Indholdsfortegnelse
407 relationer: Alessandro Volta, Alexander Graham Bell, Alfred Nobel, Aluminium, Aminosyre, Anatomi, Apollo 11, Apollo 15, Apollo-programmet, Artesisk brønd, Astronomi, Atlantis (rumfærge), Ægte silkesommerfugl, Bakelit, Barometer, Batteri, Bell Labs, Beton, Bibelen, Bil, Blaise Pascal, Bombefly, Brændstof, Brødrene Montgolfier, Briller, Brint, Bronze, Brystholder, Bue (våben), Byg, Carl Friedrich Benz, Cd, Cement, Charles F. Kettering, Charles Goodyear, Columbia (rumfærge), Computer, Computermus, Cornflakes, Cyklotron, Damplokomotiv, Dampmaskine, Dampskib, Dc-squid, Det arabiske talsystem, Dialyse, Difteri, Diode, Diskette, Dvd, ... Expand indeks (357 mere) »
Alessandro Volta
Alessandro Giuseppe Antonio Anastasio Volta (født 18. februar 1745 i Como, Lombardiet, Italien, død 5. marts 1827 i Como, Lombardiet, Italien) var en italiensk fysiker, som er internationalt kendt for især at have udviklet det elektriske batteri.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Alessandro Volta
Alexander Graham Bell
Alexander Graham Bell (født 3. marts 1847 i Edinburgh, død 2. august 1922) var en skotsk-amerikansk opfinder.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Alexander Graham Bell
Alfred Nobel
Alfred Bernhard Nobel (født 21. oktober 1833, død 10. december 1896) var svensk kemiker, ingeniør og dynamittens opfinder.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Alfred Nobel
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Aluminium
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Aminosyre
Anatomi
Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Anatomi
Apollo 11
Apollo 11-missionen var den første bemandede månelanding.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Apollo 11
Apollo 15
Apollo 15 emblem Apollo 15 var den niende bemandede mission i Apollo-programmet og den fjerde månelanding.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Apollo 15
Apollo-programmet
Apollo program emblem Apollo-programmet var et antal amerikanske bemandede rumflyvninger med Apollo-rumskibet.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Apollo-programmet
Artesisk brønd
Skitse over et grundvandsspejl:1. Grundvand; 2. Uigennemtrængeligt (vandstandsende) lag af klippe eller ler;3. Overfladenær infiltration (nedsivning); 4. Artesisk brønd;5. Grundvandsspejl; 6. Subartesisk brønd underjordisk. Artesisk tryk hæver vandspejlet til over grundvandsniveau; 7.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Artesisk brønd
Astronomi
Astronomi (græsk: αστρονομία.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Astronomi
Atlantis (rumfærge)
Atlantis den 29. august 2006 før opsendelsen af STS-115. Rumfærgen Atlantis (NASA OV-104) blev opsendt første gang i oktober 1985.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Atlantis (rumfærge)
Ægte silkesommerfugl
Ægte silkesommerfugl (Bombyx mori) er en sommerfugl blandt natsværmerne i mølgruppen.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Ægte silkesommerfugl
Bakelit
Strukturformel af Bakelit. Bakelit er et som oftest sort materiale og var verdens første industrielt fremstillede plast.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Bakelit
Barometer
Kviksølvbarometer Barometer (Græsk βάρος báros „tung, vægt“ og μέτρον métron "måler" - tyngdemåler - vægt) er et måleinstrument til at måle luftens tryk.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Barometer
Batteri
Forskellige batterier 3R12(4,5V), R20(mono,D), R14(baby,C), R6(mignon,AA), R03(mikro,AAA), R61(AAAA), 8R23(A23), 6R61(E-blok,9V), knapceller. Knapceller Symbol for batteri med flere elementer. Et batteri, også kendt som tørelement eller bare element, er en elektrisk komponent, som indeholder lagret energi og gør energien tilgængelig for apparater, som er tilsluttet til det, i elektrisk form.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Batteri
Bell Labs
Bell Labs tidligere forskningshovedkvarter Nokia Bell Labs (tidligere Bell Labs eller Bell Telephone Laboratories) har været en af verdens væsentligste forsknings- og udviklingsinstitutioner inden for telekommunikation, elektronik og datalogi.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Bell Labs
Beton
Et nærbillede af hærdet, afslebet beton, viser tydeligt blandingens struktur Blokke af gasbeton til opbygning af væg. Beton er et byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Beton
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Bibelen
Bil
En bil (eller en automobil) er et selvkørende, motoriseret køretøj opfundet i slutningen af det 19. århundrede.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Bil
Blaise Pascal
Blaise Pascal (født 19. juni 1623 i Clermont-Ferrand, død 19. august 1662 i Paris) var en fransk matematiker, fysiker, opfinder og filosof.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Blaise Pascal
Bombefly
B-2 Spirit bombefly fra USAF Video om bombeflyet B-1 Lancer. Et bombefly er et militært fly, der kan angribe skibe og mål på jorden med bomber.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Bombefly
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Brændstof
Brødrene Montgolfier
Jacques-Étienne Montgolfier Brødrene Montgolfier, Joseph-Michel Montgolfier (26. august 1740–26. juni 1810) og Jacques-Étienne Montgolfier (6. januar 1745–2. august 1799), var opfinderne af varmluftsballontypen montgolfièr(e).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Brødrene Montgolfier
Briller
Moderne briller. Moderne briller. Briller er betegnelsen for et synsforbedrende redskab.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Briller
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Brint
Bronze
Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Bronze
Brystholder
Brystholder set forfra En brystholder (fascia, στρόφιον stróphion) bh eller top er undertøj eller badetøj til formål at støtte brysterne, dels til at gøre dem større og mere fremtrædende.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Brystholder
Bue (våben)
Hunnerbue En bue er et skydevåben, hvormed der kan affyres pile.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Bue (våben)
Byg
Byg (Hordeum) er en slægt med 32 arter, som findes i Europa, Mellemøsten, Centralasien, Nord- og Sydamerika.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Byg
Carl Friedrich Benz
Carl (Karl) Friedrich Benz (født 25. november 1844, død 4. april 1929) var en tysk ingeniør, som i 1885 byggede verdens første i praksis anvendelige personbil, som blev drevet af en 2-takts forbrændingsmotor.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Carl Friedrich Benz
Cd
Compactdisk i jewelcase En større hyldesamling af cd'er En cd (forkortelse af Compact Disc) er et optisk medie til lagring af musik, billeder, video og data.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Cd
Cement
access-date.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Cement
Charles F. Kettering
Charles Franklin Kettering (29. august 1876 - 25. november 1958), nogle gange omtalt som Charles "Boss" Kettering var en amerikansk opfinder, ingeniør, erhvervsmand og ophavsmand til 186 patenter.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Charles F. Kettering
Charles Goodyear
Charles Goodyear (født 29. december 1800, død 1. juli 1860) var en amerikansk opfinder og tekniker, som udviklede metoden for vulkanisering af gummi, en proces som han opdagede i 1839 og patenterede den 15. juni 1844.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Charles Goodyear
Columbia (rumfærge)
Den første amerikanske rumfærge Columbia letter (april 1981). Bemærk at tanken er malet hvid. Columbia lander på Edwards Air Force Base efter sin første mission. Columbias sidste hold. Columbia var den første af USA's fem rumfærger.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Columbia (rumfærge)
Computer
Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Computer
Computermus
Computermusen blev opfundet i 1963 af Douglas Engelbart, der på det tidspunkt eksperimenterede med et system, han kaldte oN-Line.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Computermus
Cornflakes
Cornflakes Cornflakes (eng. for majsflager) er udvalset og ristet majs.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Cornflakes
Cyklotron
Prinsipskitse af cyklotronen fra patentdokumenterne til Ernest Lawrence En cyklotron er en type partikelaccelerator som bliver brugt til at accelerere ladede partikler, bl.a. for at kunne isolere et grundstof i forskellige isotoper.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Cyklotron
Damplokomotiv
"Mogul" 9351 nærmer sig Blue Anchor station med et tog fra Minehead på West Somerset jernbanen. DSB PR 908 med restaurerede togvogne. Et damplokomotiv er et lokomotiv der drives frem af en dampmaskine placeret på lokomotivet.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Damplokomotiv
Dampmaskine
