Hurtigere adgang end browser!
74 relationer: Alex L. Shigo, Aminosyre, Art, Barfrost, Bark (plantedel), Biologi, Biom, Blomstring (botanik), Botanik, Bregne, Brint, Brunmuld, Devon (geologi), Elektron, Elmesyge, Enkimbladede, Enzym, Fenol, Fosfor, Foton, Fotosyntese, Gødning, Glukose, Grundstof, Husholdningssalt, Hvidmuld, Jægerspris, Klorofyl, Konkurrence, Kuldioxid, Lavine, Lignin, Luftforurening, Lyn, Lys, Meteor, Miljø, Morfologi (biologi), Muld, Nåletræer, Nedbrydere, Nettoprimærproduktion, Niche (økologi), Orkan, Pionerart, Planteæder, Plantefysiologi, Plantehormon, Plantesamfund, Protein, ..., Respiration, Rovdyr (orden), Sankthans, Sikar, Skadedyr, Snylter, Spalteåbning, Stilk-eg, Stofskifte, Storbladet lind, Stråling, Succession (økologi), Svampe, Systempotentiale, Tokimbladede, Træ (materiale), Træ (organisme), Vand, Vanris, Varme, Vækst, Vitamin, Vulkan, Xylem. Expand indeks (24 mere) »
Alex L. Shigo
Alex L. Shigo (8. maj 1930 i Duquesne (Pennsylvania)- 6. oktober 2006 i Barrington (New Hampshire)) bliver næsten overalt betragtet som den moderne træplejes fader.
Ny!!: Træbiologi og Alex L. Shigo · Se mere »
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Ny!!: Træbiologi og Aminosyre · Se mere »
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Ny!!: Træbiologi og Art · Se mere »
Barfrost
Barfrost betegner en kombination af hård frost og ringe eller intet snedække.
Ny!!: Træbiologi og Barfrost · Se mere »
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Ny!!: Træbiologi og Bark (plantedel) · Se mere »
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Ny!!: Træbiologi og Biologi · Se mere »
Biom
Biomet "Græsområde og buskads i bjergegne", her repræsenteret ved en svejtsisk sæter. Et biom er en ensartet, økologisk sammenhæng, der findes over et mægtigt område, så som tundra eller steppe.
Ny!!: Træbiologi og Biom · Se mere »
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Ny!!: Træbiologi og Blomstring (botanik) · Se mere »
Botanik
Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning. Linnés ''Systema naturae'' (1735). Oversigt over planteriget i Linnés ''Systema naturae'' (1735). Botanikken som begreb blev først brugt af Dioskorides.
Ny!!: Træbiologi og Botanik · Se mere »
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Ny!!: Træbiologi og Bregne · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Træbiologi og Brint · Se mere »
Brunmuld
Brunmuld er den rensede lignindel af veddet. Brunmuld kaldes det brune, terningeagtige trøske, som opstår i træer, der er angrebet af cellulose-nedbrydende svampe.
Ny!!: Træbiologi og Brunmuld · Se mere »
Devon (geologi)
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.
Ny!!: Træbiologi og Devon (geologi) · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Træbiologi og Elektron · Se mere »
Elmesyge
Gnavespor efter elmebarkbillernes gnaven i vækstlaget. Elmesyge er en plantesygdom, som angriber mange af arterne inden for Elme-familien (''Ulmaceae'').
Ny!!: Træbiologi og Elmesyge · Se mere »
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Ny!!: Træbiologi og Enkimbladede · Se mere »
Enzym
date.
Ny!!: Træbiologi og Enzym · Se mere »
Fenol
Fenol Fenol (af græsk phainein.
Ny!!: Træbiologi og Fenol · Se mere »
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Ny!!: Træbiologi og Fosfor · Se mere »
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Ny!!: Træbiologi og Foton · Se mere »
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Ny!!: Træbiologi og Fotosyntese · Se mere »
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede. Gødning er et materiale, som bevirker, at planter vokser og trives bedre.
Ny!!: Træbiologi og Gødning · Se mere »
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Ny!!: Træbiologi og Glukose · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Træbiologi og Grundstof · Se mere »
Husholdningssalt
Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.
