Indholdsfortegnelse
139 relationer: Albert Einstein, Alfastråling, Alice og Bob, Alkalimetal, Arthur Compton, Atom, Autisme, Avogadros konstant, Bølgefunktionens kollaps, Bølgeligningen, Betydende cifre, Big Bang, Bohr-radius, Bra-ket-notation, Brint, Clinton Davisson, Comptonspredning, David Bohm, Determinant, Dobbeltspalte-eksperiment, Dualisme, E=mc², Elektromagnetisme, Elektron, Elektronmikroskop, Elementarpartikel, Ellipse (geometri), Emergens, Energi, EPR-paradokset, Ernest Rutherford, Erwin Schrödinger, Euler-Lagrange-ligning, Fotoelektrisk effekt, Foton, Fouriertransformation, Freeman Dyson, Fri vilje, Gammastråling, Generel relativitetsteori, Georg-August-Universität Göttingen, Gravitation, Guld, Hafnium, Hans Albrecht Bethe, Hans Geiger, Heinrich Rudolf Hertz, Heisenbergs ubestemthedsrelation, Helium, Hendrik Antoon Lorentz, ... Expand indeks (89 mere) »
- Fysikkens historie
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Se Kvantemekanikkens historie og Albert Einstein
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Se Kvantemekanikkens historie og Alfastråling
Alice og Bob
Alice og Bob er en konvention der refererer til ofte anvendte, arketypiske figurer i kryptologi og fysik.
Se Kvantemekanikkens historie og Alice og Bob
Alkalimetal
Alkalimetaller er de grundstoffer i det periodiske system, der står i første hovedgruppe.
Se Kvantemekanikkens historie og Alkalimetal
Arthur Compton
Arthur Holly Compton Arthur Holly Compton (født 10. september 1892 i Wooster, Ohio, død 15. marts 1962) var en amerikansk fysiker.
Se Kvantemekanikkens historie og Arthur Compton
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Se Kvantemekanikkens historie og Atom
Autisme
Autisme er en medfødt neurologisk udviklingsdivergens og anderledeshed, som menes at optræde hos rundt regnet 1 procent af befolkningen,, hentet 10/12/2023.
Se Kvantemekanikkens historie og Autisme
Avogadros konstant
Avogadros konstant eller Avogadros tal (N_) er en fysisk konstant, der angiver antallet af atomer eller molekyler i et mol af et stof.
Se Kvantemekanikkens historie og Avogadros konstant
Bølgefunktionens kollaps
Indenfor kvantemekanik er bølgefunktionens kollaps det fænomen, som indebærer at en bølgefunktion er en superposition af flere overlappende egentilstande - giver indtryk af at reduceres til én eneste egentilstand efter at den har vekselvirket med en observatør.
Se Kvantemekanikkens historie og Bølgefunktionens kollaps
Bølgeligningen
Bølgeligningen er en partiel andenordens differentialligning, der beskriver en bølges afhængighed af tid og sted.
Se Kvantemekanikkens historie og Bølgeligningen
Betydende cifre
Betydende cifre er et matematisk/fysisk begreb.
Se Kvantemekanikkens historie og Betydende cifre
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Se Kvantemekanikkens historie og Big Bang
Bohr-radius
I Bohrs atommodel for brintatomet er elektronen én Bohr-radius fra atomkernen. Bohr-radius, a_0, er den mest sandsynlige afstand fra atomkernen i et brintatom til elektronens position i laveste energiniveau (-13,6 eV) i Bohrs atommodel, hvor \hbar er Plancks virkningskvant divideret med 2π (også kaldet Diracs konstant), m_e er elektronens masse, og e er elektronens ladning.
Se Kvantemekanikkens historie og Bohr-radius
Bra-ket-notation
Indenfor kvantemekanik, er bra–ket-notation eller Dirac-notation en standard notation til at beskrive kvantetilstande.
Se Kvantemekanikkens historie og Bra-ket-notation
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Kvantemekanikkens historie og Brint
Clinton Davisson
Clinton Davisson (t.v.) sammen med Lester Halbert Germer Clinton Joseph Davisson (født 22. oktober 1881, død 1. februar 1958) var en amerikansk fysiker.
