Indholdsfortegnelse
148 relationer: Aegyptus, Africa (romersk provins), Akropolis, Alboin, Alemannere, Alexander Demandt, Alexandria, Anatolien, Anglere, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Annaba, Antikken, Arkaisk tid, Attila, Augustin, Balkanhalvøen, Beda, Belisar, Benediktinerordenen, Bogtabet i senantikken, Byzantinist, Cartagena (Spanien), Cassiodor, Córdoba, Comes, Consul, Cursus honorum, Dacia, Damaskus, Dannelse, De Baleariske Øer, Det Byzantinske Rige, Det romerske Senat, Det tysk-romerske Rige, Epoke, Flavius Aëtius, Flavius Honorius, Foederatus, Folkevandringstiden, Forum Romanum, Frankere, Gallien, Gallo-romersk kultur, Geiserik, Germanske folkeslag, Gibraltar, Græsk (sprog), Gregor af Tours, Hedenskab, Henri Pirenne, ... Expand indeks (98 mere) »
Aegyptus
Lokalisering af den romerske provins Aegyptus Aegyptus var en provins i Romerriget.
Se Antikkens slutning og Aegyptus
Africa (romersk provins)
Romerriget omkring år 120 med provinsen Africa markeret. Africa var en romersk provins, der omtrent omfattede det nuværende Tunesien, samt dele af Libyens middelhavskyst.
Se Antikkens slutning og Africa (romersk provins)
Akropolis
Akropolis i Athen. Måneformørkelsen 15. juli 2011 over Akropolis i Athen. Akropolis (Græsk acro, Høj, polis, by") betyder bogstaveligt Højeste by.
Se Antikkens slutning og Akropolis
Alboin
''Mordet på Alboin, langobardernes konge'' (1859) af Charles Landseer, Leicester Galleries Alboin (også: Alboïn, Alduin; 526 – 28. juni, 572/573) var en langobardisk konge af Gausidynastiet der regerede i sidste halvdel af det 6. århundrede – ca.
Se Antikkens slutning og Alboin
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Se Antikkens slutning og Alemannere
Alexander Demandt
Alexander Demandt (født 1937 i Marburg) er en tysk historiker og kulturforsker.
Se Antikkens slutning og Alexander Demandt
Alexandria
En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.
Se Antikkens slutning og Alexandria
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Se Antikkens slutning og Anatolien
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Se Antikkens slutning og Anglere
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Se Antikkens slutning og Anicius Manlius Severinus Boëthius
Annaba
Kysten ved Annaba Annaba (عنّابة) er en by i det nordøstlige Algeriet.
Se Antikkens slutning og Annaba
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Se Antikkens slutning og Antikken
Arkaisk tid
Arkaisk tid er en periode i oldtidens Grækenland.
Se Antikkens slutning og Arkaisk tid
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Se Antikkens slutning og Attila
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Se Antikkens slutning og Augustin
Balkanhalvøen
Balkanhalvøen med statsgrænser. Balkanhalvøen, eller blot Balkan, er en halvø i den sydøstlige del af Europa.
Se Antikkens slutning og Balkanhalvøen
Beda
Beda (Bæda, (Beda Venerabilis, Venerable Bede Beda den Ærværdige født ca. 672, død 25. maj 735) var en angelsaksisk munk og forfatter. Beda boede og virkede først i et kloster viet apostelen Peter i Wearmouth i Northumbria (i dag i Sunderland i England) og derefter i et datterkloster (nu i Jarrow) viet apostlen Paulus.
Belisar
David Belisar (egl. Flavius Belisarius ca. 505- 13. marts 565) var en byzantinsk general, kendt for sine sejrrige felttog under Justinian 1..
Se Antikkens slutning og Belisar
Benediktinerordenen
Monte Cassino, Benediktinerordenens moderkloster. Et tidligere benediktinerkloster i Rheinau i Schweiz. Benediktinerordenen, Ordo Sancti Benedicti, O.S.B., er en munkeorden stiftet af den hellige Benedikt af Nurcia (Nursia, i dag Norcia) i året 529 på Monte Cassino, Italien.
