Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Hilberts problemer

Indeks Hilberts problemer

right Hilberts problemer er en liste bestående af 23 matematiske problemer, der blev fremsat af den tyske matematiker David Hilbert på den internationale matematikkongres i Paris i år 1900.

66 relationer: Abelsk gruppe, Addition, Aksiom, Algebraiske tal, Algoritme, Amsterdam, Anakronisme, Aritmetik, Automorfi, Church-Turing-tesen, David Hilbert, Diofantisk ligning, Essay, Formodning (matematik), Funktion (matematik), Funktionsanalyse (matematik), Fysik, Göttingen, Goldbachs formodning, Gruppeteori (matematik), Heltal, Henri Poincaré, Hilbertrum, Irrationale tal, John Forbes Nash, John von Neumann, Koefficient, Konsensus, Kontinuumhypotesen, Kurt Gödel, Landaus' problemer, Legeme (algebra), Lineær, Matematik, Målteori, Mængde, Mængdelære, Metrik (matematik), Millenniumproblemerne, Paris, Paul Cohen, Polyeder, Polynomium, Primtal, Rationale tal, Reelle tal, Retorik, Riemann-hypotesen, Riemanns zetafunktion, Rod (matematik), ..., Sorbonne (Paris Universitet), Talteori, Tætteste kuglepakning, Tessellation, Topologi, Topologisk rum, Transcendente tal, Tyskland, Udvalgsaksiomet, Variabel (matematik), Vladimir Arnold, Zermelo-Fraenkels aksiomer, 1900, 20. århundrede, 21. århundrede, 8. august. Expand indeks (16 mere) »

Abelsk gruppe

En abelsk gruppe (eller en kommutativ gruppe) er inden for matematikken en gruppe, (G, *), hvor den tilhørende operator, *, er kommutativ; for alle a og b i G skal gælde a * b.

Ny!!: Hilberts problemer og Abelsk gruppe · Se mere »

Addition

Additionstegn Addition er en beregningsform.

Ny!!: Hilberts problemer og Addition · Se mere »

Aksiom

Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.

Ny!!: Hilberts problemer og Aksiom · Se mere »

Algebraiske tal

Et algebraisk tal er en rod i et polynomium med rationale koefficienter.

Ny!!: Hilberts problemer og Algebraiske tal · Se mere »

Algoritme

En algoritme (Kharazmi) er en utvetydig og abstrakt beskrivelse af, hvordan en specifik type problem løses terminerende.

Ny!!: Hilberts problemer og Algoritme · Se mere »

Amsterdam

De Waag'' (den gamle vejerbod) ved Nieuwmarkt Dam-pladsen, kilde: BMZ Amsterdam Amsterdam er Nederlandenes (Hollands) hovedstad og største by.

Ny!!: Hilberts problemer og Amsterdam · Se mere »

Anakronisme

Anakronisme (af græsk ανα ana "igen", "tilbage" og χρόνος chronos "tid") altså når tiden ingen forskel gør.

Ny!!: Hilberts problemer og Anakronisme · Se mere »

Aritmetik

Aritmetik Aritmetik (gr. arithmetiké, læren om tal, af gr. arithmos, tal) er en gren af matematikken, der studerer de fundamentale principper ved visse aritmetiske operationer på tal.

Ny!!: Hilberts problemer og Aritmetik · Se mere »

Automorfi

gruppe med addition som operator, vil negation bevare gruppestrukturen: Om man følger stregerne på illustrationen før eller efter addition vil give samme resultat; (−''a'') + (−''b'').

Ny!!: Hilberts problemer og Automorfi · Se mere »

Church-Turing-tesen

Church-Turing-tesen er indenfor beregnelighedsteori en hypotese om computeres opførsel.

Ny!!: Hilberts problemer og Church-Turing-tesen · Se mere »

David Hilbert

David Hilbert (født 23. januar 1862, død 14. februar 1943) var en tysk matematiker.

Ny!!: Hilberts problemer og David Hilbert · Se mere »

Diofantisk ligning

En diofantisk ligning er en ligning, hvor der kun accepteres hele tal (1,2,3,4,...) som løsninger og navnet referer til Diofant af Alexandria en græsk matematiker.

Ny!!: Hilberts problemer og Diofantisk ligning · Se mere »

Essay

Montaigne - Essais (titelblad) Essay kommer af det franske ord Essai, forsøge eller afprøve.

Ny!!: Hilberts problemer og Essay · Se mere »

Formodning (matematik)

En formel matematisk formodning er en formodet sætning, da det endnu ikke er afklaret om den kan bevises.

Ny!!: Hilberts problemer og Formodning (matematik) · Se mere »

Funktion (matematik)

En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.

Ny!!: Hilberts problemer og Funktion (matematik) · Se mere »

Funktionsanalyse (matematik)

Funktionsanalyse er inden for matematik en undersøgelse af en række egenskaber ved en matematisk funktion, ofte ud fra funktionens forskrift.

