Indholdsfortegnelse
23 relationer: Alfahenfald, Alfastråling, Atom, Atomkerne, Betahenfald, Betastråling, Elektron, Elektronindfangning, Fission, Foton, Gammahenfald, Gammastråling, Helium, Intern konversion, Ioniserende stråling, Isotop, Kunstig radionuklid, Naturlig forekomst, Neptunium, Positron, Radioaktivitet, Thorium, Uran.
- Isotoper
- Kernefysik
- Radioaktivitet
Alfahenfald
Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Se Radionuklid og Alfastråling
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Betahenfald
Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Se Radionuklid og Betastråling
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronindfangning
Elektronindfangning er grundlæggende en radioaktivt henfaldstype.
Se Radionuklid og Elektronindfangning
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Gammahenfald
Gammahenfald betegner radioaktive henfald af exciterede atomkerner ved udsendelse af gammastråling.
Se Radionuklid og Gammahenfald
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Radionuklid og Gammastråling
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Intern konversion
Intern konversion (engelsk internal conversion, IC) er en fysisk proces i forbindelse med radioaktivitet.
Se Radionuklid og Intern konversion
Ioniserende stråling
accessdate.
Se Radionuklid og Ioniserende stråling
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Kunstig radionuklid
En kunstig radionuklid er en radionuklid, der ikke forekommer naturligt: ingen naturlig proces eller mekanisme, der producerer den, eksisterer, eller også er den så ustabil, at den henfalder på meget kort tid.
Se Radionuklid og Kunstig radionuklid
Naturlig forekomst
I kemi refererer naturlig forekomst til udbredelsen af de enkelte isotoper af et grundstof som det naturligt forefindes på en planet.
Se Radionuklid og Naturlig forekomst
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Radionuklid og Radioaktivitet
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Se også
Isotoper
Kernefysik
- Alfahenfald
- Atomkerne
- Atomnummer
- Betahenfald
- Bindingsenergi
- Brændværdi
- Copernicium
- Elektronindfangning
- Emissionsspektrum
- European Spallation Source
- Fissilt materiale
- Fission
- Gammastråling
- Gray
- Hadron
- Henfaldsprodukt
- Hyperpolarisering (spin)
- Intern konversion
- Isotop
- Kernefusion
- Kernefysik
- Kernefysisk bindingsenergi
- Kernereaktion
- Kernetransmutation
- Kold fusion
- Neutronemission
- Nuklear isomer
- Nuklear kædereaktion
- Nukleokosmokronologi
- Nukleosyntese
- Nuklid
- Pardannelse
- Paritet (fysik)
- Radionuklid
- Spredning (fysik)
- Stærk kernekraft
- Stjernenukleosyntese
- Supernova-nukleosyntese
- Syntetisk grundstof
- Transuraner
Radioaktivitet
- Alfahenfald
- Alfapartikel
- Baggrundsstrålingen
- Betahenfald
- Curie
- Elektronindfangning
- Fission
- Gammastråling
- Gray
- Halveringstid
- Henfaldskæde
- Henri Becquerel
- Intern konversion
- Inverst beta henfald
- Ioniserende stråling
- Kernereaktion
- Kernetransmutation
- Kritisk masse
- Kulstof 14-datering
- Kunstig radionuklid
- Mutagen
- Neutronemission
- Radioaktivitet
- Radioaktivt affald
- Radioaktivt sporstof
- Radiokemi
- Radionuklid
- Sievert
- Strålebehandling
- Tågekammer
Også kendt som Naturlig radionuklid, Naturlige radioaktive isotoper, Naturlige radioisotoper, Naturlige radionuklider, Radioaktiv atomkerne, Radioaktiv isotop, Radioaktive atomkerner, Radioaktive isotoper, Radioaktivt isotop, Radioisotop, Radioisotoper, Radionuklider, Ustabil nuklid, Ustabile isotoper, Ustabilt isotop.