Indholdsfortegnelse
24 relationer: Albert Einstein, Bohrium, CAS-nummer, Dubnium, Einsteinium, Fission, Glenn T. Seaborg, Grundstof, Halveringstid, Ilt, International Union of Pure and Applied Chemistry, Isotop, Kemiker, Molybdæn, Opløsning (kemi), Overgangsmetal, Oxidationstrin, Periodiske system, Radioaktivitet, Radon, Rutherfordium, Saltsyre, Vand, Wolfram.
- Overgangsmetaller
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Se Seaborgium og Albert Einstein
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
CAS-nummer
CAS-numrene er unikke talkombinationer, der bruges til at identificere kemiske forbindelser.
Dubnium
Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.
Einsteinium
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Glenn T. Seaborg
Glenn Theodore Seaborg (19. april 1912 - 25. februar 1999) var en amerikansk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1951 for sin del i syntetiseringen, opdagelsen og undersøgelsen af ti transurane grundstoffer.
Se Seaborgium og Glenn T. Seaborg
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Se Seaborgium og Halveringstid
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
International Union of Pure and Applied Chemistry
International Union of Pure and Applied Chemistry, der forkortes IUPAC, er en international ikke-statslig forening, grundlagt i 1919, hvis hovedformål er at fremme de verdensomspændende aspekter i de kemiske videnskaber, samt at bidrage til udnyttelsen af kemisk viden til fordel for menneskeheden.
Se Seaborgium og International Union of Pure and Applied Chemistry
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Kemiker
En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Opløsning (kemi)
En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer.
Se Seaborgium og Opløsning (kemi)
Overgangsmetal
Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.
Se Seaborgium og Overgangsmetal
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Se Seaborgium og Oxidationstrin
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Seaborgium og Periodiske system
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Seaborgium og Radioaktivitet
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Se Seaborgium og Rutherfordium
Saltsyre
Hydrogenchlorid er en meget letopløselig gas, hvis vandige opløsninger kaldes saltsyre.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Se også
Overgangsmetaller
- Bohrium
- Cadmium
- Copernicium
- Darmstadtium
- Dubnium
- Guld
- Hafnium
- Hassium
- Iridium
- Jern
- Kobber
- Kobolt
- Kviksølv
- Lawrencium
- Lutetium
- Mangan
- Meitnerium
- Molybdæn
- Nikkel
- Niobium
- Osmium
- Overgangsmetal
- Palladium
- Platin
- Røntgenium
- Rhenium
- Rhodium
- Ruthenium
- Rutherfordium
- Sølv
- Scandium
- Seaborgium
- Tantal
- Technetium
- Titan (grundstof)
- Vanadium
- Wolfram
- Yttrium
- Zink
- Zirconium
Også kendt som Seaborgiumisotoper.