Indholdsfortegnelse
93 relationer: Absorption, Aerologi, Alger, Antarktis, Argon, Arktis, Atmosfære (himmellegeme), Atom, Økologi, Ækvator, Bakterier, Barometrisk højdeformel, Bioaerosol, Biosfære, Bisol, CFC-gas, Dag, Drivhuseffekt, Drivhusgas, Dyr, Exosfære, Flygtige organiske forbindelser, Friktion, Geografi, Global opvarmning, Halo, Hav, Hydroxylgruppe, Ilt, Iltkatastrofen, Indigo, Infrarød stråling, Ion, Ionosfære, Isopren, Jetstrøm, Jorden, Jordens historie, Jordens magnetfelt, Kemi, Klima, Komet, Kosmisk stråling, Kuldioxid, Kvælstof, Liv, Luft, Lyn, Lyn i den øvre atmosfære, Lys, ... Expand indeks (43 mere) »
- Jordens biologiske miljø
- Klima
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Se Jordens atmosfære og Absorption
Aerologi
Aerologi er studiet af Jordens atmosfære.
Se Jordens atmosfære og Aerologi
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Se Jordens atmosfære og Antarktis
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Arktis
Arktis med nordpolen og ishavet. Arktis er området omkring Nordpolen.
Se Jordens atmosfære og Arktis
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning).
Se Jordens atmosfære og Atmosfære (himmellegeme)
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Se Jordens atmosfære og Økologi
Ækvator
Vendekredse og ækvator Den geografiske ækvator er latin for storcirklen vinkelret på jordens akse, der løber gennem den geografiske nordpol og sydpol.
Se Jordens atmosfære og Ækvator
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Se Jordens atmosfære og Bakterier
Barometrisk højdeformel
Tryk som funktion af højden over havet Den barometriske højdeformel viser lufttrykket som en funktion af højden over havet.
Se Jordens atmosfære og Barometrisk højdeformel
Bioaerosol
Bioaerosoler er mikroskopiske luftbårne partikler (aerosoler) af biologisk oprindelse eller egentlig luftbåren mikroskopisk liv.
Se Jordens atmosfære og Bioaerosol
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Se Jordens atmosfære og Biosfære
Bisol
En bisol (latin, fra græsk, parhelion, også kendt under navnet solhund) er et atmosfærisk fænomen, som optræder når sollys reflekteres fra og brydes af små iskrystaller i cirrus- eller cirrostratusskyer.
CFC-gas
Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.
Se Jordens atmosfære og CFC-gas
Dag
En dag er en målenhed til at måle tid.
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Se Jordens atmosfære og Drivhuseffekt
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Se Jordens atmosfære og Drivhusgas
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Exosfære
Exosfæren er det yderste lag af jordens atmosfære.
Se Jordens atmosfære og Exosfære
Flygtige organiske forbindelser
Flygtige organiske forbindelser (kort VOC eller VoC fra engelsk volatile organic compound) er gruppen af organiske forbindelser, som let fordamper (har højt damptryk) ved stuetemperatur og normaltryk.
Se Jordens atmosfære og Flygtige organiske forbindelser
Friktion
Friktion omtales ofte som gnidnings- eller rullemodstand: Når to legemer bevæger sig i forhold til hinanden mens de presses imod hinanden, viser friktionen sig som en kraft der trækker modsat den retning legemerne bevæger sig i (eller: modsat den kraft som søger at bevæge legemerne).
Se Jordens atmosfære og Friktion
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Se Jordens atmosfære og Geografi
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Jordens atmosfære og Global opvarmning
Halo
En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Hydroxylgruppe
alkoholer. ''R'' er det resterende molekyle, til hvilket hydroxygruppen er forbundet Hydrogenbindinger mellem alkoholgrupper En hydroxygruppe er en organisk funktionel gruppe som findes i alkoholer; andre stofklasser kan også indeholde hydroxygrupper, hvis de indeholder andre funktionelle grupper med højere prioritet for navngivning end hydroxygruppen.
Se Jordens atmosfære og Hydroxylgruppe
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Se Jordens atmosfære og Iltkatastrofen
Indigo
Indigo spektrum Indigo farvestof Indigo er en bestemt blå farve, der kan udvindes af flere arter af slægten Indigo (Indigofera): Almindelig Indigo og Indigofera suffruticosa.
Se Jordens atmosfære og Indigo
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Se Jordens atmosfære og Infrarød stråling
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ionosfære
Atmosfærens frie elektroner som funktion af højden. Ionosfæren starter omkring 60 km højde om dagen og ca. i 90 km højde om natten. "Noite" betegner på denne illustration nat og "dia" dag. Ionosfæren er den del af atmosfæren, der er mere eller mindre elektrisk ledende, dvs.
Se Jordens atmosfære og Ionosfære
Isopren
Isoprens strukturformel. Isopren er en meget vigtig byggesten, som danner grundlaget for biosyntesen af mange biologiske molekyler, f.eks.
Se Jordens atmosfære og Isopren
Jetstrøm
Jetstrømmen er en kraftig vestenvind, der ofte blæser i 6-15 kilometers højde.
Se Jordens atmosfære og Jetstrøm
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Jordens atmosfære og Jorden
Jordens historie
Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.
Se Jordens atmosfære og Jordens historie
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år.
Se Jordens atmosfære og Jordens magnetfelt
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Se Jordens atmosfære og Kosmisk stråling
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Jordens atmosfære og Kuldioxid
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Jordens atmosfære og Kvælstof
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Lyn
I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag.
Lyn i den øvre atmosfære
Figur som viser lys- og elektriske udladningsfænomener i den øvre atmosfære. Lyn i den øvre atmosfære er et begreb, som nogle gange bliver benyttet om flere fænomener, der opstår i den øvre atmosfære (stratosfæren og herover) i forbindelse med lynforekomster i den nedre del af atmosfæren (troposfæren), men en del af fænomenerne er ikke varmt plasma (fx lyn), men derimod koldt plasma (fx rød fe).