Ny!!: Hilberts problemer og Funktionsanalyse (matematik) · Se mere »

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Ny!!: Hilberts problemer og Fysik · Se mere »

Göttingen

Göttingen (plattysk: Chöttingen) er en by og kommune i det centrale Tyskland med 120.000 indbyggere, beliggende under Landkreis Göttingen i delstaten Niedersachsen.

Ny!!: Hilberts problemer og Göttingen · Se mere »

Goldbachs formodning

Goldbachs formodning er et af de ældste uløste problemer i matematikken.

Ny!!: Hilberts problemer og Goldbachs formodning · Se mere »

Gruppeteori (matematik)

Gruppeteori er den del af matematikken, der beskæftiger sig med grupper, eller mere specifikt de endelige grupper.

Ny!!: Hilberts problemer og Gruppeteori (matematik) · Se mere »

Heltal

Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.

Ny!!: Hilberts problemer og Heltal · Se mere »

Henri Poincaré

Jules Henri Poincaré (IPA) (født 29. april 1854 i Nancy, død 17. juli 1912 i Paris), var en af Frankrigs største matematikere og fysikere og tillige en videnskabsfilosof.

Ny!!: Hilberts problemer og Henri Poincaré · Se mere »

Hilbertrum

Et Hilbertrum er et matematisk begreb indenfor algebra, der beskriver hvorledes man kan regne med uendelighed.

Ny!!: Hilberts problemer og Hilbertrum · Se mere »

Irrationale tal

Irrationale tal Irrationale tal er i matematikken alle tal der er reelle, men ikke rationale.

Ny!!: Hilberts problemer og Irrationale tal · Se mere »

John Forbes Nash

John Forbes Nash, Jr. (født 13. juni 1928, død 23. maj 2015) var en amerikansk matematiker.

Ny!!: Hilberts problemer og John Forbes Nash · Se mere »

John von Neumann

John von Neumann (født 28. december 1903, død 8. februar 1957) var en vigtig forsker i anvendt matematik i det 20. århundrede.

Ny!!: Hilberts problemer og John von Neumann · Se mere »

Koefficient

Koefficient er indenfor bl.a. matematik, fysik og kemi udtryk for en konstant faktor eller talværdi, som en variabel størrelse kan ganges med for at finde frem til en bestemt værdi; eks.

Ny!!: Hilberts problemer og Koefficient · Se mere »

Konsensus

Konsensus vil sige enighed i en gruppe eller et fællesskab om et eller andet.

Ny!!: Hilberts problemer og Konsensus · Se mere »

Kontinuumhypotesen

I matematikken er kontinuumhypotesen (ofte forkortet CH fra det engelske Continuum hypothesis) en hypotese fremsat af Georg Cantor om mulige størrelser af uendelige mængder.

Ny!!: Hilberts problemer og Kontinuumhypotesen · Se mere »

Kurt Gödel

Kurt Friedrich Gödel (født 28. april 1906 i Brno, død 14. januar 1978 i Princeton) var østrigsk logiker og matematiker.

Ny!!: Hilberts problemer og Kurt Gödel · Se mere »

Landaus' problemer

Landaus problemer er fire uløste matematiske problemer, som alle handler om primtal.

Ny!!: Hilberts problemer og Landaus' problemer · Se mere »

Legeme (algebra)

Et legeme er i abstrakt algebra en kommutativ ring hvor alle elementer undtagen 0 har en multiplikativ invers.

Ny!!: Hilberts problemer og Legeme (algebra) · Se mere »

Lineær

Indenfor matematik beskriver lineær eller linear et udtryk f(x), som opfylder følgende krav.

Ny!!: Hilberts problemer og Lineær · Se mere »

Matematik

Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).

Ny!!: Hilberts problemer og Matematik · Se mere »

Målteori

Uformelt afbilder et mål delmængder i ikke-negative reelle tal, så større mængder afbildes i større tal. Målteori er en gren af matematisk analyse, der undersøger σ-algebraer, mål, målelige afbildninger og integraler.

Ny!!: Hilberts problemer og Målteori · Se mere »

Mængde

En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.

Ny!!: Hilberts problemer og Mængde · Se mere »

Mængdelære

Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.

Ny!!: Hilberts problemer og Mængdelære · Se mere »

Metrik (matematik)

En metrik er i matematikken en generaliseret måde at definere afstande på.

Ny!!: Hilberts problemer og Metrik (matematik) · Se mere »

Millenniumproblemerne

Millenniumproblemerne eller Millennium Prize Problems er syv problemer indenfor matematik som i 2000 blev listet af Clay Mathematics Institute.

Ny!!: Hilberts problemer og Millenniumproblemerne · Se mere »

Paris

|navn.

Ny!!: Hilberts problemer og Paris · Se mere »

Paul Cohen

Paul Joseph Cohen (2. april 1934 – 23. marts 2007) var en amerikansk matematiker bedst kendt for sit bevis af uafhængigheden af kontinuumhypotesen og udvalgsaksiomet fra Zermelo-Fraenkels aksiomer, den mest accepterede aksiomisering i mængdelære.

