Indholdsfortegnelse
79 relationer: Aerob organisme, Afføring, Aminosyre, Ammoniak, Ammoniumion, Anaerobisk organisme, Økologi, Ært, Bakterier, Base (kemi), Bælgfrugt, Bønne, Benzin, Biosfære, Blad (plantedel), Brint, Cyanobakterier, Dam, Denitrifikation, Dieselolie, DNA, Dyr, Elektrisk ladning, Energi, Enzym, Eutrofiering, Fødekæde, Førne, Fisk, Fosforkredsløb, Fossilt brændstof og brændsel, Fotosyntese, Gødning, Haber-Bosch-processen, Humus, Hydrosfære, Ilt, Jord, Jordens atmosfære, Joule, Katalysator (kemi), Kulhydrat, Kulstofkredsløb, Kvælstof, Kvælstoffiksering, Ler, Lithosfære, Luft, Lupin, Marinbiologi, ... Expand indeks (29 mere) »
- Akvaristik
- Jordbundsbiologi
- Metabolisme
- Nitrogenmetabolisme
Aerob organisme
Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten.
Se Kvælstofkredsløb og Aerob organisme
Afføring
Afføring Afføring (lat: faeces eller fæces, også kendt som fækalier, lort (folkeligt, vulgært), bæ og puha (barnesprog) er betegnelsen dels for menneskers og dyrs udskillelse af faste affaldsstoffer og dels for disse stoffer. Når man "har afføring", udskiller man "afføring"; i sundhedsfaglig sammenhæng sondres mellem de to, da udskillelsen benævnes defækation, mens produktet er fæces.
Se Kvælstofkredsløb og Afføring
Aminosyre
Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.
Se Kvælstofkredsløb og Aminosyre
Ammoniak
Ammoniak er et kemikalie, der har fået navn efter den Ægyptiske gud Amon.
Se Kvælstofkredsløb og Ammoniak
Ammoniumion
En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.
Se Kvælstofkredsløb og Ammoniumion
Anaerobisk organisme
Anaerob kommer af græsk an.
Se Kvælstofkredsløb og Anaerobisk organisme
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Se Kvælstofkredsløb og Økologi
Ært
Ært (Pisum) er en slægt, som er udbredt med 1-5 arter i Nordafrika, Mellemøsten og Centralasien.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Se Kvælstofkredsløb og Bakterier
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Se Kvælstofkredsløb og Base (kemi)
Bælgfrugt
Et udvalg af forskellige bælgfrugter Ærtebælg. En bælgfrugt er en frugt af planter i ærteblomstfamilien Fabaceae (eller Leguminosae).
Se Kvælstofkredsløb og Bælgfrugt
Bønne
Bønne (Phaseolus vulgaris) er en enårig urt af ærteblomstfamilien, der dyrkes for sine spiselige frø, bønnerne, som spises enten i tørret (eller moden) tilstand eller med bælgen som umodne, grønne bønner.
Benzin
Benzinstation i Tyskland Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 4-12 kulstofatomer per molekyle.
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Se Kvælstofkredsløb og Biosfære
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Kvælstofkredsløb og Blad (plantedel)
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Se Kvælstofkredsløb og Cyanobakterier
Dam
Havedam Dam i skovlysning. Bydammen i Beder. En dam er et lille vandhul, der er så lavvandet at lyset normalt kan trænge ned til bunden.
Denitrifikation
Denitrifikation er en anaerob bakteriel respirationproces, hvor nitrat (NO3-) omdannes til frit kvælstof (N2)eller lattergas (N2O).
Se Kvælstofkredsløb og Denitrifikation
Dieselolie
En dieselolietank på en lastbil Dieselolie er brændstof for en dieselmotor.
Se Kvælstofkredsløb og Dieselolie
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Kvælstofkredsløb og Elektrisk ladning
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Enzym
date.
Eutrofiering
Eutrofiering i Potomacfloden, der ses ved det grønne vand, der skyldes opblomstring af cyanobacteria. Eutrofiering er dannet ud fra de græske ord eu.
Se Kvælstofkredsløb og Eutrofiering
Fødekæde
Vorte-Birk.2. niveau er de heterotrofe springhaler, der æder af saften.3. niveau, rovdyret, må man tænke sig til sig til, men det kunne være en musvit. I et økosystem er en fødekæde (d)en rækkefølge, som organismer æder hinanden i. Et eksempel kan f.eks være en myg, der bliver ædt af en musvit, som selv bliver ædt af en kat.
Se Kvælstofkredsløb og Fødekæde
Førne
Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.
Fisk
Fisk er hvirveldyr med gæller.
Fosforkredsløb
Fosforets kredsløb er kendetegnet ved, at der dannes depoter af råfosfat. Fosforets kredsløb er mindre kompliceret end f.eks.
Se Kvælstofkredsløb og Fosforkredsløb
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Se Kvælstofkredsløb og Fossilt brændstof og brændsel
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Kvælstofkredsløb og Fotosyntese
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
Se Kvælstofkredsløb og Gødning
Haber-Bosch-processen
Fritz Haber, 1918, opfinderen af Haber-Bosch processen. Haber-Bosch processen - nogle gange omtalt som Haber-processen - er en industriel implementering af reaktionen mellem nitrogen- og hydrogengas.
Se Kvælstofkredsløb og Haber-Bosch-processen
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Se Kvælstofkredsløb og Hydrosfære
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Kvælstofkredsløb og Jordens atmosfære
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Kvælstofkredsløb og Katalysator (kemi)
Kulhydrat
Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.
Se Kvælstofkredsløb og Kulhydrat
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Se Kvælstofkredsløb og Kulstofkredsløb
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Kvælstofkredsløb og Kvælstof
Kvælstoffiksering
Kvælstoffiksering er en proces, hvor det forholdsvis inaktive, molekylære kvælstof tages fra luften og omdannes til biologisk nyttige forbindelser som f.eks.
Se Kvælstofkredsløb og Kvælstoffiksering
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
Se Kvælstofkredsløb og Lithosfære
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Lupin
''Lupinus polyphyllus '' Lupin (Lupinus tidligere også kaldet ulvebønne) er en planteslægt af urter (mest stauder) og små buske.
Marinbiologi
alt.
Se Kvælstofkredsløb og Marinbiologi
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Se Kvælstofkredsløb og Mikroorganisme
Mol (enhed)
Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.
Se Kvælstofkredsløb og Mol (enhed)
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Kvælstofkredsløb og Næringsstof (plantenæring)
Nedbrydere
træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl.
Se Kvælstofkredsløb og Nedbrydere
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Se Kvælstofkredsløb og Niche (økologi)
Nitrat
Chilesalpeter - i en renset og pilleret form. Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren.
Nitrit
Model af en nitrit-ion Nitrit er en kort betegnelse for salte af salpetersyrling.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Se Kvælstofkredsløb og Organisme
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Planteæder
Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivorer) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.
Se Kvælstofkredsløb og Planteæder
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Kvælstofkredsløb og Planter
Pollen
SEM billede af pollenkorn fra mange forskellige almindelige planter Pollen er blomsterstøv, der spredes under planters forplantning (bestøvning).
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Se Kvælstofkredsløb og Protein
Reduktion (kemi)
En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.
Se Kvælstofkredsløb og Reduktion (kemi)
Regn
Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.
Rhizobium
Rødderm ed rhizobium synlige som lyserøde belægninger Rhizobium er en slægt af Gram-negative jordbakterier, som fikserer kvælstof.
Se Kvælstofkredsløb og Rhizobium
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Kvælstofkredsløb og Rod (plantedel)
Rovdyr (orden)
Rovdyr (latin: Carnivora) er navnet på en orden af hovedsageligt kødædende pattedyr.
Se Kvælstofkredsløb og Rovdyr (orden)
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Scientific American
Den første udgave af ''Scientific American'' fra 1845. Scientific American er et amerikansk tidsskrift indenfor det naturvidenskabelige område.
Se Kvælstofkredsløb og Scientific American
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Se Kvælstofkredsløb og Stofkredsløb
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Se Kvælstofkredsløb og Symbiose
Troposfære
Troposfæren (tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren.
Se Kvælstofkredsløb og Troposfære
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Kvælstofkredsløb og Ultraviolet lys
Urinstof
Ureamolekyle Urinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO.
Se Kvælstofkredsløb og Urinstof
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se også
Akvaristik
- Akvarist
- Akvarium
- Almindelig neon
- Balihaj
- Biotop
- Ciklider
- Guldfisk
- Hyttefad
- Julidochromis
- Julidochromis regani
- Kvælstofkredsløb
- Metronidazol
- Nitratspaltende bakterier
- Siamesisk kampfisk
- Suder
Jordbundsbiologi
- Aktinorrhiza
- Arbuskelsvampe
- Fosforkredsløb
- Jordbundsøkologi
- Jordbundsbiologi
- Knoldbakterie
- Kulstofkredsløb
- Kvælstoffiksering
- Kvælstofkredsløb
- Mykorrhiza
- Nedbrydere
- Nitratspaltende bakterier
- Rhizosfære
- Skovbund
- Trævlerod
Metabolisme
- Aerob respiration
- Alkoholpromille
- Anabolisme
- Assimilation (biologi)
- Biosyntese
- Calvin-cyklus
- Deaminering
- Enzym
- Enzyminhibitor
- Fedtsyremetabolisme
- Fermentering
- Fordøjelse
- Fordøjelsessystemet
- Fotosyntese
- Glukoneogenese
- Katabolisme
- Kemosyntese
- Kvælstoffiksering
- Kvælstofkredsløb
- Metabolit
- Peroxisom
- Proteinbiosyntese
- Pyruvat
- Ribozym
- Stofskifte
- Stofskiftevej
- Udgangsstof
- Uridintrifosfat
Nitrogenmetabolisme
- Ærteblomst-familien
- Aktinorrhiza
- Aminosyre
- Ammoniak
- Ammoniumnitrat
- Denitrifikation
- Essentiel aminosyre
- Guano
- Knoldbakterie
- Kvælstoffiksering
- Kvælstofkredsløb
- Lattergas
- Leghæmoglobin
- Martinus Beijerinck
- Nitrat
- Nitratspaltende bakterier
- Nitrit
- Nitrogenmonoxid
- Sergej Vinogradskij
- Standardaminosyre
- Urinstof
- Urinsyre
Også kendt som Kvælstofkredsløbet, Nitrogen-kredsløb, Nitrogenkredsløb.