regulatoren'', der via en trækstang drøvler damptilførslen, når hastigheden går op, og kuglerne svinger længere ud, og omvendt, når hastigheden går ned. Herved sikres en konstant arbejdshastighed. James Watts dampmaskine, som er udstillet i vestibulen på Escuela Técnica Superior de Ingenieros Industriales de la UPM i Madrid.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Dampmaskine
Dampskib
Danmarks første dampskib, ''Caledonia'', bygget i England og købt i 1819 Et Dampskib (forkortes D/S, S/S eller SS for det engelske steamship, også kaldet dampbåd eller damper) er et skib, som drives helt eller delvist af en dampmaskine.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Dampskib
Dc-squid
En dc-squid eller dc-Superconducting QUantum Interference Device er en kvantemekanisk komponent, som består af 2 serieforbundne Josephson kontakter i en lukket ring.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Dc-squid
Det arabiske talsystem
Det indisk-arabiske talsystem, arabiske talsystem eller titalssystemet er verdens mest udbredte talsystem.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Det arabiske talsystem
Dialyse
Dialyse er ofte nødvendig ved nyresvigt. Billedet viser hæmodialyseapparatur. Dialyse er en behandlingsform til patienter med nyresvigt.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Dialyse
Difteri
Hvid belægning i svælget med membrandannelse, et typisk symptom på difteri Difteri er en alvorlig form for halsbetændelse, der skyldes infektion med en bakterie.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Difteri
Diode
brokobling. Ældre germaniumbaserede punktkontaktdioder. url-status.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Diode
Diskette
Diskette En diskette er et flytbart permanent lagringsmedie bestående af en roterende skive med magnetiserbar overflade i et plastik-cover.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Diskette
Dvd
to typer dvd-skiver Dvd er et digitalt, optisk lagermedie til film, programmer eller data.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Dvd
Dynamit
Dynamit Dynamit er et sprængstof baseret på nitroglycerin, som bliver opsuget i et porøst materiale, typisk kiselgur og rullet ind i et pap-hylster.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Dynamit
Edward Jenner
Edward Jenner (født 17. maj 1749, død 26. januar 1823) var en engelsk læge som havde praksis i Berkeley, Gloucestershire, England.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Edward Jenner
Egypten
Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Egypten
Egyptisk pyramide
Pyramiderne i Giza Egyptens pyramider er pyramideformede oldtidsstrukturer fra Egypten.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Egyptisk pyramide
Elektrisk pære
Elektrisk pære eller kortere elpære har flere specialiseringer.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Elektrisk pære
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Elektromagnetisme
Elektronmikroskop
Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Elektronmikroskop
Elektronrør
Elektronrøret med typenummeret PF86 (pentode) med symbol til venstre. Glødetråden er synlig via den perforerede anode. Symbol for elektronrørsdiode med indirekte opvarmet katode. Mcintosh-MC275 audio effektforstærker. Elektronrør i en amatørradio radiosender.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Elektronrør
Enrico Fermi
Enrico Fermi (født 29. september 1901, død 28. november 1954) var en italiensk-amerikansk fysiker mest kendt for sit arbejde med betastråling, udviklingen af den første kernereaktor og for sit bidrag i udarbejdelsen af kvanteteorien.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Enrico Fermi
Evangelista Torricelli
Evangelista Torricelli (født 15. oktober 1608, død 25. oktober 1647) var en italiensk fysiker og matematiker.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Evangelista Torricelli
Farve
Farver på en varmluftsballon. Farve (fra plattysk varwe, verwe, tysk farbe) er et visuelt sanseindtryk, der opleves af mennesker, når lys rammer øjet.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Farve
Fønikien
Fønikien (fra Φοινίκη, Phoiníkē) var en civilisation i Kanaan i oldtiden som dækkede det meste af den vestlige kyst af Den frugtbare halvmåne.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Fønikien
Ferdinand von Zeppelin
Ferdinand Adolf Heinrich August Graf von Zeppelin (født 8. juli 1838, død 8. marts 1917) var en tysk officer og luftskibskonstruktør.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Ferdinand von Zeppelin
Film
Filmkamera fra Bell & Howell på auktion over skuespillerinden Debbie Reynolds' samling af filmmemorabilia. Film er en række billeder, der bliver vist så hurtigt, at de skaber en illusion af bevægelse.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Film
Fjernsyn
Fjernsyn i halvtredserne Fjernsyn (tv eller TV, der står for television) er et apparat til brug for modtagelse og fremvisning af bevægelige billeder.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Fjernsyn
Flaske
Flaske En flaske er en beholder, som bruges til drikkevarer og andre væsker.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Flaske
Flydende krystalskærm
Ur med sort/hvid flydende krystalskærm. LCD (eng. Liquid Crystal Display), også omtalt som en flydende krystalskærm eller LCD-skærm, er et tyndt, fladt display, som består af flydende krystaller.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Flydende krystalskærm
Flyvemaskine
En flyvemaskine (også kaldet et fly eller et aeroplan) er et luftfartøj med enten faste vinger eller roterende vinger (fx helikopter).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Flyvemaskine
FM via VHF bånd II
I det meste af verden er FM-bånd, VHF bånd II eller FM-radio, elektromagnetiske bølger i frekvensbåndet 87,5 MHz til 108 MHz.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og FM via VHF bånd II
Fotografi
Fotografi (græsk: ΦΩΣ, lys og ΓΡΑΦΙΣ, skrivning/tegning, "lystegning") er teknikken at fremstille billeder, oftest ved hjælp af et kamera.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Fotografi
Frømand
En frømand er en person, der er uddannet i dykning og undervandssvømning i en militær kapacitet, som kan omfatte kamp.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Frømand
Frederick Banting
Sir Frederick Grant Banting (født 14. november 1891 i Alliston, Ontario, Canada, død 21. februar 1941 i Newfoundland) var en canadisk medicinsk forsker og læge, der tildeltes Nobelprisen sammen med John James Rickard Macleod for opdagelsen af insulin i 1923.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Frederick Banting
Fulton (skonnert)
Fulton af Marstal er en jagtbygget tremastet skonnert, hjemmehørende i Marstal.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Fulton (skonnert)
Gabriel Daniel Fahrenheit
Gabriel Daniel Fahrenheit (født 24. maj 1686, død 16. september 1736) var en tysk fysiker, der udviklede Fahrenheit-skalaen.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Gabriel Daniel Fahrenheit
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Galileo Galilei
Geigertæller
Moderne geigertæller. En geigertæller eller Geiger-Müllertæller bruges til måling af radioaktivitet.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Geigertæller
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Glas
Glødelampe
Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Glødelampe
Grammofon
Pladespiller. En grammofon er en betegnelse for en apparat til afspilning af lyd, lagret på en grammofonplade.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Grammofon
Grækenland
Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Grækenland
Guglielmo Marconi
Guglielmo Marconi (født 25. april 1874 i Bologna, død 20. juli 1937 i Rom) var en italiensk fysiker og radiotekniker og bliver betragtet som én af radiotelegrafiens pionérer.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Guglielmo Marconi
H.C. Ørsted
Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og H.C. Ørsted
Højovn
Principbillede af højovnproces. En højovn bruges ved udvinding af råjern.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Højovn
Helikopter
Bell 206, benyttet af Los Angeles' politi En dansk Sikorsky S-61. Helikopter 1922 En helikopter (helico, præfixet spiral-, og pteron, en vinge) er et luftfartøj, der under flyvning bæres oppe ved luftens virkning på en eller flere motordrevne rotorer, der drejer sig om i hovedsagen lodrette akser.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Helikopter
Henry Cavendish
Henry Cavendish (født 10. oktober 1731, død 24. februar 1810) var en britisk videnskabsmand, bedst kendt for opdagelsen af hydrogen.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Henry Cavendish
Henry Ford
Henry Ford (født 30. juli 1863, død 7. april 1947) grundlagde bilfabrikken Ford Motor Company Inc..
