Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Uorganisk kemi

Indeks Uorganisk kemi

Uorganisk kemi er den gren inden for kemien, der beskæftiger sig med studiet af materialer, der indeholder en hvilken som helst kombination af grundstoffer med undtagelse af organiske forbindelser.

Indholdsfortegnelse

  1. 44 relationer: Aluminium, Analytisk kemi, Asbest, Bronze, Calciumcarbonat, Cyanid, Diamant, Faststofkemi, Flydende krystalskærm, Fosfor, Fysisk kemi, Geokemi, Grundstof, Guld, Halvleder-mikrochip, Hæmoglobin, Ikkemetal, Ilt, Jern, Kemi, Kemisk binding, Klor, Kobber, Kobolt, Materialevidenskab, Messing, Metal, Metallegering, Miljøkemi, Mineral, Mineralogi, Molekyle, Nikkel, Organisk forbindelse, Organisk kemi, Oxid, Salt (kemi), Silicium, Silikat, Stål, Stofskifte, Transistor, Vand, Vitamin B12.

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Se Uorganisk kemi og Aluminium

Analytisk kemi

Analytisk kemi beskæftiger sig med at analysere materialeprøver, med det formål at fastslå prøvens kemiske sammensætning.

Se Uorganisk kemi og Analytisk kemi

Asbest

Asbestfibre Asbest er et byggemateriale, der tidligere har vundet stor udbredelse pga.

Se Uorganisk kemi og Asbest

Bronze

Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.

Se Uorganisk kemi og Bronze

Calciumcarbonat

Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.

Se Uorganisk kemi og Calciumcarbonat

Cyanid

Cyanid (Kemisk formel: CN-) tilhører en gruppe af kvælende gifte, hvori også carbonmonoxid/kulilte og svovlbrinte findes.

Se Uorganisk kemi og Cyanid

Diamant

Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.

Se Uorganisk kemi og Diamant

Faststofkemi

Faststofkemi (eller fastfasekemi) dækker over studiet af faste stoffer og materialer.

Se Uorganisk kemi og Faststofkemi

Flydende krystalskærm

Ur med sort/hvid flydende krystalskærm. LCD (eng. Liquid Crystal Display), også omtalt som en flydende krystalskærm eller LCD-skærm, er et tyndt, fladt display, som består af flydende krystaller.

Se Uorganisk kemi og Flydende krystalskærm

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Uorganisk kemi og Fosfor

Fysisk kemi

Fysisk kemi er et videnskabeligt felt, der befinder sig i overgangen mellem kemi og fysik.

Se Uorganisk kemi og Fysisk kemi

Geokemi

Geokemi er videnskaben om den kemiske sammensætning af geologiske forekomster på Jorden og andre planeter.

Se Uorganisk kemi og Geokemi

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Uorganisk kemi og Grundstof

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Uorganisk kemi og Guld

Halvleder-mikrochip

To silicium transistor-chips (ca. 1*1 mm) i samme hus. Husnavnet er enten TO39 eller TO5. Stregerne foroven er en millimeterskala. En NE555-halvleder-mikrochip med chip-tilledninger. Halvlederskiver (eng. ''wafer'') med forskellige diametre af halvlederen silicium med silicium-chips med indlejrede komponenter, før de skilles i enkelt-chips og sættes i hvert deres hus.

Se Uorganisk kemi og Halvleder-mikrochip

Hæmoglobin

Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.

Se Uorganisk kemi og Hæmoglobin

Ikkemetal

Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).

Se Uorganisk kemi og Ikkemetal

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Uorganisk kemi og Ilt

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Uorganisk kemi og Jern

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Uorganisk kemi og Kemi

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Se Uorganisk kemi og Kemisk binding

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Se Uorganisk kemi og Klor

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se Uorganisk kemi og Kobber

Kobolt

Kobolt er det 27.

Se Uorganisk kemi og Kobolt

Materialevidenskab

I materialevidenskab ved tetrahedronet er der skrevet; struktur, proces, ydelse og egenskaber. Materialevidenskab eller materialeteknologi er en fællesbetegnelse for forskellige videnskabelige og teknologiske aspekter ved materialers egenskaber og brug.

Se Uorganisk kemi og Materialevidenskab

Messing

Messingblæser. Messing er en legering, der fremkommer ved blanding af metallerne kobber og zink, eventuelt med et mindre indhold af andre metaller.

Se Uorganisk kemi og Messing

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Uorganisk kemi og Metal

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Se Uorganisk kemi og Metallegering

Miljøkemi

Svovlkredsløbet er efter eksempel på anvendelse af kemiens metoder i forståelsen af naturmiljøet Miljøkemi er den videnskabelige disciplin, hvor kemiens metoder og resultater anvendes på miljøet.

Se Uorganisk kemi og Miljøkemi

Mineral

Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Se Uorganisk kemi og Mineral

Mineralogi

Mineralet Creedite. Mineralogi (fastslået form for det logisk mere "korrekte" mineralologi) er en geovidenskab, der beskæftiger sig med kemi, krystalstrukturer, og fysiske (herunder optiske) egenskaber for mineraler.

Se Uorganisk kemi og Mineralogi

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Uorganisk kemi og Molekyle

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Se Uorganisk kemi og Nikkel

Organisk forbindelse

Methan, CH4; er en af de mest simple organiske forbindelser. En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.

Se Uorganisk kemi og Organisk forbindelse

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Se Uorganisk kemi og Organisk kemi

Oxid

Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.

Se Uorganisk kemi og Oxid

Salt (kemi)

Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.

Se Uorganisk kemi og Salt (kemi)

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Se Uorganisk kemi og Silicium

Silikat

4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).

Se Uorganisk kemi og Silikat

Stål

Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.

Se Uorganisk kemi og Stål

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Se Uorganisk kemi og Stofskifte

Transistor

Nutidige silicium-baserede transistorer i forskellige huse; fra venstre mod højre: TO-92, TO-18, TO-5/TO-39, TO-220 og TO-202. "TO" står for ''transistor outline''. Ældre germanium-baserede punkt-kontakt transistorer mest med typenumre, der starter med OC.

Se Uorganisk kemi og Transistor

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Uorganisk kemi og Vand

Vitamin B12

Den kemiske struktur af cobalamin B12-vitamin, kobalamin eller cobalamin er et vandopløseligt vitamin, der har en nøglefunktion i hjernen, nervesystemet og blod-dannelsen.

Se Uorganisk kemi og Vitamin B12

Også kendt som Uorganisk forbindelse, Uorganisk stof, Uorganiske forbindelser, Uorganiske stoffer.