Indholdsfortegnelse
35 relationer: Allel, Antistof (biologi), Arvemasse, Bakterier, Base (kemi), Celle (biologi), Chlorotoxin, CRISPR, Cystisk fibrose, Diploidi, DNA, Dyr, Enzym, Enzyminhibitor, Genetik, Genteknologi, Gregor Mendel, Hæmoglobin, Histon, Hormon, Kromosom, Lectin, Mad, Menneske, Mikroprotein, MikroRNA, Mutation, Onkogen, Planter, Protein, Proteinbiosyntese, Receptor, RRNA, TRNA, Wilhelm Johannsen.
- Gener
- Kloning
- Molekylærbiologi
Allel
En allel er en bestemt udgave af et gen, som findes på et bestemt sted i et kromosom.
Se Gen og Allel
Antistof (biologi)
Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right).
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Chlorotoxin
Molekylmodel af chlorotoxin Chlorotoxin eller CLTX er den giftigste komponent af skorpionens gift.
CRISPR
Molekylmodel af Cascade, ''CRISPR-associated complex for antiviral defense'', et stort molekylært kompleks af 11 subunits af fem Cas-proteiner (Cse1, Cse2, Cas7, Cas5, and Cas6e, blå) og crRNA (orange) Molekylmodel af Cascade-komplekset (grønt) i forbindelse med virus-DNA (rødt) CRISPR, Clustered Regularly Interspaced Short Palindromic Repeats, også omtalt under navnet CRISPR-Cas9, betegner en proces, der bruges af adskillige mikroorganismer som en forsvarsmekanisme bl.a.
Cystisk fibrose
Cystisk fibrose (CF) eller korrekt cystisk pancreasfibrose, er en kronisk, arvelig og medfødt sygdom, som angriber blandt andet lunger og mave-tarmsystemet, frem for alt bugspytkirtelen, pancreas, heraf navnet på sygdommen.
Diploidi
Diploidi (af græsk dis.
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Se Gen og DNA
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Se Gen og Dyr
Enzym
date.
Se Gen og Enzym
Enzyminhibitor
date.
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.
Genteknologi
Genteknologi er en samlet betegnelse for de molekylære teknikker, der anvendes for at ændre en organismes arveanlæg.
Gregor Mendel
Gregor Johann Mendel (født 20. juli 1822, død 6. januar 1884) var en østrigsk munk og pioner inden for arvelighedslære.
Hæmoglobin
Hæmoglobin (også Hb) er et protein, der findes i de røde blodlegemer hos mennesket og mange dyr.
Histon
Histoner er kromosomproteiner, der danner spoler, som DNA folder sig omkring.
Hormon
Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Lectin
Hemagglutinin. Lectiner er kulhydrat-bindende proteiner med vigtige funktioner i mennesker, dyr, planter og mikroorganismer.
Mad
Spiselige frugter og grøntsager. Mad er en essentiel energikilde for mennesker, som foder er for dyr.
Se Gen og Mad
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Mikroprotein
Et mikroprotein (også omtalt som microprotein, micropeptid, miniprotein, mikroProtein eller miP (med stort P) er et lille protein eller peptid i størrelse fra ca. 10 til 50-100 aminosyrer. Det er en klasse af proteiner med et enkelt proteindomæne, der kan binde sig til andre proteindomæner.
MikroRNA
Et mikroRNA (forkortet miRNA) er et lille ikke-kodende RNA-molekyle indeholdende ca.
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
Onkogen
Skitse af aktiveringen af et proto-onkogen til et aktivt onkogen Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Et onkogen er et gen som potentielt kan forårsage kræft.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Proteinbiosyntese
Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
RRNA
3D-model af rRNA rRNA er en forkortelse for ribosomalt RNA og udgør en væsentlig bestanddel af ribosomet, der er et universelt bevaret system til naturlig proteinsyntese.
Se Gen og RRNA
TRNA
Figur 1. Den sekundære struktur af et tRNA-molekyle Figur 2. Den tredimensionelle struktur af et tRNA-molekyle tRNA står for transfer-RNA (adaptor-RNA) og findes i cytoplasma hos eukaryoter (f.eks. mennesker) og protoplasma hos prokaryoter (f.eks. bakterier).
Se Gen og TRNA
Wilhelm Johannsen
Wilhelm Ludvig Johannsen (3. februar 1857 i København – 11. november 1927 i København) var en dansk botaniker, der opfandt begrebet gen i 1909.
Se også
Gener
Kloning
- Æg (fysiologi)
- Fåret Dolly
- Gen
- Ian Wilmut
- Keith Campbell (biolog)
- Klon
- Kloning
- Kropscelle
- Navlestreng
- Roslin Institute
- Stamcelle
- Terapeutisk kloning
- Vegetativ formering
Molekylærbiologi
- Bio-chip
- Biokemi
- CRISPR
- DNA-replikation
- DNA-sekventering
- DNA-supercoiling
- DNase footprinting assay
- Endogen retrovirus
- Enkeltnukleotidpolymorfi
- Fluorescens
- Fosfodiester
- G-protein-koblede receptorer
- Gen
- Genetisk fingeraftryk
- Genetisk kode
- Genetisk modificeret organisme
- Genteknologi
- Genterapi
- High Resoluton Melt
- Isoelektrisk punkt
- Klon
- Kloning
- Konjugation (bakterier)
- Kulstof-baseret liv
- Molekylærbiologi
- Molekylærbiologiens centrale dogme
- Neuropeptid
- Nukleotid
- PCR
- Phage display
- Planteforædling
- Plasmid
- Protein
- Punktmutation
- RNA
- Reportergen
- Restriktionsenzym
- Retrovirus
- Revers transkriptase
- Sense (molekylærbiologi)
- Telomer
- Translation (biologi)
- Transposon
- Transskription (biologi)
Også kendt som Arveanlæg, DNA-gen, Gener, RNA-gen.