Se Kvantemekanikkens historie og Clinton Davisson
Comptonspredning
Grafisk illustration af Comptonspredning Comptonspredning er en proces hvor γ-fotonen rammer en fri eller løstbundet elektron.
Se Kvantemekanikkens historie og Comptonspredning
David Bohm
David Joseph Bohm (20. december 1917 – 27. oktober 1992) var en amerikansk teoretisk fysiker, der regnes for en af de største i det 20. århundrede F. David Peat, Infinite Potential: The Life and Times of David Bohm, Reading, Massachusetts: Addison Wesley, 1997, pp.
Se Kvantemekanikkens historie og David Bohm
Determinant
En determinant er et tal, der karakteriserer en matrix.
Se Kvantemekanikkens historie og Determinant
Dobbeltspalte-eksperiment
Animation af bølger som først går igennem én lodret (ind i artiklen) smal spalte - og dernæst to lodrette smalle spalter. Bølgeinterferensen fra to lodrette (ind i artiklen) spalter kan ses på en lodret flade som konstruktive og destruktive superposition af bølgerne.
Se Kvantemekanikkens historie og Dobbeltspalte-eksperiment
Dualisme
Dualisme betyder egentlig "tohed" (af latin "duo" (to)), men bruges i betydningen "tohedslære".
Se Kvantemekanikkens historie og Dualisme
E=mc²
Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.
Se Kvantemekanikkens historie og E=mc²
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Se Kvantemekanikkens historie og Elektromagnetisme
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Kvantemekanikkens historie og Elektron
Elektronmikroskop
Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.
Se Kvantemekanikkens historie og Elektronmikroskop
Elementarpartikel
En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.
Se Kvantemekanikkens historie og Elementarpartikel
Ellipse (geometri)
En ellipse er en plan kurve.
Se Kvantemekanikkens historie og Ellipse (geometri)
Emergens
mønstre er et eksempel på emergens i et fysisk system. termit "katedral" høj lavet af en termitkoloni er et klassisk eksempel på emergens i naturen. Indenfor filosofi, systemteori, videnskab og kunst er emergens processen hvorved større entiteter, helheder, mønstre og regulariteter opstår gennem vekselvirkning mellem mindre eller simplere entiteter, selvom disse ikke selv udviser eller besidder sådanne egenskaber.
Se Kvantemekanikkens historie og Emergens
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Se Kvantemekanikkens historie og Energi
EPR-paradokset
I 1935 foreslog '''E'''instein, Boris '''P'''odolsky og Nathan '''R'''osen et tankeeksperiment; EPR-paradokset, hvori de ville påvise, at kvanteteorien ikke var en komplet teori.
Se Kvantemekanikkens historie og EPR-paradokset
Ernest Rutherford
Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.
Se Kvantemekanikkens historie og Ernest Rutherford
Erwin Schrödinger
Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger (født 12. august 1887, død 4. januar 1961) var en østrigsk fysiker, der blev berømt for sine bidrag til kvantemekanikken, særligt Schrödingers ligning, som han fik Nobelprisen for i 1933.
Se Kvantemekanikkens historie og Erwin Schrödinger
Euler-Lagrange-ligning
Som illustreret er der et vejintegrale for enhver vej. Med Euler-Lagrange-ligningen kan vejen, der minimerer integralet, findes. En Euler-Lagrange-ligning er en partiel differentialligning, for hvilken det gælder, at løsningen er en mængde af funktioner, som opfylder at den første afledte for en given funktional (se funktional-afledte) er lig nul.
Se Kvantemekanikkens historie og Euler-Lagrange-ligning
Fotoelektrisk effekt
Principtegning af påvisning og måling af den fotoelektriske effekt. "Luz" er lys (fotoner) som belyser den ene af elektroderne i det gastomme glasbeholder. Den belyste elektrode vil have en sky af elektroner om sig, hvis fotonerne kan løsrive dem fra elektrodeoverfladen. Via et svagt påtrykt elektrisk felt (den variable spændingskilde) mellem de to elektroder, kan mængden af frigjorte elektroner per tidsenhed – elektrisk strøm – måles via amperemeteret (A).
Se Kvantemekanikkens historie og Fotoelektrisk effekt
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Se Kvantemekanikkens historie og Foton
Fouriertransformation
Fouriertransformation også kaldet Fourierafbildning er en matematisk funktion der bruges inden for blandt andet signalbehandling.
Se Kvantemekanikkens historie og Fouriertransformation
Freeman Dyson
Freeman Dyson (født 15. december 1923, død 28. februar 2020) var en engelsk-født amerikansk fysiker og matematiker.
Se Kvantemekanikkens historie og Freeman Dyson
Fri vilje
Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.
Se Kvantemekanikkens historie og Fri vilje
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Se Kvantemekanikkens historie og Gammastråling
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Se Kvantemekanikkens historie og Generel relativitetsteori
Georg-August-Universität Göttingen
Det gamle Auditorium Maximum. Nybygget til det niedersachsiske statsbibliotek. Georg-August-Universität er et universitet beliggende i Göttingen i Tyskland.
Se Kvantemekanikkens historie og Georg-August-Universität Göttingen
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Kvantemekanikkens historie og Gravitation
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Se Kvantemekanikkens historie og Guld
Hafnium
Hafnium (opkaldt efter Hafnia; det latinske navn for København) er det 72.
Se Kvantemekanikkens historie og Hafnium
Hans Albrecht Bethe
Hans Albrecht Bethe (født 2. juli 1906, død 6. marts 2005) var en tyskfødt, amerikansk fysiker, som arbejdede indenfor kvantefysik.
Se Kvantemekanikkens historie og Hans Albrecht Bethe
Hans Geiger
Johannes ("Hans") Wilhelm Geiger (født 30. september 1882 i Neustadt an der Weinstraße, død 24. september 1945 i Potsdam) var en tysk fysiker.
Se Kvantemekanikkens historie og Hans Geiger
Heinrich Rudolf Hertz
Hertz' gravsten på Ohlsdorf-kirkegården i Hamburg. Heinrich Rudolf Hertz (født 22. februar 1857 i Hamburg, død 1. januar 1894 i Bonn) var en tysk fysiker.
Se Kvantemekanikkens historie og Heinrich Rudolf Hertz
Heisenbergs ubestemthedsrelation
Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer siger, at visse par af fysiske størrelser ikke kan bestemmes med vilkårlig nøjagtighed.
Se Kvantemekanikkens historie og Heisenbergs ubestemthedsrelation
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Se Kvantemekanikkens historie og Helium
Hendrik Antoon Lorentz
Hendrik Antoon Lorentz (født 18. juli 1853 i Arnhem, død 4. februar 1928 i Haarlem) var en hollandsk fysiker og matematiker.
Se Kvantemekanikkens historie og Hendrik Antoon Lorentz
Henri Becquerel
Antoine Henri Becquerel (født 15. december 1852 i Paris, død 25. august 1908 i Le Croisic) var en fransk fysiker, der i 1903 delte Nobelprisen i fysik med Pierre og Marie Curie for sit studie om radioaktivitet.
Se Kvantemekanikkens historie og Henri Becquerel
Henri Poincaré
Jules Henri Poincaré (IPA) (født 29. april 1854 i Nancy, død 17. juli 1912 i Paris), var en af Frankrigs største matematikere og fysikere og tillige en videnskabsfilosof.
Se Kvantemekanikkens historie og Henri Poincaré
Hermitisk matrix
En Hermitisk matrix er en kompleks matrix \boldsymbol, som er lig med sin egen Hermitisk konjugerede \boldsymbol^\dagger: Tilsvarende for de enkelte elementer: Dvs.
Se Kvantemekanikkens historie og Hermitisk matrix
Hilbertrum
Et Hilbertrum er et matematisk begreb indenfor algebra, der beskriver hvorledes man kan regne med uendelighed.
Se Kvantemekanikkens historie og Hilbertrum
Hvilemasse
Hvilemasse er den masse, m_0, et legeme har, når det er i ro.
Se Kvantemekanikkens historie og Hvilemasse
Impuls (fysik)
Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.
Se Kvantemekanikkens historie og Impuls (fysik)
Indre produkt
Et indre produkt er i matematikken en funktion f\colon V \times V \rightarrow \mathbb eller f\colon V \times V \rightarrow \mathbb, hvor V er et reelt hhv.
Se Kvantemekanikkens historie og Indre produkt
Information
Information er et ord, der i vid udstrækning har fortrængt det danske ord "oplysning".
Se Kvantemekanikkens historie og Information
J. Robert Oppenheimer
Julius Robert Oppenheimer (født 22. april 1904, død 18. februar 1967) var amerikansk teoretisk fysiker og fra 1943 til 1945 leder af Los Alamos laboratoriet, der under 2. verdenskrig udviklede den første atombombe.
Se Kvantemekanikkens historie og J. Robert Oppenheimer
John Archibald Wheeler
John Archibald Wheeler (9. juli 1911 – 13. april 2008) var en amerikansk teoretisk fysiker.
Se Kvantemekanikkens historie og John Archibald Wheeler
John Henry Poynting
John Henry Poynting FRS (født 9. september 1852, død 30. marts 1914) var en engelsk fysiker.
Se Kvantemekanikkens historie og John Henry Poynting
Joseph John Thomson
Sir Joseph John Thomson (født 18. december 1856 i Cheetham Hill, død 30. august 1940 i Cambridge), også kendt som J.J. Thomson, var en engelsk fysiker, som opdagede elektronen i 1897.
Se Kvantemekanikkens historie og Joseph John Thomson
Julian Schwinger
Julian Seymour Schwinger (født 12. februar 1918, død 16 juli 1994) var en amerikansk teoretisk fysiker, der modtog nobelprisen i fysik i 1965 sammen med Shinichiro Tomonaga og Richard P. Feynman for deres arbejde med kvanteelektrodynamik, hvor Schwinger var med til at udvikle en relativistisk konstant perturbationteori.
Se Kvantemekanikkens historie og Julian Schwinger
Kausalitet
Kausalitet (af latin: "causa") er det at angå eller rumme årsagen til noget, eller sagt på en anden måde: forholdet mellem årsag og virkning.
Se Kvantemekanikkens historie og Kausalitet
Københavnerfortolkningen
Københavnerfortolkningen er en filosofisk fortolkning af kvantemekanikken tilskrevet Niels Bohr og Werner Heisenberg.
Se Kvantemekanikkens historie og Københavnerfortolkningen
Klassisk elektrodynamik
Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.
Se Kvantemekanikkens historie og Klassisk elektrodynamik
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Se Kvantemekanikkens historie og Klassisk mekanik
Klein-Gordon-ligningen
Klein-Gordon-ligningen er en relativistisk ligning inden for kvantemekanik og kvantefeltteori.
Se Kvantemekanikkens historie og Klein-Gordon-ligningen
Kommutativitet
En funktion \circ er kommutativ, hvis, og kun hvis, x\circ y.
Se Kvantemekanikkens historie og Kommutativitet
Kroneckers delta
I matematikken er Kroneckers delta, opkaldt efter Leopold Kronecker (1823-1891), en funktion af to variable, typisk heltal, hvis værdi er 1, hvis variablene er lig hinanden, og 0 hvis ikke.
Se Kvantemekanikkens historie og Kroneckers delta
Kvantedatabehandling
En wafer med Intels kvantecomputerchips Kvantedatabehandling er enhver mål-orienteret aktivitet som forudsætter, drager fordel af, eller skaber en matematisk sekvens af trin kendt som en algoritme — der kan udføres på en kvantecomputer.
Se Kvantemekanikkens historie og Kvantedatabehandling
Kvanteelektrodynamik
Kvanteelektrodynamik (forkortet QED; fra engelsk: quantum electrodynamics) er den kvantemekaniske teori for elektromagnetiske interaktioner mellem elementarpartikler.
Se Kvantemekanikkens historie og Kvanteelektrodynamik
Kvantekromodynamik
Kvantekromodynamik (forkortet QCD fra Quantum Chromo Dynamics) er en kvantefeltteori for den stærke kernekraft.
Se Kvantemekanikkens historie og Kvantekromodynamik
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Kvantemekanikkens historie og Kvantemekanik
Kvantemekanisk måling
Kvantemekanik forudsætter en omhyggelig definition af kvantemekanisk måling.
Se Kvantemekanikkens historie og Kvantemekanisk måling
Kvantemekanisk sammenfiltring
Kvantefysisk sammenfiltring eller kvantemekanisk sammenfiltring (eng. quantum entanglement) er et kvantemekanisk fænomen, hvor det er nødvendigt at beskrive den kvantemekaniske tilstand for to eller flere objekter som en helhed, selvom de enkelte objekter kan være rumligt forskellige steder.
Se Kvantemekanikkens historie og Kvantemekanisk sammenfiltring
Kvanteteleportation
Kvanteteleportation er en operation, hvori kvantemekanisk information processeres som følger: Antag at Alice og Bob er rumligt et stykke fra hinanden.
Se Kvantemekanikkens historie og Kvanteteleportation
Kvark (fysik)
Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.
Se Kvantemekanikkens historie og Kvark (fysik)
Laser
Laser Lasershow på diskotek i Tyskland Komponenter:1. Aktivt lasermedium2. Laser pumpe energi3. Spejl (100%)4. Spejl (99%)5. Laserstråle - har samme diameter som det aktive lasermedium eller som spejlet, hvis det har mindre diameter end lasermediet. tryk, som er og fungerer som et gasudladningsrør.
Se Kvantemekanikkens historie og Laser
Louis de Broglie
Louis Victor de Broglie eller Louis-Victor-Pierre-Raymond, 7.
Se Kvantemekanikkens historie og Louis de Broglie
Ludwig Boltzmann
Ludwig Eduard Boltzmann (født 20. februar 1844, død 5. september 1906) var en østrigsk fysiker og filosof, hvis største bedrift var i udviklingen af statistisk mekanik, hvilket forklarer og forudsiger, hvordan atomernes egenskaber (såsom masse, ladning og struktur) bestemme materielle fysiske egenskaber (såsom viskositet, termisk ledningsevne og diffusion).
Se Kvantemekanikkens historie og Ludwig Boltzmann
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Se Kvantemekanikkens historie og Lys
Manhattan Project
Manhattan Project eller Manhattanprojektet var et forsknings- og udviklingsprogram, som under amerikansk ledelse og med deltagelse af Storbritannien og Canada førte til fremstillingen af de første atombomber under 2. verdenskrig.
Se Kvantemekanikkens historie og Manhattan Project
Marie Curie
Marie Skłodowska-Curie (født som den 7. november 1867 i Warszawa, Kongrespolen, død 4. juli 1934 i Sancellemoz, Haute-Savoie, Frankrig) var en polskfødt fransk kemiker og fysiker.
Se Kvantemekanikkens historie og Marie Curie
Maser
date.
Se Kvantemekanikkens historie og Maser
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Kvantemekanikkens historie og Matematik
Max Born
Max Born (født 11. december 1882 i Breslau, død 5. januar 1970 i Göttingen) var en tysk fysiker og matematiker, der spillede en stor rolle i udviklingen af kvantemekanikken.
Se Kvantemekanikkens historie og Max Born
Max Planck
Max Plancks gravsted på Stadtfriedhof i Göttingen Max Karl Ernst Ludwig Planck (født 23. april 1858, død 4. oktober 1947) var en tysk fysiker.
Se Kvantemekanikkens historie og Max Planck
Maxwells ligninger
Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire partielle differentialligninger som tilsammen danner basis for den klassiske elektromagnetisme.
Se Kvantemekanikkens historie og Maxwells ligninger
Mørk energi
I de mest accepterede teorier om Universet, opererer man med det indtil videre hypotetiske begreb mørk energi.
Se Kvantemekanikkens historie og Mørk energi
Mørkt stof
Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.
Se Kvantemekanikkens historie og Mørkt stof
Mikroskop
Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.
Se Kvantemekanikkens historie og Mikroskop
Model (matematik)
En matematisk model er en overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres med matematik.
Se Kvantemekanikkens historie og Model (matematik)
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Se Kvantemekanikkens historie og Nanometer
Nanoteknologi
Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.
Se Kvantemekanikkens historie og Nanoteknologi
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Se Kvantemekanikkens historie og Niels Bohr
Nobelprisen
Alfred Nobel (1833-1896), Nobelprisens stifter Nobelprisen er en international hæderspris, der uddeles årligt indenfor seks områder som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats. Prisen er opkaldt efter dynamittens svenske opfinder Alfred Nobel, der indstiftede de fem oprindelige Nobelpriser (i fysik, kemi, medicin, litteratur samt fredsprisen) i sit testamente.
Se Kvantemekanikkens historie og Nobelprisen
Partikel-bølge-dualitet
Partikel-bølge dualiteten er et fænomen, som man arbejder med inden for kvantemekanik (fysik).
Se Kvantemekanikkens historie og Partikel-bølge-dualitet
Paul Dirac
Paul Adrien Maurice Dirac (født 8. august 1902 i Bristol, død 20. oktober 1984 i Tallahassee) var en teoretisk fysiker fra England, der arbejdede inden for kvantemekanikken.
Se Kvantemekanikkens historie og Paul Dirac
Ph.d.
Ph.d. (i udlandet normalt stavet PhD eller Ph.D.) er en akademisk grad, der typisk bl.a. kvalificerer til en forskerkarriere.
Se Kvantemekanikkens historie og Ph.d.
Philipp Lenard
Philipp Eduard Anton von Lenard (født 7. juni 1862 i Pressburg, Ungarn, død 20. maj 1947 i Messelhausen) var en tysk fysiker, som leverede bidrag inden for atomfysikken og forskning omkring kondenserede stoffer.
Se Kvantemekanikkens historie og Philipp Lenard
Pierre Curie
Pierre Curie (født 15. maj 1859, Paris, død 19. april 1906, Paris) var en fransk fysiker og pioner i studiet af magnetisme og radioaktivitet.
Se Kvantemekanikkens historie og Pierre Curie
Pilotbølge-teorien
De-Broglie-Bohm-teorien eller pilotbølge-teorien er et eksempel på en teori, der er mere klassisk forklarende end Københavnerfortolkningen af kvanteteorien.
Se Kvantemekanikkens historie og Pilotbølge-teorien
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Se Kvantemekanikkens historie og Plancks konstant
Plancks strålingslov
Plancks strålingslov som funktion af bølgelængde. Det ses, at radiansen topper ved en kortere bølgelængde, jo højere temperaturen bliver. Den klassiske model - Rayleigh-Jeans' strålingslov - divergerer fejlagtigt for lave bølgelængder, hvilket kaldes for den ultraviolette katastrofe.
Se Kvantemekanikkens historie og Plancks strålingslov
Polynomium
Et polynomium er en matematisk funktion, hvis forskrift følger en bestemt "opskrift".
Se Kvantemekanikkens historie og Polynomium
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Se Kvantemekanikkens historie og Radioaktivitet
Radiobølger
elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.
Se Kvantemekanikkens historie og Radiobølger
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Se Kvantemekanikkens historie og Richard Feynman
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
Se Kvantemekanikkens historie og Rumtid
Shinichiro Tomonaga
, normalt citeret soms Sin-Itiro Tomonaga, var en japansk fysiker, der havde stor indflydelse på udviklingen af kvanteelektrodynamik.
Se Kvantemekanikkens historie og Shinichiro Tomonaga
Skak
Skak (afledt af det persiske ord 'Shah' – konge) er et brætspil for to spillere og et af verdens mest populære spil.
Se Kvantemekanikkens historie og Skak
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Se Kvantemekanikkens historie og Sokrates
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Se Kvantemekanikkens historie og Sort hul
Sortlegeme
Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.
Se Kvantemekanikkens historie og Sortlegeme
Speciel relativitetsteori
Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.
Se Kvantemekanikkens historie og Speciel relativitetsteori
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Se Kvantemekanikkens historie og Spin (fysik)
Spor (algebra)
Ved sporet af en kvadratisk n\times n matrix A forstås summen af dens diagonale elementer, Notationen er afledt af det engelske ord «trace», som betyder «spor».
Se Kvantemekanikkens historie og Spor (algebra)
Standardafvigelse
Standardafvigelsen eller spredningen bruges inden for sandsynlighedsregning og statistik og er et udtryk for, hvor meget en stokastisk variabel fordeler sig omkring sin middelværdi.
Se Kvantemekanikkens historie og Standardafvigelse
Standardmodellen
De subatomar kvarker & leptoner der fælles betegnes som fermioner, udgør naturens grundlæggende byggesten, almindeligt stof består af. Almindeligt stof består derved udelukkende af kvarker og elektroner, hvor kvarker holdes sammen af gluoner, der sammen med de andre bosoner virker som kraftoverførende partikler.
Se Kvantemekanikkens historie og Standardmodellen
Stærk kernekraft
Den stærke kernekraft eller den stærke vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Se Kvantemekanikkens historie og Stærk kernekraft
Stern-Gerlach-eksperimentet
spin. Stern-Gerlach-eksperimentet er et grundlæggende eksperiment inden for kvantemekanikken og demonstrerer såkaldte kvantiserede spin.
Se Kvantemekanikkens historie og Stern-Gerlach-eksperimentet
Stimuleret emission
Stimuleret emission er en fysisk proces, hvor en passerende foton får et atom eller molekyle til at henfalde fra en exciteret tilstand til en ny tilstand med et lavere energiindhold.
Se Kvantemekanikkens historie og Stimuleret emission
Superleder
En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.
Se Kvantemekanikkens historie og Superleder
Svag kernekraft
Den svage kernekraft eller den svage vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.
Se Kvantemekanikkens historie og Svag kernekraft
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Se Kvantemekanikkens historie og Vakuum
Varmestråling
Spektre for varmestråling ved forskellige temperaturer. Det ses at strålingens styrke generelt øges ved stigende temperatur, og at kurvens toppunkt (bølgelængen med størst intensitet) samtidig bevæger sig mod mindre bølgelængder. Varmestråling med synligt lys kan ses på dette varme metal.
Se Kvantemekanikkens historie og Varmestråling
Vektor (geometri)
En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning.
Se Kvantemekanikkens historie og Vektor (geometri)
Vektorrum
Inden for matematik er et vektorrum en abstrakt algebraisk struktur.
Se Kvantemekanikkens historie og Vektorrum
Vinkelhastighed
Vinkelhastighed illustreret. Figuren roterer halvanden gang på 5,4 sekunder. Vinkelhastighed (også radianhastighed, vinkelfrekvens eller radianfrekvens) er for et legeme som roterer om en akse den vinkel, som legemet drejer sig i en tidsenhed.
Se Kvantemekanikkens historie og Vinkelhastighed
Virtuel partikel
En virtuel partikel, eller mere præcist en virtuel kvantemekanisk partikel, er en kvantemekanisk partikel, der opstår tilsyneladende "ud af ingenting" og eksisterer i et ekstremt kort tidsrum.
Se Kvantemekanikkens historie og Virtuel partikel
Werner Heisenberg
Werner Karl Heisenberg (født 5. december 1901, død 1. februar 1976), tysk teoretisk fysiker som var en af grundlæggerne af kvantemekanikken.
Se Kvantemekanikkens historie og Werner Heisenberg
Wolfgang Pauli
Wolfgang Ernst Pauli (født 25. april 1900, død 15. december 1958) var en schweizisk/amerikansk teoretisk fysiker født i Østrig og en af pionererne indenfor kvantefysik.
Se Kvantemekanikkens historie og Wolfgang Pauli
1877
---- Forsiden på første nummer af Illustreret Journal - senere Familie Journal'en. 7. Januar 1877 Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1877 (tal).
Se Kvantemekanikkens historie og 1877
1901
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1901 (tal).
Se Kvantemekanikkens historie og 1901
1916
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1916 (tal).
Se Kvantemekanikkens historie og 1916
1918
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).
Se Kvantemekanikkens historie og 1918
1921
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1921 (tal).
Se Kvantemekanikkens historie og 1921
1926
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1926 (tal).
Se Kvantemekanikkens historie og 1926
Se også
Fysikkens historie
- Antigravitation
- Arkimedisk punkt
- Augustin-Jean Fresnel
- Det periodiske systems historie
- European Synchrotron Radiation Facility
- Fermats princip
- Fysik under Den Islamiske Guldalder
- Fysikkens historie
- Klassisk fysik
- Kvantemekanikkens historie
- Newtons afkølingslov
- Rydbergs formel
- Totalrefleksion