Indholdsfortegnelse
283 relationer: Albrecht Dürer, Alcalá de Henares, Aldus Manutius, Alexander den Store, Andrea Palladio, Anjou, Antikken, Antikkens Rom, Antiklerikalisme, Antropologi, Arabisk (sprog), Aragoniens krone, Aragonsk (sprog), Aristokrati, Aristoteles, Arkitektur, Augustin, Autenticitet, Averroës, Økumenisk koncil, Bakkehusmuseet, Bayern, Bøhmen, Bibelen, Bibelhumanisme, Bibliothèque nationale de France, Billedkunst, Bogtabet i senantikken, Bogtryk, Bologna, Buda, Burgund, Carl S. Petersen, Cassiodor, Catalonien, Centraleuropa, Christian Gottlob Heyne, Collège de France, Condottiere, Corpus iuris civilis, Cosimo de' Medici, Dansk (sprog), Dante Alighieri, David (Michelangelo), De frie kunster, Den Iberiske Halvø, Den romerske kurie, Den Store Danske Encyklopædi, Dessau, Det Byzantinske Rige, ... Expand indeks (233 mere) »
Albrecht Dürer
Albrecht Dürer (født 21. maj 1471 i Nürnberg, død 6. april 1528 i Nürnberg)Müller, Peter O. (1993) Substantiv-Derivation in Den Schriften Albrecht Dürers, Walter de Gruyter.
Se Renæssancehumanisme og Albrecht Dürer
Alcalá de Henares
Alcalá de Henares er en by i regionen Madrid i det centrale Spanien, med et indbyggertal på.
Se Renæssancehumanisme og Alcalá de Henares
Aldus Manutius
Aldus Manutius (født ca. 1449, død 6. februar 1515) var en italiensk bogtrykker, lærd, forlægger og skriftstøber.
Se Renæssancehumanisme og Aldus Manutius
Alexander den Store
Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af Makedonien.
Se Renæssancehumanisme og Alexander den Store
Andrea Palladio
Andrea Palladio (30. november 1508 – 19. august 1580) var en italiensk arkitekt.
Se Renæssancehumanisme og Andrea Palladio
Anjou
Grevskabet Anjou omkring 1050 Anjou har været et grevskab (omkring 880), hertugdømme (1360) og en fransk provins der ligger omkring byen Angers i Loiredalen i det vestlige Frankrig.
Se Renæssancehumanisme og Anjou
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Se Renæssancehumanisme og Antikken
Antikkens Rom
Forum Romanum, det antikke Roms centrum, som det ser ud i dag. Rom (latin: Roma) var en af de største og vigtigste byer i Antikken.
Se Renæssancehumanisme og Antikkens Rom
Antiklerikalisme
Figur fra tiden omkring Reformationen i Danmark, der viser en munk i rævekostyme Antiklerikalisme er modstand mod religiøs magt og indflydelse i institutionelle former i alle sider af det offentlige og politiske liv, og i religionens indblanding i borgernes hverdagsliv.
Se Renæssancehumanisme og Antiklerikalisme
Antropologi
Antropologi er det videnskabelige studie af mennesker, deres kulturer, samfund og adfærd.
Se Renæssancehumanisme og Antropologi
Arabisk (sprog)
Udbredelsen af arabisk som talt sprog. Udbredelsen af det arabiske alfabet. Udtrykkene arabisk og klassisk arabisk bruges almindeligvis om det rene arabiske sprog, اللغة العربية؛الفصحى (al-lughat ul-`arabiyyah: det arabiske sprog; al-fushah: klassisk arabisk), som er det sprog, Koranen er affattet på.
Se Renæssancehumanisme og Arabisk (sprog)
Aragoniens krone
Aragoniens krone (Corona d'Aragón, Corona d'Aragó, Corona de Aragón) var et konfødereret, sammensat monarki, hvor en konge herskede med en personal og dynastisk union over kongeriget Aragonien og grevskabet Barcelona.
Se Renæssancehumanisme og Aragoniens krone
Aragonsk (sprog)
Aragonsk er et indoeuropæisk romansk sprog, mere specifikt er det et iberoromansk sprog.
Se Renæssancehumanisme og Aragonsk (sprog)
Aristokrati
Et aristokrati er en styreform, hvor det er overklassen, der har magten.
Se Renæssancehumanisme og Aristokrati
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Renæssancehumanisme og Aristoteles
Arkitektur
Bygningen Metropolis ved Sluseholmen i København (opført 2006-07), tegnet af tegnestuen Future Systems i samarbejde med Kasper Danielsen Arkitekter. Arkitektur (fra latin architectura, oprindelig fra græsk αρχιτεκτων, "bygmester", fra αρχι- "chef, leder" og τεκτων, "bygger, tømrer") er kunsten og videnskaben at varetage formgivning af bygninger, rum eller fysiske strukturer.
Se Renæssancehumanisme og Arkitektur
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Se Renæssancehumanisme og Augustin
Autenticitet
Autenticitet (ægthed) dækker over fastlæggelse af originalitet og bekræftelse af samme, det vil sige at en påstand om identitet, ægthed af kunst eller sikkerheden af et computerprogram er sand og troværdig.
Se Renæssancehumanisme og Autenticitet
Averroës
Averroës (ابوالوليد محمد بن احمد بن محمد بن رشد, Averroes, Averrhoës eller Ibn Rushd, født 1126 i Córdoba, død 11. december 1198 i Marrakech) var en spansk-marokkansk filosof, læge og mystiker.
Se Renæssancehumanisme og Averroës
Økumenisk koncil
Håndskriftsillustration af første koncil i Konstantinopel 381. Økumenisk koncil (af latin concilium) og økumenisk synode (af græsk synodos – "samme vej") bruges om en kirkelig forsamling af biskopper.
Se Renæssancehumanisme og Økumenisk koncil
Bakkehusmuseet
Bakkehuset blev opført i 1670’erne og anses for at være Frederiksbergs ældste bygning.
Se Renæssancehumanisme og Bakkehusmuseet
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Se Renæssancehumanisme og Bayern
Bøhmen
Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.
Se Renæssancehumanisme og Bøhmen
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Se Renæssancehumanisme og Bibelen
Bibelhumanisme
græsk. Martin Luther benyttede en senere udgave til sin bibel på tysk 1522Af Hans Holbein den Yngre, 1523 Bogtrykning i 1400-tallet.Den nye teknik, der introduceredes i Europa fra midten af 1400-tallet, gav efterhånden folk også uden for de kirkelige kredse mulighed for selvstændigt at studere Bibelen.
Se Renæssancehumanisme og Bibelhumanisme
Bibliothèque nationale de France
Fra en af bibliotekets læsesale i Richelieubygningen Bibliothèque nationale de France i Paris er et af verden største biblioteker og Frankrigs nationalbibliotek.
Se Renæssancehumanisme og Bibliothèque nationale de France
Billedkunst
Maleriet ''Heksas hoved'' af August Natterer (1868 – 1933). Billedkunst rummer en bred forståelse såvel kunstens -, folkekunstens - og den visuelle massekommunikations billeder, hvor begrebet omfatter.
Se Renæssancehumanisme og Billedkunst
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Renæssancehumanisme og Bogtabet i senantikken
Bogtryk
Avispresse Bogtrykkunsten er fremstilling af tekst og billeder med trykfarve på papir ved hjælp af en bogtrykpresse (håndpresse) eller en trykpresse.
Se Renæssancehumanisme og Bogtryk
Bologna
Bologna er hovedstad i Emilia-Romagna-regionen i det centrale Italien.
Se Renæssancehumanisme og Bologna
Buda
Budas byvåben Udsigten fra Gellért-bjerget med Buda til venstre for Donau og Pest til højre for. Citadellet. Buda er den vestlige del af Ungarns hovedstad Budapest, beliggende på den vestlige bred af Donau.