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Henry Ford
Hestesko
Hestesko. En hestesko er et U-formet stykke jern, stål, aluminium, gummi, plastic, råskind eller et laminat af disse, som er sømmet eller limet til en hests eller et andet trækdyrs hov som en sko.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Hestesko
Hittitter
Hittitterriget (blåt) i Mellemøsten 1400 fvt. sammenlignet med de andre store bronzealderkulturer, den minoiske kultur i Grækenland (lyserød), det egyptiske rige (orange), og det assyriske rige (gul), Mitanni-riget (brunt), og kassiternes Babylon og Elamitternes Susa - Susa, Babylon og Mitanni riget blev senere inkorporeret i Assyrerriget.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Hittitter
Hjul
Iransk hjul En vogn med hjul på Et hjul er en genstand, der er lavet til at dreje om en akse.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Hjul
Hjulplov
Maleri af hjulplov i funktion, ca. 1400-tallet En hestetrukket hjulplov. Hjulploven er gammel type plov, der har navn efter, at den forreste ende af redskabet hviler på et hjulforstel.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Hjulplov
HTML
HyperText Markup Language (HTML) er et opmærkningssprog, der primært har til formål at få tekst og billeder på en hjemmeside til at virke som links til andre HTML-sider.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og HTML
HTTP
HTTP eller HyperText Transfer Protocol er en protokol, som primært bruges til kommunikation på World Wide Web (WWW).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og HTTP
Hubble-rumteleskopet
Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Hubble-rumteleskopet
Hulkort
Hulkort med Fortran kode Hulkort (eller "Hollerith kort”) er en gammel teknik til digitalisering og opbevaring af data.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Hulkort
Humle (plante)
Dyrkning af humle i Ystad i Sverige, 2017. Humle (Humulus lupulus) er en slyngende urt med op til 6 meter lange ru stængler.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Humle (plante)
Hvede
Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Hvede
Igor Sikorsky
Igor Ivanovitj Sikorskij (Игорь Иванович Сикорский,; født 25. maj 1889 i Kyiv, Det Russiske Kejserrige, død 26. oktober 1972 i Connecticut, USA) var en russiskfødt ingeniør, der udvandrede til USA i 1919.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Igor Sikorsky
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Ilt
Insulin
Insulin er et peptidhormon som regulerer kulhydraters metabolisme.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Insulin
Internet
Sprog som de fleste benytter internettet på Et internet er betegnelsen for et netværk af computernetværk, som er koblet sammen.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Internet
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Isaac Newton
James Clerk Maxwell
James Clerk Maxwell (født 13. juni 1831, død 5. november 1879) var en skotsk matematiker og teoretisk fysiker.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og James Clerk Maxwell
James Watt
James Watt (født 19. januar 1736 i Greenock, Skotland, død 19. august 1819) var en skotsk opfinder og maskiningeniør, hvis videreudvikling af Thomas Newcomens dampmaskine var en af de grundlæggende forudsætninger for den industrielle revolution.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og James Watt
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Jern
Jernbane
Malmö. Kort over den dominerende sporvidde i forskellige lande. En jernbane er en transport, der foregår på en skinnevej til passagerer og gods med tog.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Jernbane
Jernlunge
Jernlunge med patient liggende indeni En jernlunge eller en såkaldt tankrespirator er den ældste form for respirator, hvis formål det er at holde patienten i live igennem kunstigt åndedræt.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Jernlunge
Jetmotor
Aeolipile Jetmotoren er en relativ gammel opfindelse.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Jetmotor
Johann Gutenberg
Johann Gutenberg i en posthum fremstilling fra det 16. århundrede. Der findes ingen autentiske afbildninger af Gutenberg. Gutenbergbibelen, Gutenbergs hovedværk Johann Gutenberg (født 1394, død 3. februar 1468), født Johannes Gensfleisch zur Laden zum Gutenberg i Mainz, Tyskland.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Johann Gutenberg
Kampvogn
Leopard 2A5DK, en moderne kampvogn. Verdens første kampvogn var den britiske Mark I. Den blev anvendt under 1. verdenskrig. Eksemplaret på billedet var blevet erobret og taget i brug af tyskerne i 1918. En kampvogn er et svært pansret, militært køretøj udstyret med en kanon.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Kampvogn
Kano
Kanoer på land ved Susåen En kano er en lille smal båd, som drives frem med padler og er som regel åben foroven.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Kano
Kanon (våben)
Christiansholm i Kristiansand, Norge. Illustration af kanonen forskellige dele. Afskydning af kanon i forbindelse med indsættelsen af Frankrigs præsident François Hollande. En kanon (oldfransk cannon, fra olditaliensk cannone, fra latin canna (rør)) er et større skydevåben, i dag med et riflet løb og kaliber 20 mm eller mere, som kan beskyde et mål med kanonkugler eller granater.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Kanon (våben)
Karl Ziegler
Karl Waldemar Ziegler (født 26. november 1898, død 12. august 1973) var en tysk kemiker, der modtog nobelprisen i kemi i 1963 sammen med Giulio Natta for deres arbejde med polymerer.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Karl Ziegler
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Katalysator (kemi)
Keramik
Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Keramik
Kevlar
Kevlars kemiske struktur. Kevlar er et mærkevare ejet af DuPont og bruges om et materiale lavet af syntetiske fibre af poly-paraphenylen terephthalamid, som er konstrueret af para-aramid-fibre.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Kevlar
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Kikkert
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Kina
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Kobber
Koks
Koks. Koks er et gråt, hårdt og porøst brændsel baseret på kul med et højt indhold af kulstof og få urenheder, fremstillet ved opvarmning af kul eller olie i fravær af luft - en destruktiv destillationsproces.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Koks
Kompas
Kompas Et kompas er et måleinstrument, som kan fortælle retningen mod Jordens magnetiske nordpol, der ikke er det samme som den geografiske nordpol - det er en kendt misvisning.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Kompas
Kondensering
Kondensering på kold flaske. Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stof på gasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Kondensering
Kopper
Kopper (variola) var en meget smitsom og farlig virussygdom hos mennesker forårsaget af koppevirus (variolavirus).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Kopper
Korn
Fra venstre: havre, rug, hvede og byg. Kornmark med enkelte valmuer i forgrunden, juni 2005 Kornarter eller kornsorter er en gruppe af forædlede græsser.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Korn
Kraftværk
Et kulfyret kraftværk i Datteln i Tyskland Et kraftværk er et industrianlæg, der frembringer elektricitet til forbrug i private boliger, offentlige institutioner og industrivirksomheder.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Kraftværk
Krystal
Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Krystal
Krystaldetektor
blyglans baseret krystaldetektor. Selve diodevirkningen foregår mellem den fjedrende metaltråd og et prøv-sig-frem punkt på et krystal i overfladen af metalcylinderen. Precisionskrystaldetektor som anvender et pyritkrystal, fra tidlig 1900'erne. Krystallet er indeni en metalkapsel under den lodrette fjedernål ''(højre)''.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Krystaldetektor
Kuglepen
En kuglepen som er skilt ad, og samlet Nærbillede af kuglen. En kuglepen er et skriveredskab, der overfører blækpasta til f.eks.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Kuglepen
Kulstof 14-datering
Kulstof 14-datering er en radiometrisk metode til datering ved hjælp af kulstoffet i organisk materiale ud fra oplysninger om den procentvise fordeling af kulstof-14-isotopen i forhold til andre kulstof-isotoper i materialet.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Kulstof 14-datering
