Indholdsfortegnelse
98 relationer: Aluminium, Atlanterhavet, Østamerikansk hemlock, Ækvator, Bakterier, Bænkebidere, Biodiversitet, Biogeografi, Bladlus, Bonitet, Botanik, Botanisk land, Breddekreds, Brunkul, Calciumcarbonat, Det basale reproduktionstal, Dominans (økologi), Elmesyge, Energi, Fastlandsklima, Færøerne, Førne, Florarige, Fordampning, Gødning, Geologi, Glasgow, Gravitation, Højtryk og lavtryk, Humus, Hydrogenion, Hydroxylgruppe, Ilt, Indikatorplante, John Klironomos, Jord, Jordbundsbiologi, Jordtype, Kation, Klima, Klimatologi, Kolloid, Konkurrence, Krummestruktur, Kuldioxid, Kystklima, Løgkarse (art), Ler, Lerjord, Lys, ... Expand indeks (48 mere) »
- Botanik
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Atlanterhavet
Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.
Se Planteøkologi og Atlanterhavet
Østamerikansk hemlock
Østamerikansk Hemlock (Tsuga canadensis) er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ med en bred og kegleformet vækst, som ofte bliver åben med løse grenetager.
Se Planteøkologi og Østamerikansk hemlock
Ækvator
Vendekredse og ækvator Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Bænkebidere
Bænkebidere (flere arter: Glat Bænkebider (med danske navne; søg på 'Bænkebider') – Oniscus asellus, Langbenet Bænkebider – Philoscia muscorum, Grå Bænkebider – Porcelio scaber, Alm. Kuglebænkebider – Armadillidium vulgare) er landlevende krebsdyr, som lever af rådnende organisk materiale.
Se Planteøkologi og Bænkebidere
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.
Se Planteøkologi og Biodiversitet
Biogeografi
Biogeografi er læren om organismers geografiske udbredelse.
Se Planteøkologi og Biogeografi
Bladlus
Bladlus er små (2-3 mm) grønne dyr, der lever på planter.
Bonitet
Bonitet er et mål for en agerjords ydeevne.
Botanik
Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning.
Botanisk land
Botaniske lande i Europa og Asien Det botaniske land er ofte sammenfaldende med det område, som svarer til et politisk land.
Se Planteøkologi og Botanisk land
Breddekreds
En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.
Se Planteøkologi og Breddekreds
Brunkul
Kulmine ved Garzweiler nær Köln, Tyskland. En brunkulsbriket. Brunkul, også kendt som lignit, er en sedimentær bjergart bestående af kul, brint, ilt og kvælstof.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Planteøkologi og Calciumcarbonat
Det basale reproduktionstal
Eksempler på det basale reproduktionstal. Hvis en ebolasmittet i gennemsnit smitter 2 andre mennesker, er R_0.
Se Planteøkologi og Det basale reproduktionstal
Dominans (økologi)
I økologisk sammenhæng er der tale om dominans, når en eller nogle få arter sætter vilkårene på en biotop.
Se Planteøkologi og Dominans (økologi)
Elmesyge
Gnavespor efter elmebarkbillernes gnaven i vækstlaget. Elmesyge er en plantesygdom, som angriber mange af arterne inden for Elme-familien (''Ulmaceae'').
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Fastlandsklima
Klimadiagram for Minsk, der har udpræget fastlandsklima. Fastlandsklima eller kontinentalt klima er de klimatyper, der er præget af, at tørre materialer (jord, sten, klipper) har lav varmefylde og ringe varmeledningsevne.
Se Planteøkologi og Fastlandsklima
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Florarige
Et Florarige er et område, der er kendetegnet ved en selvstændig vegetationskarakter, og som er opstået uafhængigt med egen fylogenese.
Fordampning
kondenseret. Fordampning (også evaporation af latin evaporo.
Se Planteøkologi og Fordampning
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
Geologi
p.
Glasgow
Glasgow (skotsk: Glesga, skotsk gælisk: Glaschu) er Skotlands største by og den tredjestørste i Storbritannien.
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Planteøkologi og Gravitation
Højtryk og lavtryk
Et barogram, der viser passagen af et stormlavtryk over den tyske nordsøkyst, Højtryk og lavtryk er relative begreber, der inden for meteorologien dækker over, at der i luftmasser kan være forskelle på tryk.
Se Planteøkologi og Højtryk og lavtryk
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Hydrogenion
Ved en hydrogenion (H+) forstås almindeligvis et hydrogenatom, der har mistet sin elektron.
