Indholdsfortegnelse
43 relationer: Alger, Almindelig engelsød, Almindelig fuglegræs, Almindelig rypelyng, Ananas-familien, Art, Énårig, Botanik, Bregne, Busk, Christen Raunkiær, Emmer, Epifyt, Fanerofyt, Førne, Frø (plantedel), Gøgeurt-familien, Græs-familien, Halvbusk, Hedelyng, Hemikryptofyt, Hvid nøkkerose, Hvidløg, Hydrofyt, Kryptofyt, Løgplante, Lian, Livsformer (planter), Mosser, Påskelilje, Rørsump, Skovstar, Slåen, Slægt (biologi), Småbladet lind, Spore (botanik), Staude, Stor nælde, Tokimbladede, Træ (organisme), Tundra, Tusindfryd (art), Vækstpunkt.
- Økologi
- Plantetyper
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Se Raunkiærske system og Alger
Almindelig engelsød
Almindelig engelsød (Polypodium vulgare) er en bregne med 10-30 cm lange blade.
Se Raunkiærske system og Almindelig engelsød
Almindelig fuglegræs
Almindelig fuglegræs (Stellaria media) eller fuglegræsfladstjerne eller blot fuglegræs er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig jord.
Se Raunkiærske system og Almindelig fuglegræs
Almindelig rypelyng
Almindelig rypelyng (Dryas octopetala) er en dværgbusk med en krybende eller opstigende vækst.
Se Raunkiærske system og Almindelig rypelyng
Ananas-familien
Ananas-familien (Bromeliaceae) er næsten udelukkende udbredt i Syd- og Mellemamerika, hvor de fleste arter er epifytter i regnskovene.
Se Raunkiærske system og Ananas-familien
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Énårig
Den énårige ukrudtsart, Almindelig Brandbæger (''Senecio vulgaris''), også kaldet "Stolt-Henriks Brandbæger". En énårig plante eller i den raunkjærske inddeling: en therofyt (af græsk thero-.
Se Raunkiærske system og Énårig
Botanik
Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning.
Se Raunkiærske system og Botanik
Bregne
Bregner (Polypodiopsida) er en klasse af planter, som består af omkring 20.000 arter.
Se Raunkiærske system og Bregne
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Christen Raunkiær
Christen Christiansen Raunkiær (født 29. marts 1860 på Ravnkærgård, Lyne Sogn ved Varde, død 11. marts 1938 på Frederiksberg) var en dansk botaniker, far til Barclay Raunkiær.
Se Raunkiærske system og Christen Raunkiær
Emmer
Emmer (Triticum dicoccum) er en hvedeart.
Se Raunkiærske system og Emmer
Epifyt
Epifyten 'Tillandsia meridionalis' i Münchens botaniske have En epifyt er en plante, der ikke gror i jorden, men på andre planter, uden dog at være en snylter, der suger næring fra værtsplanten.
Se Raunkiærske system og Epifyt
Fanerofyt
Fanerofyt er dannet ud fra to græske ord: Phaneros.
Se Raunkiærske system og Fanerofyt
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Se Raunkiærske system og Førne
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Raunkiærske system og Frø (plantedel)
Gøgeurt-familien
Gøgeurt-familien, eller Orkidé-familien, er en meget stor familie inden for planteriget med omkring 18.000 arter fordelt på næsten 800 slægter.
Se Raunkiærske system og Gøgeurt-familien
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Raunkiærske system og Græs-familien
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Se Raunkiærske system og Halvbusk
Hedelyng
Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.
Se Raunkiærske system og Hedelyng
Hemikryptofyt
Hemikryptofyt er sammensat af tre græske ord: hemi.
Se Raunkiærske system og Hemikryptofyt
Hvid nøkkerose
Hvid nøkkerose (Nymphaea alba) eller hvid åkande er en vandplante med kredsrunde flydeblade, der findes i næringsrige søer og langsomt flydende åer.
Se Raunkiærske system og Hvid nøkkerose
Hvidløg
Hvidløg (Allium sativum) er en løgplante, der bruges som krydderurt og lægeplante.
Se Raunkiærske system og Hvidløg
Hydrofyt
Ordet hydrofyt er en neologisme, som er dannet af græsk hydor (.
Se Raunkiærske system og Hydrofyt
Kryptofyt
Kryptofytten Påskelilje, med løg, rødder og en spirende knop. Kryptofyt er dannet ud fra to græske ord: krypto-.
