Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Tyttebær

Indeks Tyttebær

Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea) er en 5-25 cm høj dværgbusk, der i Danmark f.eks.

Indholdsfortegnelse

  1. 79 relationer: Almindelig månerude, Almindelig røn, Askorbinsyre, Bark (plantedel), Bær, Bævreasp, Bølle-slægten, Benbræk (plante), Benzoesyre, Blad (plantedel), Bladrand, Blåbær (plante), Blåtop (art), Blomst, Bronzealder, Busk, Calcium, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Dunbirk, Egtvedpigen, Ene (plante), Engelsk visse, Etårsskud, Fjerbregne, Fosfor, Frø (plantedel), Frugt, Grønland, Halvbusk, Have, Hårdførhed, Hede, Hedelyng, Jord, Kalium, Katteskæg, Klase, Klokke (instrument), Klokkelyng, Knop (plantedel), Kragefod, Krybende pil, Lyng-familien, Lyng-ordenen, Magnesium, Marts, Midsommer, Mosebølle (plante), ... Expand indeks (29 mere) »

  2. Bær
  3. Bunddækkeplanter
  4. Halvbuske

Almindelig månerude

Almindelig Månerude (Botrychium lunaria) er en 5-20 cm høj urt, der vokser på overdrev og heder og i klitter.

Se Tyttebær og Almindelig månerude

Almindelig røn

Almindelig røn (Sorbus aucuparia) er et op til 15 meter højt træ, der er almindelig i Danmark i hegn og lysåbne skove.

Se Tyttebær og Almindelig røn

Askorbinsyre

| Section8.

Se Tyttebær og Askorbinsyre

Bark (plantedel)

Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.

Se Tyttebær og Bark (plantedel)

Bær

Billede af nogle få bærtyper. Jord- og brombærrene på billedet er dog ikke i biologisk forstand bær. Røde stikkelsbær. Botanisk er et bær en kødet frugt med flere kerner i, f.eks.

Se Tyttebær og Bær

Bævreasp

Bævreasp (Populus tremula), ofte skrevet bævre-asp, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindelig i f.eks.

Se Tyttebær og Bævreasp

Bølle-slægten

Bølle (Vaccinium) er en slægt, der er udbredt med ca.

Se Tyttebær og Bølle-slægten

Benbræk (plante)

Benbræk (Narthecium ossifragum) er en 20-40 cm høj urt, der vokser i hedemoser på kalkfattig bund.

Se Tyttebær og Benbræk (plante)

Benzoesyre

Benzoesyres kemiske struktur Benzoesyre er en organisk kemisk forbindelse og et naturligt konserveringsmiddel.

Se Tyttebær og Benzoesyre

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Tyttebær og Blad (plantedel)

Bladrand

Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.

Se Tyttebær og Bladrand

Blåbær (plante)

Blåbær (Vaccinium myrtillus) er en 15-45 cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser i nåleskove og på heder.

Se Tyttebær og Blåbær (plante)

Blåtop (art)

Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.

Se Tyttebær og Blåtop (art)

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Tyttebær og Blomst

Bronzealder

Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.

Se Tyttebær og Bronzealder

Busk

En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.

Se Tyttebær og Busk

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Se Tyttebær og Calcium

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Tyttebær og Carl von Linné

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Tyttebær og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Tyttebær og Dækfrøede planter

Dunbirk

Dunbirk (Betula pubescens), ofte skrevet dun-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i moser og på fugtig bund.

Se Tyttebær og Dunbirk

Egtvedpigen

Dragtrekonstruktion Egtvedpigen er et berømt gravfund fra bronzealderen.

Se Tyttebær og Egtvedpigen

Ene (plante)

Almindelig ene (Juniperus communis) eller blot ene eller enebær er en op til 10 meter høj tvebo busk.

Se Tyttebær og Ene (plante)

Engelsk visse

Engelsk Visse (Genista anglica) er en 15-30 cm høj, løvfældende og nedliggende til opstigende dværgbusk med spidse grentorne.

Se Tyttebær og Engelsk visse

Etårsskud

På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.

Se Tyttebær og Etårsskud

Fjerbregne

Fjerbregne (Athyrium filix-femina) er en 30-100 cm høj bregne, der er ret almindelig i Danmark, hvor den vokser på fugtig og våd muldbund, bl.a. sø- og åbredder, skovmoser, grøfter o.a.

Se Tyttebær og Fjerbregne

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Tyttebær og Fosfor

Frø (plantedel)

Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.

Se Tyttebær og Frø (plantedel)

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Tyttebær og Frugt

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.

Se Tyttebær og Grønland

Halvbusk

Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.

Se Tyttebær og Halvbusk

Have

En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.

Se Tyttebær og Have

Hårdførhed

Begrebet hårdførhed er dannet ud fra ordet hårdfør, som betyder modstandsdygtig.

Se Tyttebær og Hårdførhed

Hede

Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.

Se Tyttebær og Hede

Hedelyng

Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.

Se Tyttebær og Hedelyng

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Tyttebær og Jord

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Se Tyttebær og Kalium

Katteskæg

Katteskæg (Nardus stricta) er et 20-30 cm højt græs, der vokser på heder og sandede marker.

Se Tyttebær og Katteskæg

Klase

Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.

Se Tyttebær og Klase

Klokke (instrument)

En klokke er en simpel lydgiver, der oftest er lavet af metal.

Se Tyttebær og Klokke (instrument)

Klokkelyng

Klokkelyng (Erica tetralix), ofte skrevet klokke-lyng, er en 10-25 cm høj, stedsegrøn dværgbusk med en tuet og lidt ranglet vækstform.

Se Tyttebær og Klokkelyng

Knop (plantedel)

Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.

