Indholdsfortegnelse
113 relationer: Aktinobakterier, Alger, Amøbe, Ammoniak, Ammoniumion, Autotrof, Ægte mus, Ærteblomst-familien, Bakterier, Bark (plantedel), Base (kemi), Bænkebidere, Bille, Biller, Biodiversitet, Bjørnedyr, Blad (plantedel), Blomst, Botanik, Busk, Calciumcarbonat, Celledeling, Ciliater, Cyanobakterier, Dyr, Edderkopper, Eddike, Elleslægten, Etårsskud, Eukaryoter, Fødenet, Førne, Flagellater, Fotoautotrofi, Fotosyntese, Frugt, Frugtbarhed, Fusel, Gærsvamp, Gnavere, Græs-familien, Græsk (sprog), Grønkorn, Gren (plantedel), Heterotrof, Humificering, Humus, Hvirveldyr, Hyfe, Insekter, ... Expand indeks (63 mere) »
Aktinobakterier
Aktinobakterierne er en gruppe Gram-positive bakterier, der længe var anbragt sammen med svampene under det forældede navn aktinomyceter.
Se Jordbundsbiologi og Aktinobakterier
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Amøbe
Amøben er et halv millimeter stor protozo, som er opbygget af én celle.
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Se Jordbundsbiologi og Ammoniak
Ammoniumion
En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.
Se Jordbundsbiologi og Ammoniumion
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Se Jordbundsbiologi og Autotrof
Ægte mus
Ægte mus (Muridae) er en familie af gnavere.
Se Jordbundsbiologi og Ægte mus
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Se Jordbundsbiologi og Ærteblomst-familien
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Se Jordbundsbiologi og Bakterier
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Jordbundsbiologi og Bark (plantedel)
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Se Jordbundsbiologi og Base (kemi)
Bænkebidere
Bænkebidere (flere arter: Glat Bænkebider (med danske navne; søg på 'Bænkebider') – Oniscus asellus, Langbenet Bænkebider – Philoscia muscorum, Grå Bænkebider – Porcelio scaber, Alm. Kuglebænkebider – Armadillidium vulgare) er landlevende krebsdyr, som lever af rådnende organisk materiale.
Se Jordbundsbiologi og Bænkebidere
Bille
Bille har flere betydninger.
Biller
Planche med forskellige biller, Georgij Jacobson, 1905-15 Biller (Coleoptera) er en orden af insekter.
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.
Se Jordbundsbiologi og Biodiversitet
Bjørnedyr
Størrelsessammenligning mellem bjørnedyret ''Hypsibius dujardini'' og en nematode (''Caenorhabditis elegans''). Eutardigrada, voksen ''Hypsibius dujardini''. Heterotardigrada, Echiniscus L. Heterotardigrada, Echiniscus art. Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme – tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret.
Se Jordbundsbiologi og Bjørnedyr
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Jordbundsbiologi og Blad (plantedel)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Botanik
Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning.
Se Jordbundsbiologi og Botanik
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Jordbundsbiologi og Calciumcarbonat
Celledeling
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Celledeling er, når en celle deler sig til to nye celler.
Se Jordbundsbiologi og Celledeling
Ciliater
Ciliater (la. iliophora, da. også infusionsdyr) er en gruppe af encellede organismer, der typisk lever i vand.
Se Jordbundsbiologi og Ciliater
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Se Jordbundsbiologi og Cyanobakterier
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Edderkopper
Edderkopper (latin: Araneae) er karakteriseret ved at have en todelt krop, otte ben, spindevorter og giftkirtler.
Se Jordbundsbiologi og Edderkopper
Eddike
Flasker med vineddike med trøffel. Eddike sælges som en blanding af eddikesyre og vand.
Elleslægten
El (Alnus) er en slægt med omkring 25 arter af træer og buske udbredt i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika.
