Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Aminosyre

Indeks Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Indholdsfortegnelse

  1. 90 relationer: Adenosintrifosfat, Alanin, Alfabet, Alifatisk forbindelse, Amid (funktionel gruppe), Amin, Aminogruppe, Aminosyre, Arginin, Arkæer, Asparagin, Bakterier, BCAA, Biokemi, Biosyntese, Bogstav, Brint, Calcium, Carbon, Carboxylgruppe, Carboxylsyre, Celle (biologi), Cellemembran, Cellevæg, Codon, Cystein, Enantiomer, Enzym, Essentiel aminosyre, Ester (kemi), Fenylalanin, Fosfolipid, Funktionel gruppe, GABA, Genetisk kode, Glutamin, Glutaminsyre, Glycin, Glykoprotein, Harpiks, Histidin, Hydrofil, Hydrofob, Hypoxi, Ilt, Imin, Isoleucin, Katabolisme, Kemi, Kemisk egenskab, ... Expand indeks (40 mere) »

  2. Aminosyrer
  3. Nitrogenmetabolisme

Adenosintrifosfat

Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.

Se Aminosyre og Adenosintrifosfat

Alanin

Alanin (også Ala eller A) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.

Se Aminosyre og Alanin

Alfabet

Et alfabet (fra græsk: alfa αλφα og beta βητα) er en ordnet rækkefølge af bogstaver.

Se Aminosyre og Alfabet

Alifatisk forbindelse

Alifatisk (af græsk ἄλειφατ- áleifat- "olie, fedt") er betegnelsen for de organisk kemiske forbindelser (kulbrinter), der indeholder kæder af kulstof-atomer.

Se Aminosyre og Alifatisk forbindelse

Amid (funktionel gruppe)

Et amid er en stoftype i organisk kemi eller en funktionel gruppe i organiske forbindelser, der består af en carbonylgruppe, der er bundet til et N-atom.

Se Aminosyre og Amid (funktionel gruppe)

Amin

Primær amin/Sekundær amin/Tertiær amin Aminer er organiske derivater af ammoniak.

Se Aminosyre og Amin

Aminogruppe

En aminogruppe eller amingruppe er en funktionel gruppe i organiske forbindelser, som indeholder et sp3-hybridiseret kvælstofatom.

Se Aminosyre og Aminogruppe

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en amingruppe og carboxylsyregruppe.

Se Aminosyre og Aminosyre

Arginin

Arginin (også Arg eller R) er en α-aminosyre.

Se Aminosyre og Arginin

Arkæer

Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.

Se Aminosyre og Arkæer

Asparagin

Asparagin (forkortet Asn eller N) er en af de tyve naturligt forekommende aminosyrer.

Se Aminosyre og Asparagin

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Aminosyre og Bakterier

BCAA

BCAA er forkortelsen af det engelske udtryk branched-chain amino acids og er den internationale benævnelse for forgrenede aminosyrer.

Se Aminosyre og BCAA

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Se Aminosyre og Biokemi

Biosyntese

Biosyntese (også kaldet biogenese) er en enzymkatalyseret proces i alle levende celler, hvor substrater omdannes til mere komplekse produkter.

Se Aminosyre og Biosyntese

Bogstav

Bogstaver fra antikkens Grækenland på en vase. Et alfabet består af bogstaver, hvor de idealiseret set, hver er et tegn for en sproglyd.

Se Aminosyre og Bogstav

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Aminosyre og Brint

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Se Aminosyre og Calcium

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Aminosyre og Carbon

Carboxylgruppe

Generel strukturformel for en carboxylsyre. En carboxylgruppe eller syregruppe er inden for organisk kemi betegnelsen for den funktionelle gruppe -COOH.

Se Aminosyre og Carboxylgruppe

Carboxylsyre

Generel strukturformel for carboxylsyre Carboxylsyrer er sure organiske forbindelser med én eller flere carboxylsyre-grupper (normalt skrevet -COOH), som indgår i fedtsyre.

Se Aminosyre og Carboxylsyre

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Se Aminosyre og Celle (biologi)

Cellemembran

Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.

Se Aminosyre og Cellemembran

Cellevæg

Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.

Se Aminosyre og Cellevæg

Codon

En codon er en kombination af tre nukleotider i den genetiske kode: Hvis man betragter baserne som bogstaver i det "genetiske sprog" som koden i DNA (og dermed også mRNA) er forfattet i, så svarer en codon til et "ord".