Se Renæssancehumanisme og Buda
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Se Renæssancehumanisme og Burgund
Carl S. Petersen
Carl Sophus Petersen (født 29. april 1873 i Købelev ved Nakskov, død 7. oktober 1958 i København) var en dansk bibliotekar og litteraturhistoriker.
Se Renæssancehumanisme og Carl S. Petersen
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Se Renæssancehumanisme og Cassiodor
Catalonien
Catalonien (Catalunya, Catalonha, Cataluña) er et område i det nordøstlige Spanien, der i dag udgør et autonomt område.
Se Renæssancehumanisme og Catalonien
Centraleuropa
Centraleuropa opgjort i nutidige stater. Centraleuropa eller Mellemeuropa omfatter et ikke veldefineret område i Europa, og kan opgøres på flere måder.
Se Renæssancehumanisme og Centraleuropa
Christian Gottlob Heyne
Christian Gottlob Heyne (født 25. september 1729, død 14. juli 1812) var en tysk professor og bibliotekar, der primært beskæftigede sig med oldtidskundskaben, klassisk filologi, sprogforskning og arkæologi.
Se Renæssancehumanisme og Christian Gottlob Heyne
Collège de France
Collège de France er en fransk eliteinstitution indenfor matematisk, naturvidenskabelig, samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning.
Se Renæssancehumanisme og Collège de France
Condottiere
Leonardo da Vincis ''Il Condottiero'' (1480). Condottiere (eller capitano, kaptajn) – en italiensk hærfører i middelalderen og renæssancen, der – ofte med sine egne indlejede landsknægte – solgte sin krigstjeneste til den højestbydende fyrste.
Se Renæssancehumanisme og Condottiere
Corpus iuris civilis
Corpus iuris civilis (latin ("samling af civilretslige love") var et vigtigt juridisk værk, som skyldtes den østromerske kejser Justinian 1. og fremkom mellem 529 og 534 under ledelse af Tribonianus, som var Justinians hofmand og professor ved universitetet i Konstantinopel. Kategori:Østromerske Kejserdømme Kategori:Retshistorie.
Se Renæssancehumanisme og Corpus iuris civilis
Cosimo de' Medici
Cosimo de' Medici (27. september 1389 – 1. august 1464) var en italiensk bankmand, politiker og mæcen i bystaten Firenze.
Se Renæssancehumanisme og Cosimo de' Medici
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Renæssancehumanisme og Dansk (sprog)
Dante Alighieri
Dante; fresco overført til træ på Galleria degli Uffizi, Firenze. '' Andrea del Castagno, cirka 1450. Dante Alighieri, kendt under sit forfatternavn Dante (født 29. maj 1265 i Firenze, død 14. september 1321 i Ravenna) var en italiensk forfatter og politiker, i den europæiske litteratur sat på linje med Homer, Shakespeare, Goethe og Dostojevskij.
Se Renæssancehumanisme og Dante Alighieri
David (Michelangelo)
Michelangelos ''David'' David er Michelangelos marmorstatue af hyrden David (1501 – 1504).
Se Renæssancehumanisme og David (Michelangelo)
De frie kunster
Hortus Deliciarum de sprog) De frie kunster (lat. artes liberales) betød hos romerne de kundskaber og færdigheder, der var en fri mand værdige, i modsætning til de ufri, lavere beskæftigelser, der udførtes af slaver.
Se Renæssancehumanisme og De frie kunster
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Se Renæssancehumanisme og Den Iberiske Halvø
Den romerske kurie
Vatikanets regeringspalads Den romerske kurie er Den katolske kirkes centrale forvaltning, med sæde dels i Vatikanstaten og dels i Rom.
Se Renæssancehumanisme og Den romerske kurie
Den Store Danske Encyklopædi
''Den Store Danske Encyklopædi'' Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon (også kaldet Nationalencyklopædien) er det seneste store leksikon i 20 bind (derudover 2 supplementsbind og 2 indeksbind), 24 bind i alt, på dansk, tidligere udgivet af Gyldendals datterselskab Danmarks Nationalleksikon, nu af moderselskabet Gyldendal.
Se Renæssancehumanisme og Den Store Danske Encyklopædi
Dessau
Dessau er den tredjestørste by i den tyske delstat Sachsen-Anhalt og har omkring 80.000 indbyggere.
Se Renæssancehumanisme og Dessau
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Renæssancehumanisme og Det Byzantinske Rige
Det Danske Frimurerlaug
Det Danske Frimurerlaug af Gamle, Frie og Antagne Murere (fork.: DDFL), også kendt som Det Danske Frimurerlaug og Frimurerlauget, blev stiftet 1. april 1893 i Roskilde.
Se Renæssancehumanisme og Det Danske Frimurerlaug
Det Nye Testamente
Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.
Se Renæssancehumanisme og Det Nye Testamente
Det Osmanniske Rige
Det Osmanniske Rige eller Osmannerriget var et stort tyrkisk rige grundlagt af Osman 1. i 1299.
Se Renæssancehumanisme og Det Osmanniske Rige
Didaktik
Didaktik er læren om undervisningens mål og indhold.
Se Renæssancehumanisme og Didaktik
Digt
Æresdigt til kong Christian 6. ved hans ankomst til Trondhjem (1733) Digte er ordkunst.
Se Renæssancehumanisme og Digt
Diplomati
Diplomati, (fransk diplomatie fra latin diploma, skrivelse, brev) betød oprindeligt videnskaben om statsdokumenter, men er i denne betydning afløst af ordet diplomatik.
Se Renæssancehumanisme og Diplomati
Diskurs
Diskurs er et udtryk som benyttes inden for.
Se Renæssancehumanisme og Diskurs
Ditlev Tamm
Ditlev Tamm (født 7. marts 1946 i København) er en dansk forfatter, cand.mag., dr.jur.
Se Renæssancehumanisme og Ditlev Tamm
Dyd
En dyd er et religiøst eller moralfilosofisk begreb, der betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling.
Egyptisk religion
Tut-ank-amons dødemaske) repræsentant for solguden Ra. Egyptisk religion omfatter en komplekst system af polyteistiskes overbevisninger som de blev praktiseret i det antikke Egypten.
Se Renæssancehumanisme og Egyptisk religion
Emil Gigas
Emil Leopold Gigas (født 23. august 1849 i København, død 8. september 1931) var en dansk litteraturhistoriker.
Se Renæssancehumanisme og Emil Gigas
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Se Renæssancehumanisme og Empiri
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Se Renæssancehumanisme og Enevælde
Epikur
Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.
Se Renæssancehumanisme og Epikur
Epoke
En epoke er en længere tidsperiode præget af betydningsfulde begivenheder.
Se Renæssancehumanisme og Epoke
Erasmus af Rotterdam
Erasmus af Rotterdam, Desiderius Erasmus Roterodamus, eller bare Erasmus (født Gerrit Gerritszoon 28. oktober 1466 i Rotterdam i Holland, død 12. juli 1536 i Basel) var en nederlandsk augustinerkannik, teolog, filolog og filosof.
Se Renæssancehumanisme og Erasmus af Rotterdam
Ernst Cassirer
Ernst Cassirer (født 28. juli 1874, død 13. april 1945) var en tysk filosof af jødisk oprindelse.
Se Renæssancehumanisme og Ernst Cassirer
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Se Renæssancehumanisme og Etik
Etnologi
Etnologi, (fra græsk ethnos, folk, og logia, lære) er læren eller videnskaben om forskellige kulturelle manifestationers oprindelse og udbredelse i tid og rum.
Se Renæssancehumanisme og Etnologi
Ferrara
Ferrara er en italiensk by i regionen Emilia-Romagna.
Se Renæssancehumanisme og Ferrara
Filologi
Filologi er sprogvidenskab med særlig vægt på forståelse af den med et bestemt sprog forbundne historie, litteratur og kultur til forskel fra lingvistik, der fokuserer på de generelle aspekter af sprog og deres strukturer.
Se Renæssancehumanisme og Filologi
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Se Renæssancehumanisme og Filosofi
Filosofikum
Filosofikum (Examen philosophicum) var navnet på den eksamen, som alle danske universitetsstuderende frem til 1971 skulle bestå, før de starte på egentlige studier.
Se Renæssancehumanisme og Filosofikum
Firenze
Firenze (også kendt som Florens; Firenze; ~ den blomstrende) er hovedstaden i Toscana ved Arnofloden i Italien med (2016) indbyggere.
Se Renæssancehumanisme og Firenze
Floruit
Floruit (ofte forkortet fl. eller flor.) er et latinsk ord som angiver et tidspunkt, hvor en person, (skole, bevægelse eller art) levede eller blomstrede.
Se Renæssancehumanisme og Floruit
Francesco Filelfo
Francesco Filelfo (født 25 juli 1398 i Tolentino ved Macerata, død 31. juli 1481 i Firenze) var en italiensk humanist.
Se Renæssancehumanisme og Francesco Filelfo
Francesco Guicciardini
Francesco Guicciardini (født 6. marts 1483 i Firenze, død 22. maj 1540 i Arcetri) var en italiensk statsmand og historieskriver.
Se Renæssancehumanisme og Francesco Guicciardini
Francesco Petrarca
Francesco Petrarca (født 20. juli 1304 i Arezzo, død 19. juli 1374 i Arquà Petrarca ved Padova) var en italiensk lærd, digter og tidlig humanist.
Se Renæssancehumanisme og Francesco Petrarca
Franciskanerordenen
Giotto: Pave Innocens 3.s drøm - Se også:Frans af Assisis liv i Giottos billeder. Franciskanerordenen (Ordo Fratrum Minorum (O.F.M.), "Mindrebrødrenes Orden", i Danmark kaldet Gråbrødre) blev grundlagt af den den hellige Frans af Assisi i 1209.
Se Renæssancehumanisme og Franciskanerordenen
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Renæssancehumanisme og Frankrig
Frans 1. af Frankrig
Frans 1.
Se Renæssancehumanisme og Frans 1. af Frankrig
Frederik 3. (Tysk-romerske rige)
Friedrich III (født 21. september 1415 i Innsbruck, død 19. august 1493 i Linz) af huset Habsburg var kejser af det Tysk-romerske Rige.
Se Renæssancehumanisme og Frederik 3. (Tysk-romerske rige)
Fresko
Fresko af Michel Corneille den ældre (1601-1664) i kirken Saint-Nicolas-des-Champs i Paris. Freskomaling (fra italiensk:buon fresco eller a fresco) består i, at pigment blandet med vand lægges på et tyndt lag af våd, frisk kalkpuds, som hedder intonaco på italiensk.
Se Renæssancehumanisme og Fresko
Fri vilje
Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.
Se Renæssancehumanisme og Fri vilje
Friedrich August Wolf
Friedrich August Wolf (født 15. februar 1759 i Haynrode i Thüringen, død 8. august 1824 i Marseille) var en tysk filolog.
Se Renæssancehumanisme og Friedrich August Wolf
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Se Renæssancehumanisme og Gejstlighed
Gentleman
Gentleman er en betegnelse for en mand med dannelse og taktfuld fremtræden.
Se Renæssancehumanisme og Gentleman
Georg Voigt
Georg Ludwig Voigt (født 18. april 1827 i Königsberg, død 18. august 1891 i Leipzig) var en tysk historiker, søn af Johannes Voigt.
Se Renæssancehumanisme og Georg Voigt
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Se Renæssancehumanisme og Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georgios Gemistos Plethon
Et af Plethons manuskripter på græsk fra begyndelsen af 1400-tallet Georgios Gemistos Plethon (gr.: Γεώργιος Πλήθων Γεμιστός, født ca. 1355 i Det byzantinske rige, død 26.
Se Renæssancehumanisme og Georgios Gemistos Plethon
Giotto di Bondone
Giotto di Bondone eller bare Giotto (født ca. 1267, død 8. januar 1337) var en italiensk maler og arkitekt.
Se Renæssancehumanisme og Giotto di Bondone
Giovanni Boccaccio
Giovanni Boccaccio (født 16. juni 1313, død 21. december 1375) var en italiensk forfatter og digter, Petrarcas ven, en vigtig renæssancehumanist og ophav til en række betydelige værker som De mulieribus claris, Decameron og digte på modersmålet italiensk.
Se Renæssancehumanisme og Giovanni Boccaccio
Giovanni Pico della Mirandola
Giovanni Pico della Mirandola (født 24. februar 1463 i Mirandola, død 17. november 1494 i Firenze) var en italiensk humanist og filosof, elev af Ficino.
Se Renæssancehumanisme og Giovanni Pico della Mirandola
Girolamo Savonarola
Girolamo Savonarola (født 21. september 1452 i Ferrara, død 23. maj 1498 i Firenze) var dominikanermunk og prædikant.
Se Renæssancehumanisme og Girolamo Savonarola
Grafik (teknik)
En grafiker på arbejde Grafik er en fællesbetegnelse for alle reproduktionsmåder af skrift og tegning.
Se Renæssancehumanisme og Grafik (teknik)
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Renæssancehumanisme og Græsk (sprog)
Græsk litteratur
Den græske litteratur er en af verdens ældste.
Se Renæssancehumanisme og Græsk litteratur
Hans Holbein den yngre
Portræt af Erasmus af Rotterdam, 1523. Oile og tempera på træ, National Gallery, lån fra Longford Castle. Portræt af Thomas More, 1527. Oile og tempera på eg, Frick Collection, New York City. Hans Holbein den yngre (1497 i Augsburg – 1543 i London) var en tysk maler.
Se Renæssancehumanisme og Hans Holbein den yngre
Hebraisk (sprog)
Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.
Se Renæssancehumanisme og Hebraisk (sprog)
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se Renæssancehumanisme og Hedenskab
Hertugdømmet Milano
Hertugdømmet Milano (Ducato di Milano) var en stat i det nordlige Italien, som eksisterede i 400 år fra 1395 til 1796.
Se Renæssancehumanisme og Hertugdømmet Milano
Historieteori
Historieteori er de teoretiske og principielle principper og refleksioner, der har med historiefaget at gøre og kan siges at udgøre en stor del af fagets videnskabsteori.
Se Renæssancehumanisme og Historieteori
Historiografi
Historiografi er udforskningen og fremstillingen af historiefagets egen historie.
Se Renæssancehumanisme og Historiografi
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Se Renæssancehumanisme og Holland
Homer
Ny Carlsberg Glyptotek: Homer. Homer (Græsk: Homēros /) er helt fra antikken tilskrevet de to store episke digte Iliaden og Odysseen.
Se Renæssancehumanisme og Homer
Humaniora
Humaniora eller humanvidenskab er studiet af menneskets kulturprodukter og sprog, studiet af mennesket som handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur.
Se Renæssancehumanisme og Humaniora
Humanisme
Humanismens internationale symbol Humanisme kan mindst have fem betydninger.
Se Renæssancehumanisme og Humanisme
Hundredårskrigen
Hundredårskrigen var en række konflikter mellem 1337 og 1453 mellem huset Plantagenet, herskere over Kongeriget England og huset Valois, herskere over Kongeriget Frankrig om arveretten til den franske trone.
Se Renæssancehumanisme og Hundredårskrigen
Huset Medici
Huset Medici var i middelalderen og renæssancen en magtfuld og indflydelsesrig familie, som herskede i det nordlige Italien hovedsageligt i den italienske region Toscana.
Se Renæssancehumanisme og Huset Medici
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se Renæssancehumanisme og Immanuel Kant
Individualisme
Individualisme er en etisk, politisk og social filosofi som omhandler individuel frihed.
Se Renæssancehumanisme og Individualisme
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Se Renæssancehumanisme og Islam
Istanbul
Konstantinopels mure Konstantinopel i Middelalderen Hagia Sofia Istanbul (tyrkisk: İstanbul) er Tyrkiets største og tættest befolkede by.
