Hurtigere adgang end browser!
30 relationer: Ammoniak, Base (kemi), Brint, Cæsium, Elektron, Elektronskal, Francium, Gas, Grundstof, Hovedgruppe, Hydroxid, Ikkemetal, Iltning, Ion, Jupiter (planet), Kalium, Kemi, Kemisk forbindelse, Lithium, Luft, Massefylde, Natrium, Paramagnetisme, Periodiske system, Planet, Rubidium, Rumfang, Tryk (fysik), Vand, Verdensrummet.
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Ny!!: Alkalimetal og Ammoniak · Se mere »
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Ny!!: Alkalimetal og Base (kemi) · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Alkalimetal og Brint · Se mere »
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Ny!!: Alkalimetal og Cæsium · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Alkalimetal og Elektron · Se mere »
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.
Ny!!: Alkalimetal og Elektronskal · Se mere »
Francium
Francium (tidligere kaldet Actinium K, blev officielt godkendt i 1949 opkaldt efter Frankrig) er det 87.
Ny!!: Alkalimetal og Francium · Se mere »
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Ny!!: Alkalimetal og Gas · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Alkalimetal og Grundstof · Se mere »
Hovedgruppe
Det periodiske system. Hovedgrupperne er vist med rødt En hovedgruppe er en underdeling af det periodiske system, hvor alle atomer har samme elektronbesætning i yderste elektronskal.
Ny!!: Alkalimetal og Hovedgruppe · Se mere »
Hydroxid
En 3D model af en hydroxid-ion Hydroxid-ionen er en sammensat negativt ladet ion med formlen OH-.
Ny!!: Alkalimetal og Hydroxid · Se mere »
Ikkemetal
Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).
Ny!!: Alkalimetal og Ikkemetal · Se mere »
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
Ny!!: Alkalimetal og Iltning · Se mere »
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ny!!: Alkalimetal og Ion · Se mere »
Jupiter (planet)
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Alkalimetal og Jupiter (planet) · Se mere »
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Ny!!: Alkalimetal og Kalium · Se mere »
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Ny!!: Alkalimetal og Kemi · Se mere »
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Ny!!: Alkalimetal og Kemisk forbindelse · Se mere »
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Ny!!: Alkalimetal og Lithium · Se mere »
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Ny!!: Alkalimetal og Luft · Se mere »
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 og 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.
Ny!!: Alkalimetal og Massefylde · Se mere »
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Ny!!: Alkalimetal og Natrium · Se mere »
Paramagnetisme
Paramagnetisme er en egenskab for visse materialer.
Ny!!: Alkalimetal og Paramagnetisme · Se mere »
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Ny!!: Alkalimetal og Periodiske system · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Alkalimetal og Planet · Se mere »
Rubidium
Rubidium er det 37.
Ny!!: Alkalimetal og Rubidium · Se mere »
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Ny!!: Alkalimetal og Rumfang · Se mere »
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Ny!!: Alkalimetal og Tryk (fysik) · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Alkalimetal og Vand · Se mere »
Verdensrummet
Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.
Ny!!: Alkalimetal og Verdensrummet · Se mere »
Omdirigeringer her:
Alkaligrundstof, Alkalimetaller, Alkalinmetal, Alkalinmetaller.
