Søværnet) er en nations sømilitære værn.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Monounsøen
Satelitbillede af Oku-området, et vulkanske område i Cameroun med Monounsøen Monounsøen er en kratersø i det vestlige Cameroun også kaldet en af dødens søer.
Se Kulstofkredsløb og Monounsøen
Naturgas
"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Se Kulstofkredsløb og Naturgas
Nyossøen
Ntossøen. Nyossøen er en dyb kratersø i det nordvestlige Cameroun kaldet Dødens Sø, da den er mættet med kuldioxid (CO2), der kommer fra en lomme af magma der ligger under søen.
Se Kulstofkredsløb og Nyossøen
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Se Kulstofkredsløb og Organisk materiale
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Pighuder
Pighuderne (Echinodermata) er en række af vandlevende dyr, der bl.a. omfatter søstjerner og søpindsvin.
Se Kulstofkredsløb og Pighuder
Planteplankton
Kiselalger den mest udbredte type af planteplankton. Planteplankton er små alger og svampe der flyder i vandet.
Se Kulstofkredsløb og Planteplankton
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Pol (geografisk)
En geografisk pol er det ene af en planets to omdrejningspunkter (nord- og sydpolen).
Se Kulstofkredsløb og Pol (geografisk)
Reservoir
Jung Hua Dam i Da Han floden i Taoyuan regionen i Taiwan er et eksempel på et oplagret reservoir Et reservoir er et sted hvor store mængder af noget (oftest flydende) er opbevaret.
Se Kulstofkredsløb og Reservoir
Respiration
Respiration kan henvise til flere artikler.
Se Kulstofkredsløb og Respiration
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Sediment
Sedimenter fra Rhône strømmer ind i Genevesøen.Af latin sedere.
Se Kulstofkredsløb og Sediment
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Se Kulstofkredsløb og Stofkredsløb
Svovldioxid
Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.
Se Kulstofkredsløb og Svovldioxid
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Kulstofkredsløb og Træ (organisme)
Upwelling
Upwelling er det fænomen, hvor bundvandet i havet, der er meget rigt på næringsstoffer, bliver tvunget op til overfladen, fordi det møder en stejl kontinentalsokkel, hvor overfladevandet bliver ledt væk af vind og strøm.
Se Kulstofkredsløb og Upwelling
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Se Kulstofkredsløb og Vanddamp
Vandets kredsløb
Vandets kredsløb Vandets kredsløb, også kendt som det hydrologiske cyklus, er indenfor hydrologien en betegnelse for vands konstante bevægelse på, over og under Jordens overflade.
Se Kulstofkredsløb og Vandets kredsløb
Vådområde
Vejlerne mellem Thisted og Fjerritslev. Et vådområde er en betegnelse, der bruges inden for økologien og dækker over alle typer fugtige og våde områder, hvor vandstanden er lige under jordens overflade eller over, ud til en vanddybde af 6 meter.
Se Kulstofkredsløb og Vådområde
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.
Se Kulstofkredsløb og Verdenshave
Vind
Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Se også
Fotosyntese
- 1,3-bisfosfoglycerat
- ATP-syntase
- Bakterierhodopsin
- Blad (plantedel)
- CAM-plante
- Calvin-cyklus
- Chloroplast DNA
- Cyanobakterier
- Den lyskrævende fase
- Dihydroxyacetonefosfat
- Fotoautotrofi
- Fotosyntese
- Fykobilisom
- Glyceraldehyd-3-fosfat
- Grønkorn
- Kulstofkredsløb
- Kulstoflager
- Nikotinamidadenindinukleotid
- Plastid
- RuBisCO
- Spalteåbning
- Thylakoid
Jordbundsbiologi
- Aktinorrhiza
- Arbuskelsvampe
- Fosforkredsløb
- Jordbundsøkologi
- Jordbundsbiologi
- Knoldbakterie
- Kulstofkredsløb
- Kvælstoffiksering
- Kvælstofkredsløb
- Mykorrhiza
- Nedbrydere
- Nitratspaltende bakterier
- Rhizosfære
- Skovbund
- Trævlerod
Også kendt som Carbon-kredsløb, Carbonkredsløb, Jordens globale CO2-regnskab, Kulstofkredsløbet, Kulstofkredsøbet.