Indholdsfortegnelse
40 relationer: Alfahenfald, Atomkerne, Bølge, Bølgelængde, Betahenfald, Bly, Celle (biologi), DNA, Elektromagnetisk stråling, Elektromagnetiske spektrum, Elektromagnetisme, Elektron-positron annihilation, Energi, Foton, Frekvens, Galakse, Gamma (bogstav), Gammaglimt, Interstellar sky, Ioniserende stråling, Jordens atmosfære, Kernefusion, Kosmisk stråling, Kræft, Kvasar, Mutation, Niels Bohr Institutet, Ozonlaget, Partikel (fysik), Partikel-bølge-dualitet, Pulsar, Radioaktivitet, Røntgenstråling, Solen, Solsystemet, Soludbrud, Sort hul, Stjerne, Subatomar partikel, Supernova.
- Elektromagnetisk spektrum
- Kernefysik
- Radioaktivitet
Alfahenfald
Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.
Se Gammastråling og Alfahenfald
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Bølge
Metal-telt, der beskytter mod trykbølger Bølger er svingninger, der forplanter sig.
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Se Gammastråling og Bølgelængde
Betahenfald
Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).
Se Gammastråling og Betahenfald
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Gammastråling og Celle (biologi)
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Gammastråling og Elektromagnetisk stråling
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Se Gammastråling og Elektromagnetiske spektrum
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Se Gammastråling og Elektromagnetisme
Elektron-positron annihilation
elektron-positron annihilation er en kvantemekanisk annihilation, hvorunder masse, i form af en elektron og en positron indfanges af hinanden, omdannes til elektromagnetisk energi, hvor en foton med tilstrækkelig lav bølgelængde dannes.
Se Gammastråling og Elektron-positron annihilation
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Frekvens
Frekvens er et mål for hvor hurtigt regelmæssige gentagelser af et givet fænomen forekommer.
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Gamma (bogstav)
Gamma (Γ γ) er det tredje bogstav i det græske alfabet.
Se Gammastråling og Gamma (bogstav)
Gammaglimt
Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.
Se Gammastråling og Gammaglimt
Interstellar sky
ESO En interstellar sky er en samling af gas, plasma og interstellart støv, der er tættere end gennemsnittet i det interstellare rum.
Se Gammastråling og Interstellar sky
Ioniserende stråling
accessdate.
Se Gammastråling og Ioniserende stråling
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Gammastråling og Jordens atmosfære
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Se Gammastråling og Kernefusion
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.
Se Gammastråling og Kosmisk stråling
Kræft
Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.
Kvasar
ESO/M. Kornmesser En kvasar (fra engelsk "quasar", en forkortelse af "QUASi-stellAR radio source" også kvasistellart objekt) er en aktiv galakse.
Mutation
Et eksempel på den molekylære forbindelse mellem DNA og et mutagen (benzo''a''pyrene, der findes i tobaksrøg) En mutation er en ændring i en celles arvemateriale (DNA).
Niels Bohr Institutet
Niels Bohr Institutet Niels Bohr Institutet (oprindelig Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men kendt under det nuværende navn – først uofficielt, senere officielt – og fortsat med den gamle stavemåde "Institutet") er et institut på Københavns Universitet, der blev grundlagt af Niels Bohr i 1920.
Se Gammastråling og Niels Bohr Institutet
Ozonlaget
Ozonmængder i Dobsonenheder (DU) i forskellige højder (eng. ''Altitude'') og jordens atmosfæres blokering/absorbering af ultraviolet stråling. UV energiniveauer ved forskellige atmosfærehøjder. Den blå kurve viser DNA følsomheden.
Partikel (fysik)
Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.
Se Gammastråling og Partikel (fysik)
Partikel-bølge-dualitet
Partikel-bølge dualiteten er et fænomen, som man arbejder med inden for kvantemekanik (fysik).
Se Gammastråling og Partikel-bølge-dualitet
Pulsar
Slowmotion optagelse af pulsaren i Krabbetågen (800 nm). Pulsaren blev opdaget på grund af sin kraftige radiostråling i 1965 og er dermed den pulsar der blev opdaget først. En pulsar er en neutronstjerne hvorfra vi modtager pulser af kraftig elektromagnetisk stråling.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Gammastråling og Radioaktivitet
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Se Gammastråling og Røntgenstråling
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Gammastråling og Solsystemet
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Subatomar partikel
En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.
Se Gammastråling og Subatomar partikel
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Se også
Elektromagnetisk spektrum
- Elektromagnetiske spektrum
- Gammastråling
- Infrarød stråling
- Mikrobølge
- Røntgenstråling
- Synlige spektrum
- Terahertz stråling
- Ultraviolet lys
Kernefysik
- Alfahenfald
- Atomkerne
- Atomnummer
- Betahenfald
- Bindingsenergi
- Brændværdi
- Copernicium
- Elektronindfangning
- Emissionsspektrum
- European Spallation Source
- Fissilt materiale
- Fission
- Gammastråling
- Gray
- Hadron
- Henfaldsprodukt
- Hyperpolarisering (spin)
- Intern konversion
- Isotop
- Kernefusion
- Kernefysik
- Kernefysisk bindingsenergi
- Kernereaktion
- Kernetransmutation
- Kold fusion
- Neutronemission
- Nuklear isomer
- Nuklear kædereaktion
- Nukleokosmokronologi
- Nukleosyntese
- Nuklid
- Pardannelse
- Paritet (fysik)
- Radionuklid
- Spredning (fysik)
- Stærk kernekraft
- Stjernenukleosyntese
- Supernova-nukleosyntese
- Syntetisk grundstof
- Transuraner
Radioaktivitet
- Alfahenfald
- Alfapartikel
- Baggrundsstrålingen
- Betahenfald
- Curie
- Elektronindfangning
- Fission
- Gammastråling
- Gray
- Halveringstid
- Henfaldskæde
- Henri Becquerel
- Intern konversion
- Inverst beta henfald
- Ioniserende stråling
- Kernereaktion
- Kernetransmutation
- Kritisk masse
- Kulstof 14-datering
- Kunstig radionuklid
- Mutagen
- Neutronemission
- Radioaktivitet
- Radioaktivt affald
- Radioaktivt sporstof
- Radiokemi
- Radionuklid
- Sievert
- Strålebehandling
- Tågekammer
Også kendt som Gamma-foton, Gammafoton, Gammakvant, Gammastråle, Gammastrålingen.