Indholdsfortegnelse
124 relationer: Abscisinsyre, Afføring, Anthocyanin, Antioxidant, Apopleksi, April, Art, Askorbinsyre, August, Auxin, Åreforkalkning, Bark (plantedel), Bægerblad, Bølle-slægten, Beskæring af planter, Bestøvning, Bier (Apiformes), Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blåbær (plante), Blomst, Blomsterstand, Blomstring (botanik), Botanisk taksonomi, Bunddække, Busk, Calcium, Canada, Celle (biologi), Cellulose, Citronsyre, Danmark, Diploidi, Efterår, Energi, Etårsskud, Europa, Fenol, Florida, Forår, Fosfor, Frugt, Fruktose, Gel, Glukose, Halvbusk, Højmose, Høstfarve, ... Expand indeks (74 mere) »
Abscisinsyre
Abscisinsyre Abscisinsyre (forkortet: ABA) er kemisk set et sesquiterpen, der fungerer som et plantehormon, der styrer planternes vandhusholdning.
Se Blåbærsorter og Abscisinsyre
Afføring
Afføring Afføring (lat: faeces eller fæces, også kendt som fækalier, lort (folkeligt, vulgært), bæ og puha (barnesprog) er betegnelsen dels for menneskers og dyrs udskillelse af faste affaldsstoffer og dels for disse stoffer. Når man "har afføring", udskiller man "afføring"; i sundhedsfaglig sammenhæng sondres mellem de to, da udskillelsen benævnes defækation, mens produktet er fæces.
Anthocyanin
Brombær er stærkt farvet af anthocyaniner Anthocyaniner (af græsk anthos.
Se Blåbærsorter og Anthocyanin
Antioxidant
redox-aktive svovl-atom, der forårsager den antioxidantiske aktivitet. Rød, blå, hvid og mørkegrå repræsenterer oxygen-, nitrogen-, hydrogen- og carbon- atomer. En antioxidant er et naturligt forekommende eller syntetisk fremstillet stof, som forhindrer eller svækker ødelæggende iltning (oxidation).
Se Blåbærsorter og Antioxidant
Apopleksi
Apopleksi (apoplexia cerebri, også kendt som slagtilfælde, hjerneblødning, blodprop i hjernen og stroke) er en pludseligt opstået neurologisk skade eller udfald på baggrund af iskæmi (nedsat blodforsyning) i hjernen.
April
April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Askorbinsyre
| Section8.
Se Blåbærsorter og Askorbinsyre
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Auxin
Det vigtigste, naturlige auxin, Indol-3-essigsyre, har denne kemiske struktur Auxiner (græsk: αὐξάνω auxánō.
Åreforkalkning
Åreforkalkning (hjerte-kar-sygdom, atherosklerose og arteriosklerose) er den hyppigste årsag til dødsfald i Danmark; hvert år dør 23.000 danskere af hjerte-karsygdom.
Se Blåbærsorter og Åreforkalkning
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Blåbærsorter og Bark (plantedel)
Bægerblad
Bægerblade vist sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Bægerblad (botanisk latin, sepal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver kronen i Angiospermernes blomster.
Bølle-slægten
Bølle (Vaccinium) er en slægt, der er udbredt med ca.
Se Blåbærsorter og Bølle-slægten
Beskæring af planter
Beskæring vil sige at fjerne dele af planter.
Se Blåbærsorter og Beskæring af planter
Bestøvning
En bi (Panurgus pyropygus) i færd med at bestøve. Humlebi bestøver solsikke Bestøvning er overførsel af pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden – altså fra han til hun.
Bier (Apiformes)
Bier (Apiformes, også kaldet Anthophila) er en gruppe af årevingede insekter, der lever af blomsterstøv (pollen) og nektar.
Se Blåbærsorter og Bier (Apiformes)
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Blåbærsorter og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Blåbærsorter og Bladstilling
Blåbær (plante)
Blåbær (Vaccinium myrtillus) er en 15-45 cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser i nåleskove og på heder.
Se Blåbærsorter og Blåbær (plante)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Blåbærsorter og Blomsterstand
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Blåbærsorter og Blomstring (botanik)
Botanisk taksonomi
Botanisk taksonomi er principperne bag klassifikationen af alle kendte planter.