Kunstig befrugtning
Kunstig befrugtning af en malkeko. Kunstig befrugtning (også betegnet Assisteret reproduktion) dækker over enhver form for befrugtning, der ikke foregår ved samleje.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Kunstig befrugtning
Ladislo Biro
Biró kuglepen László József Bíró (29. september 1899 i Budapest, Ungarn – 24. oktober 1985 i Buenos Aires, Argentina), var en ungarsk hypnotisør, skulptør, opfinder og journalist.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Ladislo Biro
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Landbrug
Laser
Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Laser
Lee De Forest
De Forest Audion, 1906. Lee De Forest, (født 26. august 1873 Iowa, død 30. juni 1961 Los Angeles) var en amerikansk opfinder som lavede 300 patenter.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Lee De Forest
Leonardo da Vinci
Leonardo di ser Piero da Vinci (født 15. april 1452, død 2. maj 1519) var en italiensk maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker, anatom og forfatter.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Leonardo da Vinci
Louis Daguerre
Jacques Daguerre Louis Jacques Mandé Daguerre (født 18. november 1787, død 12. juli 1851) var en fransk maler og opfinder.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Louis Daguerre
Luftpudebåd
En luftpudebåd er et fartøj som hovedsagelig drives af en luftanordning, der gennem sit lufttryk får fartøjet til at svæve på en luftpude, som opbygges under fartøjet.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Luftpudebåd
Lynlås
Animation, der viser en lynlås' virkemåde En lynlås er en anordning, der bruges til midlertidigt at samle to stofkanter.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Lynlås
Lysleder
Nærbillede af uindpakkede optiske fibre ledende synligt hvidt lys. Her præsenteres 3 forskellige optiske fiber typer med deres fordele og ulemper. Det første glasbaserede fibre har en ydre diameter på 0,380 mm – og de 2 sidste kendte og udbredte fibre har en diameter på 0,125 mm, hvilket er det samme som 125 µm.'''Øverste''': Den lysledende kerne i fiberet er 0,2 mm (200 µm).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Lysleder
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Mars (planet)
Mars Pathfinder
Mars Pathfinder, der blev afsendt den 4. december 1996 af den amerikanske rumfartsorganistation, NASA, var den første mission, der landede et køretøj på Mars.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Mars Pathfinder
Månebil
En månebil En månebil fra Apollo 17 missionen. En månebil (engelsk: lunar rover eller Lunar Roving Vehicle.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Månebil
Månelanding
Astronauten Buzz Aldrin på Månen i 1969 Månelandingen 20. juli 1969 kl.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Månelanding
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Månen
Mølle
Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle Skovmøllen syd for Aarhus. Håndkværn i Tibet i 1938 med krumtap. Kværn i en hollandsk vindmølle, Vester Mølle, Ærø En mølle (oldnordisk: mylna; ældre dansk: møllæ, fra senlatinsk molina) eller kværn er en maskine, der kan bryde eller findele solidt materiale i mindre stykker.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Mølle
Mekanik
Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Mekanik
Mekanisk regnemaskine
Eksempler på mekaniske regnemaskiner Gennem tiderne har man brugt flere typer af mekaniske regnemaskiner, hvoraf den første er kuglerammen.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Mekanisk regnemaskine
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Mellemøsten
Metallurgi
Metallurgi er den del af naturvidenskaben og ingeniørkunsten, hvor man undersøger fysiske og kemiske egenskaber hos metalliske grundstoffer og deres blandinger, der kaldes legeringer.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Metallurgi
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Meter
Mikrobølgeovn
En almindelig mikrobølgeovn En mikrobølgeovn, kort mikroovn, også nogle gange bare kaldet en mikro, er en køkkenindretning som benytter mikrobølger til at opvarme/koge mad.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Mikrobølgeovn
Mikroprocessor
En udgave af 6502-mikroprocessoren i den energieffektive CMOS-teknologi med navnet 65'''C'''02 lavet af WDC i 1990'erne. Den oprindelige MOS Technology 6502 blev lavet i NMOS fra 1975 og i hvert fald frem til 1983. En mikroprocessor er den elektroniske komponent, der styrer processerne i et logisk elektronisk kredsløb ved afviklingen af maskinkode-instruktioner.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Mikroprocessor
Mikroskop
Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Mikroskop
Mir (rumstation)
Rumstationen MIR som den så ud i 1995. Mir (Мир), sovjetisk rumstation opsendt i 1986.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Mir (rumstation)
Modem
Et par ældre modems Modem er en sammentrækning af '''mo'''dulation og '''dem'''odulation.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Modem
Mongoler
Mongoler og tyrkiske folkeslag som var dem nært beslægtede, boede i 1100-tallet i det som nu er Mongoliet, samt dele af Sibirien og det nordvestlige Kina.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Mongoler
Neonrør
"Neonrør", hvis hovedandel af lysende gas ikke er grundstoffet neon. Et neonrør er et gasudladningsrør og er en massebetegnelse for lyskilder.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Neonrør
Neopren
Tørdragt med forseglinger ved hals, håndled og lynlåse lavet i neopren. Neopren eller polychloropren er betegnelsen for et materiale af syntetisk gummi, der er fyldt med luftbobler.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Neopren
Neptun (planet)
3D-visning af solsystemet, der viser nogle af planeternes bane omkring Solen (centrum). Neptuns bane er markeret med rødt. Den store lyseblå planet er Uranus. På den tid, som Neptun bruger til et fuldt kredsløb, når Uranus 1,96 gange rundt om Solen og Jorden 164,79 gange.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Neptun (planet)
Nuklear kædereaktion
Illustration af en simplificeret uran-235 nuklear kædereaktion. Hvad der ikke vises på illustrationen er at neutronerne skal bremses ned af en neutron-moderator så uran-235 kan indfange dem og fortsætte kædereaktionen. En nuklear kædereaktion er i kernefysik en række kernespaltninger hvor hver spaltning sætter nye i gang, således at antallet af interaktioner vedligeholdes eller vokser hurtigt.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Nuklear kædereaktion
Nylon
Fremstilling af nylon i laboratorium Nylon er et syntetisk polymer, der er sammensat af mange enheder af en diamin og en dicarboxylsyre ved hjælp af amidbindinger.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Nylon
Omløbsbane
To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Omløbsbane
Optisk prisme
Optiske prismer med høj optisk dispersion(øverst) og lav (nederst). Et optisk prisme er et stykke gennemsigtigt materiale med et antal plane overflader: Når prismet gennemskinnes af lys i retninger andet end vinkelret på overfladerne, brydes lyset som følge af et fænomen der kaldes refraktion; på denne måde kan prismet anvendes til at ændre lysstrålers udbredelsesretning.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Optisk prisme
P-pille
P-piller. P-piller er et lægemiddel, der forhindrer graviditet.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og P-pille
Pacemaker
Fotografi af en pacemaker En pacemaker er et apparat, der ved udsendelse af elektriske stød kan påvirke hjerteaktionen.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Pacemaker
Papir
papirark toiletpapir Papir er et fladt materiale, der kan anvendes til skrivning, trykning af aviser, tidsskrifter, bøger osv.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Papir
Patent
Patent er en eneret til erhvervsmæssig udnyttelse af en opfindelse.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Patent
Penicillin
Penicillin blev masseproduceret i 1944. Penicilliner er en gruppe antibiotika udledt fra Penicillium sæksvampe.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Penicillin
Piezoelektrisk effekt
Den piezoelektriske effekt (af græsk: piezein.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Piezoelektrisk effekt
Plaster
Et plaster. Undersiden af et plaster Åbnet plaster, som viser limfladen og kompressen, som dækker såret. Et plaster (eller et hæfteplaster) er en selvklæbende forbinding, som blandt andet anvendes til at beskytte sår og stoppe blødninger.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Plaster
Plov
Plovfurer: Traktoren kører med det ene hjulsæt i den tomme fure - herved sikres ensformige og parallelle furer Moderne vendeplov Helleristning som muligvis viser pløjning i bronzealderen. En plov er et landbrugsredskab, der bruges til at løsne og vende jorden.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Plov
Polyethylen
Skematisk fremstilling af strukturen af polyethylen Polyethylen (Polyætylen), polytylen eller polyethen (PE) er et termoplastisk kunststof fremstillet ved polymerisation af gassen ethylen C2H4 (ethen).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Polyethylen
Polymer
Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Polymer
Porcelæn
Porcelænsæg, som anvendes udendørs, til at fastgøre og isolere luftledninger og radioantenner elektrisk. Porcelæn er et keramisk produkt af kaolin, kvarts og feldspat, formet, tørret og derefter brændt ved 900-1600 °C.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Porcelæn
Portlandcement
Cementsække på en palle. Portlandcement er den mest almindelige type cement, der anvendes overalt i verden som en grundingrediens i beton, mørtel og stuk.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Portlandcement
Protokol (edb)
En protokol er et foruddefineret sæt regler, som beskriver hvordan dataterminaludstyr, netudstyr eller værktøjsmaskiner (se også CAM/CNC) udveksler data.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Protokol (edb)
Pumpe
Pumper bruges bl.a. i lufthavne, hvor de bruges til at pumpe brændstof fra underjordiske tanke, og op i flyene. Her er pumpen monteret på en bil. En pumpe er en mekanisk anordning til at flytte varme, væske eller gasser (f.eks. luft) med.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Pumpe
Pyrex
Målebæger i Pyrexglas. Pyrexglas er et varemærke for borsilikatglas fremstillet af det amerikanske selskab Corning.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Pyrex
Radar
Større radarantenne. Radomer i Vendsyssel. Mobil 3-dimensionel radar (Thales ''RAC-3D'') til ildledelse. Radarbillede af orkanen Danny i 1997 ved New Orleans. Radar er en forkortelse for radio detection and ranging.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Radar
Raffinering
Raffinering er rensning, som oftest af en form for naturlig ressource, eksempelvis olie eller sukker.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Raffinering
Raket
Apollo 7 under affyring. En raket (rochetta for lille ten) er et fartøj, der drives frem ved forbrænding med medbragt iltningsmiddel.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Raket
RAM
RAM (akronym for Random Access Memory) er arbejdshukommelse i computere.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og RAM
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Røntgenstråling
RCA
RCA (forkortelse for Radio Corporation of America) var en amerikansk elektronik-virksomhed, der især blev en stor producent af TV-billedrør, også til det europæiske marked.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og RCA
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Romerriget
Rubin
Rubin En slebet rubin En rubin er den ædelsten som er den røde variant af mineralet korund (aluminiumoxid).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Rubin
Rumfærge
Kenndy Space Center, til mission STS-27 ISS 6. juli 2006 Atlantis, under landing ved Kenndy Space Center, efter mission STS-110 Rumfærgen (Space Shuttle betyder ordret rumskyttel) Officielle navn: Space Transportation System/STS (Rumtransportsystem) Rumfærgen var den amerikanske rumfartsadministration NASA's bemandede opsendelsesfartøj.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Rumfærge
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Rumsonde
Rumstation
Den Internationale Rumstation som den så ud 2002. ISS er den eneste rumstation i dag (2006). Rumstationen Skylab fotograferet 1974. Rumstationer er kunstigt skabte konstruktioner, der har til formål at tillade mennesker at leve i rummet udenfor Jordens atmosfære.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Rumstation
Ruse
Ruse En pontonruse udviklet af Sveriges Lantbruksuniversitet. Ruser er netfælder, som anvendes til fiskeri.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Ruse
Rustfrit stål
Dagligdags produkter fremstillet af rustfrit stål. Rustfrit stål eller rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (masseprocent).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Rustfrit stål
Rustning
Forskellige typer af ridderrustninger fra Middelalderen. En rustning er en dragt, der har til formål at beskytte bæreren mod skade frembragt af våben, oftest i militært øjemed.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Rustning
Samlebånd
TV samlebånd. Fords samlebånd i 1913 Cream puff samlebånd Samlebånd er en del af et transportsystem som konstant fremfører komponenter ved forskellige typer af masseproduktion.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Samlebånd
Samuel Morse
Samuel Finley Breese Morse (født 27. april 1791 i Charlestown Massachusetts, USA, død 2. april 1872) opfandt det tidligere meget benyttede kommunikationssystem morsealfabetet.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Samuel Morse
Satellit
Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Satellit
Saturn
Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Saturn
Sæbe
Håndlavet håndsæbe Sæbe har mange anvendelsesområder... (commons:Soap bubble) Udskæring af sæbe i Aleppo. Sæbe er fedtsyre blandet med natrium- og kaliumsalte.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Sæbe
Sejl
Båd drevet frem ved sejl Sejl på en Scankap 99 Et sejl er et stofstykke, der primært anvendes på både og skibe til at fange vinden for at give fremdrift eller som støttesejl for at mindske rulning.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Sejl
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Selen
Servostyring
Servostyring er et system monteret i køretøjer, der har til formål at reducere de kræfter, som en kører skal bruge til at dreje rattet og dermed køretøjets hjul.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Servostyring
Sildenafil
En pakke med Viagra®-tabletter. Sildenafil er et aktivt stof, der findes i lægemidlet Viagra® udviklet af medicinalvirksomheden Pfizer.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Sildenafil
Silke
Silkesommerfuglens kokon, som er råmaterialet til silke. Silke er fibre, som bl.a. silkesommerfuglen spinder.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Silke
Skylab
Rumstationen Skylab fotograferet i 1974. Et Skylab-mandskabsbillede. Skylab var USA's første rumstation og et projekt som NASA realiserede i 1973 primært ved hjælp af materiel der var blevet til overs, da man strøg de sidste tre af de oprindeligt planlagte månerejser i Apollo-programmet: Tredje trin i en Saturn V-raket blev bygget om til et "rum-laboratorium" – en særdeles rummelig trykkabine, hvori astronauter kunne færdes blot iført almindeligt tøj (modsat trykdragt) og udføre eksperimenter i det vægtløse miljø, samt foretage observationer af Jorden, Solen og stjernerne med diverse observationsudstyr som rumstationen rådede over.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Skylab
Sojuz-programmet
BO (Orbital Module), SA (Descent Module), PAO (Service Module) Sojuz 7K-TM fra Apollo-Sojuz projektet Sojuz er et bemandet rumfartøj, der blev udviklet af Sovjetunionen.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Sojuz-programmet
Solcelle
|- align.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Solcelle
Sovjetunionen
Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Sovjetunionen
Spejl
Krukke foran spejl Spejlbillede i et overvågningsspejl. Et spejl dannes af en reflekterende overflade, som er tilstrækkeligt glat til, at den kan skabe et billede.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Spejl
Spraydåse
Ved tryk på spraydåsens låseordning blæses indholdet ud. Opbygning af en spraydåse. Spraydåse, aerosoldåse eller aerosolbeholder er en dåse, hvis indhold er under tryk, så det kan blæses ud sammen med en drivgas.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Spraydåse
Sputnik-satellitter
Replika af Sputnik 1. Sputnik (russisk: Спутник, ”ledsager eller drabant”) var fællesnavnet på de første sovjetiske satellitter; Sputnik 1, 2 og 3.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Sputnik-satellitter
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Stål
Støvsuger
En støvsuger. En støvsuger er en husholdningsmaskine, der anvendes til opsamling af støv og snavs fra møbler, tæpper og gulve i hjemmet og på arbejdspladser.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Støvsuger
Stigbøjle
Stigbøjlen er en ring med flad bund, som er fæstnet ved lange stropper til sadlen på fx en hest.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Stigbøjle
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Storbritannien
Stregkode
"''Wikipedia''" indkodet som en type Code 128-B stregkode En stregkode er en visuel repræsentation af information på en overflade med henblik på maskinaflæsning.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Stregkode
Sukkersyge
Sukkersyge, med den medicinske betegnelse diabetes mellitus, er en gruppe sygdomme, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale, blodsukkeret.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Sukkersyge
Svejsning
Bemærk at der anvendes skærm med specialglas ved svejsning. Svejsning under vand. Svejsning er en proces, hvor to materialer sammenføjes ved sammensmeltning enten i form af en elektrisk lysbue eller ved andre metoder.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Svejsning
Svingplov
Den skotske svingplov Svingploven er et landbrugsredskab, der udspringer af den tidligere muldfjælsplov.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Svingplov
Syntetisk gummi
Syntetisk gummi er kunstig fremstillet gummi i modsætning til latex, der laves af saften fra træer.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Syntetisk gummi
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Syrien
Te
Traditionel japansk tepotte af støbejern, en ''tetsubin''. Oliemaleri af teproduktion i Sydkina, omkring 1825. Ukendt kunstner. Te er en aromatisk drik, der fremstilles ved at hælde varmt eller kogende vand over tebuskens blade.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Te
Teflon
Teflons struktur Teflon er et varemærkenavn for et polymert stof, der blev fremstillet første gang af Roy J. Plunkett (1910–1994) hos DuPont i 1938.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Teflon
Teknologi under 1. verdenskrig
7.7 cm FK 16, som blev udviklet og brugt af Tyskland i første verdenskrig, var et tidligt eksempel på en artillerikanon. Teknologien under 1. verdenskrig reflekterer en udvikling mod industrialismen og udnyttelse af masseproduktionen som førte til en helt ny form for krigsførelse.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Teknologi under 1. verdenskrig
Telegrafi
Telegrafi (af græsk; tele.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Telegrafi
Termoelektrisk effekt
Et termoelement udnytter den termoelektriske effekt til at måle en temperatur. En termoelektrisk effekt er den direkte energiomdannelse mellem temperaturforskel og elektrisk energi.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Termoelektrisk effekt
Termometer
Et termometer (bimetal) Et termometer er et måleinstrument til måling af temperatur.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Termometer
Thomas Edison
''A Day with Thomas Edison'' (1922) Thomas Alva Edison (født 11. februar 1847 i Milan, Ohio, død 18. oktober 1931 i West Orange, lidt nordvest for Newark, New Jersey) var en amerikansk telegrafist, opfinder og forretningsmand som udviklede en lang række vigtige forbrugsvarer.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Thomas Edison
Tim Berners-Lee
Sir Timothy "Tim" John Berners-Lee (født 8. juni 1955 i London) anses for opfinderen af World Wide Web.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Tim Berners-Lee
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Tin
Transistor
Nutidige silicium-baserede transistorer i forskellige huse; fra venstre mod højre: TO-92, TO-18, TO-5/TO-39, TO-220 og TO-202. "TO" står for ''transistor outline''. Ældre germanium-baserede punkt-kontakt transistorer mest med typenumre, der starter med OC.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Transistor
Trækul
Trækul dannes, når alle andre stoffer destilleres ud af træ. Her ser man stadig de karakteristiske årringe. Kulmile først i 1900-tallet Trækul er det sorte produkt, der dannes, når man fjerner vand og andre lette stoffer fra dyre- eller planteråstoffer.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Trækul
Trillebør
En murertrillebør En havetrillebør (almindelig trillebør) med beholder i aluminium og med hjul med gummidæk En trillebør, hjulbør eller bør er en mindre vogn med hjul foran med støtteben og håndtag bagved.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Trillebør
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Tyskland
Uranus (planet)
Uranus er den syvende planet fra Solen i Solsystemet og var den første planet der blev opdaget i historisk tid.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Uranus (planet)
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og USA
Vaccination
Aktiv immunisering eller vaccination Pige bliver vaccineret imod tyfus i 1944 Vaccination eller er en metode til forebyggelse af infektionssygdomme: En vaccine er et sygdomsfremkaldende stof, en mikroorganisme eller en del af en patogen mikroorganisme - svækket eller død - der bliver påført en organisme, der efter stimulering af immunsystemet udvikler immunitet i større eller mindre grad.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Vaccination
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Vakuum
Vandmølle
Skovmøllen syd for Aarhus. Vandmølle i Dalarna. En vandmølle er en transducer, som omdanner energien i strømmende vand til mekanisk arbejde.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Vandmølle
Væv (redskab)
En væv En væv er et redskab til fremstilling af vævede tekstiler.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Væv (redskab)
Velcro
Velcro. Velcro er et materiale og en lukkemetode (burrelukning) opfundet af den schweiziske elektrotekniker George de Mestral, der tog patent på opfindelsen i 1955.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Velcro
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Venus (planet)
Vindmølle
Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle. Funktionsdiagram. En vindmølle er en transducer, der omdanner vindens energi til brugbart arbejde.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Vindmølle
Vitruv
Marcus Vitruvius Pollio på dansk ofte Vitruv (ca. 75 f.Kr.-25 f.Kr.) var en romersk arkitekt og ingeniør, der er kendt for sit store værk De architectura.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Vitruv
Voyager
Voyager-rumsonde Opsendelse af Voyager 2. Voyagerrumsonderne er de rumsonder, der er nået længst ud i Solsystemet.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Voyager
Voyager 2
Opsendelsen af Voyager 2 Voyager 2 er en del af NASA's Voyager rumprogram og havde sammen med Voyager 1 det formål at studere de yderligt liggende planeter i vores solsystem.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Voyager 2
Vulkanisering
Vulkanisering (n.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Vulkanisering
Wallace Carothers
Wallace Carothers (født 27. april 1896, død 29. april 1937) var en amerikansk kemiker, som i forbindelse med sit arbejde i industrikoncernen DuPont opfandt nylon i 1935.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Wallace Carothers
Wilhelm Conrad Röntgen
Wilhelm Conrad Röntgen (født 27. marts 1845, død 10. februar 1923) var en tysk fysiker fra universitetet i Würzburg.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Wilhelm Conrad Röntgen
Wilhelm Wundt
Wilhelm Maximilian Wundt (født 16. august 1832, død 31. august 1920) var en tysk fysiolog og psykolog.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Wilhelm Wundt
Willard Frank Libby
Willard Frank Libby (født 17. december 1908, død 8. september 1980) var en amerikansk kemiker, mest kendt for sin rolle i udviklingen af Kulstof 14-datering, en metode hvor isotopen kulstof-14 bruges til at bestemme alderen på arkæologiske fund.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Willard Frank Libby
Zeppeliner
Den første zeppeliner stiger til vejrs 2. juli 1900 Zeppeliner er betegnelsen for en klasse af styrbare kæmpeluftskibe konstrueret med en stiv ramme.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Zeppeliner
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og Zink
1. årtusinde f.Kr.
