Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Ruthenium

Indeks Ruthenium

Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.

Indholdsfortegnelse

  1. 67 relationer: Atomkraftværk, Base (kemi), Brint, Canada, D-blokken, Døgn, Elektromagnetiske spektrum, Estland, Fast form, Fluorescens, Gram (enhed), Grundstof, Halogener, Halveringstid, Hvid, IBM, Ilt, Isotop, Jacob Berzelius, Jern, Jetmotor, Jorden, Katalysator (kemi), Kemiker, Kilogram, Kongevand, Krypton, Latin, Luft, Metal, Nordamerika, Ontario, Osmium, Overgangsmetal, Oxidationstrin, Palladium, Periodiske system, Platin, Polen, Procent, Radioaktivitet, Radioaktivt affald, Reduktion (kemi), Rhodium, Rusland, Sekskant, Solcelle, Svovl, Svovlbrinte, Sydamerika, ... Expand indeks (17 mere) »

  2. Overgangsmetaller
  3. Platinmetaller

Atomkraftværk

Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op. Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.

Se Ruthenium og Atomkraftværk

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Se Ruthenium og Base (kemi)

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Ruthenium og Brint

Canada

Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.

Se Ruthenium og Canada

D-blokken

Det periodiske system med de forskellige blokke. D-blokken er blå D-blokken (d for 'diffus'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 3 til 12, det vil sige overgangsmetallerne.

Se Ruthenium og D-blokken

Døgn

Et døgn eller dag er en periode på 24 timer.

Se Ruthenium og Døgn

Elektromagnetiske spektrum

Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.

Se Ruthenium og Elektromagnetiske spektrum

Estland

Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.

Se Ruthenium og Estland

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Ruthenium og Fast form

Fluorescens

Fluorescerende sten og mineraler udsender synligt lys ved bestråling med ultraviolet lys Den kemiske struktur af matlaline, det fluorescerende stof i det mexikanske træ ''Eysenhardtia polystachya'' Fluorescens eller Fotoluminescens (eng. Photoluminiscense) er en form for luminiscens, hvor et stof (en transducer, en fluorofor) optager energi i form af stråling og genudsender energien som synligt lys.

Se Ruthenium og Fluorescens

Gram (enhed)

Gram er en enhed for masse.

Se Ruthenium og Gram (enhed)

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Ruthenium og Grundstof

Halogener

Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.

Se Ruthenium og Halogener

Halveringstid

Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.

Se Ruthenium og Halveringstid

Hvid

Hvid Hvid er kombinationen af alle farver i det synlige lysspekter.

Se Ruthenium og Hvid

IBM

International Business Machines Corporation (IBM) er en multinational teknologi- og konsulentvirksomhed, der leverer IT-serviceydelser og sælger hardware- og softwareprodukter, der hovedsageligt er udviklet i IBM's forsknings- og udviklingslaboratorier.

Se Ruthenium og IBM

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Ruthenium og Ilt

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Ruthenium og Isotop

Jacob Berzelius

Jöns Jacob Berzelius (født 29. august 1779 i Väversunda, Östergötland, død 7. august 1848 i Stockholm) var en svensk kemiker.

Se Ruthenium og Jacob Berzelius

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Ruthenium og Jern

Jetmotor

Aeolipile Jetmotoren er en relativ gammel opfindelse.

Se Ruthenium og Jetmotor

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Ruthenium og Jorden

Katalysator (kemi)

Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Se Ruthenium og Katalysator (kemi)

Kemiker

En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.

Se Ruthenium og Kemiker

Kilogram

Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).

Se Ruthenium og Kilogram

Kongevand

Opløsning af guld i kongevand. Kongevand eller aqua regia er en blanding af 3 dele konc.

Se Ruthenium og Kongevand

Krypton

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.

Se Ruthenium og Krypton

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Ruthenium og Latin

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Ruthenium og Luft

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Ruthenium og Metal

Nordamerika

Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.

Se Ruthenium og Nordamerika

Ontario

Ontario er en canadisk provins.

Se Ruthenium og Ontario

Osmium

Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.

Se Ruthenium og Osmium

Overgangsmetal

Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.

Se Ruthenium og Overgangsmetal

Oxidationstrin

Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.

Se Ruthenium og Oxidationstrin

Palladium

Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.

Se Ruthenium og Palladium

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Ruthenium og Periodiske system

Platin

Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.

Se Ruthenium og Platin

Polen

Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.

Se Ruthenium og Polen

Procent

Procenttegnet Procent (forkortet pct. eller repræsenteret med procenttegnet: %) kommer fra det latinske per centum, som betyder "per hundrede" – altså 100-dele.

Se Ruthenium og Procent

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Ruthenium og Radioaktivitet

Radioaktivt affald

Radioaktivt affald i tromler Radioaktivt affald er affald, som udsender ioniserende stråling, dvs.

Se Ruthenium og Radioaktivt affald

Reduktion (kemi)

En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.

Se Ruthenium og Reduktion (kemi)

Rhodium

Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.

Se Ruthenium og Rhodium

Rusland

Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.

Se Ruthenium og Rusland

Sekskant

Regulær sekskant. Naturlig bivoksplade, opbygget af hexagonale rum. En sekskant er en geometrisk figur i to dimensioner.

Se Ruthenium og Sekskant

Solcelle

|- align.

Se Ruthenium og Solcelle

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Ruthenium og Svovl

Svovlbrinte

Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.

Se Ruthenium og Svovlbrinte

Sydamerika

Satellitbillede af Sydamerika Sydamerika Sydamerika Sydamerika er et kontinent (en af de 7 verdensdele) med en størrelse på ca.

Se Ruthenium og Sydamerika

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Se Ruthenium og Syre

Tartu

Tartu Universitet ved juletid Tartu (svensk og tysk historisk Dorpat) er en by i det sydøstlige Estland.

Se Ruthenium og Tartu

Technetium

Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.

Se Ruthenium og Technetium

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Ruthenium og Temperatur

Titan (grundstof)

Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.

Se Ruthenium og Titan (grundstof)

Ton

Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.

Se Ruthenium og Ton

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Ruthenium og Tryk (fysik)

Uralbjergene

Uralbjergene Uralbjergene (Russisk: Ура́льские го́ры, Uralskiye gory) er en 2.500 km lang nord-sydgående bjergkæde i det vestlige Rusland.

Se Ruthenium og Uralbjergene

Uran-235

Uran-235 (235U) er en naturligt forekommende uran-isotop.

Se Ruthenium og Uran-235

1807

Året 1807 startede på en torsdag.

Se Ruthenium og 1807

1827

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1827 (tal).

Se Ruthenium og 1827

1844

---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1844 (tal).

Se Ruthenium og 1844

1990

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).

Se Ruthenium og 1990

2001

2001 (MMI) begyndte året på en mandag.

Se Ruthenium og 2001

44 (tal)

44 er et lige heltal og det naturlige tal, som kommer efter 43 og efterfølges af 45.

Se Ruthenium og 44 (tal)

5 (tal)

5 (Fem) er.

Se Ruthenium og 5 (tal)

8 (tal)

8 (otte) er.

Se Ruthenium og 8 (tal)

Se også

Overgangsmetaller

Platinmetaller

Også kendt som Rutenium, Rutheniumisotoper.

, Syre, Tartu, Technetium, Temperatur, Titan (grundstof), Ton, Tryk (fysik), Uralbjergene, Uran-235, 1807, 1827, 1844, 1990, 2001, 44 (tal), 5 (tal), 8 (tal).