Se Tyttebær og Knop (plantedel)

Kragefod

''Comarum palustre'' Kragefod (Comarum palustre) er en 30-80 cm høj urt, der vokser i Danmark vokser f.eks.

Se Tyttebær og Kragefod

Krybende pil

Krybende pil (Salix repens) er en op til 2 meter høj busk, der vokser på fugtig bund i f.eks.

Se Tyttebær og Krybende pil

Lyng-familien

Lyng-familien (Ericaceae) er en familie, som er rig på slægter og arter.

Se Tyttebær og Lyng-familien

Lyng-ordenen

Lyng-ordenen (Ericales) rummer mange familier og slægter.

Se Tyttebær og Lyng-ordenen

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Se Tyttebær og Magnesium

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Se Tyttebær og Marts

Midsommer

Midsommer er en højtid, der fejres nær sommersolhverv, hovedsageligt i Nordeuropa.

Se Tyttebær og Midsommer

Mosebølle (plante)

Mosebølle (Vaccinium uliginosum) er en 10-80 cm høj dværgbusk, der i Danmark oftest vokser på mager bund i heder.

Se Tyttebær og Mosebølle (plante)

Mosepors

Mosepors (Myrica gale), ofte skrevet mose-pors, er en 1-1,5 meter høj busk, der vokser på heder og på næringsfattig bund i moser.

Se Tyttebær og Mosepors

Mykorrhiza

Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.

Se Tyttebær og Mykorrhiza

Nordamerika

Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.

Se Tyttebær og Nordamerika

Nordjylland

Nordjylland NordjyllandNordjylland er en landsdel i Danmark bestående af det nordlige Jylland mellem Kattegat, Skagerrak og Vesterhavet.

Se Tyttebær og Nordjylland

Omega-3-fedtsyre

kemiske struktur med kulstofatomernes nummerering Omega-3-fedtsyre (også n-3 og ω-3) er betegnelsen for en familie af flerumættede fedtsyrer som har det til fælles, at de har en dobbeltbinding på kulstofatom nummer tre fra kulbrinteenden, den position på kulbrintekæden som kaldes ω-3 (omega-3).

Se Tyttebær og Omega-3-fedtsyre

Overhængende

Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.

Se Tyttebær og Overhængende

PH

pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.

Se Tyttebær og PH

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Tyttebær og Planter

Revling (art)

Revling (Empetrum nigrum), kragebær eller sortebær er en 10-30 cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser på heder og i klitter og tørvemoser.

Se Tyttebær og Revling (art)

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Tyttebær og Rod (plantedel)

Rododendron

Rododendron (af græsk rhodódendron, af rhódon (.

Se Tyttebær og Rododendron

Skygge

Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.

Se Tyttebær og Skygge

Spiring (plante)

Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.

Se Tyttebær og Spiring (plante)

Stedsegrøn

Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.

Se Tyttebær og Stedsegrøn

Stilk-eg

Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.

Se Tyttebær og Stilk-eg

Surbund

Et surbundsbed. Et surbundsbed tæt på. Surbund er et jordbundsforhold, hvor pH er lavere end 6.

Se Tyttebær og Surbund

Sverige

Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.

Se Tyttebær og Sverige

Symbiose

Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.

Se Tyttebær og Symbiose

Tokimbladede

De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.

Se Tyttebær og Tokimbladede

Tormentil

Tormentil (Potentilla erecta) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på enge, heder og morbund i skove.

Se Tyttebær og Tormentil

Tuekæruld

Tuekæruld (Eriophorum vaginatum), også skrevet Tue-Kæruld, er et 10-30 cm højt halvgræs med en tuedannende vækst.

Se Tyttebær og Tuekæruld

Tyttebær (frugt)

Tyttebær. Tyttebær er bærrene af tyttebærplanten (Vaccinium vitis-idaea).

Se Tyttebær og Tyttebær (frugt)

Udløber

En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.

Se Tyttebær og Udløber

Underart

En underart (forkortet: subsp. eller ssp., fra latin subspecies) er inden for den biologiske systematik en rang lige under art.

Se Tyttebær og Underart

Urinvejsinfektion

En urinvejsinfektion (Urinvejsbetændelse) er en infektion med bakterier i dele af urinvejene.

Se Tyttebær og Urinvejsinfektion

Vækstform

Planters vækstform er den silhuet, de danner.

Se Tyttebær og Vækstform

Vitamin A

A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin.

Se Tyttebær og Vitamin A

Vitamin B

Vitamin B i pilleform B-vitamin er en klasse af vandopløselige vitaminer, som spiller en vigtig rolle i cellers metabolisme.

Se Tyttebær og Vitamin B

Volverlej

''Arnica montana'' Volverlej (Arnica montana), eller guldblomme, er en 30-60 cm høj urt, der er vildtvoksende – omend efterhånden sjælden – i Danmark.

Se Tyttebær og Volverlej

Se også

Bær

Bunddækkeplanter

Halvbuske

Også kendt som Arktisk Tyttebær, Arktisk Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea ssp. minus), Art af Tyttebær (Vaccineum vitis-idaea ssp. minus), Tyttebær (Vaccinium vitis-idaea), Vaccinium vitis-idaea, Vaccinium vitis-idaea ssp. minus.

, Mosepors, Mykorrhiza, Nordamerika, Nordjylland, Omega-3-fedtsyre, Overhængende, PH, Planter, Revling (art), Rod (plantedel), Rododendron, Skygge, Spiring (plante), Stedsegrøn, Stilk-eg, Surbund, Sverige, Symbiose, Tokimbladede, Tormentil, Tuekæruld, Tyttebær (frugt), Udløber, Underart, Urinvejsinfektion, Vækstform, Vitamin A, Vitamin B, Volverlej.