Se Renæssancehumanisme og Istanbul
Italiensk (sprog)
Italiensk tilhører de romanske sprog, som alle er udviklet fra latin.
Se Renæssancehumanisme og Italiensk (sprog)
Italiensk renæssance
Den italienske renæssance betegner den tidligste fase af Renæssancen, som var overgangsperioden mellem Middelalderen og Tidlig moderne tid (slutningen af 14. århundrede til omkring 1600).
Se Renæssancehumanisme og Italiensk renæssance
Jacob Burckhardt
Jacob Burckhardt (født 25. maj 1818, død 8. august 1897) var en schweizisk kunst- og kulturhistoriker.
Se Renæssancehumanisme og Jacob Burckhardt
Jesuiterordenen
right Jesuiterordenen (latin: Societas Jesu, "Jesu Selskab") er en katolsk orden grundlagt i 1534 af Ignatius af Loyola og stadfæstet af paven i 1540.
Se Renæssancehumanisme og Jesuiterordenen
Johann Joachim Winckelmann
Johann Joachim Winckelmann (født 9. december 1717, død 8. juni 1768) var en tysk kunsthistoriker og arkæolog.
Se Renæssancehumanisme og Johann Joachim Winckelmann
Johann Matthias Gesner
Johann Matthias Gesner (født 9. april 1691 i Roth ved Nürnberg, død 3. august 1761 i Göttingen) var en tysk klassisk filolog og pædagog.
Se Renæssancehumanisme og Johann Matthias Gesner
Johann Reuchlin
Johann Reuchlin (også Johannes Reuchlin) (født 22. februar 1455 i Pforzheim, død 30. juni 1522 ved badestedet Liebenzell) var en tysk humanist.
Se Renæssancehumanisme og Johann Reuchlin
Journal of the History of Ideas
Tidsskiftet Journal of the History of Ideas er et peer-reviewed forskningstidsskrift, der udgiver forskning indenfor idéhistorie.
Se Renæssancehumanisme og Journal of the History of Ideas
Kancelli
Kancelli (latin cancelli gitter, skranke, regeringskontor) (Fremmedordbogen) er en generel betegnelse for middelalderligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter.
Se Renæssancehumanisme og Kancelli
Kardinal (katolske kirke)
Kardinalernes officielle klædedragt Kardinal (af latin cardinalis: fornemst, vigtigst) er i den romersk-katolske kirke den fornemste gejstlige titel.
Se Renæssancehumanisme og Kardinal (katolske kirke)
Karl 4. (Tysk-romerske rige)
Karl 4. af Luxemburg (14. maj 1316 – 29. november 1378) var Konge af Böhmen fra 1347.
Se Renæssancehumanisme og Karl 4. (Tysk-romerske rige)
Karl 8. af Frankrig
Karl 8. (Charles VIII; 30. juni 1470 – 7. april 1498) var konge af Frankrig fra 1483 til 1498.
Se Renæssancehumanisme og Karl 8. af Frankrig
Karsten Fledelius
Karsten Fledelius (født 23. februar 1940 i København) er en dansk forfatter og universitetslektor.
Se Renæssancehumanisme og Karsten Fledelius
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Se Renæssancehumanisme og Katolicisme
Kirkefader
Sankt Antonius. En kirkefader (pater ecclesiasticus) er en teologisk forfatter fra oldkirken og den tidlige middelalder, som æres på grund af hans rene lære, trosvidnesbyrd og hellige liv.
Se Renæssancehumanisme og Kirkefader
Kirken
Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...
Se Renæssancehumanisme og Kirken
Kirkeret
Omslaget til ''Of the Lawes of Ecclesiastical Politie'' (1622) Kirkeretten (eller kanonisk ret) er et retssystem indført af kirken.
Se Renæssancehumanisme og Kirkeret
Kloster (kristendom)
Vor Frue Kloster i Helsingør Et kristent kloster er et sted, hvor kristne bor, der har valgt at gå i en særlig tjeneste over for kirken.
Se Renæssancehumanisme og Kloster (kristendom)
Komedie
Scenebilde fra en komedie fra antikken. Mosaik fra antikkens Rom fra det 2. århundrede, der viser masker fra tragedie og komedie. Komedie (fra oldgræsk κωμῳδία/komodia, af κῶμος/kṓmos (.
Se Renæssancehumanisme og Komedie
Kongeriget Castilien
Kongeriget Castilien var et af de middelalderlige kongeriger på Den Iberiske Halvø.
Se Renæssancehumanisme og Kongeriget Castilien
Kongeriget Napoli
Kongeriget Napoli er navnet på et historisk kongerige i Syditalien, der eksisterede i perioden 1285-1816 og omfattede en større del af det syditalienske fastland.
Se Renæssancehumanisme og Kongeriget Napoli
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Renæssancehumanisme og Konstantin den Store
Konstantinopels fald
Konstantinopel belejret, billede fra 1499"Konstantinopels fald" henviser til byens fald til det Osmanniske Rige tirsdag 29. maj 1453, ofte betragtet som afslutningen på Middelalderen.
Se Renæssancehumanisme og Konstantinopels fald
Konstanz
Konstanz er en by i delstaten Baden-Württemberg i det sydlige Tyskland, 81.220 indbyggere (2003).
Se Renæssancehumanisme og Konstanz
Kontemplation
Kontemplation betegner indenfor mystik og meditation en religiøs praksis hvor den udøvende gennem en koncentreret fordybelse mister bevidstheden om sig selv og retter al opmærksomhed mod målet for fordybelsen.
Se Renæssancehumanisme og Kontemplation
Kraków
Udsigt over Kraków fra Wawel. Kraków er en storby i den sydlige del af Polen.
Se Renæssancehumanisme og Kraków
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Renæssancehumanisme og Kristendom
Kroatien
Kroatien (Hrvatska) er et land i Centraleuropa og tidligere republik i Jugoslavien.
Se Renæssancehumanisme og Kroatien
Kunstteori
Kunstteori har ligheder og fællestræk med kunsthistorie, æstetik, kunstkritik, og for nylig til humaniora, men også med filosofi, psykologi, medieteori og perception forskning.
Se Renæssancehumanisme og Kunstteori
Kursiv
Kursiv (af latin: cursiva (.
Se Renæssancehumanisme og Kursiv
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Renæssancehumanisme og Latin
Leonardo Bruni
Leonardo Bruni eller Aretino (født 1370 i Arezzo, død 9. marts 1444 i Firenze) var en italiensk humanist.
Se Renæssancehumanisme og Leonardo Bruni
Leonardo da Vinci
Leonardo di ser Piero da Vinci (født 15. april 1452, død 2. maj 1519) var en italiensk maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker, anatom og forfatter.
Se Renæssancehumanisme og Leonardo da Vinci
Leopold von Ranke
Leopold von Ranke (født 21. december 1795 i Wiehe (Unstrut), Tyskland, død 23. maj 1886 i Berlin) var en af de største tyske historikere fra det 19. århundrede, og anses ofte som grundlæggeren af videnskabelig historieforskning.
Se Renæssancehumanisme og Leopold von Ranke
Leuven
Rådhuset i Leuven Leuven (nederlandsk udtale:; Louvain, Löwen) er en by i det centrale Belgien og provinshovedstad i Vlaams-Brabant.
Se Renæssancehumanisme og Leuven
Lissabon
Lissabon (Lisboa) er Portugals hovedstad og største by med indbyggere inden for det administrative område, der dækker 100,05 km2.
Se Renæssancehumanisme og Lissabon
Livius
Titus Livius (på dansk Livius) 59 f.Kr.
Se Renæssancehumanisme og Livius
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Se Renæssancehumanisme og Logik
Lorenzo de' Medici
Lorenzo de' Medici (født 1. januar 1449, død 9. april 1492) var en florentinsk statsmand, der var medlem af den betydelige Medici-familie og søn af Piero di Cosimo de' Medici og sønnesøn af Cosimo de' Medici.
Se Renæssancehumanisme og Lorenzo de' Medici
Lorenzo Valla
Lorenzo (Laurentius) Valla (født 1407 i Rom, død 1. august 1457 sammesteds) var en italiensk humanist.
Se Renæssancehumanisme og Lorenzo Valla
Loyalitet
Loyalitet er en pligt til at vise troskab og støtte, der skyldes eller frit engageres af folk eller statsborgere, overfor deres stat eller monark.
Se Renæssancehumanisme og Loyalitet
Lucas Cranach den ældre
Lucas Cranach den ældre (født 4. oktober 1472 i Kronach, Oberfranken, død 16. oktober 1553 i Weimar, Det tysk-romerske Rige) var en tysk renæssancemaler, kobberstikker og tegner.
Se Renæssancehumanisme og Lucas Cranach den ældre
Lucius Annaeus Seneca
Lucius Annaeus Seneca (Pradomuseet). Lucius Annaeus Seneca (født ca. 4 f.Kr., død 65 e.Kr.) også kendt som Seneca den yngre, Seneca philosophus, Seneca tragicus eller Seneca var en romersk tragedieforfatter, filosof og statsmand og lærer for kejser Nero.
Se Renæssancehumanisme og Lucius Annaeus Seneca
Maleri
Et maleri af Wilhelm Bendz. Et maleri er et billede udarbejdet ved at en flade påføres farvede pigmenter der hæfter til malegrunden med et bindemiddel.
Se Renæssancehumanisme og Maleri
Mantova
Dogepaladset Forbindelseskanal mellem to af de omgivende søer Mantova (også Mantua) er hovedstad i den norditalienske provins af samme navn, den sydøstligste provins i regionen Lombardiet.
Se Renæssancehumanisme og Mantova
Marcus Tullius Cicero
bjergene ved Arpinum Marcus Tullius Cicero (født 3. januar 106 f.Kr. i Arpino, død 7. december 43 f.Kr. i Formia) var en romersk politiker, retoriker, jurist, skribent og filosof.
Se Renæssancehumanisme og Marcus Tullius Cicero
Markgreve
Frederik 1. af Brandenburg, Markgreve af Brandenburg-Ansbach og af Brandenburg-Kulmbach Markgreve (Markgraf, margrave, marquis) er en gammel tysk titel.
Se Renæssancehumanisme og Markgreve
Marsilio Ficino
Marsilio Ficino (født 19. oktober 1433 i Figline Valdarno, død 1. oktober 1499 i Careggi ved Firenze) var en italiensk humanist og filosof, en af de mest kendte personligheder inden for renæssancehumanismen i Firenze.
Se Renæssancehumanisme og Marsilio Ficino
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Se Renæssancehumanisme og Martin Heidegger
Martin Luther
Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.
Se Renæssancehumanisme og Martin Luther
Matthias Corvinus
Matthias Corvinus eller Matthias 1. (23. februar 1443–6. april 1490) var konge af Ungarn og Kroatien fra 1458 til 1490 og konge i dele af Bøhmen fra 1469 til 1490.
Se Renæssancehumanisme og Matthias Corvinus
Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)
Maximilian 1. af Habsburg (født 22. marts 1459, død 12. januar 1519) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1508 til 1519.
Se Renæssancehumanisme og Maximilian 1. (Tysk-romerske rige)
Mæcenat
Mæcenat er en betegnelse for ydet støtte til en bestemt person, gruppe, organisation eller tilsvarende.
Se Renæssancehumanisme og Mæcenat
Mæhren
Mæhrens våbenskjold Tjekkiske lande og nuværende administrative regioner url-status.
Se Renæssancehumanisme og Mæhren
Meritokrati
I dag udgør universitetsuddannelsen og akademiske bedrifter en måde at vurdere merit på.Meritokrati (af merit, fra mereō, "jeg fortjener", og -krati, fra κρατος, krátos – "styre") er en politisk styreform hvor magten uddeles til dem der anses for at fortjene den, altså på basis af merit.
Se Renæssancehumanisme og Meritokrati
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Se Renæssancehumanisme og Metafysik
Michelangelo
Michelangelo di Lodovico Buonarroti Simoni (født 6. marts 1475, død 18. februar 1564) blev født i Caprese på bjerget La Verna i Italien.
Se Renæssancehumanisme og Michelangelo
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Renæssancehumanisme og Middelalderen
Middelalderlatin
Manuskript på middelalderlatin Middelalderlatin er sproget latin, som det blev talt og skrevet i middelalderen.
Se Renæssancehumanisme og Middelalderlatin
Milano
Milano er en by i Norditalien, med 1.386.285(2021)https://www.comune.milano.it/documents/20126/2313917/cleta_zone_eta_2021.pdf/b31d9159-e926-c882-2359-73b77d39b480?t.
Se Renæssancehumanisme og Milano
Minuskel
'''A''' (Majuskel) og '''a''' (Minuskel) i forskellige skrifttyper. En minuskel er "små" bogstaver.
Se Renæssancehumanisme og Minuskel
Modernitet
Betegnelserne moderniteten eller det moderne bruges ofte til at karakterisere samfundene i Vesten som de udviklede sig efter oplysningen og den industrielle revolution fra slutningen af 1700-tallet.
Se Renæssancehumanisme og Modernitet
Modreformationen
Tridentinerkoncilet, der indledte modreformationen Modreformationen kaldes den bevægelse, der fra midten af 1500-tallet iværksattes af Den romersk-katolske kirke for at imødegå reformationen.
Se Renæssancehumanisme og Modreformationen
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Se Renæssancehumanisme og Munk
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Se Renæssancehumanisme og Mytologi
National Gallery of Art
National Gallery of Art National Gallery of Art er et nationalt kunstmuseum beliggende ved National Mall i Washington D.C., USA.
Se Renæssancehumanisme og National Gallery of Art
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Se Renæssancehumanisme og Naturvidenskab
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Se Renæssancehumanisme og Neoplatonisme
Nyhumanisme
Nyhumanisme eller neohumanisme var en kulturbevægelse i Tyskland i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet som kulminerede i Goethe-tiden, med Wilhelm von Humboldt som stærk fortaler.
Se Renæssancehumanisme og Nyhumanisme
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Renæssancehumanisme og Oldtidens Grækenland
Olomouc
Olomouc er en by i det østlige Tjekkiet med et indbyggertal på.
Se Renæssancehumanisme og Olomouc
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.
Se Renæssancehumanisme og Oplysningstiden
Orientalske sprog
Omtrentlig afgrænsning af "orienten" Orientalske sprog kaldes de tungemål, der tales i orienten, i Asien og i Nil-landene øst for Europa.
Se Renæssancehumanisme og Orientalske sprog
Padova
Padova, især tidligere på dansk kaldet Padua, er en by i Italien.
Se Renæssancehumanisme og Padova
Paideia
Raffael, 1509-1510 Paideia (gr. παιδεία, "opdragelse“, "dannelse“) er et nøglebegreb til forståelsen af den antikke kultur og et centralt værdibegreb.
Se Renæssancehumanisme og Paideia
Palaiologos
Palaiologos, der også findes i engelsksproget litteratur som Palaeologus eller Palaeologue, var en byzantinsk græsk familie, der steg op til adel og producerede det sidste og længst regerende dynasti i det Byzantinske Imperium.
Se Renæssancehumanisme og Palaiologos
Patristik
Patristik er en teologisk disciplin som beskæftiger sig med kirkefædrenes skrifter.
Se Renæssancehumanisme og Patristik
Pave Julius 2.
Pave Julius 2.s gravmæle Julius 2. (5. december 1443 i Albissola ved Savona i Italien—21. februar 1513), der hed Giuliano della Rovere, var pave fra 1503 til sin død.
Se Renæssancehumanisme og Pave Julius 2.
Pave Leo 10.
Pave Leo 10. (født Giovanni de' Medici 11. december 1475, død 1. december 1521) fik efter tiltrædelsen som pave 9. marts 1513 sit pavenavn.
Se Renæssancehumanisme og Pave Leo 10.
Pave Nikolaus 5.
Nikolaus 5., oprindelig Tommaso Parentucelli (15. november 1397 – 24. marts 1455) var pave 1447-55.
Se Renæssancehumanisme og Pave Nikolaus 5.
Pave Paul 2.
Paul 2. (oprindelig Pietro Barbo, 23. februar 1417 i Venedig—26. juli 1471) var en italiensk pave.
Se Renæssancehumanisme og Pave Paul 2.
Pave Pius 2.
Æneas Silvius Piccolomini (født 18. oktober 1405, død 14. august 1464), digter, forfatter, diplomat, kardinal og pave fra 1458 til 1464 under navnet Pius 2. I hans mange værker er der spredte bemærkninger om Danmark samt to egentlige tekster, hver på nogle sider.
Se Renæssancehumanisme og Pave Pius 2.
Pave Sixtus 4.
Pave Sixtus 4. Sixtus 4. (21. juli 1414 i Celle ved Savona—12. august 1484 i Rom), der hed Francesco della Rovere, var pave fra 1471 til sin død.
Se Renæssancehumanisme og Pave Sixtus 4.
Pave Sylvester 1.
Pave Sylvester 1. (død 31. december 335) blev pave efter Miltiades i januar 314 og regerede til sin død.
Se Renæssancehumanisme og Pave Sylvester 1.
Pavia
Pavia er en by i regionen Lombardiet i det nordlige Italien med indbyggere.
Se Renæssancehumanisme og Pavia
Pædagogik
Pædagogik er læren om den teori og praksis, der bidrager til den enkeltes kunnen, viden og værdier.
Se Renæssancehumanisme og Pædagogik
Per Øhrgaard
Per Øhrgaard (født 6. februar 1944 i København) er professor ved Copenhagen Business School, dr. phil. i tysk, oversætter, kommentator og medlem af Det Danske Akademi fra 2001.
Se Renæssancehumanisme og Per Øhrgaard
Philipp Melanchthon
Philipp Melanchthon, egentlig Philipp Schwarzerd (græsk μέλας.
Se Renæssancehumanisme og Philipp Melanchthon
Pierre Bayle
Pierre Bayle (født 18. november 1647, død 28. december 1706) var en fransk filosof og forfatter.
Se Renæssancehumanisme og Pierre Bayle
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Se Renæssancehumanisme og Platon
Platonisme
Platon Platonisme er en filosofisk doktrin, grundlagt af Platon, hvis grundlæggende holdning er, at universaler eksisterer uafhængigt af bevidstheden og materien, og at vi kun kan se det universelle gennem dets refleksion i det partikulære.
Se Renæssancehumanisme og Platonisme
Plutarch
buste af Plutarch i Chaeronea. Plutarch (Πλούταρχος) var en græsk-romersk præst og forfatter, der levede ca.
Se Renæssancehumanisme og Plutarch
Poeta laureatus
Petrarca laurbærkronet på Kapitol påskedag 1341 Poeta laureatus er latin for en "laurbærkronet digter".
Se Renæssancehumanisme og Poeta laureatus
Poetik
Poetik henviser generelt til teorien om litterær diskurs og især til teorien om poesi.
Se Renæssancehumanisme og Poetik
Poggio Bracciolini
Gian Francesco Poggio Bracciolini, bedst kendt som Poggio Bracciolini, (11. februar 1380 – 30. oktober 1459) var en italiensk renæssancehumanist.
Se Renæssancehumanisme og Poggio Bracciolini
Polemik
Polemik er den praksis at disputere eller betvivle betydningsfulde og vidt omfattende emner, eksempelvis religiøse, filosofiske, politiske eller videnskabelige emner.
Se Renæssancehumanisme og Polemik
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Se Renæssancehumanisme og Polen
Politisk teori
Politisk teori er studiet, undersøgelsen og udarbejdelsen af hvad det politiske er.
Se Renæssancehumanisme og Politisk teori
Portugal
Portugal (portugisisk: Portugal), officielt den Portugisiske Republik (portugisisk: República Portuguesa), er et land beliggende på Den Iberiske Halvø i det sydvestlige Europa.
Se Renæssancehumanisme og Portugal
Prag
Prag (tjekkisk: Praha) er hovedstaden og den største by i Tjekkiet med placering på bredden af floden Moldau (Vltava), hvor denne slår nogle skarpe sving.
Se Renæssancehumanisme og Prag
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Renæssancehumanisme og Preussen
Professor
En professor er en underviser og forsker af højeste rang ved et universitet; stillingen kaldes et professorat.
Se Renæssancehumanisme og Professor
Prosa
Prosa er opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster, der ikke er bundet til metriske regler.
Se Renæssancehumanisme og Prosa
Protestantisme
Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som primært omfatter den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke, men også mere radikale grupper som gendøberne og unitarerne.
Se Renæssancehumanisme og Protestantisme
Pseudo-Plutarch
Pseudo-Plutarch er navnet givet til de ukendte forfattere af en række pseudepigrafa (falskt tilskrevne værker), der tilskrives Plutarch, men som nu vides ikke at være skrevet af ham.
Se Renæssancehumanisme og Pseudo-Plutarch
Publius Vergilius Maro
Publius Vergilius Maro eller Vergil (født 15. oktober 70 f.Kr., død 21. september 19 f.Kr.) var en romersk forfatter.
Se Renæssancehumanisme og Publius Vergilius Maro
Raffaello Santi
Rafael, Raphael eller Raffaello (født 6. april 1483 i Urbino, Italien, død 6. april 1520) var en maler og arkitekt i den florentinske skole under den italienske renæssance, berømt for sin perfektion og den milde glød i sine billeder.
Se Renæssancehumanisme og Raffaello Santi
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Renæssancehumanisme og Reformationen
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Se Renæssancehumanisme og Renæssancen
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.
Se Renæssancehumanisme og René Descartes
Republikken Venedig
Republikken Venedig (venetiansk: (Serenìsima) Repùblica Vèneta eller Repùblica de Venesia, italiensk: Serenissima Repubblica di Venezia) var en stat i Italien som udviklede sig fra byen Venedig og eksisterede i næsten 1.000 år.
Se Renæssancehumanisme og Republikken Venedig
Retorik
Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.
Se Renæssancehumanisme og Retorik
Retsvidenskab
Retsvidenskab er den videnskabelige disciplin, der beskæftiger sig med jura.
Se Renæssancehumanisme og Retsvidenskab
Rimini
Rimini er en italiensk by ved Adriaterhavet, beliggende 50 km sydøst for Ravenna i regionen Emilia-Romagna.
Se Renæssancehumanisme og Rimini
Romernes Konge
Kongetronen i Domkirken i Aachen. Romernes Konge (Rex Romanorum) var i middelalderen en titel brugt af herskeren i det tysk-romerske rige, efter at de var kåret af kurfyrstekollegiet, men før de blev kronet til kejser af paven.
Se Renæssancehumanisme og Romernes Konge
Romerret
Gudinde for retfærdighed, Justitia, fra romersk mytologi. Skulptur i Frankfurt-am-Main. Roms love, fragment på bronzeplade fra 200-tallet e.Kr. Museum Lauriacum i Enns, Østrig. Romerret (lat. ius romanum) er betegnelsen for et af de vigtigste vestlige retssystemer, som udsprang af det romerske rige i antikken og den tidlige middelalder.
Se Renæssancehumanisme og Romerret
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Renæssancehumanisme og Romerskkatolske kirke
Salamanca
Salamanca er en by i det centrale Spanien og hovedstad i provinsen Salamanca.
Se Renæssancehumanisme og Salamanca
Sallust
Sallust (Gaius Sallustius Crispus) (født 86 f.Kr., død 34 f.Kr.) var en romersk historiker, der er en af hovedkilderne til det 1.
