Indholdsfortegnelse
36 relationer: Atom, Atomkerne, Atommasse, Beryllium, Brint, Carbon, Centrum (geometri), Deuterium, Eksponentiel vækst, Elektron, Elektronvolt, Energi, Fluor, Foton, Gas, Gravitation, Grundstof, Hans Albrecht Bethe, Helium, Ilt, Katalysator (kemi), Kelvin, Kernefusion, Kernekraft, Kvælstof, Lithium, Miljø, Neutrino, Neutron, Positron, Proton, Stjerne, Stjerners energikilder, Temperatur, Tryk (fysik), 1938.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Se Stjerners energikilder og Atom
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Stjerners energikilder og Atomkerne
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Se Stjerners energikilder og Atommasse
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Se Stjerners energikilder og Beryllium
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Stjerners energikilder og Brint
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Se Stjerners energikilder og Carbon
Centrum (geometri)
Et centrum er en betegnelse for det fysiske midtpunkt af et objekt.
Se Stjerners energikilder og Centrum (geometri)
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Se Stjerners energikilder og Deuterium
Eksponentiel vækst
Illustrering af hvordan en funktion vokser eksponentielt Den eksponentielle vækst er en måde, hvorpå en mængde kan forøges eller formindskes.
Se Stjerners energikilder og Eksponentiel vækst
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Stjerners energikilder og Elektron
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Se Stjerners energikilder og Elektronvolt
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Se Stjerners energikilder og Energi
Fluor
Fluor er det 9.
Se Stjerners energikilder og Fluor
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Se Stjerners energikilder og Foton
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Se Stjerners energikilder og Gas
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Stjerners energikilder og Gravitation
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Stjerners energikilder og Grundstof
Hans Albrecht Bethe
Hans Albrecht Bethe (født 2. juli 1906, død 6. marts 2005) var en tyskfødt, amerikansk fysiker, som arbejdede indenfor kvantefysik.
Se Stjerners energikilder og Hans Albrecht Bethe
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Se Stjerners energikilder og Helium
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Se Stjerners energikilder og Ilt
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Stjerners energikilder og Katalysator (kemi)
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Se Stjerners energikilder og Kelvin
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Se Stjerners energikilder og Kernefusion
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Se Stjerners energikilder og Kernekraft
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Stjerners energikilder og Kvælstof
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Se Stjerners energikilder og Lithium
Miljø
En isbjørn i det arktiske miljø Miljø betyder "omgivelser" og dækker også vore relationer med dem.
Se Stjerners energikilder og Miljø
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Se Stjerners energikilder og Neutrino
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Se Stjerners energikilder og Neutron
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Se Stjerners energikilder og Positron
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Se Stjerners energikilder og Proton
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se Stjerners energikilder og Stjerne
Stjerners energikilder
Stjerners energikilder er i alt overvejende grad kernekraft, nemlig fusion af lettere grundstoffers atomkerner til tungere.
Se Stjerners energikilder og Stjerners energikilder
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Stjerners energikilder og Temperatur
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Se Stjerners energikilder og Tryk (fysik)
1938
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1938 (tal).
Se Stjerners energikilder og 1938
Også kendt som Bethe-Weizsäcker-cyklus, PPI-kædereaktion, Proton-proton kernereaktionen.