Ny!!: Træbiologi og Husholdningssalt · Se mere »
Hvidmuld
Hvidmuld er den rensede cellulosedel af veddet. Hvidmuld kaldes det grålige, trævlede trøske, som opstår i træer, der er angrebet af svampe, der nedbryder lignin.
Ny!!: Træbiologi og Hvidmuld · Se mere »
Jægerspris
Jægerspris ligger i Nordsjælland og er en by i Hornsherred med, beliggende 6 kilometer nordvest for Frederikssund.
Ny!!: Træbiologi og Jægerspris · Se mere »
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Ny!!: Træbiologi og Klorofyl · Se mere »
Konkurrence
Konkurrence optræder også indenfor dyreverdenen. Ordet konkurrence kommer af latin concurrere.
Ny!!: Træbiologi og Konkurrence · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger. Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Træbiologi og Kuldioxid · Se mere »
Lavine
Lavine af smeltende løs sne under udvikling Lavine er et skred af sne, jord, grus eller sten.
Ny!!: Træbiologi og Lavine · Se mere »
Lignin
Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.
Ny!!: Træbiologi og Lignin · Se mere »
Luftforurening
Luftforurening er betegnelse for et uønsket højt indhold af skadelige partikler el.
Ny!!: Træbiologi og Luftforurening · Se mere »
Lyn
I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag. Et lyn er en stor elektrisk udladning mellem sky og jord eller hav, eller mellem sky og sky.
Ny!!: Træbiologi og Lyn · Se mere »
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Ny!!: Træbiologi og Lys · Se mere »
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Ny!!: Træbiologi og Meteor · Se mere »
Miljø
En isbjørn i det arktiske miljø Miljø betyder "omgivelser" og dækker også vore relationer med dem.
Ny!!: Træbiologi og Miljø · Se mere »
Morfologi (biologi)
Linnés første klassificering af planterne.1. Blomsterbund2. Bægerblade3. Kronblade4. Støvdragere (hanlig del)5. Frugtanlæg (hunlig del) Morfologien (af græsk μορφή, morphé.
Ny!!: Træbiologi og Morfologi (biologi) · Se mere »
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Ny!!: Træbiologi og Muld · Se mere »
Nåletræer
Bevoksningen med Almindelig Taks i Munkebjergskoven ved Vejle Ved et nåletræ forstås sædvanligvis en art tilhørende den botaniske orden Gran-ordenen, typisk et træ eller en busk der har nåle i stedet for blade.
Ny!!: Træbiologi og Nåletræer · Se mere »
Nedbrydere
træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl. førne).
Ny!!: Træbiologi og Nedbrydere · Se mere »
Nettoprimærproduktion
Inden for økologi er nettoprimærproduktionen summen af alt det organiske stof, som er dannet ved fotosyntese (og kemosyntese) på et bestemt område i løbet af et år fraregnet planternes egne tab til den respiration, der foregår konstant i alle levende celler.
Ny!!: Træbiologi og Nettoprimærproduktion · Se mere »
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Ny!!: Træbiologi og Niche (økologi) · Se mere »
Orkan
Orkanen ''Ivan'' vest for Grenada i september 2004. Nederst ses Sydamerikas kyst. En orkan er oftest en kraftig tropisk storm med middelvindhastigheder over 32,6 m/s (ca. 117 km/t).
Ny!!: Træbiologi og Orkan · Se mere »
Pionerart
Laver er symbioser mellem alger og svampe, og det gør dem i stand til at være de ultimative pionerarter. Her er der flere forskellige, som koloniserer en betonflade. I økologien er en pionerart en organisme, der etablerer sig på et område, hvor der før var øde.
Ny!!: Træbiologi og Pionerart · Se mere »
Planteæder
Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivorer) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.
Ny!!: Træbiologi og Planteæder · Se mere »
Plantefysiologi
De grønkornholdige celler hos en Stjernemosart (''Mnium hornum''), hvor den vigtigste livsfunktion, fotosyntesen, sker. Plantefysiologi (eller – hvis fremmedordet skulle være konstrueret korrekt – fytofysiologi) er læren om planternes livsfunktioner.