Se Blåbærsorter og Botanisk taksonomi
Bunddække
Naturligt bunddække af bregner i Whirinaki Forest på New ZealandBunddække er et udtryk, der bruges i jordbruget om en dækning af jordoverfladen, hvor den væsentligste hensigt er at hæmme ukrudtsvækst eller beskytte jorden mod erosion.
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Blåbærsorter og Celle (biologi)
Cellulose
Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.
Citronsyre
Citronsyres strukturformel. Citronsyre er en middelstærk, trivalent syre med formlen C6H8O7.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Diploidi
Diploidi (af græsk dis.
Efterår
Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Fenol
Fenol Fenol (af græsk phainein.
Florida
Florida er en delstat i USA.
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Fruktose
Strukturformel for cyklisk fruktose. Strukturformel for D-fruktose. Fruktose er et kulhydrat.
Gel
Gel er et geléagtigt stof, der bruges ved mange laboratorieundersøgelser.
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Højmose
Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Hektar
En fodboldbanes opmærkede område dækker et areal på 0,7140 hektar. Medregner man græskanterne uden om spillefeltet, har man et omtrentligt begreb om størrelsen af en hektar. En hektar (ha) er et areal på 10.000 kvadratmeter (m²) eller 0,01 km², hvilket er samme størrelse som et kvadrat på 100 meter × 100 meter.
Honningbi
Bi på blomst Den europæiske honningbi (Apis mellifera) er en art i slægten ''Apis'' i familien Apidae.
Humlebier
En humlebi er en af over 250 arter i slægten Bombus, der tilhører familien Apidae, en af bi-familierne i ordenen årevingede insekter.
Immunforsvar
neutrofil (gul) i gang med at æde en miltbrand bakterie (orange). Immunforsvaret er kroppens forsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.
Se Blåbærsorter og Immunforsvar
Invasiv art
Kæmpebjørneklo har spredt sig fra haver til naturen og regnes for en invasiv art. En invasiv art er inden for biologien en art, der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den skader de oprindelige arter.
Se Blåbærsorter og Invasiv art
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Kimblad
Kimbladene ligger parat i uudfoldet tilstand i den lille kim, som ligger inde i frøet.
Kimrod
Kimroden er den allerførste, fremspirende plantedel, som vokser frem af frøet under spiringen.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Blåbærsorter og Knop (plantedel)
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kræft
Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Krydsning
En krydsning eller hybrid er en blanding af to arter, fremkommet ved kønnet formering.
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Kultivar
Gråstenæblet er en gammel sort eller kultivar. En kultivar (cultivar) eller en sort er en særligt udvalgt type af en bestemt planteart.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Blåbærsorter og Løvfældende
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Lyng-familien
Lyng-familien (Ericaceae) er en familie, som er rig på slægter og arter.
Se Blåbærsorter og Lyng-familien
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Michigan
Michigan (udtales) er en delstat i USA med omkring indbyggere.
Muffin
Chokolademuffins En muffin er portionsbagværk baseret på bagepulver, og forekommer i såvel søde udgaver (mest almindeligt i Danmark) såvel som brødvarianter (i blandt andet England).
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Mysli
Tørret müsli serveret med mælk og banan Mysli eller (uofficielt) müsli.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Naturnær
Naturnær er et udtryk, som bruges i skovbrug til at adskille simpel, økologisk fremgangsmåde fra en dyrkningsform, som er planlagt og anlagt i overensstemmelse med kendte, naturmæssige lovmæssigheder.
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Blåbærsorter og Næringsstof (plantenæring)
Nektar (planter)
Nektar udskilles i dråber hos ''Sansevieria thyrsiflora''. Nektar er en sukkerholdig væske, der dannes i blomsterne hos tokimbladede og enkimbladede planter.
Se Blåbærsorter og Nektar (planter)
Newfoundland
Newfoundland (fransk: Terre-Neuve; irsk: Talamh an Éisc; latin: Terra Nova) er en canadisk ø på 111.390 km² og er dermed verdens 16.
Se Blåbærsorter og Newfoundland
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Blåbærsorter og Nordamerika
Oktober
Oktober måned er opkaldt efter octo (idet marts i sin tid var årets første måned), latin for otte.