Ny!!: Hilberts problemer og Paul Cohen · Se mere »

Polyeder

Et polyeder (flertal: polyedre) er en særlig type rumlig figur.

Ny!!: Hilberts problemer og Polyeder · Se mere »

Polynomium

Et polynomium er en matematisk funktion, hvis forskrift følger en bestemt "opskrift".

Ny!!: Hilberts problemer og Polynomium · Se mere »

Primtal

Det højest kendte primtal efter år Et primtal er et positivt heltal større end 1, der ikke er deleligt med andre hele positive tal end 1 og tallet selv, kaldet de trivielle divisorer.

Ny!!: Hilberts problemer og Primtal · Se mere »

Rationale tal

Inden for matematikken omfatter de rationale tal alle tal, der kan skrives på formen \frac hvor a er et heltal og b er et naturligt tal.

Ny!!: Hilberts problemer og Rationale tal · Se mere »

Reelle tal

De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.

Ny!!: Hilberts problemer og Reelle tal · Se mere »

Retorik

Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.

Ny!!: Hilberts problemer og Retorik · Se mere »

Riemann-hypotesen

Den reelle (rød) og imaginære del (blå) af Riemanns zetafunktion langs den kritiske linje Re(''s'').

Ny!!: Hilberts problemer og Riemann-hypotesen · Se mere »

Riemanns zetafunktion

I matematikken er Riemanns zetafunktion, opkaldt efter Bernhard Riemann, en betydningsfuld funktion i talteorien, da den fortæller om fordelingen af primtal.

Ny!!: Hilberts problemer og Riemanns zetafunktion · Se mere »

Rod (matematik)

I matematik er en rod af en funktion f et element x i funktionens definitionsmængde, hvorom der gælder, at Hvis funktionen afbilder de reelle tal i de reelle tal, kaldes de punkter, hvor funktionens graf skærer x-aksen, for nulpunkter.

Ny!!: Hilberts problemer og Rod (matematik) · Se mere »

Sorbonne (Paris Universitet)

alt.

Ny!!: Hilberts problemer og Sorbonne (Paris Universitet) · Se mere »

Talteori

Talteori er en gren af matematikken og er som det fremgår forskellige teorier om tal.

Ny!!: Hilberts problemer og Talteori · Se mere »

Tætteste kuglepakning

Kanonkugler stablet i tætteste kyglepakning I geometri er den tætteste kuglepakning af lige store kugler et tæt arrangement af kongruente kugler i et uendeligt, regulært arrangement (eller gitter).

Ny!!: Hilberts problemer og Tætteste kuglepakning · Se mere »

Tessellation

En brolægning udført som tessellation. Tessellation er et matematiske fagudtryk inden for geometrien, der er afledt af det latinske ord tessella, en firkantet mosaiksten.

Ny!!: Hilberts problemer og Tessellation · Se mere »

Topologi

Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.

Ny!!: Hilberts problemer og Topologi · Se mere »

Topologisk rum

Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.

Ny!!: Hilberts problemer og Topologisk rum · Se mere »

Transcendente tal

Et transcendent tal er et tal (reelt eller komplekst) der ikke er rod i noget ikke-nul polynomium med rationale koefficienter.

Ny!!: Hilberts problemer og Transcendente tal · Se mere »

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Ny!!: Hilberts problemer og Tyskland · Se mere »

Udvalgsaksiomet

Udvalgsaksiomet er et omdiskuteret aksiom i mængdelære formuleret af Ernst Zermelo i 1904.

Ny!!: Hilberts problemer og Udvalgsaksiomet · Se mere »

Variabel (matematik)

Indenfor matematik er en variabel en symbolsk repræsentation der denoterer en mængde eller et udtryk.

Ny!!: Hilberts problemer og Variabel (matematik) · Se mere »

Vladimir Arnold

Vladimir Igorevitj Arnold (På russisk: Влади́мир И́горевич Арно́льд) (født 12. juni 1937 i Odessa i USSR, død 3. juni 2010) var en af de mest produktive matematikere nogensinde.

Ny!!: Hilberts problemer og Vladimir Arnold · Se mere »

Zermelo-Fraenkels aksiomer

Ernst Zermelo opstillede i 1908 et sæt aksiomer for mængdelæren som Abraham Fraenkel omformulerede i 1922 og udbyggede med udskiftningsaksiomet.

Ny!!: Hilberts problemer og Zermelo-Fraenkels aksiomer · Se mere »

1900

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1900 (tal) og 1900 (film).

Ny!!: Hilberts problemer og 1900 · Se mere »

20. århundrede

19. århundrede – 20.

Ny!!: Hilberts problemer og 20. århundrede · Se mere »

21. århundrede

20. århundrede – 21.

Ny!!: Hilberts problemer og 21. århundrede · Se mere »

8. august

8.

Ny!!: Hilberts problemer og 8. august · Se mere »

Omdirigeringer her:

Hilberts problemer (Matematik).

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »