Hurtigere adgang end browser!
130 relationer: Actinium, Alkalimetal, Aluminium, Americium, Antimon, Argon, Arsen, Astat, Atomnummer, Atomradius, Ædelgas, Barium, Berkelium, Beryllium, Bismuth, Bly, Bohrium, Bor (grundstof), Brint, Brom, Cadmium, Calcium, Californium, Carbon, Cæsium, Cerium, Copernicium, Curium, Darmstadtium, Dubnium, Dysprosium, Einsteinium, Erbium, Europium, Fermium, Flerovium, Fluor, Fosfor, Francium, Gadolinium, Gallium, Germanium, Grundstof, Gruppe 4, Guld, Hafnium, Halogener, Hassium, Helium, Holmium, ..., Ilt, Indium, Iridium, Jern, Jod, Jordalkalimetal, Kalium, Klor, Kobber, Kobolt, Kovalent binding, Krom, Krypton, Kvælstof, Kviksølv, Lanthan, Lawrencium, Linus Pauling, Lithium, Livermorium, Lutetium, Magnesium, Mangan, Meitnerium, Mendelevium, Meter, Molybdæn, Moscovium, Natrium, Neodym, Neon, Neptunium, Nihonium, Nikkel, Niobium, Nobelium, Oganesson, Osmium, Palladium, Platin, Plutonium, Polonium, Praseodym, Promethium, Protactinium, Radium, Radon, Røntgenium, Rhenium, Rhodium, Rubidium, Ruthenium, Rutherfordium, Samarium, Sølv, Scandium, Seaborgium, Selen, Silicium, Strontium, Svovl, Tantal, Technetium, Tellur, Tennessin, Terbium, Thallium, Thorium, Thulium, Tin, Titan (grundstof), Uran, Van der Waals-radius, Vanadium, Wolfram, Xenon, Ytterbium, Yttrium, Zink, Zirconium. Expand indeks (80 mere) »
Actinium
Actinium (af græsk; actinos, "stråle") er det 89.
Ny!!: Kovalent radius og Actinium · Se mere »
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Ny!!: Kovalent radius og Alkalimetal · Se mere »
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Aluminium · Se mere »
Americium
Americium (opkaldt efter de amerikanske kontinenter) er det 95.
Ny!!: Kovalent radius og Americium · Se mere »
Antimon
Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51.
Ny!!: Kovalent radius og Antimon · Se mere »
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ny!!: Kovalent radius og Argon · Se mere »
Arsen
Arsen er et grundstof med atomnummer 33 i det periodiske system med symbolet As.
Ny!!: Kovalent radius og Arsen · Se mere »
Astat
Astat (også Astatin) er et sjældent forekommende radioaktivt grundstof med kemisk symbol At og atomnummer 85 i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Astat · Se mere »
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Ny!!: Kovalent radius og Atomnummer · Se mere »
Atomradius
Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.
Ny!!: Kovalent radius og Atomradius · Se mere »
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Ædelgas · Se mere »
Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56.
Ny!!: Kovalent radius og Barium · Se mere »
Berkelium
Berkelium er et syntetisk grundstof med symbolet Bk og atomnummer 97 i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Berkelium · Se mere »
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Ny!!: Kovalent radius og Beryllium · Se mere »
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Ny!!: Kovalent radius og Bismuth · Se mere »
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Ny!!: Kovalent radius og Bly · Se mere »
Bohrium
Bohrium (opkaldt efter Niels Bohr) er det 107.
Ny!!: Kovalent radius og Bohrium · Se mere »
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Ny!!: Kovalent radius og Bor (grundstof) · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Brint · Se mere »
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Ny!!: Kovalent radius og Brom · Se mere »
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Ny!!: Kovalent radius og Cadmium · Se mere »
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Ny!!: Kovalent radius og Calcium · Se mere »
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Ny!!: Kovalent radius og Californium · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Kovalent radius og Carbon · Se mere »
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Ny!!: Kovalent radius og Cæsium · Se mere »
Cerium
Cerium er det 58.
Ny!!: Kovalent radius og Cerium · Se mere »
Copernicium
Copernicium (eller kopernikium) er det 112.
Ny!!: Kovalent radius og Copernicium · Se mere »
Curium
Curium er et grundstof med symbolet Cm og atomnummer 96 i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Curium · Se mere »
Darmstadtium
Darmstadtium (opkaldt efter Darmstadt) er det 110.
Ny!!: Kovalent radius og Darmstadtium · Se mere »
Dubnium
Dubnium (opkaldt efter den russiske by Dubna), også kaldet Unnilpentium og i en del litteratur Hahnium, er det 105.
Ny!!: Kovalent radius og Dubnium · Se mere »
Dysprosium
Dysprosium (af græsk; δυσπροσιτος.
Ny!!: Kovalent radius og Dysprosium · Se mere »
Einsteinium
Grundstoffet einsteinium med atomnummer 99 og symbolet Es er et syntetisk grundstof.
Ny!!: Kovalent radius og Einsteinium · Se mere »
Erbium
Erbium (opkaldt efter Ytt'''erb'''y i Sverige) er det 68.
Ny!!: Kovalent radius og Erbium · Se mere »
Europium
Europium (opkaldt efter Europa) er det 63.
Ny!!: Kovalent radius og Europium · Se mere »
Fermium
Fermium (opkaldt efter Enrico Fermi) er det 100.
Ny!!: Kovalent radius og Fermium · Se mere »
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Ny!!: Kovalent radius og Flerovium · Se mere »
Fluor
Fluor er det 9.
Ny!!: Kovalent radius og Fluor · Se mere »
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Ny!!: Kovalent radius og Fosfor · Se mere »
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Ny!!: Kovalent radius og Francium · Se mere »
Gadolinium
Gadolinium (opkaldt efter Johan Gadolin) er det 64.
Ny!!: Kovalent radius og Gadolinium · Se mere »
Gallium
Gallium er et grundstof med symbolet Ga og atomnummer 31 i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Gallium · Se mere »
Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.
Ny!!: Kovalent radius og Germanium · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Kovalent radius og Grundstof · Se mere »
Gruppe 4
Gruppe 4 er en gruppe grundstoffer i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Gruppe 4 · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Kovalent radius og Guld · Se mere »
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Ny!!: Kovalent radius og Hafnium · Se mere »
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Ny!!: Kovalent radius og Halogener · Se mere »
Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108.
Ny!!: Kovalent radius og Hassium · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Kovalent radius og Helium · Se mere »
Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67.
Ny!!: Kovalent radius og Holmium · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Kovalent radius og Ilt · Se mere »
Indium
Indium er et grundstof med atomnummer 49 og kemiske symbol In i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Indium · Se mere »
Iridium
Iridium (efter Iris; græsk gudinde for regnbuen) er det 77.
Ny!!: Kovalent radius og Iridium · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Kovalent radius og Jern · Se mere »
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Jod · Se mere »
Jordalkalimetal
Jordalkalimetaller er en gruppe af grundstoffer, som også kaldes for 2.
Ny!!: Kovalent radius og Jordalkalimetal · Se mere »
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Ny!!: Kovalent radius og Kalium · Se mere »
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Ny!!: Kovalent radius og Klor · Se mere »
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Ny!!: Kovalent radius og Kobber · Se mere »
Kobolt
Kobolt er det 27.
Ny!!: Kovalent radius og Kobolt · Se mere »
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Ny!!: Kovalent radius og Kovalent binding · Se mere »
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Ny!!: Kovalent radius og Krom · Se mere »
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Ny!!: Kovalent radius og Krypton · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Kovalent radius og Kvælstof · Se mere »
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Kviksølv · Se mere »
Lanthan
Lanthan (af græsk; λανθανω "det der ligger skjult") er det 57.
Ny!!: Kovalent radius og Lanthan · Se mere »
Lawrencium
Lawrencium (Lr) er et syntetisk grundstof med atomnummer 103 i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Lawrencium · Se mere »
Linus Pauling
Linus Carl Pauling (født 28. februar 1901, død 19. august 1994) var en amerikansk fysisk kemiker.
Ny!!: Kovalent radius og Linus Pauling · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Kovalent radius og Lithium · Se mere »
Livermorium
Livermorium (tidl. også eka-polonium) er det 116.
Ny!!: Kovalent radius og Livermorium · Se mere »
Lutetium
Lutetium (opkaldt efter det latinske navn for Paris; Lutetia) er det 71.
Ny!!: Kovalent radius og Lutetium · Se mere »
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Ny!!: Kovalent radius og Magnesium · Se mere »
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Ny!!: Kovalent radius og Mangan · Se mere »
Meitnerium
Meitnerium (opkaldt efter den østrigske fysiker og matematiker Lise Meitner, tidl. også eka-iridium og unnilennium) er det 109.
Ny!!: Kovalent radius og Meitnerium · Se mere »
Mendelevium
Mendelevium (opkaldt efter Dmitrij Mendelejev, som spillede en nøglerolle i udviklingen af det periodiske system) er det 101.
Ny!!: Kovalent radius og Mendelevium · Se mere »
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Ny!!: Kovalent radius og Meter · Se mere »
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Ny!!: Kovalent radius og Molybdæn · Se mere »
Moscovium
Moscovium er det 115.
Ny!!: Kovalent radius og Moscovium · Se mere »
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Ny!!: Kovalent radius og Natrium · Se mere »
Neodym
Neodym, Neodymium (af græsk; neos, "ny" og didymos, "tvilling") er det 60.
Ny!!: Kovalent radius og Neodym · Se mere »
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Ny!!: Kovalent radius og Neon · Se mere »
Neptunium
Neptunium er et grundstof med symbolet Np og atomnummer 93 i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Neptunium · Se mere »
Nihonium
Nihonium (tidl. også eka-thallium) er det 113.
Ny!!: Kovalent radius og Nihonium · Se mere »
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Ny!!: Kovalent radius og Nikkel · Se mere »
Niobium
Niobium (opkaldt efter Tantalos' datter Niobe i den græske mytologi), tidligere kaldet niob, er det 41.
Ny!!: Kovalent radius og Niobium · Se mere »
Nobelium
Nobelium, også kendt som unnilbium, er et syntetisk grundstof som har symbolet No og atomnummer 102.
