Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Egenværdi, egenvektor og egenrum

Indeks Egenværdi, egenvektor og egenrum

Indenfor matematikken, primært lineær algebra, er en egenvektor af en transformation defineret som en vektor der har uændret retning efter denne transformation.

11 relationer: Algoritme, Determinant, Identitetsmatrix, Kvadratisk matrix, Lambda (bogstav), Lineær algebra, Lineær funktion, Matematik, Matrix, Mængde, Vektorrum.

Algoritme

En algoritme (Kharazmi) er en utvetydig og abstrakt beskrivelse af, hvordan en specifik type problem løses terminerende.

Ny!!: Egenværdi, egenvektor og egenrum og Algoritme · Se mere »

Determinant

En determinant er et tal, der karakteriserer en matrix.

Ny!!: Egenværdi, egenvektor og egenrum og Determinant · Se mere »

Identitetsmatrix

I lineær algebra er identitetsmatricen (også kaldet enhedsmatrice) af størrelse n den n × n matrix, der har tallet 1 i alle diagonalindgange og tallet 0 uden for diagonalen.

Ny!!: Egenværdi, egenvektor og egenrum og Identitetsmatrix · Se mere »

Kvadratisk matrix

'''Fig 1:''' En kvadratisk matrix i vektorrummet \mathbbR^4. I 4x4-matricen her ovenfor er hoveddiagonalen bestående af ''a''11.

Ny!!: Egenværdi, egenvektor og egenrum og Kvadratisk matrix · Se mere »

Lambda (bogstav)

Lambda (Λ λ) er 11.

Ny!!: Egenværdi, egenvektor og egenrum og Lambda (bogstav) · Se mere »

Lineær algebra

Lineær algebra er et område inden for matematikken, der beskæftiger sig med vektorrum og linære afbilledinger af disse.

Ny!!: Egenværdi, egenvektor og egenrum og Lineær algebra · Se mere »

Lineær funktion

I matematikken er en lineær funktion (også kaldet en lineær transformation, lineær afbildning eller lineær operator) en funktion mellem to vektorrum, der bevarer vektoraddition og skalarmultiplikation.

Ny!!: Egenværdi, egenvektor og egenrum og Lineær funktion · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Ny!!: Egenværdi, egenvektor og egenrum og Matematik · Se mere »

Matrix

En matrix (flertal matricer) er indenfor matematikken en kvadratisk eller rektangulær tabel af elementer, typisk tal, som gives definerede matematiske egenskaber.

Ny!!: Egenværdi, egenvektor og egenrum og Matrix · Se mere »

Mængde

En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.

Ny!!: Egenværdi, egenvektor og egenrum og Mængde · Se mere »

Vektorrum

Inden for matematik er et vektorrum en abstrakt algebraisk struktur.

Ny!!: Egenværdi, egenvektor og egenrum og Vektorrum · Se mere »

Omdirigeringer her:

Egenrum, Egenvektor, Egenværdi, Egenværdier.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »