Hurtigere adgang end browser!
45 relationer: Aarhus Kommune, Angelsaksisk (sprog), Östergötland, Diser, Etymologi, Frej, Freja, Germanske folkeslag, Gotisk (sprog), Hørg, Helligdom, Hov (helligsted), Islandsk litteratur i middelalderen, Jul, Middelalderen, Närke, Njord, Norden, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norrønt, Odense, Odin, Oldhøjtysk, Rind (nordisk mytologi), Ritualer i nordisk religion, Romersk religion, Romersk tempel, Skade (nordisk mytologi), Skövde, Stednavn, Tacitus, Thor, Tissø, Tysk (sprog), Ull, Uppland, Uppsala, Urgermansk, Västergötland, Viborg, Viborg Domkirke, Viby, Viby (Jylland), Vile og Ve.
Aarhus Kommune
Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer.
Ny!!: Vi (helligsted) og Aarhus Kommune · Se mere »
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Ny!!: Vi (helligsted) og Angelsaksisk (sprog) · Se mere »
Östergötland
Östergötlands flagg Östergötland er en historisk provins (landskab) i Gøtaland i det sydlige Sverige.
Ny!!: Vi (helligsted) og Östergötland · Se mere »
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla. Diser (ental dis, fra no. dísir) er i nordisk mytologi en gruppe overnaturlige, kvindelige væsener, der bl.a. omfatter mytologiske figurer som fx valkyrier, norner.
Ny!!: Vi (helligsted) og Diser · Se mere »
Etymologi
Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.
Ny!!: Vi (helligsted) og Etymologi · Se mere »
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Ny!!: Vi (helligsted) og Frej · Se mere »
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Ny!!: Vi (helligsted) og Freja · Se mere »
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Ny!!: Vi (helligsted) og Germanske folkeslag · Se mere »
Gotisk (sprog)
Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.
Ny!!: Vi (helligsted) og Gotisk (sprog) · Se mere »
Hørg
Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.
Ny!!: Vi (helligsted) og Hørg · Se mere »
Helligdom
En helligdom er indenfor mange religioner en betegnelse for de begreber som er hellige, f.eks.
Ny!!: Vi (helligsted) og Helligdom · Se mere »
Hov (helligsted)
Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.
Ny!!: Vi (helligsted) og Hov (helligsted) · Se mere »
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Ny!!: Vi (helligsted) og Islandsk litteratur i middelalderen · Se mere »
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Ny!!: Vi (helligsted) og Jul · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Vi (helligsted) og Middelalderen · Se mere »
Närke
Närke Närke er en lille provins (landskap) i Svealand i det centrale Sverige.
Ny!!: Vi (helligsted) og Närke · Se mere »
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Ny!!: Vi (helligsted) og Njord · Se mere »
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Ny!!: Vi (helligsted) og Norden · Se mere »
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ny!!: Vi (helligsted) og Nordisk mytologi · Se mere »
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Ny!!: Vi (helligsted) og Nordisk religion · Se mere »
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Ny!!: Vi (helligsted) og Norrønt · Se mere »
Odense
Odenses byvåben på rådhuset Odense er Danmarks tredjestørste by (efter København og Aarhus) og Fyns største by med.
Ny!!: Vi (helligsted) og Odense · Se mere »
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ny!!: Vi (helligsted) og Odin · Se mere »
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6. århundrede. Det var ikke et enhedssprog sprog i moderne betydning, men omfattede en større gruppe af beslægtede vestgermanske dialekter, som alle blev talt syd for den såkaldte Benrath-linje. Disse dialekter adskilte sig fra de øvrige vestgermanske sprog gennem den højtyske lydforskydning. I det nordtyske lavland og Nederlandene fandt denne lydforskydning ikke sted. Sproget i de egne kaldes i stedet oldsaksisk. Ordet ”tysk” optræder første gang i den middellatinske form ”theodisce” i 786. Herfra stammer en forordning om at beslutningerne i en kirkelig forsamling skal læses op ”tam latine quam theodisce”, dvs. ”både på latin og folkesproget” (tysk). Oldhøjtysk blev efterfulgt af middelhøjtysk (fra år 1050) og nyhøjtysk (siden 1500).
Ny!!: Vi (helligsted) og Oldhøjtysk · Se mere »
Rind (nordisk mytologi)
I Jotunheimen holdt jætterne til. Rind karakteriseres i norrøn mytologi på meget forskelligt vis - som jætte, som asynje og af Saxo som russisk prinsesse.
Ny!!: Vi (helligsted) og Rind (nordisk mytologi) · Se mere »
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Ny!!: Vi (helligsted) og Ritualer i nordisk religion · Se mere »
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Ny!!: Vi (helligsted) og Romersk religion · Se mere »
Romersk tempel
Herkules og Portunus-templet på Forum Boarium i Rom. Romerske templer (latin: templum) var vigtige bygningskomplekser i alle romerske byer.
Ny!!: Vi (helligsted) og Romersk tempel · Se mere »
Skade (nordisk mytologi)
''Skade'' af Carl Christian Peters I nordisk mytologi er Skade en jættekvinde.
Ny!!: Vi (helligsted) og Skade (nordisk mytologi) · Se mere »
Skövde
Skövde er en by i Västergötland i Sverige der har 34.466 (2010) indbyggere og er hovedby i Skövde kommune, der har omkring 52.000 indbyggere.
Ny!!: Vi (helligsted) og Skövde · Se mere »
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Ny!!: Vi (helligsted) og Stednavn · Se mere »
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Ny!!: Vi (helligsted) og Tacitus · Se mere »
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Ny!!: Vi (helligsted) og Thor · Se mere »
Tissø
Tissø er en ferskvandssø i Vestsjælland nær Sæby.
Ny!!: Vi (helligsted) og Tissø · Se mere »
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Ny!!: Vi (helligsted) og Tysk (sprog) · Se mere »
Ull
Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.
Ny!!: Vi (helligsted) og Ull · Se mere »
Uppland
Uppland Uppland (Upland) er en historisk provins (landskap) i Svealand i det østlige Sverige.
Ny!!: Vi (helligsted) og Uppland · Se mere »
Uppsala
Uppsala er en by i Uppland i det østlige Sverige, beliggende 66 km nord for Stockholm.
Ny!!: Vi (helligsted) og Uppsala · Se mere »
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Ny!!: Vi (helligsted) og Urgermansk · Se mere »
Västergötland
Västergötland er en historisk provins (landskap) i det sydvestlige Sverige og er en del af Västra Götalands län.
Ny!!: Vi (helligsted) og Västergötland · Se mere »
Viborg
Viborg er en af de ældste byer i Danmark.
Ny!!: Vi (helligsted) og Viborg · Se mere »
Viborg Domkirke
Viborg Domkirke er domkirke i Viborg Stift og samtidig sognekirke for Viborg Domsogn, som omfatter den nordlige del af det centrale Viborg.
Ny!!: Vi (helligsted) og Viborg Domkirke · Se mere »
Viby
Viby er navnet på flere lokaliteter i Danmark.
Ny!!: Vi (helligsted) og Viby · Se mere »
Viby (Jylland)
Viby er en bydel i Aarhus med 27.987 indbyggere (2023).
Ny!!: Vi (helligsted) og Viby (Jylland) · Se mere »
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Ny!!: Vi (helligsted) og Vile og Ve · Se mere »
