Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Røntgenium

Indeks Røntgenium

Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.

Indholdsfortegnelse

  1. 22 relationer: Atom, Atomkerne, Atomtegn, Bismuth, Darmstadtium, Dubna, Grundstof, Guld, Ion, Isotop, Kobber, Laboratorium, Massefylde, Nikkel, Overgangsmetal, Periodiske system, Peter Armbruster, Radioaktivitet, Radon, Sølv, Sovjetunionen, Wilhelm Conrad Röntgen.

  2. Overgangsmetaller

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Røntgenium og Atom

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Røntgenium og Atomkerne

Atomtegn

Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.

Se Røntgenium og Atomtegn

Bismuth

Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.

Se Røntgenium og Bismuth

Darmstadtium

Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.

Se Røntgenium og Darmstadtium

Dubna

Dubna (Дубна́) er en by i Moskva oblast i Rusland.

Se Røntgenium og Dubna

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Røntgenium og Grundstof

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Se Røntgenium og Guld

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Røntgenium og Ion

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Røntgenium og Isotop

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Se Røntgenium og Kobber

Laboratorium

Det biokemiske laboratorium på Kølns universitet. Et laboratorium er et arbejdssted, hvor der udføres naturvidenskabelige, tekniske eller medicinske undersøgelser og forskning/forsøg i et kontrolleret miljø (modsat feltarbejde og klinisk arbejde).

Se Røntgenium og Laboratorium

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Røntgenium og Massefylde

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Se Røntgenium og Nikkel

Overgangsmetal

Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.

Se Røntgenium og Overgangsmetal

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Røntgenium og Periodiske system

Peter Armbruster

Peter Armbruster (født 25. juli 1931 i Dachau, Bayern) er en tysk fysiker.

Se Røntgenium og Peter Armbruster

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Røntgenium og Radioaktivitet

Radon

Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.

Se Røntgenium og Radon

Sølv

Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.

Se Røntgenium og Sølv

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Se Røntgenium og Sovjetunionen

Wilhelm Conrad Röntgen

Wilhelm Conrad Röntgen (født 27. marts 1845, død 10. februar 1923) var en tysk fysiker fra universitetet i Würzburg.

Se Røntgenium og Wilhelm Conrad Röntgen

Se også

Overgangsmetaller

Også kendt som Roentgenium, Røntgeniumisotoper, Unununium.