Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Cæsium

Indeks Cæsium

Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.

Indholdsfortegnelse

  1. 56 relationer: Alkalimetal, Amerikanske dollar, Atom, Atomkraftværk, Atomtegn, Atomur, Barium, Base (kemi), Bayern, Brint, Canada, Elektrolyse, Elektromagnetiske spektrum, Elektron, Elektronegativitet, Elektronskal, Fast form, Francium, Gas, Gram (enhed), Grundstof, Gustav Robert Kirchhoff, Isotop, Kernevåben, Kræft, Kubisk rumcentreret krystalstruktur, Latin, Luft, Manitoba, Metal, Meter, Mineral, Ohm, Pascal (enhed), Periodiske system, Radioaktivitet, Robert Wilhelm Bunsen, Rubidium, S-blokken, Sekund, SI-systemet, Spektroskopi, Spin (fysik), Temperatur, Tjernobylulykken, Ton, Tryk (fysik), Tyskland, Vildsvin, Xenon, ... Expand indeks (6 mere) »

  2. Alkalimetaller

Alkalimetal

Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.

Se Cæsium og Alkalimetal

Amerikanske dollar

US dollar eller Amerikanske dollar er valutaen i USA.

Se Cæsium og Amerikanske dollar

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Cæsium og Atom

Atomkraftværk

Et fransk kernekraftværk med køletårne, hvorfra der stiger vanddamp op. Et kernekraftværk (i daglig tale også atomkraftværk) er et termisk kraftværk der producerer elektricitet ved hjælp af kernekraft.

Se Cæsium og Atomkraftværk

Atomtegn

Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.

Se Cæsium og Atomtegn

Atomur

Et atomur er en urtype, som anvender en atombaseret tidsstandard som sin taktgiver.

Se Cæsium og Atomur

Barium

Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.

Se Cæsium og Barium

Base (kemi)

Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.

Se Cæsium og Base (kemi)

Bayern

Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.

Se Cæsium og Bayern

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Cæsium og Brint

Canada

Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.

Se Cæsium og Canada

Elektrolyse

. Elektrolyse er en måde at adskille et stof på ved hjælp af elektricitet.

Se Cæsium og Elektrolyse

Elektromagnetiske spektrum

Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.

Se Cæsium og Elektromagnetiske spektrum

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Cæsium og Elektron

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Se Cæsium og Elektronegativitet

Elektronskal

Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.

Se Cæsium og Elektronskal

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Cæsium og Fast form

Francium

Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.

Se Cæsium og Francium

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Cæsium og Gas

Gram (enhed)

Gram er en enhed for masse.

Se Cæsium og Gram (enhed)

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Cæsium og Grundstof

Gustav Robert Kirchhoff

Gustav Robert Kirchhoff (født 12. marts 1824 i Königsberg, død 17. oktober 1887 i Berlin) var en tysk fysiker, der i 1860 sammen med Robert Bunsen grundlagde spektralanalysen, dvs.

Se Cæsium og Gustav Robert Kirchhoff

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Cæsium og Isotop

Kernevåben

Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.

Se Cæsium og Kernevåben

Kræft

Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.

Se Cæsium og Kræft

Kubisk rumcentreret krystalstruktur

Natriumflourid er et eksempel på en ionisk forbindelse opbygget i kubisk rumcentreret struktur. Natriumionerne er de violette kugler. En kubisk rumcentreret krystalstruktur er en struktur, hvori metalatomer eller ioniske forbindelser kan organisere sig.

Se Cæsium og Kubisk rumcentreret krystalstruktur

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Cæsium og Latin

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Cæsium og Luft

Manitoba

Manitoba er en canadisk provins beliggende centralt i Canada og grænsende op til USA i syd.

Se Cæsium og Manitoba

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Cæsium og Metal

Meter

Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.

Se Cæsium og Meter

Mineral

Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.

Se Cæsium og Mineral

Ohm

Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (symbol Ω) svarende til volt divideret med ampere.

Se Cæsium og Ohm

Pascal (enhed)

PSI (Pounds per Square Inch) SI-enheden for tryk er Pascal (Symbol: Pa) og svarer til 1 newton per kvadratmeter.

Se Cæsium og Pascal (enhed)

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Cæsium og Periodiske system

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Cæsium og Radioaktivitet

Robert Wilhelm Bunsen

Robert Wilhelm Eberhard Bunsen (født 30. marts 1811 i Göttingen, død 16. august 1899 i Heidelberg) var en tysk kemiker, kendt for sine forbedringer af bunsenbrænderen skønt den oprindeligt blev tegnet af Michael Faraday.

Se Cæsium og Robert Wilhelm Bunsen

Rubidium

Rubidium er det 37.

Se Cæsium og Rubidium

S-blokken

Det periodiske system med de forskellige blokke. S-blokken er lyserød S-blokken (s for 'skarp'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 1 (I, alkalimetaller) og 2 (II, jordalkalimetaller) samt brint og helium.

Se Cæsium og S-blokken

Sekund

ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.

Se Cæsium og Sekund

SI-systemet

Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).

Se Cæsium og SI-systemet

Spektroskopi

Spektroskopi eller spektrometri er måling og studie af frekvensspektra.

Se Cæsium og Spektroskopi

Spin (fysik)

Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.

Se Cæsium og Spin (fysik)

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Cæsium og Temperatur

Tjernobylulykken

Caesium-137-Kontaminationen i Hviderusland, Rusland og Ukraine i Curie pr. kvadratkilometer. Oplysningerne er fra 1996, 10 år efter Tjernobyl-ulykken Den forladte by Pripjat med Tjernobyl i baggrunden. Billedet er fra 2007. Atomulykken i Tjernobyl var en ulykke, der indtraf lørdag den 26.

Se Cæsium og Tjernobylulykken

Ton

Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.

Se Cæsium og Ton

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Cæsium og Tryk (fysik)

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Cæsium og Tyskland

Vildsvin

Vildsvinet (Sus scrofa) er et parrettået hovdyr som tilhører svinefamilien (Suidae).

Se Cæsium og Vildsvin

Xenon

Xenon er det 54.

Se Cæsium og Xenon

1 (tal)

1 (en eller et) er.

Se Cæsium og 1 (tal)

1860

---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1860 (tal).

Se Cæsium og 1860

1881

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1881 (tal).

Se Cæsium og 1881

1960'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.

Se Cæsium og 1960'erne

1967

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1967 (tal).

Se Cæsium og 1967

6 (tal)

6 (seks) er.

Se Cæsium og 6 (tal)

Se også

Alkalimetaller

Også kendt som Cesium, Cs, Cæsium-133, Cæsium-137, Cæsiumisotoper.

, 1 (tal), 1860, 1881, 1960'erne, 1967, 6 (tal).