Indholdsfortegnelse
66 relationer: Aleksandr Litvinenko, Alfastråling, Atom, Atomkerne, Baggrundsstrålingen, Betastråling, Beton, Blod, Bly, Cæsium, Comptonspredning, Danmark, Elektrisk ladning, Elektrisk modstand (elektronisk komponent), Elektrisk spænding, Elektrisk strøm, Elektronvolt, Energi, Fart, Fotografi, Foton, Gammastråling, Gray, Grundstof, Halveringstid, Halveringstykkelse, Henri Becquerel, Intensitet (fysik), Ionisering, Jod, Jord, Kernekraft, Kosmisk baggrundsstråling, Kosmisk stråling, Kræft, Leukæmi, Lever, Lunge, Mad, Magnetisme, Milt, Mineral, Molekyle, Mutation, Neutron, Neutronstråling, Pardannelse, Partikelaccelerator, Plutonium, Proton, ... Expand indeks (16 mere) »
- Kræftfremkaldende stoffer
- Radioaktivitet
Aleksandr Litvinenko
Aleksandr Valterovitj Litvinenko (Алекса́ндр Ва́льтерович Литвине́нко,; født 4. december 1962 i Voronezj, død 23. november 2006 i London) var en russisk hemmelig agent, oprindelig i KGB, efter Sovjetunionens opløsning i FSB.
Se Ioniserende stråling og Aleksandr Litvinenko
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Se Ioniserende stråling og Alfastråling
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Se Ioniserende stråling og Atom
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Ioniserende stråling og Atomkerne
Baggrundsstrålingen
Baggrundsstrålingen er en samlende betegnelse for den mængde stråling der er tilstede et givent sted.
Se Ioniserende stråling og Baggrundsstrålingen
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Se Ioniserende stråling og Betastråling
Beton
Et nærbillede af hærdet, afslebet beton, viser tydeligt blandingens struktur Blokke af gasbeton til opbygning af væg. Beton er et byggemateriale, der består af cement (typisk Portlandcement), sand, sten og vand.
Se Ioniserende stråling og Beton
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Se Ioniserende stråling og Blod
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Se Ioniserende stråling og Bly
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Se Ioniserende stråling og Cæsium
Comptonspredning
Grafisk illustration af Comptonspredning Comptonspredning er en proces hvor γ-fotonen rammer en fri eller løstbundet elektron.
Se Ioniserende stråling og Comptonspredning
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Ioniserende stråling og Danmark
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Ioniserende stråling og Elektrisk ladning
Elektrisk modstand (elektronisk komponent)
Billede af almindelige 0,25...0,5 W kulfilmmodstande. Ældre kulmassemodstande ca. 1950...1970. Den fysiske elektroniske komponent en elektrisk modstand, resistor er designet til at have en resistans (fysisk størrelse i ohm), som er uafhængig af den elektriske strøm igennem modstanden og dens temperatur.
Se Ioniserende stråling og Elektrisk modstand (elektronisk komponent)
Elektrisk spænding
Elektrisk spænding er et udtryk for den energi, som afgives eller optages pr.
Se Ioniserende stråling og Elektrisk spænding
Elektrisk strøm
Elektrisk strøm er pr.
Se Ioniserende stråling og Elektrisk strøm
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Se Ioniserende stråling og Elektronvolt
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Se Ioniserende stråling og Energi
Fart
Fart er et udtryk for, hvor lang distance et objekt i bevægelse tilbagelægger pr.
Se Ioniserende stråling og Fart
Fotografi
Fotografi (græsk: ΦΩΣ, lys og ΓΡΑΦΙΣ, skrivning/tegning, "lystegning") er teknikken at fremstille billeder, oftest ved hjælp af et kamera.
Se Ioniserende stråling og Fotografi
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Se Ioniserende stråling og Foton
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Ioniserende stråling og Gammastråling
Gray
Gray (symbol Gy) er SI-enheden for absorberet stråledosis.
Se Ioniserende stråling og Gray
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Ioniserende stråling og Grundstof
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Se Ioniserende stråling og Halveringstid
Halveringstykkelse
Halveringstykkelse er et mål for, hvor tykt et lag af et materiale, der skal til for at halvere intensiteten af en stråling.
Se Ioniserende stråling og Halveringstykkelse
Henri Becquerel
Antoine Henri Becquerel (født 15. december 1852 i Paris, død 25. august 1908 i Le Croisic) var en fransk fysiker, der i 1903 delte Nobelprisen i fysik med Pierre og Marie Curie for sit studie om radioaktivitet.
Se Ioniserende stråling og Henri Becquerel
Intensitet (fysik)
Indenfor fysik betegner intensitet energi per tid per areal: I.
Se Ioniserende stråling og Intensitet (fysik)
Ionisering
Ionisering (eller ionisation) er processen at konvertere et (eller flere) atom eller molekyle til en ion ved at tilføje eller fjerne ladede partikler såsom elektroner.
Se Ioniserende stråling og Ionisering
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Se Ioniserende stråling og Jod
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Se Ioniserende stråling og Jord
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Se Ioniserende stråling og Kernekraft
Kosmisk baggrundsstråling
teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.
Se Ioniserende stråling og Kosmisk baggrundsstråling
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Se Ioniserende stråling og Kosmisk stråling
Kræft
Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.
Se Ioniserende stråling og Kræft
Leukæmi
Blodkræft (Leukæmi) er en fællesbetegnelse for sygdomme, hvor der er sket en ændring i knoglemarvens produktion af blodceller.
Se Ioniserende stråling og Leukæmi
Lever
Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.
Se Ioniserende stråling og Lever
Lunge
CT scanning af lungerne hos et menneske. Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet.
Se Ioniserende stråling og Lunge
Mad
Spiselige frugter og grøntsager. Mad er en essentiel energikilde for mennesker, som foder er for dyr.
Se Ioniserende stråling og Mad
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Se Ioniserende stråling og Magnetisme
Milt
Tværsnit af milten og dens placering i kroppen. Milten er et aflangt organ i venstre side af bughulen.
Se Ioniserende stråling og Milt
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Se Ioniserende stråling og Mineral
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Se Ioniserende stråling og Molekyle
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
Se Ioniserende stråling og Mutation
Neutron
Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.
Se Ioniserende stråling og Neutron
Neutronstråling
Neutronstråling er en energirig udsendelse af neutroner.
Se Ioniserende stråling og Neutronstråling
Pardannelse
Diagram som viser elektron-positron pardannelse processen. Pardannelse er en kvantemekanisk proces hvorunder energi, i form af en foton med tilstrækkelig lav bølgelængde, omdannes til masse, i form af en elektron og en positron.
Se Ioniserende stråling og Pardannelse
Partikelaccelerator
Del af verdens største partikelaccelerator Large Hadron Collider drevet af CERN En partikelaccelerator er et apparat til at accelerere ladede partikler op til en høj hastighed.
Se Ioniserende stråling og Partikelaccelerator
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Se Ioniserende stråling og Plutonium
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Se Ioniserende stråling og Proton
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Ioniserende stråling og Radioaktivitet
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Se Ioniserende stråling og Radium
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Se Ioniserende stråling og Radon
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Se Ioniserende stråling og Røntgenstråling
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Se Ioniserende stråling og SI-systemet
Sievert
spleen....").Nogle radioaktive stoffer indeholdes i støvpartikler og det er grunden til, at man anbefaler folk at holde en stykke fugtigt stof for luftvejene, da partiklernes radioaktive stoffer ellers kan få adgang til blodet via lungerne – og dermed kroppen.Partiklernes radioaktive stoffer er også grunden til at udsatte kernekraftarbejdere skal tage en lufttæt dragt på og nogle gange med ren lufttilførsel så partiklerne ikke kan komme ind via evt.
Se Ioniserende stråling og Sievert
Solarium
Et indendørs solarium udformet som en klassisk Cadillac-model. Et solarium er et apparat som udsender UV-lys (ultraviolet stråling), der er modelleret efter solens stråler.
Se Ioniserende stråling og Solarium
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Ioniserende stråling og Solen
Strålebehandling
Strålebehandling er en medicinsk anvendelse af ioniserende stråling til behandling af bl.a. kræft.
Se Ioniserende stråling og Strålebehandling
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Se Ioniserende stråling og Strontium
Tågekammer
Video af et tågekammer i funktion Et tågekammer er et instrument inden for fysikken, der synliggør atomare partiklers bevægelser.
Se Ioniserende stråling og Tågekammer
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Se Ioniserende stråling og Thorium
Tilfældighed
Tilfældigheder er begivenheder uden en egentlig årsag.
Se Ioniserende stråling og Tilfældighed
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Se Ioniserende stråling og Uran
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Ioniserende stråling og Vand
1896
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1896 (tal).
Se Ioniserende stråling og 1896
Se også
Kræftfremkaldende stoffer
- Agent Orange
- Americium
- Aromatiske kulbrinter
- Asbest
- Benzen
- Carcinogen
- HPV
- Ioniserende stråling
- Plutonium
- Radon
- Thorium
Radioaktivitet
- Alfahenfald
- Alfapartikel
- Baggrundsstrålingen
- Betahenfald
- Curie
- Elektronindfangning
- Fission
- Gammastråling
- Gray
- Halveringstid
- Henfaldskæde
- Henri Becquerel
- Intern konversion
- Inverst beta henfald
- Ioniserende stråling
- Kernereaktion
- Kernetransmutation
- Kritisk masse
- Kulstof 14-datering
- Kunstig radionuklid
- Mutagen
- Neutronemission
- Radioaktivitet
- Radioaktivt affald
- Radioaktivt sporstof
- Radiokemi
- Radionuklid
- Sievert
- Strålebehandling
- Tågekammer
Også kendt som Radioaktive stråling.