Se Renæssancehumanisme og Sallust
Salmonsens Konversationsleksikon
Halvdelen af bindene af 2. udgaven af ''Salmonsens Konversationsleksikon''. Indbindingen på er ofte uensartet, fordi det udkom under og efter 1. verdenskrig hvor der var mangel på læder til bogbind. Salmonsens Konversationsleksikon er et dansk leksikon udgivet i forskellige udgaver fra 1893 til 1949.
Se Renæssancehumanisme og Salmonsens Konversationsleksikon
Sankt Gallen
Sankt Gallen (forkortet St. Gallen; Saint-Gall) er en by i Schweiz.
Se Renæssancehumanisme og Sankt Gallen
Satire
"Le satire e l'epistole di Q. Orazio Flacco", trykt i 1814. Satire er en kunstnerisk gerne humoristisk genre, der latterliggør og udleverer mennesker – og deres dumhed og unoder.
Se Renæssancehumanisme og Satire
Schlesien
Den preussiske provins Schlesien med de nutidige statsgrænser Schlesien (schlesisk: Ślůnsk, polsk: Śląsk, tjekkisk: Slezsko) er en region i Centraleuropa omkring Oders øvre løb.
Se Renæssancehumanisme og Schlesien
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Se Renæssancehumanisme og Schweiz
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Renæssancehumanisme og Senantikken
Senmiddelalder
Senmiddelalderen var den del af middelalderen i Europa, der går fra omkring år 1300 til år 1500.
Se Renæssancehumanisme og Senmiddelalder
Sigismund af Luxemburg
Sigismund af Luxemburg''Portræt af Albrecht Dürer (ikke samtidigt)'' Sigismund af Luxemburg (også Siegmund Zikmund Lucemburský; Luxemburgi Zsigmond) (født 15. februar 1368 i Nürnberg, død 9. december 1437 i Znaim i Mähren).
Se Renæssancehumanisme og Sigismund af Luxemburg
Skønhed
Et eksempel på naturens skønhed. Bjerget Fuji, Japan. antik græsk tempel. Venus. Marmorstatue af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen. Omkring 1815. etiopisk kvinde. Smukt eller ikke smukt? ”Det dansende Hus” i Prag. Opført i 1997. Skønhed forstås i almindelighed som en egenskab ved en ting, som sanses (specielt med synet og hørelsen), og som behager og opløfter sindet hos den, der sanser.
Se Renæssancehumanisme og Skønhed
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Se Renæssancehumanisme og Skolastik
Skolen i Athen
''Skolen i Athen'' Skolen i Athen (italiensk Scuola di Atene) er en fresko i rummet Stanza della Segnatura i Vatikanpaladset i Rom.
Se Renæssancehumanisme og Skolen i Athen
Skrift (typografi)
Skrift er et begreb inden for typografien.
Se Renæssancehumanisme og Skrift (typografi)
Spansk (sprog)
Spansk eller castiliansk (spansk: español eller castellano) er et romansk sprog i den Iberoromanskgruppe, der udviklede sig fra flere sprog og dialekter i den centrale-nordlige del af den Iberiske Halvø i løbet af 800-tallet og gradvist spredtes med udvidelsen af kongeriget Castilien i det centrale og sydlige dele af den iberiske halvø under senmiddelalderen.
Se Renæssancehumanisme og Spansk (sprog)
Sprogrensning
Sprogrensning eller purisme består i bestræbelserne på at reducere eller eliminere antallet af fremmedord eller låneord i et sprog.
Se Renæssancehumanisme og Sprogrensning
Sted
Øen Als (vist med rødt) er et sted i Danmark. Et sted er et afgrænset område eller en lokalitet (latin locus, græsk topos).
Se Renæssancehumanisme og Sted
Stoicisme
Buste af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.), stoicismens grundlægger. Det nationale arkæologiske museum i Napoli, inventarnummer 6128. Foto: Paolo Monti, 1969.Stoicisme er en antik filosofisk retning grundlagt af Zenon fra Kition (ca. 334 f.Kr. – ca. 262 f.Kr.). Centrale værdier er at udøve selvkontrol og undgå at komme i følelsernes vold, da målet er at træffe fornuftige valg på baggrund af selvindsigt.
Se Renæssancehumanisme og Stoicisme
Synkretisme
Religiøs synkretisme, hvor der tilbades symboler fra Hinduismen og Sikhismen Synkretisme er afledt af det latinske ord syncretismus, som igen, formentligt, er afledt af det græske ord syn-kerånnymi, som betyder at sammenblande eller forene.
Se Renæssancehumanisme og Synkretisme
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Renæssancehumanisme og Teologi
Theodor Mommsen
Christian Matthias Theodor Mommsen (født 30. november 1817, død 1. november 1903) var en dansk-tysk klassicist og historiker, der ofte betragtes som 1800-tallets største klassicist.
Se Renæssancehumanisme og Theodor Mommsen
Thomas More
Sir Thomas More (kendt som Sankt Thomas More; født 7. februar 1478 i London, England, død 6. juli 1535 i London i England) var en engelsk politiker, forfatter og statsmand.
Se Renæssancehumanisme og Thomas More
Thukydid
Thukydid (græsk: Θουκυδίδης, Thoukydídēs, mellem 460 og 455 f.Kr. – ca. 400 f.Kr.) var en græsk historiker, hvis hovedværk omhandler den Peloponnesiske Krig mellem Athen og Sparta.
Se Renæssancehumanisme og Thukydid
Tidlig moderne tid
Tidlig moderne tid var i Danmark bl.a. kendetegnet ved indførelsen af enevælde. På maleriet af Wolfgang Heimbach ses fejringen ved indsættelsen af den første danske enevældige konge Frederik 3. i 1660 Tidlig moderne tid betegner normalt perioden ca.
Se Renæssancehumanisme og Tidlig moderne tid
Tiggermunk
Giotto: Frans af Assisi giver sin far alle ejendele tilbage. Buddhistisk tiggermunk beder om almisser ved Potalapaladset i Lhasa, 1993. Tiggermunke er medlemmer af religiøse ordener, som har aflagt løfte om fattigdom og givet afkald på personlig ejendom.
Se Renæssancehumanisme og Tiggermunk
Topografi
Topografi er dannet ud fra to græske ord: topos.
Se Renæssancehumanisme og Topografi
Torquato Tasso
Torquato Tasso (født 11. marts 1544 i Sorrento, død 25. april 1595 i Rom) var en italiensk digter.
Se Renæssancehumanisme og Torquato Tasso
Toscana
Toscana er en region i den nordlige del af det centrale Italien, grænsende til Lazio (Latium) i syd, Umbria (Umbrien) i øst, Emilia-Romagna og Liguria (Ligurien) i nord, og liguriske og Tyrrhenske hav mod vest.
Se Renæssancehumanisme og Toscana
Tragedie
Maske anvendt i en græsk tragedie. Scene fra tragedien ''Ifigenia i Tauris'' af Euripides. Romersk freske i Pompeji. En tragedie er en genre inden for skuespil, hvor historien ender sørgeligt.
Se Renæssancehumanisme og Tragedie
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Renæssancehumanisme og Tysk (sprog)
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Renæssancehumanisme og Tyskland
Ulrich Zwingli
Ulrich Zwingli (eller Huldrych Zwingli) (født 1. januar 1484 i Wildhaus, Schweiz, død 11. oktober 1531 i Kappel am Albis) var en teolog, der regnes som grundlægger af den reformerte kirke.
Se Renæssancehumanisme og Ulrich Zwingli
Ungarsk (sprog)
Ungarsk (magyar) er sproget i den uraliske sprogstamme.
Se Renæssancehumanisme og Ungarsk (sprog)
Universitet Jagielloński
Collegium Maius. Universitet Jagielloński (Kraków-Akademiet; Akademia Krakowska, Uniwersytet Jagielloński) er en polsk højskole i Kraków, der er grundlagt i 1364.
