Indholdsfortegnelse
68 relationer: Acceleration, Andromedagalaksen, Astronomisk enhed, Asymptotisk kæmpegren, Atomkerne, Atommasse, Beryllium, Big Bang-nukleosyntese, Big Crunch, Big Rip, Brint, Carbon, Chokbølge, Degenereret stof, Den lokale galaksegruppe, Elektromagnetiske spektrum, Emanuel Swedenborg, Faktor (matematik), Fysik, Gravitation, Helium, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hvid dværg, Hydrostatisk ligevægt, Ilt, Immanuel Kant, Impulsmoment, Interstellart medium, Isotop, Kelvin, Kernefusion, Kernefysik, Kinetisk energi, Kvantemekanik, Lysår, Magnetfelt, Martin Bizzarro, Merkur (planet), Metallicitet (astrofysik), Meteorit, Model (matematik), Neutrino, Niels Bohr Institutet, Oriontågen, Oscillator, Paradoks, Pierre-Simon Laplace, Planet, Planetarisk tåge, Proton, ... Expand indeks (18 mere) »
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Se Solens dannelse og udvikling og Acceleration
Andromedagalaksen
Andromedagalaksens placering i stjernebilledet Andromeda Andromedagalaksen Animation af kollision mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen Andromedagalaksen (af og til kaldet Andromedatågen) – M31 (objekt nr. 31 i Messiers katalog), NGC 224 (objekt nr. 224 i New General Catalogue) – er den største galakse i den lokale galaksehob og med en afstand på 2,3 mio.
Se Solens dannelse og udvikling og Andromedagalaksen
Astronomisk enhed
En astronomisk enhed, forkortet au (engelsk: astronomical unit) er en længdeenhed, som historisk er baseret på middelafstanden mellem Solen og Jorden.
Se Solens dannelse og udvikling og Astronomisk enhed
Asymptotisk kæmpegren
Udviklingen efter "hovedserien" for fire stjerner med angivne ZAMS-masser indlagt i et Hertzsprung-Russell-diagram Den asymptotiske kæmpegren er en del af Hertzsprung-Russell-diagrammet (HR), hvor man genfinder en stor gruppe stjerner som tidligere befandt sig på den horisontale kæmpegren, men hvor forbrændingen af helium i stjernens centrale dele er ophørt og den i stedet forbrændes i en koncentrisk skal.
Se Solens dannelse og udvikling og Asymptotisk kæmpegren
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Solens dannelse og udvikling og Atomkerne
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Se Solens dannelse og udvikling og Atommasse
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Se Solens dannelse og udvikling og Beryllium
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Solens dannelse og udvikling og Big Bang-nukleosyntese
Big Crunch
Dette viser hvordan universet måske vil falde sammen, og ende i et Big Crunch (bunden). Betegnelsen Big Crunch bruges om én af flere mulige "afslutninger" af det univers vi lever i og kan observere: Efter det såkaldte Big Bang blev alt stof i universet slynget ud i alle retninger, og i dag kan man påvise at fjerne galakser og andre objekter stadigvæk spredes og bevæger sig længere væk fra hinanden (og fra os).
Se Solens dannelse og udvikling og Big Crunch
Big Rip
Big Rip er en teori om, hvad der vil ske med universet på lang sigt.
Se Solens dannelse og udvikling og Big Rip
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Solens dannelse og udvikling og Brint
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Se Solens dannelse og udvikling og Carbon
Chokbølge
Princippet i når et fly bryder gennem lydmuren. Til venstre ses et fly, hvor lydbølger udbredes rundt om flyet. Til højre ses et fly, hvor spidsen rører ved lydmuren '''(rød)'''. En chokbølge er en stærk trykbølge, der f.eks.
Se Solens dannelse og udvikling og Chokbølge
Degenereret stof
Degenereret stof er en betegnelse for en bestemt kvantefysisk tilstandsform.
Se Solens dannelse og udvikling og Degenereret stof
Den lokale galaksegruppe
Den lokale galaksegruppe, også kaldet den lokale galaksehob eller den lokale gruppe, er en galaksehob bestående af 30–40 galakser og med en udstrækning på mellem 5 og 10 mio.
Se Solens dannelse og udvikling og Den lokale galaksegruppe
Elektromagnetiske spektrum
Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.
Se Solens dannelse og udvikling og Elektromagnetiske spektrum
Emanuel Swedenborg
Emanuel Swedenborg (født 29. januar 1688, død 29. marts 1772) var en svensk videnskabsmand, forfatter, mystiker, filosof og kristen reformator.
Se Solens dannelse og udvikling og Emanuel Swedenborg
Faktor (matematik)
En faktor er i matematikken et af de tal, der indgår i en multiplikation.
Se Solens dannelse og udvikling og Faktor (matematik)
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Solens dannelse og udvikling og Fysik
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Solens dannelse og udvikling og Gravitation
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Se Solens dannelse og udvikling og Helium
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Solens dannelse og udvikling og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Se Solens dannelse og udvikling og Hvid dværg
Hydrostatisk ligevægt
Hvis det fremhævede rumfang af en luftart ikke bevæger sig, må de opadrettede kræfter være lig de nedadrettede, som virker på det. Hydrostatisk ligevægt (af hydro – vand og statik – uden bevægelse) eller hydrostatisk balance optræder, hvor sammenpresningen af en væske, luftart eller et fast legeme på grund af gravitation modvirkes af en trykgradient, som skaber en kraft i den modsatte retning.
Se Solens dannelse og udvikling og Hydrostatisk ligevægt
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Se Solens dannelse og udvikling og Ilt
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se Solens dannelse og udvikling og Immanuel Kant
Impulsmoment
Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.
Se Solens dannelse og udvikling og Impulsmoment
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Se Solens dannelse og udvikling og Interstellart medium
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Se Solens dannelse og udvikling og Isotop
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Se Solens dannelse og udvikling og Kelvin
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Se Solens dannelse og udvikling og Kernefusion
Kernefysik
Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.
Se Solens dannelse og udvikling og Kernefysik
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Se Solens dannelse og udvikling og Kinetisk energi
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Solens dannelse og udvikling og Kvantemekanik
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Se Solens dannelse og udvikling og Lysår
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Se Solens dannelse og udvikling og Magnetfelt
Martin Bizzarro
Martin Bizzarro er en canadiskfødt professor, som er centerleder for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Star and Planet Formation ved Statens Naturhistoriske Museum.
Se Solens dannelse og udvikling og Martin Bizzarro
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Solens dannelse og udvikling og Merkur (planet)
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Se Solens dannelse og udvikling og Metallicitet (astrofysik)
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Se Solens dannelse og udvikling og Meteorit
Model (matematik)
En matematisk model er en overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres med matematik.
Se Solens dannelse og udvikling og Model (matematik)
Neutrino
Neutrino er fællesbetegnelsen for tre påviste neutrinotyper: νe.
Se Solens dannelse og udvikling og Neutrino
Niels Bohr Institutet
Niels Bohr Institutet Niels Bohr Institutet (oprindelig Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men kendt under det nuværende navn – først uofficielt, senere officielt – og fortsat med den gamle stavemåde "Institutet") er et institut på Københavns Universitet, der blev grundlagt af Niels Bohr i 1920.
Se Solens dannelse og udvikling og Niels Bohr Institutet
Oriontågen
'''Oriontågen''' - en stjernefabrik i universet Den centrale del af '''Oriontågen''' Oriontågen (M 42 og NGC 1976) er en sky af gas og støv i verdensrummet.
Se Solens dannelse og udvikling og Oriontågen
Oscillator
Oscillator Oscillation er processen en periodisk variation, typisk over tid.
Se Solens dannelse og udvikling og Oscillator
Paradoks
Paraboks med det overflødige felt Ordet paradoks kommer af græsk para.
Se Solens dannelse og udvikling og Paradoks
Pierre-Simon Laplace
Pierre-Simon, Marquis de Laplace (født 23. marts 1749, død 5. marts 1827) var en fransk matematiker og astronom, der lagde sidste hånd på den matematiske astronomi ved at opsummere og udvide sine forgængeres arbejde i fembindsværket Mécanique Céleste (Himmelmekanik) (1799-1825).
Se Solens dannelse og udvikling og Pierre-Simon Laplace
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Se Solens dannelse og udvikling og Planet
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Se Solens dannelse og udvikling og Planetarisk tåge
Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.
Se Solens dannelse og udvikling og Proton
Radius
Illustration af en cirkels radius, diameter, periferi, og omkreds (circumference). Radius (eller radie), ofte betegnet r, angiver det linjestykke, der strækker sig fra centrum til periferi i en cirkel eller kugle.
Se Solens dannelse og udvikling og Radius
Rød kæmpe
En stjerne som starter med en masse på fra ca.
Se Solens dannelse og udvikling og Rød kæmpe
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Solens dannelse og udvikling og Solen
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Solens dannelse og udvikling og Solsystemet
Solsystemets dannelse og udvikling
Der findes talrige teorier om Solsystemets dannelse og udvikling.
Se Solens dannelse og udvikling og Solsystemets dannelse og udvikling
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Se Solens dannelse og udvikling og Solvind
Sort dværg
En sort dværg er en hypotetisk form for "død" stjerne – typisk en stjerne af typen hvid dværg, som er kølet så meget af, at den har samme temperatur som det omkringliggende rum og ikke længere udsender noget lys.
Se Solens dannelse og udvikling og Sort dværg
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Solens dannelse og udvikling og Stjernenukleosyntese
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Se Solens dannelse og udvikling og Stjerner fra fødsel til genfødsel
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Se Solens dannelse og udvikling og Stråling
Supernova
Resterne af Tycho Brahes stella nova, SN 1572 synligt lys og røntgenstråling. http://www.nasa.gov/multimedia/imagegallery/image_feature_219.html nasa.gov Faserne i en supernova. (tryk billedet for større billede) En supernova er en stjerne, som detonerer eller eksploderer, når den har brugt sin beholdning af fusionerbare grundstoffer.
Se Solens dannelse og udvikling og Supernova
Tidevand
Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.
Se Solens dannelse og udvikling og Tidevand
Tripel-alfa-processen
kerne. Denne er ekstremt ustabil, men kan støde sammen med endnu et heliumatom inden nedbrydningen og danne den stabile carbon-12 kerne. Tripel-alfa-processen er en kernefysisk proces hvorved tre helium-atomkerner samles til en kulstof-atomkerne.
Se Solens dannelse og udvikling og Tripel-alfa-processen
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Solens dannelse og udvikling og Ultraviolet lys
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Se Solens dannelse og udvikling og Universet
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Se Solens dannelse og udvikling og USA
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Se Solens dannelse og udvikling og Varme
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Solens dannelse og udvikling og Venus (planet)