Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Atomnummer

Indeks Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Indholdsfortegnelse

  1. 25 relationer: Antonius van den Broek, Atomkerne, Bogstav, Elektrisk ladning, Elektron, Energiniveau, Fission, Grundstof, Grundstoffer efter atomnummer, Heisenbergs ubestemthedsrelation, Henry Moseley, Hypotese, Ion, Kernefusion, Midlertidige navne til grundstoffer, Nature, Partikel (fysik), Periodiske system, Planet, Position, Proton, Radioaktivitet, Solen, Solsystemet, Z.

  2. Atomer
  3. Kemiske egenskaber
  4. Kernefysik
  5. Tal

Antonius van den Broek

Antonius Johannes van den Broek (4. maj 1870, Zoetermeer – 25. oktober 1926, Bilthoven) var en hollandsk amatørfysiker, der er kendt for at være den første, der opdagede, at nummeret som et grundstof har i det periodiske system (det såkaldt atomnummer) svarer til ladningen i atomkernen.

Se Atomnummer og Antonius van den Broek

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Atomnummer og Atomkerne

Bogstav

Bogstaver fra antikkens Grækenland på en vase. Et alfabet består af bogstaver, hvor de idealiseret set, hver er et tegn for en sproglyd.

Se Atomnummer og Bogstav

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Se Atomnummer og Elektrisk ladning

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Atomnummer og Elektron

Energiniveau

I forbindelse med atomer er energiniveau betegnelse for den "bane" (orbital)- gennemsnitlige afstand fra atomkernen, en given elektron befinder sig i. Heisenbergs ubestemthedsrelationer fortæller os, at vi ikke kan bestemme en partikels præcise position, hvis den bevæger sig.

Se Atomnummer og Energiniveau

Fission

gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).

Se Atomnummer og Fission

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Atomnummer og Grundstof

Grundstoffer efter atomnummer

Denne tabel lister alle grundstoffer efter deres atomnumre.

Se Atomnummer og Grundstoffer efter atomnummer

Heisenbergs ubestemthedsrelation

Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer siger, at visse par af fysiske størrelser ikke kan bestemmes med vilkårlig nøjagtighed.

Se Atomnummer og Heisenbergs ubestemthedsrelation

Henry Moseley

Henry Gwyn Jeffreys Moseley (født 23. november 1887, død 10. august 1915) var en engelsk fysiker.

Se Atomnummer og Henry Moseley

Hypotese

Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.

Se Atomnummer og Hypotese

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Atomnummer og Ion

Kernefusion

Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).

Se Atomnummer og Kernefusion

Midlertidige navne til grundstoffer

I kemien modtager tunge transuraner et permanent trivialnavn og symbol efter at deres syntese er blevet bekræftet.

Se Atomnummer og Midlertidige navne til grundstoffer

Nature

Nature er et britisk multidisciplinært videnskabeligt tidsskrift, der blev udgivet første gang den 4.

Se Atomnummer og Nature

Partikel (fysik)

Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.

Se Atomnummer og Partikel (fysik)

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Atomnummer og Periodiske system

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Se Atomnummer og Planet

Position

En given position kan bestemmes med en sekstant En position er det sted, hvor noget befinder sig.

Se Atomnummer og Position

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Atomnummer og Proton

Radioaktivitet

Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.

Se Atomnummer og Radioaktivitet

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Atomnummer og Solen

Solsystemet

Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.

Se Atomnummer og Solsystemet

Z

Bogstavet Z Z, z er det 26.

Se Atomnummer og Z

Se også

Atomer

Kemiske egenskaber

Kernefysik

Tal

Også kendt som Atomtal, Grundstofnummer.