Se Planteøkologi og Hydrogenion
Hydroxylgruppe
alkoholer. ''R'' er det resterende molekyle, til hvilket hydroxygruppen er forbundet Hydrogenbindinger mellem alkoholgrupper En hydroxygruppe er en organisk funktionel gruppe som findes i alkoholer; andre stofklasser kan også indeholde hydroxygrupper, hvis de indeholder andre funktionelle grupper med højere prioritet for navngivning end hydroxygruppen.
Se Planteøkologi og Hydroxylgruppe
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Indikatorplante
Hvidmelet Gåsefod (''Chenopodium album'') er en art, der er ligeglad med det meste, men som kræver (og derfor viser) tørre til mellemfugtige forhold og et højt kvælstofindhold i jorden. Indikatorplanter er planter, som afslører forskellige træk ved den jord, de vokser i.
Se Planteøkologi og Indikatorplante
John Klironomos
John Klironomos er én af verdens førende forskere inden for emnefeltet mykorrhizasvampe, biodiversitet og økosystemer.
Se Planteøkologi og John Klironomos
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordbundsbiologi
Fødenettet i en jordbund. Efter Elaine R. Ingram Jordbundsbiologi er læren om jordbundens liv.
Se Planteøkologi og Jordbundsbiologi
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Kation
En kation (også kaldet positiv ion) er en partikel (atom eller molekyle), der bærer én eller flere positive, elektriske ladninger.
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Klimatologi
Den globale årsmiddeltemperatur Klimatologi er læren om klimaet.
Se Planteøkologi og Klimatologi
Kolloid
Mel opblandet i vand er et kolloid Kolloider er blandinger af stoffer, hvor små partikler er opslemmet i en anden fase.
Konkurrence
Konkurrence optræder også indenfor dyreverdenen. Ordet konkurrence kommer af latin concurrere.
Se Planteøkologi og Konkurrence
Krummestruktur
Krummestruktur er den jordstruktur, der opstår, når følgende tre betingelser er opfyldt.
Se Planteøkologi og Krummestruktur
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Kystklima
Kystklima Et kystklima er et klima, hvor havnærhed mildner og udjævner de forventelige, årlige maksimum- og minimumtemperaturer – under den forudsætning, at vinden bærer mildningen ind over lande der ligger nær kysten.
Løgkarse (art)
Løgkarse (Alliaria petiolata) er en 20-100 cm høj, to-årig urt med en opret vækst, der gror i muldjord i skove og hegn i hele Danmark.
Se Planteøkologi og Løgkarse (art)
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Lerjord
En lerjord er en jordtype, der indeholder mere end 15% ler (rumfang).
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Møns Klint
Møns Klint på Møn er 7 km lang, op til 128 m høj og strækker sig fra Møn Fyr i syd til Liselund Slotspark i nord.
Se Planteøkologi og Møns Klint
Megafauna
Afrikansk elefant, Jordens største landpattedyr I zoologien er megafauna (fra oldgræsk mégalo "stor" + latin fauna "dyr") store eller kæmpestore dyr.
Meteorologi
En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Se Planteøkologi og Meteorologi
Mikroklima
På de steder, hvor der stadig (eller igen) er skov i Island, danner træerne et særligt mildt mikroklima, hvor vækst og frodighed er langt bedre end i det åbne land (se forholdene på skråningen i baggrunden). Klimaet er et rullende gennemsnit af de seneste 30 års vejrlig.
Se Planteøkologi og Mikroklima
Miljø
En isbjørn i det arktiske miljø Miljø betyder "omgivelser" og dækker også vore relationer med dem.
Morr
Morr er den overjord, der dannes over jordtypen podzol. Morr er en jord uden krummestruktur.
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Se Planteøkologi og Mykorrhiza
Naturlig selektion
Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn.
Se Planteøkologi og Naturlig selektion
Nedbør
Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.
Neologisme
En neologisme (eller Sproglig nydannelse) er et nyt ord, som er skabt ud fra ord eller orddele, der ikke tidligere har været brugt sammen og som ikke er blevet bredt accepteret i sproget.
Se Planteøkologi og Neologisme
New England
Kort over USA hvor New England er markeret med rødt New England er et område i den nordøstlige del af USA.
Se Planteøkologi og New England
New Mexico
New Mexico (Nuevo México) er en amerikansk delstat, der grænser til op Texas mod øst og syd, Mexico mod sydvest, Arizona mod vest, Utah mod nordvest, Oklahoma mod nordøst og mod Colorado i nord.