Se Jordens atmosfære og Lyn i den øvre atmosfære
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Se Jordens atmosfære og Magnetosfære
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Jordens atmosfære og Masse (fysik)
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Menneskeskabt drivhuseffekt
Den menneskeskabte drivhuseffekt (den antropogene drivhuseffekt) er ændringer af drivhuseffekten i atmosfæren forårsaget af menneskeskabte aktiviteter og affaldsprodukter.
Se Jordens atmosfære og Menneskeskabt drivhuseffekt
Mesosfære (atmosfære)
Mesosfæren (mēsos for i midten og sphaîra for kugle), er det lag i Jordens atmosfære som ligger over stratosfæren og under termosfæren.
Se Jordens atmosfære og Mesosfære (atmosfære)
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Se Jordens atmosfære og Meteor
Meteorologi
En rullende tordensky over Enschede i Nederlandene. Meteorologi er studiet af atmosfæren som fokuserer på vejrprocesser og vejrudsigter.
Se Jordens atmosfære og Meteorologi
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Se Jordens atmosfære og Mikroorganisme
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Se Jordens atmosfære og Molekyle
Nat
En nattehimmel, kun oplyst af den nedgående sol. New York City's mange lys ved nattetide. Nat er tidsrummet mellem aften og morgen typisk kl.
Nedbør
Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.
Se Jordens atmosfære og Nedbør
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Se Jordens atmosfære og Organisk materiale
Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.
Ozonlaget
Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden.
Se Jordens atmosfære og Ozonlaget
Partialtryk
Partialtryk er et deltryk, for en luftart i en luftblanding, altså det tryk luftarten ville udøve, hvis den var alene i en beholder.
Se Jordens atmosfære og Partialtryk
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Jordens atmosfære og Planter
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Se Jordens atmosfære og Plasma
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.
Se Jordens atmosfære og Polarlys
Pollen
SEM billede af pollenkorn fra mange forskellige almindelige planter Pollen er blomsterstøv, der spredes under planters forplantning (bestøvning).
Se Jordens atmosfære og Pollen
Protuberans
Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.
Se Jordens atmosfære og Protuberans
Ring (matematik)
Inden for abstrakt algebra er en ring en struktur (R,\cdot,+) der opfylder følgende tre betingelser.
Se Jordens atmosfære og Ring (matematik)
Rumfang
Et målebæger til måling af rumfang Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade.
Se Jordens atmosfære og Rumfang
Satellit
Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.
Se Jordens atmosfære og Satellit
Sky (meteorologi)
Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.
Se Jordens atmosfære og Sky (meteorologi)
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Se Jordens atmosfære og Solvind
Støv
Kølepladen på en bærbar computer dækket af et tykt lag støv Støv er det generelle navn for små faste partikler med en diameter på mindre end 0,5 millimeter.
Sten
Større sten anlagt som bølgebryder. Kirke fra det 13. århundrede bygget af groft tilhuggede sten. En sten er et større eller mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet.
Stofmængde
Inden for fysik og kemi er stofmængde et udtryk for et antal af formelenheder.
Se Jordens atmosfære og Stofmængde
Stratosfære
Stratosfæren (stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren.
Se Jordens atmosfære og Stratosfære
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Se Jordens atmosfære og Svampe
Svovldioxid
Svovldioxid (SO2) opstår overvejende ved afbrænding af fyringsolie, kul, dieselolie og industriprocesser, der indeholder svovl.
Se Jordens atmosfære og Svovldioxid
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Jordens atmosfære og Temperatur
Termosfære
Termosfæren (thermē, ~ varme og sphaîra, ~ kugle) er et lag fra 80 km til 5-600 km højde i Jordens atmosfære.
Se Jordens atmosfære og Termosfære
Tropopause
Tropopausen er overgangen imellem det nederste lag af atmosfæren troposfæren og den overliggende stratosfære.
Se Jordens atmosfære og Tropopause
Troposfære
Troposfæren (tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren.
Se Jordens atmosfære og Troposfære
Turbulens
Turbulent vandstrømning omkring en forhindring. Strømningen længere væk er laminar. I strømningsmekanik (hydrodynamik og aerodynamik) er turbulens eller turbulent strømning et strømningsområde karakteriseret ved lav bevægelsesmængdediffusion, høj bevægelsesmængdekonvektion – og tryk- og hastighedsvariationer over tid.
Se Jordens atmosfære og Turbulens
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Jordens atmosfære og Ultraviolet lys
Van Allen-bælterne
syd-poler hvorom jorden roterer og de magnetiske nord/syd-poler. spiralerer op og ned mellem den magnetiske nordpol og sydpol inden i bælterne.http://www.nasa.gov/home/hqnews/2005/mar/HQ_05070_radiation_belt.html March 8, 2005, NASA: NASA Finds Lightning Clears Safe Zone in Earth's Radiation Belt Citat: "...Because the radiation belt particles are electrically charged, they respond to magnetic forces.
Se Jordens atmosfære og Van Allen-bælterne
Vanddamp
Damp er vand i gasform.
Se Jordens atmosfære og Vanddamp
Verdensrummet
Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.
Se Jordens atmosfære og Verdensrummet
Vind
Pieter Kluyver (1816–1900) Devon. Vind i vandpyt. En vind er en bevægelse i luften.
Se også
Jordens biologiske miljø
Klima
- Akklimatisation
- Dimethylsulfid
- Jordens atmosfære
- Klima
- Luftfugtighed
Også kendt som Atmosfære (Jordens), Earth atmosphere, Luftlag.