Indholdsfortegnelse
121 relationer: Adam af Bremen, Aristokrati, Arkæologi, Attribut (kendetegn), Þingvellir, Øland, Balders død, Berdalstil, Billedsprog, Bjørne, Borrestil, Brakteat, Broastil, Bronzealder, Drikkehorn, Edda (historiske håndskrifter), Einherjer, Ekspressionisme, Fenrisulven, Flatøbogen, Frankere, Frej, Fylgje, Gallehus, Gammel Lejre, Germansk jernalder, Germansk religion, Gotland, Græsk-ortodoks ikonografi, Guldgubbe, Guldhornene, Hamskifte, Heimskringla, Helgö, Hest, Hilda Ellis Davidson, Hov (helligsted), Hund, Hyrrokin, Island, Italien, Jætte, Jellingstil, Jernalder, Jesus, København, Kilde (vand), Klerk, Kristendom, Kunst i vikingetiden, ... Expand indeks (71 mere) »
Adam af Bremen
Uddrag af Adam af Bremens ''Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum''. Adam af Bremen (latin Adam Bremensis født ca. 1040 – død ca. 1081) var magister scolarum (skoleleder) ved katedralskolen i Bremen i Tyskland; han var præst, forfatter og historiker og en af de mest betydningsfulde tyske kronikører i middelalderen.
Se Ikonografi i nordisk religion og Adam af Bremen
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Se Ikonografi i nordisk religion og Aristokrati
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Se Ikonografi i nordisk religion og Arkæologi
Attribut (kendetegn)
Attribut er et væsensmærke, kendetegn eller symbolsk genstand, der især knyttes til guder og således indgår i gudernes samlede ikonografi.
Se Ikonografi i nordisk religion og Attribut (kendetegn)
Þingvellir
Þingvellir Blik over søen Þingvellir (islandsk), på dansk også Thingvellir eller (især tidligere) T(h)ingvalla, er et område og en nationalpark i det sydvestlige Island 40 km øst for Reykjavík.
Se Ikonografi i nordisk religion og Þingvellir
Øland
Øland (svensk Öland) er en provins (landskap) og Sveriges næststørste ø.
Se Ikonografi i nordisk religion og Øland
Balders død
Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.
Se Ikonografi i nordisk religion og Balders død
Berdalstil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Berdalstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra slutningen af germansk jernalder i 8. århundrede og den tidlige vikingetid i første halvdel af 9. århundrede.
Se Ikonografi i nordisk religion og Berdalstil
Billedsprog
Først og fremmest benyttes betegnelsen billedsprog om sprog i overført betydning, herunder metaforer.
Se Ikonografi i nordisk religion og Billedsprog
Bjørne
Bjørne (Ursidae) er i ordenen rovdyr og er en familie af pattedyr.
Se Ikonografi i nordisk religion og Bjørne
Borrestil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Borrestilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den tidlige vikingetid.
Se Ikonografi i nordisk religion og Borrestil
Brakteat
Typisk skandinavisk brakteat med svastika for neden og runeindskriften ''alu''. En brakteat (af latin bractea, tynd plade) er en lille, rund, tynd guldplade, der er forsynet med en øsken, så den kan bæres i en snor eller kæde.
Se Ikonografi i nordisk religion og Brakteat
Broastil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Broastilen eller Osebergstilen) er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra sidste halvdel af 8. århundrede til første halvdel af 9. århundrede. Genstande, der er udsmykket i denne stilart, stammer fra de sidste årtier i germansk jernalder til de første i vikingetiden.
Se Ikonografi i nordisk religion og Broastil
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Se Ikonografi i nordisk religion og Bronzealder
Drikkehorn
Et drikkehorn er horn fra et skedehornet dyr, der bruges til at drikke af.
Se Ikonografi i nordisk religion og Drikkehorn
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Se Ikonografi i nordisk religion og Edda (historiske håndskrifter)
Einherjer
Einherjer (norrønt: einherjar) er i nordisk mytologi vikingekrigere der er faldet ærefuldt i kamp og fundet værdige af Valkyrierne til at bo i Valhal.
Se Ikonografi i nordisk religion og Einherjer
Ekspressionisme
Ekspressionistisk maleri af Franz Marc fra 1914. Ekspressionismen er en kunstnerisk stilperiode i Europa, særligt i Tyskland og Østrig fra cirka 1905-1925.
Se Ikonografi i nordisk religion og Ekspressionisme
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Se Ikonografi i nordisk religion og Fenrisulven
Flatøbogen
Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''.
