Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Hafnium

Indeks Hafnium

Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.

Indholdsfortegnelse

  1. 88 relationer: Amfolyt, Atomkraftværk, Atomtegn, Australien, Base (kemi), Bombe, Bor (grundstof), Brasilien, Cadmium, Carbon, D-blokken, Dmitrij Mendelejev, Elektrisk isolator, Elektrode, Elektron, Empiri, Fast form, Flyvemaskine, Fysik, George de Hevesy, Glødelampe, Gram (enhed), Grundstof, Gruppe 4, Halogener, Halveringstid, Henry Moseley, IBM, Ilt, Integreret kredsløb, Intel, Isotop, Jern, Joule, København, Kelvin, Kemi, Kernebrændsel, Kilogram, Kvælstof, Lanthan, Lanthanider, Latin, Lutetium, Magnesium, Malawi, Massefylde, Metal, Metallegering, Meter, ... Expand indeks (38 mere) »

  2. Overgangsmetaller
  3. Videnskab i 1923

Amfolyt

En amfolyt eller hydronolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks.

Se Hafnium og Amfolyt

Atomkraftværk

Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op. Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.

Se Hafnium og Atomkraftværk

Atomtegn

Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.

Se Hafnium og Atomtegn

Australien

Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.

Se Hafnium og Australien

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Se Hafnium og Base (kemi)

Bombe

En bombe (bómbos, drøn) er et eksplosivt våben, som virker igennem en meget pludselig og voldsom frigørelse af energi.

Se Hafnium og Bombe

Bor (grundstof)

Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.

Se Hafnium og Bor (grundstof)

Brasilien

Brasilien (portugisisk: Brasil), officielt Den Føderative Republik Brasilien (portugisisk: República Federativa do Brasil), er det største land i både Syd- og Latinamerika. Med 8,5 millioner km2 og 210 millioner indbyggere er Brasilien det femte største og syvne folkerigeste land i verden.

Se Hafnium og Brasilien

Cadmium

Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.

Se Hafnium og Cadmium

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Hafnium og Carbon

D-blokken

Det periodiske system med de forskellige blokke. D-blokken er blå D-blokken (d for 'diffus'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 3 til 12, det vil sige overgangsmetallerne.

Se Hafnium og D-blokken

Dmitrij Mendelejev

Dmitrij Ivanovitj Mendelejev (russisk – Дмитрий Иванович Менделеев) (født 8. februar 1834, død 2. februar 1907) var en russisk kemiker, som startede udviklingen af det periodiske system til klassificering af grundstofferne.

Se Hafnium og Dmitrij Mendelejev

Elektrisk isolator

Isolationsbånd En elektrisk isolator er et materiale, der ikke har frie elektroner som kan overføre elektricitet.

Se Hafnium og Elektrisk isolator

Elektrode

En teslaspoleelektrode. En lynafleder er også en elektrode. Lynaflederen fortsætter nedad højre side af tårnet. En elektrode er en tilledning, som anvendes til at lave en elektrisk forbindelse til en ikke-metallisk del af et elektrisk kredsløb som f.eks.

Se Hafnium og Elektrode

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Hafnium og Elektron

Empiri

Empiri af græsk empeirikós.

Se Hafnium og Empiri

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Hafnium og Fast form

Flyvemaskine

En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med enten faste vinger eller roterende vinger (fx helikopter).

Se Hafnium og Flyvemaskine

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Hafnium og Fysik

George de Hevesy

George Charles de Hevesy eller Georg Karl von Hevesy (ungarsk: Hevesy György; født 1. august 1885 i Budapest, død 5. juli 1966 i Freiburg im Breisgau) var en ungarsk kemiker, som fik Nobelprisen i kemi i 1943 for sin opdagelse af, hvordan man kan bruge radioaktive sporstoffer til at studere kemiske processer.

Se Hafnium og George de Hevesy

Glødelampe

Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.

Se Hafnium og Glødelampe

Gram (enhed)

Gram er en enhed for masse.

Se Hafnium og Gram (enhed)

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Hafnium og Grundstof

Gruppe 4

Gruppe 4 er en gruppe grundstoffer i det periodiske system.

Se Hafnium og Gruppe 4

Halogener

Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.

Se Hafnium og Halogener

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Hafnium og Halveringstid

Henry Moseley

Henry Gwyn Jeffreys Moseley (født 23. november 1887, død 10. august 1915) var en engelsk fysiker.

Se Hafnium og Henry Moseley

IBM

International Business Machines Corporation (IBM) er en multinational teknologi- og konsulentvirksomhed, der leverer IT-serviceydelser og sælger hardware- og softwareprodukter, der hovedsageligt er udviklet i IBM's forsknings- og udviklingslaboratorier.

Se Hafnium og IBM

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Hafnium og Ilt

Integreret kredsløb

UV-lys. Et integreret kredsløb, også kaldet IC (fra eng. integrated circuit) er et elektronisk kredsløb bestående af adskillige komponenter på et lille stykke halvledende materiale fx en mikrochip, der ofte er indbygget i et beskyttende hus, på hvilket forbindelsesterminaler er placeret.

Se Hafnium og Integreret kredsløb

Intel

Intel Corporation (også kendt som Intel) er et amerikansk multinationalt teknologiselskab med hovedkvarter i Santa Clara i Californien, USA.

Se Hafnium og Intel

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Hafnium og Isotop

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Hafnium og Jern

Joule

Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.

Se Hafnium og Joule

København

København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.

Se Hafnium og København

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Se Hafnium og Kelvin

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Hafnium og Kemi

Kernebrændsel

Atomkraftbrændslets cyklus. Uranen udvindes, beriges og klargøres til atomkraftbrændsel (1), som leveres til atomkraftværket. Efter anvendelsen i kraftværket videresendes de brugte brændselselementer til et genanvendelsesværk (2) eller til et oplagringssted (3), hvor de opbevares permanent i meget beskyttede omgivelser, som i en klippe.

Se Hafnium og Kernebrændsel

Kilogram

Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).

Se Hafnium og Kilogram

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Hafnium og Kvælstof

Lanthan

Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.

Se Hafnium og Lanthan

Lanthanider

Lanthaniderne er en betegnelse for en gruppe i det periodiske system, der omfatter de 15 jordmetaller med atomnumrene 57-71: Lanthan, cerium, praseodym, neodym, promethium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium og lutetium.

Se Hafnium og Lanthanider

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Hafnium og Latin

Lutetium

Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.

Se Hafnium og Lutetium

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Se Hafnium og Magnesium

Malawi

Malawi, officielt Republikken Malawi, er en indlandsstat i det sydøstlige Afrika, der tidligere var kendt som Nyasaland.

Se Hafnium og Malawi

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Hafnium og Massefylde

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Hafnium og Metal

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Se Hafnium og Metallegering

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Hafnium og Meter

Million

En million (forkortes mio.) er tallet for tusind tusinder.

Se Hafnium og Million

Mineral

Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Se Hafnium og Mineral

Natrium

Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.

Se Hafnium og Natrium

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Hafnium og Neutron

Niels Bohr

Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.

Se Hafnium og Niels Bohr

Niels Bohr Institutet

Niels Bohr Institutet Niels Bohr Institutet (oprindelig Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men kendt under det nuværende navn – først uofficielt, senere officielt – og fortsat med den gamle stavemåde "Institutet") er et institut på Københavns Universitet, der blev grundlagt af Niels Bohr i 1920.

Se Hafnium og Niels Bohr Institutet

Niobium

Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.

Se Hafnium og Niobium

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Hafnium og Norge

Nuklear isomer

En nuklear isomer er en metastabil tilstand af en atomkerne forårsaget af eksitation af en eller flere af dens nukleoner (protoner eller neutroner).

Se Hafnium og Nuklear isomer

Ohm

Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (symbol Ω) svarende til volt divideret med ampere.

Se Hafnium og Ohm

Overgangsmetal

Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.

Se Hafnium og Overgangsmetal

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Hafnium og Periodiske system

Permittivitet

Permittivitet \varepsilon (af lat.: permittere.

Se Hafnium og Permittivitet

Plasmaskæring

Plasmaskæring med en CNC-maskine Plasmaskæring er en meget udbredt metode, der anvendes i industrien til at skære plademateriale ved brug af en opvarmet luftstrøm, hvis temperatur er så høj at atomkerner og elektroner bliver adskilt til et plasma, hvilket smelter og skærer igennem det materiale, den kommer i kontakt med.

Se Hafnium og Plasmaskæring

Procent

Procenttegnet Procent (forkortet pct. eller repræsenteret med procenttegnet: %) kommer fra det latinske per centum, som betyder "per hundrede" – altså 100-dele.

Se Hafnium og Procent

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Hafnium og Radioaktivitet

Reduktion (kemi)

En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.

Se Hafnium og Reduktion (kemi)

Rutherfordium

Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.

Se Hafnium og Rutherfordium

Sekskant

Regulær sekskant. Naturlig bivoksplade, opbygget af hexagonale rum. En sekskant er en geometrisk figur i to dimensioner.

Se Hafnium og Sekskant

Sekund

ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.

Se Hafnium og Sekund

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Se Hafnium og Silicium

Smeltepunkt

Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.

Se Hafnium og Smeltepunkt

Stuetemperatur

Stuetemperatur kan dække over flere ting.

Se Hafnium og Stuetemperatur

Tantal

Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.

Se Hafnium og Tantal

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Hafnium og Temperatur

Titan (grundstof)

Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.

Se Hafnium og Titan (grundstof)

Ton

Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.

Se Hafnium og Ton

Trotyl

Trotylmolekyle. Trotyl eller 2,4,6-trinitrotoluen (TNT) (IUPAC-navn: 2-methyl-1,3,5-trinitrobenzen) er en organisk forbindelse med sumformlen C7H5N3O6, hvilket også kan skrives som C6H2(NO2)3CH3.

Se Hafnium og Trotyl

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Hafnium og Tryk (fysik)

Xenon

Xenon er det 54.

Se Hafnium og Xenon

Zirconium

Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.

Se Hafnium og Zirconium

Zirkon

2×2 cm zirkon fra Brasilien Zirkon eller zircon er et meget hårdt silikatmineral (ZrSiO4) (hårdhed 7½) og har en massefylde på 4,6 til 4,7.

Se Hafnium og Zirkon

1869

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1869 (tal)de første skibe i Suez-kanalen.

Se Hafnium og 1869

1871

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1871 (tal).

Se Hafnium og 1871

1912

---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 og Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1912 (tal).

Se Hafnium og 1912

1914

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1914 (tal).

Se Hafnium og 1914

1922

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1922 (tal).

Se Hafnium og 1922

1923

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1923 (tal).

Se Hafnium og 1923

Se også

Overgangsmetaller

Videnskab i 1923

Også kendt som Hafniumisotoper.

, Million, Mineral, Natrium, Neutron, Niels Bohr, Niels Bohr Institutet, Niobium, Norge, Nuklear isomer, Ohm, Overgangsmetal, Periodiske system, Permittivitet, Plasmaskæring, Procent, Radioaktivitet, Reduktion (kemi), Rutherfordium, Sekskant, Sekund, Silicium, Smeltepunkt, Stuetemperatur, Tantal, Temperatur, Titan (grundstof), Ton, Trotyl, Tryk (fysik), Xenon, Zirconium, Zirkon, 1869, 1871, 1912, 1914, 1922, 1923.