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Se Blåbærsorter og Overhængende
Pektin
Pektin i pulverform. Pektin (græsk: πηκτός – pektós.
Plantehormon
Plantehormoner er organiske molekyler som produceres i en bestemt del af planten, for derefter at transporteres til en anden del af planten, hvor en eller anden fysiologisk respons udløses.
Se Blåbærsorter og Plantehormon
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Blåbærsorter og Plantesamfund
Pollen
SEM billede af pollenkorn fra mange forskellige almindelige planter Pollen er blomsterstøv, der spredes under planters forplantning (bestøvning).
Polyfenol
Eksempel på en polyfenol. Polyfenoler er en gruppe af antioxidanter, der findes i mange varianter i fødevarer.
Polyploidi
Polyploidi er betegnelsen for en tilstand, hvor celler og organismer rummer mere end to ensartede sæt af kromosomer.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Prydplante
Blomsterne hos den oprindelige, vilde art, Almindelig Syren (''Syringa vulgaris''). Bemærk blomsternes lyse farve og den åbne blomsterstand. Blomsterne hos en sort af samme art, nemlig 'Andenken an Ludwig Späth'. Her er blomsterne mørkere og klasen er helt tæt.
Riboflavin
Riboflavin FAD Riboflavin eller B-vitamin2 (tidligere G-vitamin) er et vandopløseligt vitamin.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Blåbærsorter og Rod (plantedel)
Rodskud
Damast Rodskud kaldes de skud, som vokser frem fra højtliggende rødder.
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
September
September er årets niende måned.
Skovfyr
Skovfyr (Pinus sylvestris L.) er et op til 30 meter højt nåletræ, der findes i nåleskove, fortrinsvis på tør og mager bund.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Blåbærsorter og Spiring (plante)
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Støvdrager
Seks støvdragere i en blomst af Amaryllis eller ridderstjerne (''Hippeastrum''). Støvtrådene er hvide, støvknapperne er mørke, men dækkede af frigivet gulbrunt pollen. Støvdragere sammen med blomstens øvrige dele Støvdrager (syn.
Stivelse
Stivelse er et polysakkarid eller kulhydrat og omfatter to slags polymerer af glukose, hhv.
Stress
Stress er en naturlig fysiologisk og psykologisk reaktion på udfordringer og krav i ens omgivelser.
Sukrose
Strukturformel af sukrose-molekylet. Sukrose eller sakkarose (også kaldet køkkensukker, raffineret hvidt sukker eller sukker uden fiber; kemisk formel: C12H22O11) er et kulhydrat.
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Tiamin
Tiamin, thiamin eller B1 vitamin er en farveløs kemisk forbindelse, som blev opdaget af den japanske videnskabsmand Umetaro Suzuki.
Ton
Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.
Udløber
En udløber (lat. stolon) er et botanisk-morfologisk fagord for et langt sideskud i eller lige under jordoverfladen.
Underart
En underart (forkortet: subsp. eller ssp., fra latin subspecies) er inden for den biologiske systematik en rang lige under art.
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Vedplanter
En vedplante er en plante, som vokser i tykkelsen ved at den har et vækstlag, inderbarken eller kambiet, som danner ved indad og bark udad.
Vegetativ formering
Her ses en træagtig stikling af Blod-Ribs, som netop har dannet de første rødder. Vegetativ formering er fællesbetegnelsen for processer, hvor der etableres nye planteindivider ukønnet, dvs at de er genetisk identiske med deres ophav (moderplanten).
Se Blåbærsorter og Vegetativ formering
Vitamin A
A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin.
Vitamin E
Vitamin E i formen alfa-tokoferol Vitamin E (eller tokoferol) er et vitamin, der beskytter kroppens celler mod nedbrydelse fra især skadelige stoffer fra stofskiftet.
Voks
Carnaubavoks, en plantevoks Voks er et halvgennemskinneligt, vandafvisende, hvidt eller gulligt og relativt blødt fast stof med et forholdsvist lavt smeltepunktsinterval.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Se Blåbærsorter og 20. århundrede
Også kendt som Dyrkede Blåbær.