Se Planteøkologi og New Mexico
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Se Planteøkologi og Niche (økologi)
Odder (by)
Odder er en stationsby i Østjylland med, beliggende i Odder Sogn.
Se Planteøkologi og Odder (by)
Overjord
Overjord, dyrkningslaget eller madjord er det øverste lag af jorden, som består af råjord blandet med organisk stof.
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Planteæder
Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivorer) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.
Se Planteøkologi og Planteæder
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Planteøkologi og Plantesamfund
Plantesociologi
Plantesamfundet Geranion sanguinei, fotograferet i Gastertal i Kanton St. Gallen, Schweiz. Plantesociologi eller fytosociologi er studiet af vegetationer, dvs.
Se Planteøkologi og Plantesociologi
Plantesygdomme
Meldug på et blad af Spids-Løn er et godt eksempel på en plantesygdom. Plantesygdomme er de sygdomme, som rammer de dyrkede planter.
Se Planteøkologi og Plantesygdomme
Population
Population (af latin: populus (folk)) er det samlede antal individer af en bestemt art, som lever inden for et afgrænset område.
Se Planteøkologi og Population
Råjord
Råjord er den del af jordbunden, som er helt rå, dvs.
Rød løn
Rød løn (Acer rubrum) er et stort træ med én eller flere stammer og en kegleformet og efterhånden bred vækst.
Regnorme
Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.
Regnskov
Regnskov på Fatu Hiva, Marquesas Øerne Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn.
Rovdyr (orden)
Rovdyr (latin: Carnivora) er navnet på en orden af hovedsageligt kødædende pattedyr.
Se Planteøkologi og Rovdyr (orden)
Ruderat
Ruderatets planter er ofte kendt som ukrudt. Bemærk den lave, jordstrygende vækstform, som udnytter det mere gunstige mikroklima umiddelbart ved jordoverfladen. Ruderatmark ved industriområde i Ystad. Et ruderat (af rudera.
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Sand
Sandbanke (gipssand) i ''White Sands National Monument'' Sand set med et Elektronmikroskop Almindeligt strandsand Sand er en jordtype, der består af partikler, som har en diameter mellem 0,002 og 2 mm.
Sandjord
Sandjord er en jordbundstype.
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Snegle
''Nassarius'', art af overfamilien ''Buccinoidea.'' Snegle er bløddyr af klassen Gastropoda og udgør fire femtedele af alle bløddyrs-arterne.
Snylter
Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.
Spansk skovsnegl
Den spanske skovsnegl (Arion vulgaris, syn. Arion lusitanicus), også kaldet iberisk skovsnegl eller dræbersnegl, er en snegleart.
Se Planteøkologi og Spansk skovsnegl
Succession (økologi)
Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.
Se Planteøkologi og Succession (økologi)
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Syreregn
Beskrivelse af syreregn på engelsk. Syreregn er den syreholdige nedbør (pH 2) fx opstået ved vulkanudbrud eller dannet ved brug af svovlholdige brændstoffer.
Tåge
Tåge Tåge over Savoureuse-dalen set fra Ballon d'Alsace.(Foto: Bresson Thomas) Skarnsundbroen i tåge i september 2014 Tåge er en sky der ligger på jorden; bittesmå dråber af vand der er lette nok til at svæve omkring i luften uden at falde ned som nedbør.
Tusindben
thumb Tusindben (latin Diplopoda) er en gruppe leddyr, der er karakteriseret ved at have to par ben på de fleste kropssegmenter.
Udryddelse
Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.
Se Planteøkologi og Udryddelse
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Se Planteøkologi og Varmekapacitet
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se Planteøkologi og Vegetation
Vegetationsøkologi
Sten Porse. Vegetationsøkologi handler om planternes indbyrdes forhold og om deres forhold til jordbundsforholdene, klimaforholdene, planteæderne, rovdyrene og nedbryderne.
Se Planteøkologi og Vegetationsøkologi
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Weymouth-fyr
Weymouthfyr (Pinus strobus), også skrevet Weymouth-Fyr, er et stort, stedsegrønt nåletræ med en vækst, som i ungdommen er slank og kegleformet, men som med tiden bliver mere åben og uregelmæssig.
Se Planteøkologi og Weymouth-fyr
Se også
Botanik
- Økotype
- Allelopati
- Botanik
- Fotosyntese
- Frø (plantedel)
- Løvfældende
- Livsstrategi
- Pionerart
- Planteøkologi
- Planteernæring
- Stedsegrøn
- Træ (materiale)