Indholdsfortegnelse
100 relationer: Acetyl, Alger, Almindelig gåsemad, Aminosyre, Antistof (biologi), Arkæer, Aromatisk forbindelse, Atomar kraftmikroskopi, Bakterier, Biotisk, Carl Wilhelm von Nägeli, Celle (biologi), Cellemembran, Cellulose, Chelat, Dækfrøede planter, DNA-sekventering, Elektronmikroskop, Enkimbladede, Enzym, Exoskelet, Fenylalanin, Fiber, Foder, Fornybar resurse, Fungicid, Galaktose, Gærsvamp, Gærsvampesygdomme, Glucan, Glukose, Glutaminsyre, Glykoprotein, Glykosid, Glykosidbinding, Gram-negative bakterier, Gram-positive bakterier, Gramfarvning, Haemophilus influenzae, Heinrich Friedrich Link, Hemicellulose, Heterogenitet, Hexose, Hugo von Mohl, Hydrofob, Hyfe, Immunologi, Ion, Julius Wiesner, Karplanter, ... Expand indeks (50 mere) »
- Plantefysiologi
Acetyl
Acetyl er en funktionel gruppe med den kemiske formel -COCH3.
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Almindelig gåsemad
Almindelig gåsemad (Arabidopsis thaliana) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på mager og tør bund nær bebyggelse.
Se Cellevæg og Almindelig gåsemad
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Antistof (biologi)
Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right).
Se Cellevæg og Antistof (biologi)
Arkæer
Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.
Aromatisk forbindelse
Aromatiske forbindelser er organiske forbindelser som indeholder en benzenring eller en heterocyklisk ring, hvor kulstofatomerne er sp²-hybridiserede.
Se Cellevæg og Aromatisk forbindelse
Atomar kraftmikroskopi
Et atomart kraftmikroscop til venstre med tilknyttet computer til højre. Atomar kraftmikroskopi (engelsk: Atomic Force Microscopy, AFM) er en type mikroskopi, som laver billeder af overflader ved hjælp af en spids nål, der trækkes hen over overfladen.
Se Cellevæg og Atomar kraftmikroskopi
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Biotisk
En levende mide forstørret i et elektronmikroskop. Biotisk er et ord, der bruges sammen med sin modsætning: abiotisk.
Carl Wilhelm von Nägeli
Carl Wilhelm von Nägeli (født 27. marts 1817 i Kilchberg ved Zürich, død 10. maj 1891 i München) var en schweizisk-tysk botaniker.
Se Cellevæg og Carl Wilhelm von Nägeli
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Cellevæg og Celle (biologi)
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Cellulose
Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.
Chelat
en variant af cisplatin, der bruges i kræftbehandling. Det er en chelatforbindelse, da liganden til venstre har to bindinger til platin Chelat kommer at det græske ord chele.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Cellevæg og Dækfrøede planter
DNA-sekventering
DNA-sekvensering eller den mere benyttede form DNA-sekventering er aflæsning af den genetiske kode i et bestemt stykke DNA.
Se Cellevæg og DNA-sekventering
Elektronmikroskop
Elektronmikroskop af transmissions-typen. Et elektronmikroskop er et mikroskop, som i stedet for lys eller anden elektromagnetisk stråling bruger elektroner til at belyse det præparat der skal studeres.
Se Cellevæg og Elektronmikroskop
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Enzym
date.
Exoskelet
En cikade udskifter sit exoskelet. En voksen ørentvist med unger uden exoskelet. Exoskelet er betegnelsen for et mekanisk, stivgørende strukturelement, der sidder uden på en organisme i stedet for indeni.
Fenylalanin
Fenylalanin, eller phenylalanin, (også Phe eller F) er en aminosyre.
Fiber
Hampefiber. Fiberoptisk kabel Fiber er en materialetype, der består af sammenhængende filamenter eller forlængede stykker af enheder på samme måde som homogene tråde.
Foder
En foderfabrik på et kvægbrug Foder eller dyreføde er alle jordbrugsfødevarestoffer der benyttes specifikt til at give husdyr føde, dvs.
Fornybar resurse
Fornybare resurser er naturresurser, der til stadighed kan dannes på ny.
Se Cellevæg og Fornybar resurse
Fungicid
Fungicid (latin: fungus.
Galaktose
Fisher-projektion af galaktose; i vandig opløsning vil stoffet primært være på cyklisk form som en hemiacetal Galaktose er et monosakkarid, mere specifikt en aldohexose, der bl.a. indgår i disakkaridet mælkesukker eller laktose.
Gærsvamp
Gærarten ''Candida albicans'' En pakke gær til bagning Gærsvampe er eukaryote mikroorganismer klassificeret i riget Fungi med omkring 1.500 beskrevne arter.
Gærsvampesygdomme
Gærsvampesygdomme kan forekomme både hos mennesker og dyr.
Se Cellevæg og Gærsvampesygdomme
Glucan
Glucan er polysakkarider af D-glukosemonomerer som bindes sammen af glykosidbindinger.
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Glutaminsyre
Glutaminsyre (forkortet Glu og E) er en af de 20 standardaminosyrer, der indgår i proteiner.
Glykoprotein
Glykoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke aminosyreenheder.
Glykosid
Salicin, glykosid relateret til acetylsalicylsyre. I kemi er et glykosid eller glycosid et molekyle, hvor en sukker er bundet til en anden funktionel gruppe via en glykosidbinding.
Glykosidbinding
En glykosidbinding er en kovalent binding, der dannes ved en kondensationsreaktion hvor der indgår mindst et kulhydrat.
Se Cellevæg og Glykosidbinding
Gram-negative bakterier
Gram-negative ''Pseudomonas aeruginosa-''bakterier (lyserød/røde pletter). Strukturen af den Gram-negative cellevæg Gram-negative bakterier er en klasse af bakterier, som er kendetegnet ved, at de, i modsætning til de gram-positive bakterier, ikke farves blå ved en gramfarvning.
Se Cellevæg og Gram-negative bakterier
Gram-positive bakterier
Den fylogenetiske cirkel af prokaryoter med den symbiotiske oprindelse af eukaryoterne. Nederst Posibacteria.
Se Cellevæg og Gram-positive bakterier
Gramfarvning
hvide blodlegemer.) Gram-positive og Gram-negative bacterier skelnes ved hjælp af strukturen af deres cellevæg Strukturen af den Gram-positive cellevæg Strukturen af den Gram-negative cellevæg Gramfarvningen af bakterier er en metode, som gør det muligt at lave en grundlæggende inddeling af bakterier ud fra forhold i deres cellevægge.
Haemophilus influenzae
Haemophilus influenzae er en Gram-negativ coccobacillus.
Se Cellevæg og Haemophilus influenzae
Heinrich Friedrich Link
Heinrich Friedrich Link (født 2. februar 1767 i Hildesheim, død 1. januar 1851 i Berlin) var en tysk botaniker.
Se Cellevæg og Heinrich Friedrich Link
Hemicellulose
Den mest almindelige molekyleopbygning af hemicellulose Hemicellulose er en blanding af polysaccharider med variabel sammensætning, som findes i planters cellevægge.
Heterogenitet
Heterogenitet betyder ulighed eller forskellighed og stammer fra de to græske udtryk heteros, som betyder ulige, og genos, som betyder art.
Hexose
Hexoser er sukkerstoffer, der er bygget over seks kulstofatomer.
Hugo von Mohl
Hugo von Mohl (8. april 1805 i Stuttgart – 1. april 1872) var en tysk botaniker, dattersønnesøn af J.J. Moser, bror til Robert og Julius von Mohl.
Hydrofob
Hydrofob betyder vandskyende, vandafvisende.
Hyfe
En hyfe er de en- eller flercellede forgrenede tråde, der tilsammen danner svampes mycelium.
Immunologi
Edward Jenner, der regnes for at være immunologiens fader. Immunologi er et speciale indenfor lægevidenskab, der beskæftiger sig med immunsystemet.
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Julius Wiesner
Julius Ritter von Wiesner (født 20. januar 1838 i Tschechen ved Brunn, død 9. oktober 1916 i Wien) var en østrigsk botaniker.
Karplanter
Karplanter (Tracheobionta) er en stor gruppe af planter.
Kitin
Kitinmolekylets struktur Kitin er det typiske grundmateriale i cellevæggene hos svampe.
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Cellevæg og Kovalent binding
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Leddyr
Leddyr (Arthropoda) er en række af dyr, der bl.a. er karakteriseret ved at være segmenterede og have et ydre skelet bestående af kitinJespersen, Å.
Lignin
Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Lipoprotein
Lipoproteiner er biokemiske aggregater eller komplekser, der består af både lipid og protein, og ofte også triacylglycerol, kolesterol og vitaminer.
Lysozym
Proteinkrystal af lysozym Den tertiære molekylstruktur af lysozym Molekylmodel af lysozym: Substratet (sort) Bindingssædet (blåt) Det aktive sæde (rødt) Overblik over lysozyms reaktioner Lysozym er er enzym, der fungerer ved at hydrolysere og bryde glykosidbindinger i peptidoglykaner.
Melanin
overhudens inderste lag Udsnit af strukturformlen for eumelanin, det brune og sorte melanin. "(COOH)" kan være COOH eller H eller sjældnere andre substituenter. Pilen angiver hvor formlen for det polymere molekyle fortsætter Udsnit af strukturformlen for pheomelanin, det gul-rødlige melanin.
Membranprotein
Integrerede membranproteiner. A. Transmembran alfa-helixer, B. Beta-barrel, beta-tønde. Perifere membranproteiners interaktion med membranen. A+B. Forskellige typer af hydrofobe interaktioner, C. Forankring via fedtsyrekæde, D. Elektrostatisk interaktion. Aktiv transport af ioner. Membranproteiner er proteiner der er lokaliseret og fungerer i eller på biologiske membraner.
Methylering
Methylering er en kemisk process hvor en methylgruppe (CH3-) indsættes i et andet molekyle.
Molmasse
Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.
Monomer
En monomer eller monomér (fra græsk mono "en" og meros "del") er et relativt lille molekyle, der kan bindes kemisk til andre monomerer og dermed danne polymerer.
Morfogenese
Morfogenese er udvikling af en biologisk struktur gennem hele dens eksistens eller ved regeneration.
N-acetylglukosamin
N-acetylglukosamins strukturhttp://www.rcsb.org/ligand/NAG NAG N-ACETYL-D-GLUCOSAMINE. Protein Data Bank N-acetylglukosamin (N-acetyl-D-glukosamin eller 2-Acetamido-2-deoxyglucose ofte forkortet GlcNAc eller NAG, en N-acetylglucosamin) er et monosakkarid afledt af glukose.
Se Cellevæg og N-acetylglukosamin
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Cellevæg og Næringsstof (plantenæring)
Nøgenfrøede
Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.
Neutralisation
Neutralisation er et begreb inden for faget kemi.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Osmose
Eksempel på osmoseOsmose er vands diffusion gennem en semipermeabel membran som følge af forskellige koncentrationer af opløste stoffer eller partikler på de to sider af membranen.
Patogen
Det mest omtalte patogen i mange år: SARS-CoV-2, et Coronavirus Patogen (fra græsk: παθογένεια, pathogeneia, "ophav til lidelse") betyder: sygdomsfremkaldende.
Pektin
Pektin i pulverform. Pektin (græsk: πηκτός – pektós.
Penicillin
Penicillin blev masseproduceret i 1944. Penicilliner er en gruppe antibiotika udledt fra Penicillium sæksvampe.
Pentose
Pentoser(C5H10O5) er sukkerstoffer, der er bygget over fem kulstofatomer (græsk penta.
Peptid
Model af et peptid Et peptid er en organisk, kemisk forbindelse, som består af små kæder (almindeligvis op til 50) af aminosyrer, bundet sammen af peptidbindinger.
Peptidoglycan
Peptidoglycan eller murein er en polymer, der består af sukkerstoffer og aminosyrer, der danner et ensartet lag uden om de ægte bakteriers plasmamembran.
Pigment
Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Polyfenol
Eksempel på en polyfenol. Polyfenoler er en gruppe af antioxidanter, der findes i mange varianter i fødevarer.
Polymer
Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).
Polysakkarid
3D-struktur af et lille udsnit af et cellulose-molekyle Polysakkarider er komplekse kulhydrater.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Pseudopeptidoglycan
Pseudopeptidoglycan (også kendt som pseudomureinWhite, David. (1995) The Physiology and Biochemistry of Prokaryotes, pages 6, 12-21. (Oxford: Oxford University Press)..) er en primær komponent i nogle archaeas cellevæg og adskiller sig fra bakteriers peptidoglycan i kemisk struktur.
Se Cellevæg og Pseudopeptidoglycan
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
Ris
Ris (Oryza sativa) er en kornsort, der tilhører græs-familien.
Robert Hooke
Robert Hooke (født 18. juli 1635 i Freshwater, Isle of Wight, England, død 3. marts 1703 i London) var en engelsk videnskabsmand, naturfilosof og arkitekt.
Saccharomyces cerevisiae
Saccharomyces cerevisiae er en art gærsvamp.
Se Cellevæg og Saccharomyces cerevisiae
Salinitet
Saliniteten i overfladen af verdenshavene Salinitet, også kaldet eller saltholdighed, er et mål for mængden af opløst salt, der er indeholdt i et kilo havvand.
Signaltransduktion
Overblik over signaltransduktionen i pattedyrsceller Ved signaltransduktion forstås omdannelse af en type signal til en anden.
Se Cellevæg og Signaltransduktion
Skimmelsvamp
Nektariner, der er angrebet af to forskellige skimmelsvampe Skimmelsvamp er et samlebegreb, som bruges inden for mikrobiologien om en gruppe af svampe, der har stor betydning for mennesker på grund af deres levevis i bestemte, økologiske nicher.
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Substitution (kemi)
En substitution (eller en substitutionsreaktion) er en kemisk reaktion, hvor et atom (eller en atomgruppe) udskiftes med et andet atom (eller atomgruppe).
Se Cellevæg og Substitution (kemi)
Sulfat
Sulfat-ion Sulfat er en svovlforbindelse, hvor svovl er i sit højeste oxidationstrin (+6).
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Teikoidsyre
Teikoidsyrer er polymerer af glycerol eller ribitol, som er forbundet ved hjælp af fosfodiesterbindinger.
Terrestrisk
Terrestrisk af latin terra.
Toksin
østlig grøn mamba, der producerer potente toxiner Toksin eller toxin er betegnelsen for et giftstof af biologisk oprindelse, f.eks.
Tyrosin
Tyrosin (også Tyr eller Y) er en α-aminosyre der bruges af celler i biosyntese af proteiner.
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Cellevæg og Ultraviolet lys
Se også
Plantefysiologi
- Aerob respiration
- Afkastning
- Apikal dominans
- Auxin
- Bark (plantedel)
- Blad (plantedel)
- Blomstring (botanik)
- Cellevæg
- Fotosyntese
- Glucosinolat
- Guttation
- Håris
- Høstfarve
- Hydroide
- Hygroskopi
- Inderbark
- Knop (plantedel)
- Kvælstoffiksering
- Marv (plantedel)
- Nektar (planter)
- Nodfaktor
- Phloem
- Plantefysiologi
- Plastid
- Rhizom
- Sekundær vækst
- Spalteåbning
- Spiring (plante)
- Trakeider
- Transpiration (botanik)
- Vegetativ vækst
- Xenie
- Xylem