Se Ikonografi i nordisk religion og Flatøbogen
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Se Ikonografi i nordisk religion og Frankere
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Se Ikonografi i nordisk religion og Frej
Fylgje
En fylgje (norrønt: fylgja pl. fylgjor – oversat: "følgesvend", "ledsager" Kellog, various (2001:745)) er i nordisk religion et overnaturlig væsen, der fungerer som værneskikkelser for et individ eller en slægt.
Se Ikonografi i nordisk religion og Fylgje
Gallehus
Gallehus er en bebyggelse i Sønderjylland, beliggende i Møgeltønder Sogn, nordvest for selve Tønder.
Se Ikonografi i nordisk religion og Gallehus
Gammel Lejre
Gammel Kongsgaard fra omkring 1700 ligger midt i Gammel Lejre Lejre Museums hovedbygning, Hestebjerggård fra 1800-tallet Skibssætning Gammel Lejre Gammel Lejre er en landsby i Lejre Kommune, ca.
Se Ikonografi i nordisk religion og Gammel Lejre
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Se Ikonografi i nordisk religion og Germansk jernalder
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Se Ikonografi i nordisk religion og Germansk religion
Gotland
Gotland set fra rummet. Satellit-foto (Landsat). Pippi Langstrømpes hus, Villa Villekulla, i forlystelsesparken Kneippbyn på Gotland. Gotland/Gylland var dansk i perioden 1361-1645 & 1676-1679. Gotland (gutnisk: Gutland) er en svensk ø i Østersøen cirka 90 kilometer øst for fastlandet.
Se Ikonografi i nordisk religion og Gotland
Græsk-ortodoks ikonografi
Athos. En ikon, af græsk εικων, eikon "billede", er en hellig afbildning især indenfor de ortodokse kirker, sædvanligvis i form af et på træ malet billede; men andre medier som mosaik, tekstiler og endog skulpturer forekommer.
Se Ikonografi i nordisk religion og Græsk-ortodoks ikonografi
Guldgubbe
Udpluk af guldgubberne fra Sorte Muld. En guldgubbe er et lille stykke guldblik fra jernalderen.
Se Ikonografi i nordisk religion og Guldgubbe
Guldhornene
De nye rekonstruktioner af guldhornene Guldhornene var to horn fra germansk jernalder som i 1800-tallet blev et dansk nationalsymbol og et betydeligt symbol for den danske nationalromantik.
Se Ikonografi i nordisk religion og Guldhornene
Hamskifte
Hamskifte i biologi, betyder (også kendt som Afkastning, fælde, eller for nogle arter, ecdysis) den måde, hvorpå et dyr rutinemæssig kaster en del af sin krop (ofte, men ikke altid et ydre lag eller belægning), enten på bestemte tidspunkter af året, eller på bestemte punkter i sin livscyklus.
Se Ikonografi i nordisk religion og Hamskifte
Heimskringla
Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.
Se Ikonografi i nordisk religion og Heimskringla
Helgö
Indkørslen til landsbyen Helgö Helgö er en ø, landsby og oldtidshandelsplads i søen Mälaren i Ekerö kommun, Stockholms län i Sverige.
Se Ikonografi i nordisk religion og Helgö
Hest
Hesten (Equus ferus caballus), også kaldet tamhesten, er et vidt udbredt husdyr, med talrige racer.
Se Ikonografi i nordisk religion og Hest
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Se Ikonografi i nordisk religion og Hilda Ellis Davidson
Hov (helligsted)
Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.
Se Ikonografi i nordisk religion og Hov (helligsted)
Hund
Tamhunden (Canis lupus familiaris) er det husdyr, som tidligst blev tæmmet af mennesket, og som derfor har den længste historie til fælles med os.
Se Ikonografi i nordisk religion og Hund
Hyrrokin
Hyrrokin fra Hunnestadsmonumentet i Skåne. Hyrrokin eller Hyrrokken var i den nordiske mytologi en jættekvinde, der bor i Jernskoven i Jotunheim.
Se Ikonografi i nordisk religion og Hyrrokin
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Se Ikonografi i nordisk religion og Island
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Ikonografi i nordisk religion og Italien
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Se Ikonografi i nordisk religion og Jætte
Jellingstil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Jellingstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den tidlige vikingetid.
Se Ikonografi i nordisk religion og Jellingstil
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Se Ikonografi i nordisk religion og Jernalder
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Se Ikonografi i nordisk religion og Jesus
København
København er Danmarks hovedstad og med landets største byområde omfattende 18 kommuner eller dele heraf.
Se Ikonografi i nordisk religion og København
Kilde (vand)
Eger ved Fichtelgebirge i Bayern. Et kildevæld eller kort kilde er et sted, hvor vandet naturligt løber fra grundvandet og ud af jordoverfladen.
Se Ikonografi i nordisk religion og Kilde (vand)
Klerk
Klerk (optaget via angelsaksisk: cler(i)c fra middelalderlatin: clericus. Oprindeligt fra græsk klerikós) er et udtryk, som blev brugt om en person, der tilhørte den katolske kirkes præsteskab.
Se Ikonografi i nordisk religion og Klerk
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Ikonografi i nordisk religion og Kristendom
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11.
Se Ikonografi i nordisk religion og Kunst i vikingetiden
Lejre
Lejre er en stationsby på Midtsjælland med i Allerslev Sogn.
Se Ikonografi i nordisk religion og Lejre
Lidskjalv
Lidskjalv eller Hliðskjálf er Odins trone i den nordiske mytologi.
Se Ikonografi i nordisk religion og Lidskjalv
Mammenstil
Tidslinje, som viser den omtrentlige kronologiske udbredelse af vikingetidens stilarter. Mammenstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den sene vikingetid, som opstod i løbet af den første halvdel af 900-tallet og forsvandt i begyndelsen af 11. århundrede.
Se Ikonografi i nordisk religion og Mammenstil
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Ikonografi i nordisk religion og Middelalderen
Midgårdsormen
Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.
Se Ikonografi i nordisk religion og Midgårdsormen
Missionær
En missionær arbejder på at udbrede en religion ved at omvende folk uden for den pågældendes religiøse gruppering.
Se Ikonografi i nordisk religion og Missionær
Mjølner
Mjølner. Mjølner er Thors hammer i nordisk mytologi.
Se Ikonografi i nordisk religion og Mjølner
Museum Silkeborg
Museum Silkeborg består af afdelingerne Hovedgården i Silkeborg, Blicheregnen i Thorning og Papirmuseet i Silkeborg.
Se Ikonografi i nordisk religion og Museum Silkeborg
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Se Ikonografi i nordisk religion og Myte
Nationalmuseet
Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.
Se Ikonografi i nordisk religion og Nationalmuseet
Naturalisme (litteratur)
Forside til den naturalistiske roman ''Pot Bouille'' fra 1882, der anses som en af de betydeligste eksponenter for naturalismen Naturalisme er en stilperiode i litteraturen som fokuserer på mennesket som biologisk væsen.
Se Ikonografi i nordisk religion og Naturalisme (litteratur)
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Se Ikonografi i nordisk religion og Nidhug
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Se Ikonografi i nordisk religion og Norden
Nordisk før-kristen begravelse
Igor (Ingvar) den Gamle af fyrstendømmet Kijev i det nuværende Ukraine. Billedet er en rekonstruktion udført i 1883 af kunstneren Heinrich Semiradzki (1845-1902). Nordisk før-kristen begravelse dækker over flere forskellige former for begravelsestraditioner, der blev praktiseret i Norden før religionsskiftet, dvs.
Se Ikonografi i nordisk religion og Nordisk før-kristen begravelse
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Ikonografi i nordisk religion og Nordisk kosmologi
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Ikonografi i nordisk religion og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Ikonografi i nordisk religion og Nordisk religion
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Se Ikonografi i nordisk religion og Norge
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Se Ikonografi i nordisk religion og Norrønt
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Ikonografi i nordisk religion og Odin
Odin fra Lejre
Odin fra Lejre, ca. år 900 e.Kr.. (Foto: Ole Malling & Roskilde Museum) Odin fra Lejre er en lille støbt sølvfigur fra ca.
Se Ikonografi i nordisk religion og Odin fra Lejre
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Se Ikonografi i nordisk religion og Ofring
Ole Worm
Ole Worm (13. maj 1588 – 31. august 1654) var en dansk læge, oldtidsforsker og polyhistor.
Se Ikonografi i nordisk religion og Ole Worm
Osebergskibet
Osebergskibet Osebergskibet Osebergskibet er et norsk vikingeskib.
Se Ikonografi i nordisk religion og Osebergskibet
Preben Meulengracht Sørensen
Preben Meulengracht Sørensen (1. marts 1940 – 21. december 2001) var en dansk litteraturforsker, forfatter og lektor ved Aarhus Universitet.
Se Ikonografi i nordisk religion og Preben Meulengracht Sørensen
Professor
En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet; stillingen kaldes et professorat.
Se Ikonografi i nordisk religion og Professor
Ravn
De to ravne Jubilee og Munin ved Tower of London. Ravnen (Corvus corax) er en stor, sort kragefugl.
Se Ikonografi i nordisk religion og Ravn
Ravnebanner
Ravnebanneret, Ravneflaget eller bare Ravnen, (Oldnordisk: hrafnsmerki; Middelengelsk: hravenlandeye) var et flag båret af forskellige vikingehøvdinger og andre skandinaviske herskere i løbet af 9., 10.
Se Ikonografi i nordisk religion og Ravnebanner
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Ikonografi i nordisk religion og Religion
Religion i nordisk bronzealder
nordiske bronzealderkultur ca. 1.200 f.v.t. Religionen i den nordiske bronzealder (ca. 1.800 f.v.t. – 500 f.v.t.) kommer til udtryk gennem de talrige genstande, arkæologiske udgravninger har fremdraget fra bronzealderen.
Se Ikonografi i nordisk religion og Religion i nordisk bronzealder
Ringerikestil
ringerike- og urnesstil.Klæsøe, Iben Skibsted: http://cat.inist.fr/?aModele.
Se Ikonografi i nordisk religion og Ringerikestil
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Ikonografi i nordisk religion og Ritualer i nordisk religion
Romansk stil
kejserlige magt og en ny tid; symboliseret den store skala og arkitektoniske innovation. Grundlagt ca. 1030. Romansk stil er betegnelsen for en stil, der var udbredt i højmiddelalderens Europa fra omkring 1000 til ca.
Se Ikonografi i nordisk religion og Romansk stil
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Ikonografi i nordisk religion og Romerriget
Romersk jernalder
Romersk bronzeskulptur, fundet på Öland Romersk jernalder er en betegnelse som den svenske arkæolog Oscar Montelius gav til jernalderkulturen mellem 1 og 400 e.v.t. i Skandinavien, Nordtyskland og Nederlandene.
Se Ikonografi i nordisk religion og Romersk jernalder
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Se Ikonografi i nordisk religion og Runealfabet
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Se Ikonografi i nordisk religion og Sagn
Samisk religion
Samisk runebomme, udstillet i Arctikummuseet i Rovaniemi, Finland Samisk religion er den før-kristne religion, der indtil for nylig blev praktiseret blandt samer.
Se Ikonografi i nordisk religion og Samisk religion
Særimner
Særimner er i den nordiske mytologi en galt, der bor i Valhal.
Se Ikonografi i nordisk religion og Særimner
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Se Ikonografi i nordisk religion og Sejd
Shaman
Russisk Yukagir shaman. En shaman er en præst hos urfolk.
Se Ikonografi i nordisk religion og Shaman
Shamanisme
Kvindelig shaman, sandsynligvis fra khakas-folket i Rusland, fotograferet i 1908 af S. I. Borisov. Shamanisme er en verdensomspændende spirituel praksis, som har eksisteret over hele verden siden oldtiden.
Se Ikonografi i nordisk religion og Shamanisme
Sigurd Fafnersbane
Portal fra Hylestad stavkirke, Setesdal, Norge: Sigurd dræber Fafners broder, smeden Regin, som er Sigurds fosterfader. Portal fra Hylestad stavkirke, Setesdal, Norge: Sigurd dræber Fafner Sigurd Fafnersbane er en skikkelse i nordisk mytologi beskrevet i Ældre Edda og den islandske Vølsungesagaen.
Se Ikonografi i nordisk religion og Sigurd Fafnersbane
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Se Ikonografi i nordisk religion og Skandinavien
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Se Ikonografi i nordisk religion og Skjaldekunst
Slanger
Slanger er langstrakte, benløse, kødædende krybdyr i underordenen Serpentes, der kan adskilles fra andre benløse krybdyr ved mangel på øjenlåg og eksterne ører.
Se Ikonografi i nordisk religion og Slanger
Smed
Smeden fra Assenløse ved Roskilde der netop har svejset et muranker til Dåstrup Kirke P.S.Krøyer: "Smedje i Hornbæk", 1875 Smed på julemarkedet i Hannover. Richard Ansdell, 1858 En smed er en håndværker der i nuværende betydning arbejder i metal.
Se Ikonografi i nordisk religion og Smed
Sorte Muld
Samlet fund af brakteater og guldperler fra Sorte Muld Sorte Muld er en meget rig jernalderboplads 2 km SV for Svaneke på Bornholm.
Se Ikonografi i nordisk religion og Sorte Muld
Stavkirke
Urnes stavkirke er på UNESCOs verdensarvsliste. En stavkirke er en kirke fra middelalderen bygget af træ og med bærende træstolper, stave, i jorden eller på en træramme lagt på kampesten, syldstene.
Se Ikonografi i nordisk religion og Stavkirke
Stilart
Stilart er en klassificering af stiltræk, der siden det nittende århundrede er brugt i de forskellige teorier om kunstens udvikling.
Se Ikonografi i nordisk religion og Stilart
Stilistik
Stilistik betegner studiet af den litterære stil som form og udtryksmåde.
Se Ikonografi i nordisk religion og Stilistik
Svaner
Svaner er en gruppe af egentlige andefugle (slægterne Cygnus og Coscoroba) og udgør sammen med gæs underfamilien svaner og gæs.
Se Ikonografi i nordisk religion og Svaner
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Se Ikonografi i nordisk religion og Tacitus
Tamkvæg
Tamkvæg (latin: Bos taurus) er udviklet ud fra uroksen (Bos primigenius).
Se Ikonografi i nordisk religion og Tamkvæg
Tamsvin
Tamsvin eller svin er betegnelsen for den gruppe af svinefamilien, der opdrættes til slagtning.
Se Ikonografi i nordisk religion og Tamsvin
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se Ikonografi i nordisk religion og Thor
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Se Ikonografi i nordisk religion og Tidlig middelalder
Træl
trællen Kark dræbte Håkon jarl i 995, da de sammen gemte sig for jarlens forfølgere under svinestien hos jarlens frille Tora. Træl er en gammel nordisk betegnelse for slave.
Se Ikonografi i nordisk religion og Træl
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Se Ikonografi i nordisk religion og Tyr (gud)
Ulv
Ulven eller den grå ulv (Canis lupus) er et rovdyr, der lever i Europa, Asien og Nordamerika.
Se Ikonografi i nordisk religion og Ulv
Universitetet i Oslo
Det juridiske fakultet, fredet som kulturminde. thumb ''Domus Media'', Det juridiske fakultet. Universitetet i Oslo (forkortet UiO) (Universitas Osloensis), i Norges hovedstad Oslo, er med omkring 27.500 studenter, omkring 7.000 ansatte, 8 fakulteter, 2 museer og 10 forskningscentre det ældste, næststørste og mest ansete universitet i Norge.
Se Ikonografi i nordisk religion og Universitetet i Oslo
Uppsala
Uppsala er en by i Uppland i det østlige Sverige, beliggende 66 km nord for Stockholm.
Se Ikonografi i nordisk religion og Uppsala
Urnesstil
Urnesstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den sene vikingetid og højmiddelalderen, som opstod omkring midten af 11. århundrede og forsvandt mod slutningen af 12. århundrede.
Se Ikonografi i nordisk religion og Urnesstil
Valhal
Valhal (af oldnordisk Valhöll, "de faldnes hal"Orchard (1997:171–172).) er i nordisk mytologi Odins bolig i Asgård.
Se Ikonografi i nordisk religion og Valhal
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Se Ikonografi i nordisk religion og Valkyrie
Vendel
''Ottarshögen'' Ohtheres gravhøj i Vendel. Vendel er et sogn i det svenske område Uppland.
Se Ikonografi i nordisk religion og Vendel
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Se Ikonografi i nordisk religion og Vikingetid
Vildsvin
Vildsvinet (Sus scrofa) er et parrettået hovdyr som tilhører svinefamilien (Suidae).
Se Ikonografi i nordisk religion og Vildsvin
Votivgave
Dzi perler lavedet af ætset agat. Kinesisk Votivgave "Himmelens perler" Votivgave er en gave til Gud eller til det guddommelige.
Se Ikonografi i nordisk religion og Votivgave
Yggdrasil
Snorris verdensbillede fra den Yngre Edda. Yggdrasil (1895) af Lorenz Frølich. I nordisk mytologi er verdenstræet Yggdrasil (også kendt som livets træ, skæbnetræet og verdenstræet) et vældigt asketræ eller måske snarere den evigtgrønne Yr / Almindelig taks.
Se Ikonografi i nordisk religion og Yggdrasil
900
---- Se også 900 (tal) ----.
Se Ikonografi i nordisk religion og 900