Indholdsfortegnelse
61 relationer: Actinium, Alfahenfald, Alkalimetal, Atomkerne, Atomtegn, Auburn University, Base (kemi), Biologi, Bismuth, Bly, Cæsium, Dmitrij Mendelejev, Elektronegativitet, Elektronvolt, Fast form, Frankrig, Grundstof, Halveringstid, International Union of Pure and Applied Chemistry, Ion, Isotop, Jorden, Kemiker, Kubisk rumcentreret krystalstruktur, Kvantemekanik, Kviksølv, Latin, Lys, Magnetisme, Mineral, Minut, Moldavien, Neutron, Ohm, Opløsning (kemi), Optik, Paris, Periodiske system, Radioaktivitet, Radium, Radon, Røntgenstråling, Rumænien, S-blokken, Salt (kemi), Spektrum, Thallium, Thorium, Ununennium, Vand, ... Expand indeks (11 mere) »
- Alkalimetaller
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Alfahenfald
Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Atomtegn
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget atomtegn eller atomsymbol.
Auburn University
Auburn University er et offentligt amerikansk universitet i Auburn, Alabama.
Se Francium og Auburn University
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Dmitrij Mendelejev
Dmitrij Ivanovitj Mendelejev (russisk – Дмитрий Иванович Менделеев) (født 8. februar 1834, død 2. februar 1907) var en russisk kemiker, som startede udviklingen af det periodiske system til klassificering af grundstofferne.
Se Francium og Dmitrij Mendelejev
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Francium og Elektronegativitet
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Fast form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
International Union of Pure and Applied Chemistry
International Union of Pure and Applied Chemistry, der forkortes IUPAC, er en international ikke-statslig forening, grundlagt i 1919, hvis hovedformål er at fremme de verdensomspændende aspekter i de kemiske videnskaber, samt at bidrage til udnyttelsen af kemisk viden til fordel for menneskeheden.
Se Francium og International Union of Pure and Applied Chemistry
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kemiker
En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.
Kubisk rumcentreret krystalstruktur
Natriumflourid er et eksempel på en ionisk forbindelse opbygget i kubisk rumcentreret struktur. Natriumionerne er de violette kugler. En kubisk rumcentreret krystalstruktur er en struktur, hvori metalatomer eller ioniske forbindelser kan organisere sig.
Se Francium og Kubisk rumcentreret krystalstruktur
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Minut
Minut er en tidsenhed på 60 sekunder.
Moldavien
Fyrstendømmet Moldaviens flag frem til 1859. Moldavien er et område i Sydøsteuropa, der var et selvstændigt fyrstendømme fra 1300-tallet, vasalstat under tyrkisk overhøjhed 1513, atter selvstændigt 1856 og blev i 1862 forenet med fyrstendømmet Valakiet til Rumænien.
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Ohm
Størrelsen af den elektriske modstand i en given elektrisk leder måles i den afledte SI-enhed ohm (symbol Ω) svarende til volt divideret med ampere.
Opløsning (kemi)
En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer.
Se Francium og Opløsning (kemi)
Optik
Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet.
Paris
|navn.
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Francium og Periodiske system
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Se Francium og Røntgenstråling
Rumænien
Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.
S-blokken
Det periodiske system med de forskellige blokke. S-blokken er lyserød S-blokken (s for 'skarp'), et af det periodiske systems blokke, udgøres af grupperne 1 (I, alkalimetaller) og 2 (II, jordalkalimetaller) samt brint og helium.
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Spektrum
Spektrum kan betyde flere ting.
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Ununennium
Elektronskal for 119 ununennium Ununennium er det foreløbige navn for grundstof nr.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Virginia
Virginia er en delstat i USA, der normalt regnes som den nordligste sydstat.
1 (tal)
1 (en eller et) er.
1871
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1871 (tal).
1925
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1925 (tal).
1926
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1926 (tal).
1930
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1930 (tal).
1934
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1934 (tal).
1939
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1939 (tal).
1946
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1946 (tal).
1949
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1949 (tal).
7 (tal)
7 (Syv) er det naturlige tal mellem 6 og 8.
Se også
Alkalimetaller
Også kendt som Actinium K, Franciumisotoper.