Årtusinder: 2. årtusinde f.Kr. – 1.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1. årtusinde f.Kr.
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 10. århundrede
10. århundrede f.Kr.
Århundreder: 11. århundrede f.Kr. – 10.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 10. århundrede f.Kr.
10. årtusinde f.Kr.
Årtusinder: 11. årtusinde f.Kr. – 10.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 10. årtusinde f.Kr.
11. århundrede
Århundreder: 10. århundrede – 11.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 11. århundrede
1126
---- Konge i Danmark: Niels 1104-1134 ---- Se også 1126 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1126
1150'erne
Århundreder: 11. århundrede – 12. århundrede – 13. århundrede Årtier: 1100'erne 1110'erne 1120'erne 1130'erne 1140'erne – 1150'erne – 1160'erne 1170'erne 1180'erne 1190'erne 1200'erne År: 1150 1151 1152 1153 1154 1155 1156 1157 1158 1159 ----.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1150'erne
1170
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1170 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1170
1180
---- Konge i Danmark: Valdemar den Store enekonge fra 1157-1182 ---- Se også 1180 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1180
1185
---- Konge i Danmark: Knud 6. 1182-1202 ---- Se også 1185 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1185
12. århundrede
Århundreder: 11. århundrede – 12.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 12. århundrede
1220'erne
Århundreder: 12. århundrede – 13. århundrede – 14. århundrede Årtier: 1170'erne 1180'erne 1190'erne 1200'erne 1210'erne – 1220'erne – 1230'erne 1240'erne 1250'erne 1260'erne 1270'erne År: 1220 1221 1222 1223 1224 1225 1226 1227 1228 1229 ----.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1220'erne
1232
---- Regent i Danmark: Valdemar Sejr 1202-1241 og Erik Plovpenning ---- Se også 1232 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1232
1285
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1285 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1285
13. århundrede f.Kr.
13.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 13. århundrede f.Kr.
1320'erne
Århundreder: 13. århundrede – 14. århundrede – 15. århundrede Årtier: 1270'erne 1280'erne 1290'erne 1300'erne 1310'erne – 1320'erne – 1330'erne 1340'erne 1350'erne 1360'erne 1370'erne År: 1320 1321 1322 1323 1324 1325 1326 1327 1328 1329 ----.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1320'erne
1390
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og senere formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1390 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1390
1450'erne
Århundreder: 14. århundrede – 15. århundrede – 16. århundrede Årtier: 1400'erne 1410'erne 1420'erne 1430'erne 1440'erne – 1450'erne – 1460'erne 1470'erne 1480'erne 1490'erne 1500'erne År: 1450 1451 1452 1453 1454 1455 1456 1457 1458 1459 ---- Begivenheder.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1450'erne
1455
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1455 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1455
15. århundrede
14. århundrede – 15.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 15. århundrede
1508
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1508 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1508
1510
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1510 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1510
1590
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1590 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1590
1608
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1608
1609
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ---- Se også 1609 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1609
1642
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1642 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1642
1643
---- Konge i Danmark: Christian 4. – 1588-1648 ----.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1643
1654
---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1654 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1654
1666
---- Konge i Danmark: Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1666 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1666
1698
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1698 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1698
1718
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1718 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1718
1738
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1738 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1738
1750
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1750 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1750
1753
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1753 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1753
1764
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1764 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1764
1766
---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 – Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1766 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1766
1769
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1769 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1769
1771
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808; folketælling på Sjælland og Bornholm.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1771
1779
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1779 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1779
1783
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1783 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1783
1785
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1785 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1785
1793
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1793 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1793
1796
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1796 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1796
1799
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1799 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1799
1804
Året 1804 startede på en søndag.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1804
1807
Året 1807 startede på en torsdag.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1807
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1814
1817
Året 1817 startede på en onsdag.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1817
1820
Året 1820 startede på en lørdag.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1820
1821
Året 1821 startede på en mandag.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1821
1824
Året 1824 startede på en torsdag.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1824
1825
Året 1825 startede på en lørdag.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1825
1839
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 og Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1839 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1839
1844
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1844 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1844
1853
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1853 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1853
1855
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1855 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1855
1861
---- Danmarks flåde i Københavns Havn d. 9. januar 1861 bombardementet af Fort Sumter 12. april 1861 Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1861 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1861
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1866
1876
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1876 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1876
1877
---- Forsiden på første nummer af Illustreret Journal - senere Familie Journal'en. 7. Januar 1877 Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1877 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1877
1879
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1879 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1879
1882
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1882 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1882
1883
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1883 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1883
1884
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1884 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1884
1885
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1885 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1885
1889
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1889 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1889
1892
Året 1892 startede på en fredag.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1892
1895
i forbindelse med Kvindernes Udstilling gæster verdenspressen udstillingen d. 24. juni. Her ankommer de til Korsør efter en hård overfart fra Kiel, hvor vestenvinden sled godt i den lille postdamper Året 1895 startede på en tirsdag.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1895
1896
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1896 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1896
1897
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1897 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1897
1899
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1899 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1899
1900
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1900 (tal) og 1900 (film).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1900
1901
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1901 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1901
1902
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1902 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1902
1903
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1903 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1903
1904
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1904 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1904
1906
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 og Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1906 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1906
1907
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1907 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1907
1908
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1908 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1908
1910
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1910 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1910
1911
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1911 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1911
1912
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 og Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1912 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1912
1913
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1913
1915
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1915 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1915
1916
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1916 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1916
1917
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1917 (tal) og 1917 (film).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1917
1919
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1919 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1919
1920
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1920 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1920
1922
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1922 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1922
1923
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1923 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1923
1924
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1924 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1924
1926
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1926 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1926
1927
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1927 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1927
1928
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1928 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1928
1930
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1930 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1930
1931
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1931 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1931
1932
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1932 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1932
1933
---- Forsiden på første nummer af Newsweek, 17. februar 1933 Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1933 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1933
1934
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1934 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1934
1935
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1935 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1935
1936
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1936 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1936
1937
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1937 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1937
1938
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1938 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1938
1939
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1939 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1939
1941
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1941 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1941
1942
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1942 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1942
1943
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1943 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1943
1944
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1944 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1944
1946
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1946 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1946
1947
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 og Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1947 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1947
1948
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1948 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1948
1951
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1951 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1951
1952
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1952 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1952
1953
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1953 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1953
1954
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1954 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1954
1956
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1956 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1956
1957
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1957 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1957
1958
Året 1958 var et normalt år (ikke skudår) og startende på en onsdag ifølge den Gregorianske kalender.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1958
1959
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1959 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1959
1960
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1960 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1960
1962
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1962 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1962
1965
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1965 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1965
1966
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1966 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1966
1968
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1968 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1968
1969
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1969 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1969
1970
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1970 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1970
1971
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1971 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1971
1973
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1973 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1973
1974
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1974 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1974
1975
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1975 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1975
1977
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1977 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1977
1979
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1979 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1979
1980
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1980 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1980
1981
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1981 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1981
1982
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. siden 1972 ---- Se også 1982 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1982
1984
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1984 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1984
1986
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1986 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1986
1989
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ----.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1989
1990
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1990
1993
Begyndelsen på det internationale årti til bekæmpelse af racisme og diskrimination (1993-2003) ---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1993 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1993
1995
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1995 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1995
1997
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1997 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1997
1998
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1998 (tal).