Ny!!: Træbiologi og Plantefysiologi · Se mere »
Plantehormon
Plantehormoner er organiske molekyler som produceres i en bestemt del af planten, for derefter at transporteres til en anden del af planten, hvor en eller anden fysiologisk respons udløses.
Ny!!: Træbiologi og Plantehormon · Se mere »
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Ny!!: Træbiologi og Plantesamfund · Se mere »
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Ny!!: Træbiologi og Protein · Se mere »
Respiration
Respiration kan henvise til flere artikler.
Ny!!: Træbiologi og Respiration · Se mere »
Rovdyr (orden)
Rovdyr (latin: Carnivora) er navnet på en orden af hovedsageligt kødædende pattedyr.
Ny!!: Træbiologi og Rovdyr (orden) · Se mere »
Sankthans
Dansk sankthansbål med den traditionelle heks på bålet. Norsk sankthansbål i Kalsund i Austevoll. Højtiden sankthans har navn efter Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted et halvt år før Jesu fødsel Lukasevangeliet 1.13 og er sat til den 24. juni.
Ny!!: Træbiologi og Sankthans · Se mere »
Sikar
Sikar er et rørsystem i planter, bestående af celler, der transporterer saftstrømme med bl.a. sukker produceret i fotosyntesen fra plantens blade til rødderne eller andre organer, hvor der er behov for energi og organisk stof.
Ny!!: Træbiologi og Sikar · Se mere »
Skadedyr
Dyr, der konkurrerer med menneskets føde, betragtes i mere eller mindre grad som skadedyr. Skadedyr er en bred betegnelse for dyr, der gør skade på menneskers ejendele eller afgrøder.
Ny!!: Træbiologi og Skadedyr · Se mere »
Snylter
Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.
Ny!!: Træbiologi og Snylter · Se mere »
Spalteåbning
En spalteåbning (10 um) på et tomatblad. De ca. 1 um små hvide aflange eller ellipseformede tingester i fordybningerne er sandsynligvis bakterier. Planternes blade udveksler gas med atmosfæren via små 10 µm lange spalteåbninger, som på botanisk fagsprog kaldes stoma (af græsk stoma.
Ny!!: Træbiologi og Spalteåbning · Se mere »
Stilk-eg
Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.
Ny!!: Træbiologi og Stilk-eg · Se mere »
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Ny!!: Træbiologi og Stofskifte · Se mere »
Storbladet lind
Storbladet Lind (Tilia platyphyllos) er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark f.eks.
Ny!!: Træbiologi og Storbladet lind · Se mere »
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Ny!!: Træbiologi og Stråling · Se mere »
Succession (økologi)
Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.
Ny!!: Træbiologi og Succession (økologi) · Se mere »
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Ny!!: Træbiologi og Svampe · Se mere »
Systempotentiale
Systempotentiale er et nyopdaget, elektrisk potentiale hos planter.
Ny!!: Træbiologi og Systempotentiale · Se mere »
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Ny!!: Træbiologi og Tokimbladede · Se mere »
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Ny!!: Træbiologi og Træ (materiale) · Se mere »
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Ny!!: Træbiologi og Træ (organisme) · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Træbiologi og Vand · Se mere »
Vanris
Efter en lidt voldsom vinterbeskæring, sætter æbletræet en hel kost af vanris. Ordet vanris er sammensat af forstavelsen van- og ordet ris.
Ny!!: Træbiologi og Vanris · Se mere »
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Ny!!: Træbiologi og Varme · Se mere »
Vækst
Vækst er en stigning i en mængde over tid.
Ny!!: Træbiologi og Vækst · Se mere »
Vitamin
Piller med vitamintilskud Et vitamin er en organisk forbindelse og et livsnødvendigt næringsstof for en organisme.
Ny!!: Træbiologi og Vitamin · Se mere »
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Ny!!: Træbiologi og Vulkan · Se mere »
Xylem
Her ses xylem, benævnt "ved", med karrene antydet som mørke ringe oven på snittet. Xylem (af græsk xylon.
Ny!!: Træbiologi og Xylem · Se mere »