Se Antikkens slutning og Benediktinerordenen
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Antikkens slutning og Bogtabet i senantikken
Byzantinist
En byzantinist forsker i det Byzantinske Riges historie.
Se Antikkens slutning og Byzantinist
Cartagena (Spanien)
Det romerske teater i Cartagena. Cartagena er en spansk havneby og flådebase i Middelhavet.
Se Antikkens slutning og Cartagena (Spanien)
Cassiodor
Cassiodorus Cassiodor eller Cassiodorus (fulde navn: Flavius Magnus Aurelius Cassiodorus Senator, ca. 485 i Syditalien – ca. 585 på klostret ''Vivarium'') var en senantik latinsk skribent og historiker.
Se Antikkens slutning og Cassiodor
Córdoba
Romersk bro og Mezquita katedralen Mezquita katedralen Cordoba (Córdoba) er en by i Andalusien i Spanien med berømte mauriske bygningsværker.
Se Antikkens slutning og Córdoba
Comes
Konstantin den Store, ''SOLI INVICTO COMITI''.''Comes'' til solguden Sol Invictus(Den uovervindelige eller ubesejrede sol.) Comes (lat., af con+eo, går med, ledsager; flertal comites) kaldtes hos romerne oprindelig medlemmer af statholderens følge (cohors), når han drog til sin provins.
Se Antikkens slutning og Comes
Consul
Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.
Se Antikkens slutning og Consul
Cursus honorum
Cursus honorum (lat.) betyder ærefuldt embede.
Se Antikkens slutning og Cursus honorum
Dacia
romersk provins Dacia (da.: Dakien) var en romersk provins, som strakte sig mellem Karpaterne og Balkanbjergene, som blev beboet af en lang række forskellige stammer.
Se Antikkens slutning og Dacia
Damaskus
Damaskus (Arabisk: دمشق, Dimashq) er hovedstaden og den næststørste by i Syrien efter Aleppo.
Se Antikkens slutning og Damaskus
Dannelse
Dannelse er et begreb om tillærte evner.
Se Antikkens slutning og Dannelse
De Baleariske Øer
De Baleariske Øer eller Balearerne (officielt catalansk navn: Illes Balears, spansk navn: Islas Baleares) er en øgruppe i det vestlige Middelhav.
Se Antikkens slutning og De Baleariske Øer
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Antikkens slutning og Det Byzantinske Rige
Det romerske Senat
Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.
Se Antikkens slutning og Det romerske Senat
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Antikkens slutning og Det tysk-romerske Rige
Epoke
En epoke er en længere tidsperiode præget af betydningsfulde begivenheder.
Se Antikkens slutning og Epoke
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Se Antikkens slutning og Flavius Aëtius
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Se Antikkens slutning og Flavius Honorius
Foederatus
S.P.Q.R.
Se Antikkens slutning og Foederatus
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Antikkens slutning og Folkevandringstiden
Forum Romanum
Severusbuen, mens Templet for Vespasian og Titus ses til højre foran Saturntemplet. Kort over Forum Romanum. Curia. Forum Romanum (.
Se Antikkens slutning og Forum Romanum
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Se Antikkens slutning og Frankere
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Se Antikkens slutning og Gallien
Gallo-romersk kultur
Gallo-romerske skulpturer, fundet i Ingelheim Udtrykket gallo-romersk kultur bruges om den romersk prægede kultur i Gallien.
Se Antikkens slutning og Gallo-romersk kultur
Geiserik
Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.
Se Antikkens slutning og Geiserik
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Antikkens slutning og Germanske folkeslag
Gibraltar
Gibraltar (fra Djebel al-Tarik, arabisk for 'Tariks klippe') er et britisk oversøisk territorium på sydkysten af den Iberiske Halvø.
Se Antikkens slutning og Gibraltar
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Antikkens slutning og Græsk (sprog)
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Se Antikkens slutning og Gregor af Tours
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se Antikkens slutning og Hedenskab
Henri Pirenne
Henri Pirenne (født 23. december 1862 i Verviers, provinsen Liège i Belgien, død 25. oktober 1935 i Uccle) var en belgisk historiker.
Se Antikkens slutning og Henri Pirenne
Heraklios den yngre (østromersk kejser)
En solidus (slået mellem 625-626) visende Heraklios 1. og hans søn (den senere Konstantin III) Heraklios (eller Herakleios, Heraclius, Heraklios den yngre, ca. 575-641) var faderen Heraklios den ældres medregent i Kartago.
Se Antikkens slutning og Heraklios den yngre (østromersk kejser)
Hispania
Hispania under Augustus i 27 f.Kr. Hispania er en gammel latinsk betegnelse for den Iberiske Halvø (nuværende Spanien, Portugal, Gibraltar og Andorra).
Se Antikkens slutning og Hispania
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Se Antikkens slutning og Hunnere
Islamiske ekspansion
Den islamiske ekspansion er islams territoriale udvidelser i middelalderen.
Se Antikkens slutning og Islamiske ekspansion
Italiensk renæssance
Den italienske renæssance betegner den tidligste fase af Renæssancen, som var overgangsperioden mellem Middelalderen og Tidlig moderne tid (slutningen af 14. århundrede til omkring 1600).
Se Antikkens slutning og Italiensk renæssance
John Bagnell Bury
John Bagnell Bury (født 16. oktober 1861, død 1. juni 1927) var en nordirsk historiker, byzantinist og filolog.
Se Antikkens slutning og John Bagnell Bury
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Se Antikkens slutning og Jordanes
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Se Antikkens slutning og Justinian 1.
Jyder (germansk folkeslag)
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.
Se Antikkens slutning og Jyder (germansk folkeslag)
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Antikkens slutning og Karl den Store
Karolingisk renæssance
Alcuin (i midten) var en af den karolingiske renæssances mest betydningsfulde personligheder. Til venste står Raban Maur, til højre sidder Otgar af Mainz. Den Karolingiske renæssance betegner den strømning af intellektuel og kulturel genfødsel af romersk kultur, der fandt sted i Vesteuropa i slutningen af 8.
Se Antikkens slutning og Karolingisk renæssance
Karsten Fledelius
Karsten Fledelius (født 23. februar 1940 i København) er en dansk forfatter og universitetslektor.
Se Antikkens slutning og Karsten Fledelius
Karthago
Karthago var under antikken oprindeligt en koloniby grundlagt af handelsfarende fønikere fra byen Tyrus, men blev senere en uafhængig bystat.
Se Antikkens slutning og Karthago
Kastron
Kastron (la. castrum) er betegnelsen for en byzantinsk "fæstningsby" som i løbet af 600-tallet ofte trådte i stedet for ældre bymæssige centre.
Se Antikkens slutning og Kastron
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Se Antikkens slutning og Katolicisme
Khosrau 2.
Khosrau 2. (også kendt som Khosrow 2., Chosroes 2., eller Xosrov 2. (persisk: خسرو پرویز), var konge af Sassanideriget, hans regeringstid varede fra 590 til 628. Han var søn af Hormizd 4. og barnebarn af Khosrau 1.. Han var den sidste Sassanid konge der havde en lang regeringstid før den islamiske erobring af Persien, som begyndte fem år efter hans henrettelse.
Se Antikkens slutning og Khosrau 2.
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Se Antikkens slutning og Klodevig 1.
Kloster
Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.
Se Antikkens slutning og Kloster
Klotar 1.
Klotar 1. Afbildet i 1838 Klotar 1. (497–561), frankernes konge, var en af Klodevig 1.s fire sønner Han blev født omkring 497 i Soissons (nu i departementet Aisne).
Se Antikkens slutning og Klotar 1.
Konstans 2.
Konstans og hans søn. Konstans II Herakleios (født 7. november 630, død 15. september 668) var en østromersk kejser fra 641 til sin død.
Se Antikkens slutning og Konstans 2.
Konstantinopels fald
Konstantinopel belejret, billede fra 1499"Konstantinopels fald" henviser til byens fald til det Osmanniske Rige tirsdag 29. maj 1453, ofte betragtet som afslutningen på Middelalderen.
Se Antikkens slutning og Konstantinopels fald
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Antikkens slutning og Kristendom
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Se Antikkens slutning og Langobarder
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Se Antikkens slutning og Latin
Macedonia (romersk provins)
Provinsen Macedonia i Romerriget år 120 Den romerske provins Macedonia blev officielt etableret i 146 f.Kr. efter at den romerske general Quintus Caecilius Metellus besejrede Andriskus af Macedonia i 148 f.Kr. og efter at fire klientrepublikker etableret af Rom i regionen blev opløst.
Se Antikkens slutning og Macedonia (romersk provins)
Maurere
Maurisk moske i Cordoba, Spanien Maurere er en betegnelse for de muslimske indbyggere på Den iberiske halvø og i Maghreb (Marokko etc.) i middelalderen.
Se Antikkens slutning og Maurere
Málaga
Málagas havn Málaga (i antikken "Malaca") er en havneby i Andalusien i det sydlige Spanien.
Se Antikkens slutning og Málaga
Mønt
En mønt er en skive af metal, som har en fastsat økonomisk værdi, så den kan bruges som betalingsmiddel.
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Se Antikkens slutning og Merovinger
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Antikkens slutning og Middelalderen
Mnemoteknik
Mnemoteknik (mnemo kommer fra græsk) er det samme som husketeknik, dvs.
Se Antikkens slutning og Mnemoteknik
Muhammed
Muhammed (også stavet bl.a. Muhammad, Mohammad og Mohammed; danske fagfolk bruger normalt stavemåden Muhammad; محمد; født 570 i Mekka, død 8. juni 632Elizabeth Goldman (1995), side. 63 i Medina) (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib; محمد بن عبدالله بن عبد المطلب) regnes af muslimer for en af Guds profeter og sendebud.
Se Antikkens slutning og Muhammed
Noricum
romerske provins Noricum omkring 120 e.v.t. Noricum var et keltisk kongerige beliggende i det nuværende Østrig.
Se Antikkens slutning og Noricum
Nyere tid (historisk periode)
Nyere tid eller moderne tid er en historisk periode, der omfatter tiden efter middelalderen, alternativt tiden efter renæssancen.
Se Antikkens slutning og Nyere tid (historisk periode)
Odoaker
Mønt slået af Odoaker, Ravenna, 477, Odoaker i profil, afbilledet med et "babarisk" moustache. Odoaker (germansk: Audawakrs, engelsk: Odoacer) (født ca. 433, død 493) var leder for det germanske folk herulerne.
Se Antikkens slutning og Odoaker
Otto den Store
Otto 1., også kaldet Otto den Store (Otto der Große; 23. november 912 – 7. maj 973), var tysk-romersk konge fra 936 til 973 og den tysk-romerske kejser fra 962 til 973.
Se Antikkens slutning og Otto den Store
Otto Seeck
Otto Karl Seeck (født 2. februar 1850, død 29. juni 1921) var en tysk oldtidshistoriker.
Se Antikkens slutning og Otto Seeck
Paideia
Raffael, 1509-1510 Paideia (gr. παιδεία, "opdragelse“, "dannelse“) er et nøglebegreb til forståelsen af den antikke kultur og et centralt værdibegreb.
Se Antikkens slutning og Paideia
Pannonien
Romerske provinser i balkan-områdetPannonien ses øverst til venstre Pannonien er et oldtidsland som lå i de nuværende lande Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Hercegovina.
Se Antikkens slutning og Pannonien
Partherriget
Partherriget var det længst fungerende iranske imperium, og strakte sig i sin storhedstid fra Indien i øst til Syrien i Vest, og fra det Kaspiske Hav i nord til det Persiske Hav i syd.
Se Antikkens slutning og Partherriget
Paulus Diaconus
Tegning af Paulus Diaconus i et tidligt manuskript. Paulus Diaconus (ca. 720 i Cividale del Friuli – 13. april sandsynligvis 799 i Monte Cassino) er kendt som Warnefred og Cassinensis (dvs. "fra Monte Cassino").
Se Antikkens slutning og Paulus Diaconus
Peter Heather
Peter Heather (født 1960 i Nordirland) er en britisk historiker.
Se Antikkens slutning og Peter Heather
Piktere
Piktisk sten fra Strathpeffer i Skotland Pikternes område omkring 800 Pikterne var et keltisk folkeslag, der boede på Storbritannien nord for Forth–Clyde-halvøen inden vikingetiden og i den tidlige middelalder.
Se Antikkens slutning og Piktere
Pirenne-tesen
Pirenne-tesen går tilbage til den belgiske historiker Henri Pirenne.
Se Antikkens slutning og Pirenne-tesen
Polis
Polis (ental: πόλις; flertal: πόλεις) betyder både by, stat og kombinationen af by og stat, altså bystat.
Se Antikkens slutning og Polis
Polyteisme
''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.
Se Antikkens slutning og Polyteisme
Portræt
Et portræt (fransk portrait, af latin protractum, hvad der drages frem for lyset) er ofte en billedlig fremstilling af en person: maleri, fotografi eller en skulptur.
Se Antikkens slutning og Portræt
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Se Antikkens slutning og Procopius
Raetia
Raetias udstrækning omkr. 120 e.v.t. Raetia var en romersk provins, hvis territorium omfattede de centrale og østlige kantoner i det moderne Schweiz, hvor Rhinen og Donau har sit udspring, det sydlige Bayern, dele af Tyrol og Lombardiet.
Se Antikkens slutning og Raetia
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Se Antikkens slutning og Ravenna
Relikvie
St. Hyacinthus i Fürstenfeld klosterkirke. Øverste del af kraniet efter Hermann von Reichenau. St. Michael slotskirke i Altshausen. St. Maria af Blachernæ i Konstantinopel, hvor jomfru Marias hovedslør angiveligt blev opbevaret. Jesu sandaler, Prüm-klostret i Eifel. Relikvier (latin: levninger) dvs.
Se Antikkens slutning og Relikvie
Ricimer
Ricimer (født ca. 405, død 18. august 472), var en germansk general der styrede det Vestromerske rige fra 456 til sin død.
Se Antikkens slutning og Ricimer
Romanske sprog
''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk.
Se Antikkens slutning og Romanske sprog
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Se Antikkens slutning og Romersk Britannien
Romerske konsuler
Den romerske republik blev oprettet i 509 f.Kr., da den sidste konge, Lucius Tarquinius Superbus, blev myrdet.
Se Antikkens slutning og Romerske konsuler
Romulus Augustus
Romulus Augustus (formentlig født omkring 461 e.Kr., død efter år 511 e.Kr.) var den sidste af det Vestromerske Riges kejsere.
Se Antikkens slutning og Romulus Augustus
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Se Antikkens slutning og Saksere
Sassaniderne
Sassanideriget eller sassaniderne (på persisk: ساسانیان dvs. ”Sassanisk”) er rækken af iranske konger, som regerede det tredje iranske rige fra 224 e.Kr.
Se Antikkens slutning og Sassaniderne
Senantikken
Et af de kendteste bygningsværker fra senantikken: Hagia Sophia i Istanbul, påbegyndt 325. Minareten blev tilføjet efter tyrkernes erobring i 1453. Senantikken er en moderne betegnelse for en epoke i middelhavsområdets historie i overgangen fra antikken til middelalderen.
Se Antikkens slutning og Senantikken
Slaveri
Jean-Leon Gerome. Slavemarked (ca. 1884) Slaveri er at være andres ejendom og at være tvunget til f.eks.
Se Antikkens slutning og Slaveri
Soldaternes Mester
Magister militum (Soldaternes Mester) var en rang brugt i det senere Romerske Rige dateret fra Kejser Konstantin.
Se Antikkens slutning og Soldaternes Mester
Spansk (sprog)
Spansk eller castiliansk (spansk: español eller castellano) er et romansk sprog i den Iberoromanskgruppe, der udviklede sig fra flere sprog og dialekter i den centrale-nordlige del af den Iberiske Halvø i løbet af 800-tallet og gradvist spredtes med udvidelsen af kongeriget Castilien i det centrale og sydlige dele af den iberiske halvø under senmiddelalderen.
Se Antikkens slutning og Spansk (sprog)
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Se Antikkens slutning og Svebere
Syagrius
Syagrius (født 430 – død i 486 eller 487) var søn af Aegidius, den sidste romerske magister militum per Gallias, som havde bevaret en reststat ved Soissons efter det vestromerske riges sammenbrud.
Se Antikkens slutning og Syagrius
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Se Antikkens slutning og Symbiose
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Antikkens slutning og Teoderik den Store
Thema
Themata cirka år 650. Themata cirka år 950. Thema (græsk; flertal. themata; da. pl. themer) kaldtes provinser i det østromerske rige fra Leo 3.s tid (717-741).
Se Antikkens slutning og Thema
Theodor Mommsen
Christian Matthias Theodor Mommsen (født 30. november 1817, død 1. november 1903) var en dansk-tysk klassicist og historiker, der ofte betragtes som 1800-tallets største klassicist.
Se Antikkens slutning og Theodor Mommsen
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Se Antikkens slutning og Theodosius den Store
Tidlig middelalder
Tidlig middelalder er den periode i europæisk historie, der begynder ved sammenbruddet af den romerske dominans i det 5. århundrede, og som slutter ved fremkomsten af Det Tysk-romerske rige under Otto 1. den Store i det 10. århundrede, hvorefter højmiddelalderen begynder.
Se Antikkens slutning og Tidlig middelalder
Transformation of the Roman World
Transformation of the Roman World var et videnskabeligt program sponsoreret af European Science Foundation mellem 1993 og 1997 til udforskning af Europas omdannelse fra senantikken til karolingertiden.
Se Antikkens slutning og Transformation of the Roman World
Translatio imperii
Translatio imperii, latin for ”overførsel af verdensherredømme”, er et begreb som opstod i middelalderen i Europa for at beskrive dén lineære udvikling de mente havde fundet sted ved at verdensherredømmet var flyttet fra højkulturer under antikken til det nordlige Europa i deres egen tid.
Se Antikkens slutning og Translatio imperii
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Antikkens slutning og Tysk (sprog)
Valentinian 3.
Valentinian III (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455.
Se Antikkens slutning og Valentinian 3.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Se Antikkens slutning og Vandaler
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Antikkens slutning og Vestromerske rige
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Se Antikkens slutning og Visigoter
Wales
Wales (Cymru) er et land der er en del af Storbritannien.
Se Antikkens slutning og Wales
Yazdegerd 3.
Yazdegerd 3. eller Yazdgerd 3 (også stavet Yazdiger eller Yazdigerd, persisk: یزدگرد سوم, "lavet af Gud"), var den niogtyvende og sidste konge af Sassanideriget i Persien.
Se Antikkens slutning og Yazdegerd 3.
Zenit
Zenit og nadir. Zenit eller issepunkt er et punkt på himlen lodret over iagttageren.
Se Antikkens slutning og Zenit
1453
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448 – 1481 ---- Se også 1453 (tal).
395
----.
440
---- Se også 440 (tal) ----.
454
---- Se også 454 (tal) ----.
460
---- Se også 460 (tal) ----.
476
----.
529
----.
560'erne
Århundreder: 5. århundrede – 6. århundrede – 7. århundrede Årtier: 510'erne 520'erne 530'erne 540'erne 550'erne – 560'erne – 570'erne 580'erne 590'erne 600'erne 610'erne År: 560 561 562 563 564 565 566 567 568 569 ----.
Se Antikkens slutning og 560'erne
561
---- Se også 561 (tal) ----.
565
---- Se også 565 (tal) ----.
568
---- Se også 568 (tal) ----.
589
---- Se også 589 (tal) ----.
625
---- Se også 625 (tal) ----.
630'erne
Århundreder: 6. århundrede – 7. århundrede – 8. århundrede Årtier: 580'erne 590'erne 600'erne 610'erne 620'erne – 630'erne – 640'erne 650'erne 660'erne 670'erne 680'erne År: 630 631 632 633 634 635 636 637 638 639 ----.
Se Antikkens slutning og 630'erne
632
---- Se også 632 (tal) ----.
636
---- Se også 636 (tal) ----.
698
---- Se også 698 (tal) ----.
711
---- Se også 711 (tal) ----.