Se Jordbundsbiologi og Elleslægten
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Se Jordbundsbiologi og Etårsskud
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Se Jordbundsbiologi og Eukaryoter
Fødenet
Eksempel på en fødekæde, der indgår i et fødenet. I et økosystem består et fødenet af et netværk af fødekæder.
Se Jordbundsbiologi og Fødenet
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Flagellater
Flagellater fra Ernst Haeckel's bog ''Kunstformen der Natur'' fra 1904. Flagellater er eukaryote celler, der bevæger sig ved hjælp af en eller flere pisketråde (eller flageller, deraf navnet).
Se Jordbundsbiologi og Flagellater
Fotoautotrofi
Jordlevende og vandlevende fototrofer: Planter vokser på en væltet stamme, som flyder i algefyldt vand. Fotoautotrofe eller fototrofe (græsk: photo.
Se Jordbundsbiologi og Fotoautotrofi
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Jordbundsbiologi og Fotosyntese
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Frugtbarhed
Frugtbarhed eller fertilitet er graden af et dyrs eller menneskes mulighed for at reproducere, det modsatte af frugtbarhed er gold.
Se Jordbundsbiologi og Frugtbarhed
Fusel
Fusel (forkortet af fusel(branntwein)) er uren brændevin, der indeholder megen fuselolie; bruges også synonymt med dette.
Gærsvamp
Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.
Se Jordbundsbiologi og Gærsvamp
Gnavere
Gnavere (Latin:Rodentia) er en gruppe af pattedyr med rodåbne fortænder (fortænder der vokser hele livet).
Se Jordbundsbiologi og Gnavere
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Jordbundsbiologi og Græs-familien
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Jordbundsbiologi og Græsk (sprog)
Grønkorn
Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn eller kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.
Se Jordbundsbiologi og Grønkorn
Gren (plantedel)
Birk med afkappede grene. Det er en vigtig iagttagelse, at stammen besvarer manglende produktivitet i grenen med dannelsen af en grenkrave (fortykkelsen ved grenfæstet). En gren er en forveddet plantedel, som findes hos dværgbuske, buske og træer.
Se Jordbundsbiologi og Gren (plantedel)
Heterotrof
Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt næringsstoffer og energi fra andre organismers produktion.
Se Jordbundsbiologi og Heterotrof
Humificering
Når blomster, grene, insekt-rester, fugleklatter osv.
Se Jordbundsbiologi og Humificering
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Hvirveldyr
Hvirveldyr (latin: Vertebrata) tilhører chordaterne.
Se Jordbundsbiologi og Hvirveldyr
Hyfe
En hyfe er de en- eller flercellede forgrenede tråde, der tilsammen danner svampes mycelium.
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Se Jordbundsbiologi og Insekter
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Se Jordbundsbiologi og Jordstængel
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Se Jordbundsbiologi og Jordtype
Karplanter
Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.
Se Jordbundsbiologi og Karplanter
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Knoldbakterie
Knoldbakterier (også kaldet Rhizobia) er en gruppe af bakterier f.eks.
Se Jordbundsbiologi og Knoldbakterie
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Jordbundsbiologi og Knop (plantedel)
Kompostering
Kompostbunke med haveaffald Førne - her blade og bark - er udgangsmaterialet for al kompostering. Kompostbunke. Kompostering kaldes den proces, hvor man bevidst fremskynder og styrer nedbrydningen af organisk stof.
Se Jordbundsbiologi og Kompostering
Konservering (madvarer)
Eksempler på konserveret mad. Konservering i glas. Ved konservering søges at stabilisere fødevaren ved fx at hæmme mikrobiel vækst, oxidation af lipider eller enzymatisk aktivitet.
Se Jordbundsbiologi og Konservering (madvarer)
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Se Jordbundsbiologi og Kulbrinte
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Jordbundsbiologi og Kvælstof
Lav (symbiotisk organisme)
Eksempler på forskellige typer lav. En lav (eller lichen; staves også liken) er en sammensat organisme bestående af en eller flere fotosyntetiserende livsformer, der lever sammen med en eller flere slags svampe i et gensidigt afhængighedsforhold (symbiose), som også kan involvere ikke-fotosyntetiserende bakterier.
Se Jordbundsbiologi og Lav (symbiotisk organisme)
Løg
Forskellige typer af løg. Løg er en af de ældste grøntsager kendt af mennesket og findes i flere forskellige varianter, der alle stammer fra plantearten kepaløg (Allium cepa).
Ledningsværdi
Ledningsværdien (fork. lv) udtrykker en væskes evne til at lede en elektrisk strøm.
Se Jordbundsbiologi og Ledningsværdi
Ledorme
Ledormene (Annelida) udgør en delgruppe af dyrene.
Se Jordbundsbiologi og Ledorme
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Makrofauna
Makrofaunaen er dyr, hvis længde måles i centimeter, til forskel fra de mindre dyr i henholdsvis mesofaunaen og mikrofaunaen.
Se Jordbundsbiologi og Makrofauna
Markmus
Markmusen (latin: Microtus agrestis), også kaldet almindelig markmus eller nordmarkmus, er den mest almindelige mus i Danmark, hvor den findes i græsvegetation over hele landet.
Se Jordbundsbiologi og Markmus
Megafauna
Afrikansk elefant, Jordens største landpattedyr I zoologien er megafauna (fra oldgræsk mégalo "stor" + latin fauna "dyr") store eller kæmpestore dyr.
Se Jordbundsbiologi og Megafauna
Mejere
Opiliones eller mejerne er en orden af ottebenede hvirvelløse dyr med over 6.300 arter.
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Mider
Mider eller (Acarina) er en underklasse af spindlere, der består af mider og flåter.
Mikrobiologi
Mikrobiologi er læren om biologiske organismer, der oftest kun er synlige i mikroskop.
Se Jordbundsbiologi og Mikrobiologi
Mosegris
Mosegris (latin: Arvicola amphibius) er et pattedyr i Europa og Asien. Den er også kendt som vandrotte, selv om det ikke er en rotte, men en studsmus. På dansk hedder den stor studsmus. Mosegrisen lever såvel nær vådområder som i mere tørre habitater. F.eks.
Se Jordbundsbiologi og Mosegris
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Muldvarp
Muldvarpen (latin: Talpa europaea), eller den europæiske muldvarp, er et pattedyr i ordenen ægte insektædere.
Se Jordbundsbiologi og Muldvarp
Mycelium
Heksering af svampe, der klart indikerer den ringformede vækst og udbredelse af den underjordiske myceliumstruktur Mycelium hos arten almindelig østershat (''Pleurotus ostreatus'') Mycelium (af græsk mykes.
Se Jordbundsbiologi og Mycelium
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Se Jordbundsbiologi og Mykorrhiza
Myrer
Myrens morfologi Hovedet af en ''Technomyrmex nigriventris'', der lever i Centralafrika Myrerne (Formicidae) er en familie af årevingede insekter med mere end 14.000 beskrevne arter.
Nedbrydere
træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl.
Se Jordbundsbiologi og Nedbrydere
Organisk stof
Organisk stof kan have flere betydninger.
Se Jordbundsbiologi og Organisk stof
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Se Jordbundsbiologi og Organisme
Overjord
Overjord, dyrkningslaget eller madjord er det øverste lag af jorden, som består af råjord blandet med organisk stof.
Se Jordbundsbiologi og Overjord
Paddehat
En paddehat Paddehat er den populære betegnelse for visse svampes frugtlegemer, med en bestemt form bestående af hat og stok.
Se Jordbundsbiologi og Paddehat
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Pigment
Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.
Se Jordbundsbiologi og Pigment
Plantehormon
Plantehormoner er organiske molekyler som produceres i en bestemt del af planten, for derefter at transporteres til en anden del af planten, hvor en eller anden fysiologisk respons udløses.
Se Jordbundsbiologi og Plantehormon
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Jordbundsbiologi og Planter
Pors
Pors eller porse (Myrica) er en slægt af lave, løvfældende buske.
Protister
Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).
Se Jordbundsbiologi og Protister
Protozoer
Protozoer (Protozoa) er encellede organismer med cellekerne.
Se Jordbundsbiologi og Protozoer
Rørhat-slægten
Rørhat (Boletus) er svampeslægt, som tilhører rørhat-ordenen.
Se Jordbundsbiologi og Rørhat-slægten
Regnorme
Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.
Se Jordbundsbiologi og Regnorme
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Jordbundsbiologi og Rod (plantedel)
Rovdyr (orden)
Rovdyr (latin: Carnivora) er navnet på en orden af hovedsageligt kødædende pattedyr.
Se Jordbundsbiologi og Rovdyr (orden)
Rundorme
Rundorm (Nematoda, fra gr. nema, 'tråd') er en klasse af langstrakte, blinde, uleddede orme, der oftest er tilspidsede i enderne.
Se Jordbundsbiologi og Rundorme
Sølvblad
Slægten Sølvblad (Elaeagnus) er udbredt i Østasien og Nordamerika.
Se Jordbundsbiologi og Sølvblad
Skolopendre
Skolopendre (Chilopoda) er en klasse i rækken leddyr.
Se Jordbundsbiologi og Skolopendre
Snegle
''Nassarius'', art af overfamilien ''Buccinoidea.'' Snegle er bløddyr af klassen Gastropoda og udgør fire femtedele af alle bløddyrs-arterne.
Snylter
Fladlus. Skovflåt. Almindelig mistelten vokser ind i værtstræet for at suge vand og næringssalte. Candida albicans, som snylter på mennesket. En snylter eller parasit er en organisme, der lever af og på bekostning af en anden organisme (vært), ved at suge næring fra den.
Se Jordbundsbiologi og Snylter
Spidsmus
Spidsmus (latin: Soricidae) er en familie af små pattedyr som overfladisk set minder om mus med lange snabelagtige snuder.
Se Jordbundsbiologi og Spidsmus
Spindlere
Spindlere er leddyr i klassen Arachnida.
Se Jordbundsbiologi og Spindlere
Sporehus
Sporehuse (''sori'' - flertal af sorus) hos en bregne. Et sporehus er et såkaldt makro-sporangium, dvs.
Se Jordbundsbiologi og Sporehus
Springhaler
Springhaler (Collembola) er en dyreorden af leddyr.
Se Jordbundsbiologi og Springhaler
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Svovlbrinte
Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid (Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S.
Se Jordbundsbiologi og Svovlbrinte
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Se Jordbundsbiologi og Symbiose
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Tørke
Tør jord i Sonoraørkenen, Mexico. Tørke er en længere periode, hvor tilførslen af vand falder til under det, der er behov for i en specifik region.
Tørvemos
Tørvemos (Sphagnum) er en slægt af mosser.
Se Jordbundsbiologi og Tørvemos
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Se Jordbundsbiologi og Tillægsord
Tusindben
thumb Tusindben (latin Diplopoda) er en gruppe leddyr, der er karakteriseret ved at have to par ben på de fleste kropssegmenter.
Se Jordbundsbiologi og Tusindben
Vitamin
Piller med vitamintilskud Et vitamin er en organisk forbindelse og et livsnødvendigt næringsstof for en organisme.
Se Jordbundsbiologi og Vitamin
Også kendt som Edafisk, Edafon, Jordbundens liv, Jordbundsbiota, Jordbundsfauna, Jordbundsflora, Jordbundsliv, Jordbundsmikrobe, Jordbundsmikrober, Jordbundsorganisme, Jordbundsorganismer.