Se Raunkiærske system og Kryptofyt
Løgplante
Guld-Løg er en typisk løgplante, der dog er lidt overset som haveplante. En løgplante er en staude, som danner et løg, dvs et underjordisk, lodret skud med omdannede blade eller bladbasis, der bruges til at oplagre næring (sukker, stivelse m.m.) til brug for plantens vækst næste forår.
Se Raunkiærske system og Løgplante
Lian
Kiwiplanten (''Actinidia chinensis)'' er en lian, hvis frugter værdsættes over hele kloden. Lianer (også kaldet slyngplanter eller klatreplanter) er planter, som har rødderne i jorden, men ikke har stængelstyrke nok til at holde sig oprette, og derfor benytter sig af andre muligheder for vertikal støtte (for eksempel andre planter) til at vokse op imod lyset.
Livsformer (planter)
Livsformer efter det raunkiærske system:1: Fanerofyt (træ, busk, lian); 2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk); 4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne); 5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst); 7: Helofyt (sumpplante); 8 + 9: Hydrofyt (vandplante). Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget.
Se Raunkiærske system og Livsformer (planter)
Mosser
Mosser (Bryophyta) er simple primitive stedsegrønne planter, som ikke har rødder.
Se Raunkiærske system og Mosser
Påskelilje
''Narcissus pseudonarcissus'' Påskelilje (Narcissus pseudonarcissus) er en staude som overvintrer ved hjælp af løg.
Se Raunkiærske system og Påskelilje
Rørsump
Aarhus Ådal med sivskov Rørsump er en lavmose, der er overgroet med rør, det vil sige siv og græsarter, ofte dyrket og brugt af mennesker for høst af afgrøder såsom sukkerrør, papyrus eller tagrør.
Se Raunkiærske system og Rørsump
Skovstar
Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs.
Se Raunkiærske system og Skovstar
Slåen
Slåen (Prunus spinosa) er en op til 3 meter høj busk, der i Danmark vokser i f.eks.
Se Raunkiærske system og Slåen
Slægt (biologi)
En slægt er i biologisk systematisk en kategori, som omfatter en eller flere arter.
Se Raunkiærske system og Slægt (biologi)
Småbladet lind
Småbladet lind (Tilia cordata) - også kaldt skovlind - er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark vokser i skove og som plantes i parker og alléer.
Se Raunkiærske system og Småbladet lind
Spore (botanik)
Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.
Se Raunkiærske system og Spore (botanik)
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Se Raunkiærske system og Staude
Stor nælde
Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.
Se Raunkiærske system og Stor nælde
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Raunkiærske system og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Raunkiærske system og Træ (organisme)
Tundra
Alpin tundra. Tundra og skovtundra er biomer inden for det polare område.
Se Raunkiærske system og Tundra
Tusindfryd (art)
Tusindfryd (Bellis perennis) eller Bellis er en 5-15 cm høj urt, der i Danmark vokser meget almindeligt på lysåbne steder.
Se Raunkiærske system og Tusindfryd (art)
Vækstpunkt
Vækstpunktet er den yderste spids i en plantes stængler eller rødder, hvor nydannelsen af celler foregår og dermed sikrer vækst i længden.
Se Raunkiærske system og Vækstpunkt
Se også
Økologi
- Ådsel
- Ådselæder
- Økofilosofi
- Økologi
- Økologiens historie
- Økospiritualitet
- Økotype
- Aposematisme
- Artsdannelse
- Biocønose
- Biologisk interaktion
- Demokratisk konføderalisme
- Ekstremofil
- Fænologi
- Førne
- Floddelta
- Genpulje
- Glacialrefugium
- Grøngødning
- Grundlæggervirkning
- Habitat
- Landdistrikt
- Lazarus taxon
- Livsformer (planter)
- Migration
- Næringsstof (fødemiddel)
- Nettoprimærproduktion
- Parasitisme
- Politisk økologi
- Potentiel naturlig vegetation
- Prædation
- Rørsump
- Randzone
- Raunkiærske system
- Redfieldforholdet
- Resurse
- Sociobiologi
- Subpolarklima
- Sulfatreducerende bakterier
- Symbiose
- Trofisk niveau
Plantetyper
- Busk
- Christen Raunkiær
- Epifyt
- Græs-familien
- Halvbusk
- Lian
- Livsformer (planter)
- Raunkiærske system
- Træ (organisme)
- Urt
Også kendt som Raunkjærske system.