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 1998
2. århundrede
Det 2.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 2. århundrede
2. årtusinde f.Kr.
Årtusinder: 3. årtusinde f.Kr. – 2.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 2. årtusinde f.Kr.
20'erne f.Kr.
Århundreder: 2. århundrede f.Kr. – 1. århundrede f.Kr. – 1. århundrede Årtier: 70'erne f.Kr. 60'erne f.Kr. 50'erne f.Kr. 40'erne f.Kr. 30'erne f.Kr. – 20'erne f.Kr. – 10'erne f.Kr. 00'erne f.Kr. 00'erne 10'erne 20'erne År: 29 f.Kr.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 20'erne f.Kr.
271
---- Se også 271 (tal) ----.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 271
3. årtusinde f.Kr.
Årtusinder: 4. årtusinde f.Kr. – 3.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 3. årtusinde f.Kr.
4. årtusinde f.Kr.
Årtusinder: 5. årtusinde f.Kr. – 4.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 4. årtusinde f.Kr.
50'erne f.Kr.
Århundreder: 2. århundrede f.Kr. – 1. århundrede f.Kr. – 1. århundrede Årtier: 100'erne f.Kr. 90'erne f.Kr. 80'erne f.Kr. 70'erne f.Kr. 60'erne f.Kr. – 50'erne f.Kr. – 40'erne f.Kr. 30'erne f.Kr. 20'erne f.Kr.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 50'erne f.Kr.
500 f.Kr.
----.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 500 f.Kr.
600
---- Se også 600 (tal) ----.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 600
7. århundrede
6. århundrede – 7.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 7. århundrede
7. årtusinde f.Kr.
Årtusinder: 8. årtusinde f.Kr. – 7.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 7. årtusinde f.Kr.
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 8. århundrede
834
---- Se også 834 (tal) ----.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 834
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
Se Tidslinje for tekniske opfindelser og 9. århundrede
, Dynamit, Edward Jenner, Egypten, Egyptisk pyramide, Elektrisk pære, Elektromagnetisme, Elektronmikroskop, Elektronrør, Enrico Fermi, Evangelista Torricelli, Farve, Fønikien, Ferdinand von Zeppelin, Film, Fjernsyn, Flaske, Flydende krystalskærm, Flyvemaskine, FM via VHF bånd II, Fotografi, Frømand, Frederick Banting, Fulton (skonnert), Gabriel Daniel Fahrenheit, Galileo Galilei, Geigertæller, Glas, Glødelampe, Grammofon, Grækenland, Guglielmo Marconi, H.C. Ørsted, Højovn, Helikopter, Henry Cavendish, Henry Ford, Hestesko, Hittitter, Hjul, Hjulplov, HTML, HTTP, Hubble-rumteleskopet, Hulkort, Humle (plante), Hvede, Igor Sikorsky, Ilt, Insulin, Internet, Isaac Newton, James Clerk Maxwell, James Watt, Jern, Jernbane, Jernlunge, Jetmotor, Johann Gutenberg, Kampvogn, Kano, Kanon (våben), Karl Ziegler, Katalysator (kemi), Keramik, Kevlar, Kikkert, Kina, Kobber, Koks, Kompas, Kondensering, Kopper, Korn, Kraftværk, Krystal, Krystaldetektor, Kuglepen, Kulstof 14-datering, Kunstig befrugtning, Ladislo Biro, Landbrug, Laser, Lee De Forest, Leonardo da Vinci, Louis Daguerre, Luftpudebåd, Lynlås, Lysleder, Mars (planet), Mars Pathfinder, Månebil, Månelanding, Månen, Mølle, Mekanik, Mekanisk regnemaskine, Mellemøsten, Metallurgi, Meter, Mikrobølgeovn, Mikroprocessor, Mikroskop, Mir (rumstation), Modem, Mongoler, Neonrør, Neopren, Neptun (planet), Nuklear kædereaktion, Nylon, Omløbsbane, Optisk prisme, P-pille, Pacemaker, Papir, Patent, Penicillin, Piezoelektrisk effekt, Plaster, Plov, Polyethylen, Polymer, Porcelæn, Portlandcement, Protokol (edb), Pumpe, Pyrex, Radar, Raffinering, Raket, RAM, Røntgenstråling, RCA, Romerriget, Rubin, Rumfærge, Rumsonde, Rumstation, Ruse, Rustfrit stål, Rustning, Samlebånd, Samuel Morse, Satellit, Saturn, Sæbe, Sejl, Selen, Servostyring, Sildenafil, Silke, Skylab, Sojuz-programmet, Solcelle, Sovjetunionen, Spejl, Spraydåse, Sputnik-satellitter, Stål, Støvsuger, Stigbøjle, Storbritannien, Stregkode, Sukkersyge, Svejsning, Svingplov, Syntetisk gummi, Syrien, Te, Teflon, Teknologi under 1. verdenskrig, Telegrafi, Termoelektrisk effekt, Termometer, Thomas Edison, Tim Berners-Lee, Tin, Transistor, Trækul, Trillebør, Tyskland, Uranus (planet), USA, Vaccination, Vakuum, Vandmølle, Væv (redskab), Velcro, Venus (planet), Vindmølle, Vitruv, Voyager, Voyager 2, Vulkanisering, Wallace Carothers, Wilhelm Conrad Röntgen, Wilhelm Wundt, Willard Frank Libby, Zeppeliner, Zink, 1. årtusinde f.Kr., 10. århundrede, 10. århundrede f.Kr., 10. årtusinde f.Kr., 11. århundrede, 1126, 1150'erne, 1170, 1180, 1185, 12. århundrede, 1220'erne, 1232, 1285, 13. århundrede f.Kr., 1320'erne, 1390, 1450'erne, 1455, 15. århundrede, 1508, 1510, 1590, 1608, 1609, 1642, 1643, 1654, 1666, 1698, 1718, 1738, 1750, 1753, 1764, 1766, 1769, 1771, 1779, 1783, 1785, 1793, 1796, 1799, 1804, 1807, 1814, 1817, 1820, 1821, 1824, 1825, 1839, 1844, 1853, 1855, 1861, 1866, 1876, 1877, 1879, 1882, 1883, 1884, 1885, 1889, 1892, 1895, 1896, 1897, 1899, 1900, 1901, 1902, 1903, 1904, 1906, 1907, 1908, 1910, 1911, 1912, 1913, 1915, 1916, 1917, 1919, 1920, 1922, 1923, 1924, 1926, 1927, 1928, 1930, 1931, 1932, 1933, 1934, 1935, 1936, 1937, 1938, 1939, 1941, 1942, 1943, 1944, 1946, 1947, 1948, 1951, 1952, 1953, 1954, 1956, 1957, 1958, 1959, 1960, 1962, 1965, 1966, 1968, 1969, 1970, 1971, 1973, 1974, 1975, 1977, 1979, 1980, 1981, 1982, 1984, 1986, 1989, 1990, 1993, 1995, 1997, 1998, 2. århundrede, 2. årtusinde f.Kr., 20'erne f.Kr., 271, 3. årtusinde f.Kr., 4. årtusinde f.Kr., 50'erne f.Kr., 500 f.Kr., 600, 7. århundrede, 7. årtusinde f.Kr., 8. århundrede, 834, 9. århundrede.