Ny!!: Kovalent radius og Nobelium · Se mere »
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Ny!!: Kovalent radius og Oganesson · Se mere »
Osmium
Osmium (af ὀσμή, osme, græsk for "en lugt") er det 76.
Ny!!: Kovalent radius og Osmium · Se mere »
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Ny!!: Kovalent radius og Palladium · Se mere »
Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.
Ny!!: Kovalent radius og Platin · Se mere »
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Ny!!: Kovalent radius og Plutonium · Se mere »
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Ny!!: Kovalent radius og Polonium · Se mere »
Praseodym
Praseodym (af græsk; praios, "grøn" og didymos, "tvilling") er det 59.
Ny!!: Kovalent radius og Praseodym · Se mere »
Promethium
Promethium (opkaldt efter Prometheus fra den græske mytologi) er det 61.
Ny!!: Kovalent radius og Promethium · Se mere »
Protactinium
Protactinium er det 91.
Ny!!: Kovalent radius og Protactinium · Se mere »
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Ny!!: Kovalent radius og Radium · Se mere »
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Radon · Se mere »
Røntgenium
Røntgenium (eller roentgenium, også kaldet unununium og eka-guld) er det 111.
Ny!!: Kovalent radius og Røntgenium · Se mere »
Rhenium
Rhenium (efter Rhenus; det latinske navn for Rhinen) er det 75.
Ny!!: Kovalent radius og Rhenium · Se mere »
Rhodium
Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.
Ny!!: Kovalent radius og Rhodium · Se mere »
Rubidium
Rubidium er det 37.
Ny!!: Kovalent radius og Rubidium · Se mere »
Ruthenium
Ruthenium (efter Rus; latin for Rusland) er det 44.
Ny!!: Kovalent radius og Ruthenium · Se mere »
Rutherfordium
Rutherfordium (opkaldt efter Ernest Rutherford) er det 104.
Ny!!: Kovalent radius og Rutherfordium · Se mere »
Samarium
Samarium (opkaldt efter mineralet samarskit, som igen er opkaldt efter Vasilij Samarskij-Bykhovets) er det 62.
Ny!!: Kovalent radius og Samarium · Se mere »
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Ny!!: Kovalent radius og Sølv · Se mere »
Scandium
Scandium er det 21.
Ny!!: Kovalent radius og Scandium · Se mere »
Seaborgium
Seaborgium, tidl.
Ny!!: Kovalent radius og Seaborgium · Se mere »
Selen
Selen (forkortes Se) er et grundstof med atomnummer 34.
Ny!!: Kovalent radius og Selen · Se mere »
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Ny!!: Kovalent radius og Silicium · Se mere »
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Ny!!: Kovalent radius og Strontium · Se mere »
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Ny!!: Kovalent radius og Svovl · Se mere »
Tantal
Tantal (efter Tantalos fra den græske mytologi) er det 73.
Ny!!: Kovalent radius og Tantal · Se mere »
Technetium
Technetium er et grundstof med kemisk symbol Tc og atomnummer 43 i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Technetium · Se mere »
Tellur
Tellur, internationalt tellurium (af latin; tellus for "jord") er det 52.
Ny!!: Kovalent radius og Tellur · Se mere »
Tennessin
Tennessin (tidl. også kaldet eka-astat og ununseptium) er et grundstof med atomnummer 117 i det periodiske system, og det kemiske symbol Ts.
Ny!!: Kovalent radius og Tennessin · Se mere »
Terbium
Terbium (Opkaldt efter Yt'''terb'''y i Sverige) er det 65.
Ny!!: Kovalent radius og Terbium · Se mere »
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Thallium · Se mere »
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Thorium · Se mere »
Thulium
Thulium (opkaldt efter det mytologiske Thule) er det 69.
Ny!!: Kovalent radius og Thulium · Se mere »
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Ny!!: Kovalent radius og Tin · Se mere »
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Ny!!: Kovalent radius og Titan (grundstof) · Se mere »
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Ny!!: Kovalent radius og Uran · Se mere »
Van der Waals-radius
Van der Waals radius, r, af et atom er radiusen af en imaginær hård kugle, som kan bruges til at modellere atomet til mange formål.
Ny!!: Kovalent radius og Van der Waals-radius · Se mere »
Vanadium
Vanadium (opkaldt efter Vanadis, bedre kendt som Freja fra den nordiske mytologi) er det 23.
Ny!!: Kovalent radius og Vanadium · Se mere »
Wolfram
Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.
Ny!!: Kovalent radius og Wolfram · Se mere »
Xenon
Xenon er det 54.
Ny!!: Kovalent radius og Xenon · Se mere »
Ytterbium
Ytterbium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 70.
Ny!!: Kovalent radius og Ytterbium · Se mere »
Yttrium
Yttrium (opkaldt efter Ytterby i Sverige) er det 39.
Ny!!: Kovalent radius og Yttrium · Se mere »
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Ny!!: Kovalent radius og Zink · Se mere »
Zirconium
Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.
Ny!!: Kovalent radius og Zirconium · Se mere »