Se Renæssancehumanisme og Universitet Jagielloński
Urbino
Urbino er en by i regionen Marche i Italien, med omkring indbyggere og ligger på en bakketop i 485 meters højde.
Se Renæssancehumanisme og Urbino
Valuta
En valuta kan defineres som et system af penge (monetære enheder) i almindelig brug i et (valuta-)område, oftest en suveræn stat.
Se Renæssancehumanisme og Valuta
Vatikanstaten
Vatikanstaten (Stato della Città del Vaticano; latin: Status Civitatis Vaticanæ) eller vatikanet eller pavestaten er en uafhængig stat midt i byen Rom.
Se Renæssancehumanisme og Vatikanstaten
Venedig
Venedig (Venezia) er en by i det nordøstlige Italien og er hovedby i regionen Veneto.
Se Renæssancehumanisme og Venedig
Vesten
Normalt ikke anset for en del af Vesten Vesten, den vestlige verden, den vestlige civilisation eller Occidenten (modsat Orienten) er en kulturgeografisk fællesbetegnelse for en række lande, der kulturelt og ideologisk minder om hinanden idet de er liberale demokratier, retssamfund og markedsøkonomier.
Se Renæssancehumanisme og Vesten
Vicenza
Vicenza er en italiensk by i regionen Veneto.
Se Renæssancehumanisme og Vicenza
Viden
Med viden menes oftest alt hvad en person har lært om et eller flere emner, gennem erfaring eller undervisning.
Se Renæssancehumanisme og Viden
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se Renæssancehumanisme og Videnskab
Vitruv
Marcus Vitruvius Pollio på dansk ofte Vitruv (ca. 75 f.Kr.-25 f.Kr.) var en romersk arkitekt og ingeniør, der er kendt for sit store værk De architectura.
Se Renæssancehumanisme og Vitruv
Vivarium (kloster)
Vivarium var et syditalienisk kloster i det 6. århundrede.
Se Renæssancehumanisme og Vivarium (kloster)
Wikimedia Commons
Logo for Wikimedia Commons Skærmbillede Wikimedia Commons (eller blot Commons) er en central database til frie mediefiler, især billeder, videoklip og musik.
Se Renæssancehumanisme og Wikimedia Commons
Wilhelm 2. af Tyskland
Wilhelm 2.
Se Renæssancehumanisme og Wilhelm 2. af Tyskland
Wilhelm von Humboldt
Karl Wilhelm friherre von Humboldt (født 22. juni 1767, død 8. april 1835) var en liberal, preussisk politiker, embedsmand, diplomat og filosof.
Se Renæssancehumanisme og Wilhelm von Humboldt
Ydmyghed
Ydmyghed er en erkendelse af andres værd, og kan på enkelte områder sammenlignes med beskedenhed.
Se Renæssancehumanisme og Ydmyghed
14. århundrede
Århundreder: 13. århundrede – 14.
Se Renæssancehumanisme og 14. århundrede
1453
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448 – 1481 ---- Se også 1453 (tal).
Se Renæssancehumanisme og 1453
15. århundrede
14. århundrede – 15.
Se Renæssancehumanisme og 15. århundrede
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Renæssancehumanisme og 16. århundrede
17. økumeniske koncil
Pave Martin 5. indkaldte Koncilet i Basel. Det 17.
Se Renæssancehumanisme og 17. økumeniske koncil
, Det Danske Frimurerlaug, Det Nye Testamente, Det Osmanniske Rige, Didaktik, Digt, Diplomati, Diskurs, Ditlev Tamm, Dyd, Egyptisk religion, Emil Gigas, Empiri, Enevælde, Epikur, Epoke, Erasmus af Rotterdam, Ernst Cassirer, Etik, Etnologi, Ferrara, Filologi, Filosofi, Filosofikum, Firenze, Floruit, Francesco Filelfo, Francesco Guicciardini, Francesco Petrarca, Franciskanerordenen, Frankrig, Frans 1. af Frankrig, Frederik 3. (Tysk-romerske rige), Fresko, Fri vilje, Friedrich August Wolf, Gejstlighed, Gentleman, Georg Voigt, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Georgios Gemistos Plethon, Giotto di Bondone, Giovanni Boccaccio, Giovanni Pico della Mirandola, Girolamo Savonarola, Grafik (teknik), Græsk (sprog), Græsk litteratur, Hans Holbein den yngre, Hebraisk (sprog), Hedenskab, Hertugdømmet Milano, Historieteori, Historiografi, Holland, Homer, Humaniora, Humanisme, Hundredårskrigen, Huset Medici, Immanuel Kant, Individualisme, Islam, Istanbul, Italiensk (sprog), Italiensk renæssance, Jacob Burckhardt, Jesuiterordenen, Johann Joachim Winckelmann, Johann Matthias Gesner, Johann Reuchlin, Journal of the History of Ideas, Kancelli, Kardinal (katolske kirke), Karl 4. (Tysk-romerske rige), Karl 8. af Frankrig, Karsten Fledelius, Katolicisme, Kirkefader, Kirken, Kirkeret, Kloster (kristendom), Komedie, Kongeriget Castilien, Kongeriget Napoli, Konstantin den Store, Konstantinopels fald, Konstanz, Kontemplation, Kraków, Kristendom, Kroatien, Kunstteori, Kursiv, Latin, Leonardo Bruni, Leonardo da Vinci, Leopold von Ranke, Leuven, Lissabon, Livius, Logik, Lorenzo de' Medici, Lorenzo Valla, Loyalitet, Lucas Cranach den ældre, Lucius Annaeus Seneca, Maleri, Mantova, Marcus Tullius Cicero, Markgreve, Marsilio Ficino, Martin Heidegger, Martin Luther, Matthias Corvinus, Maximilian 1. (Tysk-romerske rige), Mæcenat, Mæhren, Meritokrati, Metafysik, Michelangelo, Middelalderen, Middelalderlatin, Milano, Minuskel, Modernitet, Modreformationen, Munk, Mytologi, National Gallery of Art, Naturvidenskab, Neoplatonisme, Nyhumanisme, Oldtidens Grækenland, Olomouc, Oplysningstiden, Orientalske sprog, Padova, Paideia, Palaiologos, Patristik, Pave Julius 2., Pave Leo 10., Pave Nikolaus 5., Pave Paul 2., Pave Pius 2., Pave Sixtus 4., Pave Sylvester 1., Pavia, Pædagogik, Per Øhrgaard, Philipp Melanchthon, Pierre Bayle, Platon, Platonisme, Plutarch, Poeta laureatus, Poetik, Poggio Bracciolini, Polemik, Polen, Politisk teori, Portugal, Prag, Preussen, Professor, Prosa, Protestantisme, Pseudo-Plutarch, Publius Vergilius Maro, Raffaello Santi, Reformationen, Renæssancen, René Descartes, Republikken Venedig, Retorik, Retsvidenskab, Rimini, Romernes Konge, Romerret, Romerskkatolske kirke, Salamanca, Sallust, Salmonsens Konversationsleksikon, Sankt Gallen, Satire, Schlesien, Schweiz, Senantikken, Senmiddelalder, Sigismund af Luxemburg, Skønhed, Skolastik, Skolen i Athen, Skrift (typografi), Spansk (sprog), Sprogrensning, Sted, Stoicisme, Synkretisme, Teologi, Theodor Mommsen, Thomas More, Thukydid, Tidlig moderne tid, Tiggermunk, Topografi, Torquato Tasso, Toscana, Tragedie, Tysk (sprog), Tyskland, Ulrich Zwingli, Ungarsk (sprog), Universitet Jagielloński, Urbino, Valuta, Vatikanstaten, Venedig, Vesten, Vicenza, Viden, Videnskab, Vitruv, Vivarium (kloster), Wikimedia Commons, Wilhelm 2. af Tyskland, Wilhelm von Humboldt, Ydmyghed, 14. århundrede, 1453, 15. århundrede, 16. århundrede, 17. økumeniske koncil.