Se Aminosyre og Codon

Cystein

Cystein (også Cys eller C) er en α-aminosyre med formlen HO2CCH(NH2)CH2SH.

Se Aminosyre og Cystein

Enantiomer

Enantiomerer eller spejlbilledisomerer er betegnelsen for to molekyler hvis kemiske struktur er ens, men som er hinandens spejlbilleder.

Se Aminosyre og Enantiomer

Enzym

date.

Se Aminosyre og Enzym

Essentiel aminosyre

En essentiel aminosyre er en aminosyre, som er nødvendig for normal funktion af organismen, men som ikke kan dannes ved stofskiftet hos pattedyr.

Se Aminosyre og Essentiel aminosyre

Ester (kemi)

Generel strukturformel for estere. De to R og R' kan være ens eller forskellige. En ester er en kemisk funktionel gruppe, som bl.a. kan dannes ved reaktionen mellem en alkohol og en carboxylsyre.

Se Aminosyre og Ester (kemi)

Fenylalanin

Fenylalanin, eller phenylalanin, (også Phe eller F) er en aminosyre.

Se Aminosyre og Fenylalanin

Fosfolipid

cellens indre. Ovenfor cellemembranen er udenfor cellen. Det venstre billede viser et simplificeret fosfolipid molekyle - og det højre billede viser nogle af molekylets indgående grundstoffers placering. Fosfolipider eller phospholipider er særlige fedtstoffer, der indgår i cellemembraner.

Se Aminosyre og Fosfolipid

Funktionel gruppe

I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.

Se Aminosyre og Funktionel gruppe

GABA

Model af GABA-molekyle GABA (forkortelse for gamma-aminosmørsyre eller gamma-aminobutansyre) er en hæmmende (inhibitorisk) neurotransmitter, som kan findes i både centrale og perifere nervesystemer i en lang række dyrearter.

Se Aminosyre og GABA

Genetisk kode

Oversigt over aminosyrerne i den genetiske kode (Cordon-Sonne). Den genetiske kode er en fortegnelse over samtlige en arts DNA- og mRNA-tripletter med angivelse af, hvilke aminosyrer de koder for.

Se Aminosyre og Genetisk kode

Glutamin

Glutamin (også Gln eller Q og ofte kaldet L-glutamin) er en af de 20 standardaminosyrere. Den er ikke blandt de essentielle aminosyrer, hvilket betyder at den kan blive biosyntetiseret i mennesker.Dietary Reference Intakes: The Essential Guide to Nutrient Requirements, published by the Institute of Medicine's Food and Nutrition Board, currently available online at http://fnic.nal.usda.gov/dietary-guidance/dietary-reference-intakes/dri-reports Dog kan nogle lidelser begrænse dannelsen af glutamin, så den skal tilføres via føden.

Se Aminosyre og Glutamin

Glutaminsyre

Glutaminsyre (forkortet Glu og E) er en af de 20 standardaminosyrer, der indgår i proteiner.

Se Aminosyre og Glutaminsyre

Glycin

Glycin (også Gly eller G) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.

Se Aminosyre og Glycin

Glykoprotein

Glykoproteiner er proteiner, der indeholder kulhydrat i form af kæder af sukkermolekyler bundet til specifikke aminosyreenheder.

Se Aminosyre og Glykoprotein

Harpiks

En Rød-Gran værger sig mod angreb og "sveder harpiks". ''Protium Sp.” Harpiks dannes i planterne, ofte i specialiserede væv tæt under overfladen.

Se Aminosyre og Harpiks

Histidin

Histidin (forkortet His og H) er en af de 20 standardaminosyrer i proteiner.

Se Aminosyre og Histidin

Hydrofil

Hydrofil bruges blandt andet indenfor kemi og betyder reelt set vandelskende.

Se Aminosyre og Hydrofil

Hydrofob

Hydrofob betyder vandskyende, vandafvisende.

Se Aminosyre og Hydrofob

Hypoxi

Hypoxi (eller hypoxia) er en tilstand af iltmangel.

Se Aminosyre og Hypoxi

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Aminosyre og Ilt

Imin

Generel struktur på en imin. En imin er en funktionel gruppe eller kemisk forbindelse der indeholder en carbon-nitrogen dobbeltbinding, hvor der på nitrogenet sidder enten et hydrogen eller en organisk gruppe.

Se Aminosyre og Imin

Isoleucin

Isoleucin (også Ile eller I) er en af de 20 aminosyrer som findes i næsten alle proteiner.

Se Aminosyre og Isoleucin

Katabolisme

Skematisk oversigt over kataboliske processer Katabolisme er en stofskifteproces, hvor molekyler i levende organismer nedbrydes.

Se Aminosyre og Katabolisme

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Aminosyre og Kemi

Kemisk egenskab

En kemisk egenskab er et materiales egenskab, der tydeliggøres under eller efter en kemisk reaktion; dvs.

Se Aminosyre og Kemisk egenskab

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Aminosyre og Kemisk forbindelse

Kemisk polaritet

O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).

Se Aminosyre og Kemisk polaritet

Kollagen

Krystalstrukturen i et kollagen Kollagen eller collagen er et uopløseligt protein i bindevæv, sener, hud og ben hos mennesker, pattedyr, fugle padder og fisk.

Se Aminosyre og Kollagen

Kondensationsreaktion

En kondensationsreaktion er en kemisk reaktion hvor to molekyler eller funktionelle grupper kombinerer til et molekyle, under fraspaltning af et mindre molekyle (ofte vand).

Se Aminosyre og Kondensationsreaktion

Krop

Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.

Se Aminosyre og Krop

Leucin

Leucin (også Leu eller L) er en α-aminosyre, og den mest almindeligt forekommende aminosyre i proteiner.

Se Aminosyre og Leucin

Lipoprotein

Lipoproteiner er biokemiske aggregater eller komplekser, der består af både lipid og protein, og ofte også triacylglycerol, kolesterol og vitaminer.

Se Aminosyre og Lipoprotein

Membran

En membran er en tynd, typisk flad struktur eller materiale (folie, film eller porøs plade), som deler to miljøer.

Se Aminosyre og Membran

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Se Aminosyre og Metan

Methionin

Methionin (forkortet Met eller M) er en α-aminosyre med den kemiske formel HO2CCH(NH2)CH2CH2SCH3.

Se Aminosyre og Methionin

Miller-Urey-eksperimentet

Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.

Se Aminosyre og Miller-Urey-eksperimentet

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Aminosyre og Molekyle

MRNA

Interaktion af mRNA inden for en celle mRNA eller messenger RNA er den type RNA, der i ribosomerne bliver oversat til protein ved translation.

Se Aminosyre og MRNA

Neuropeptid

Strukturformel for neuropeptidet substance P Molekylmodel af substance P Strukturformlen for oxytocin Molekylmodel af oxytocin Strukturformlen for vasopressin Molekylmodel af vasopressin efterbehandles til hormoner og neuropeptider Neuropeptider er kemiske signaler i hjernen.

Se Aminosyre og Neuropeptid

Optisk isomeri

Optisk isomeri er en isomeriform, der også benævnes spejlbilledeisomeri.

Se Aminosyre og Optisk isomeri

Peptid

Model af et peptid Et peptid er en organisk, kemisk forbindelse, som består af små kæder (almindeligvis op til 50) af aminosyrer, bundet sammen af peptidbindinger.

Se Aminosyre og Peptid

Peptidbinding

Dannelsen af et dipeptid, dvs. to aminosyrer koblet sammen med en peptidbinding under fraspaltning af vand Et tripeptid, dvs. tre aminosyrer koblet sammen med peptidbindinger En peptidbinding er en binding mellem to aminosyrer, fra den ene aminosyres karboksyl til aminogruppen i den anden aminosyre.

Se Aminosyre og Peptidbinding

Polymer

Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).

Se Aminosyre og Polymer

Polypeptid

Polypeptid Et polypeptid er et peptid der består af mindst 10 aminosyrer, som er bundet sammen af peptidbindinger.

Se Aminosyre og Polypeptid

Posttranslationel modifikation

Bunden af dette diagram viser modifikationen af primærstrukturen af insulin Posttranslationel modifikation (PTM) er den kemiske modifikation af et protein efter dets translation.

Se Aminosyre og Posttranslationel modifikation

Prolin

Prolin (også Pro eller P) er en α-aminosyre, der benyttes i biosyntesen af proteiner.

Se Aminosyre og Prolin

Protein

Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.

Se Aminosyre og Protein

Proteinbiosyntese

Forenklet skema over proteinbiosyntesen Proteinbiosyntese betegner de biokemiske processer, hvormed alle levende organismer danner deres proteiner ud fra 20 aminosyrer og koden i DNA (arvematerialet).

Se Aminosyre og Proteinbiosyntese

Pyrrolysin

Generel struktur pyrrolysin Generel struktur af pyrrolysin Pyrrolysin (forkortet som Pyl eller O) er en naturligt forekommende, genetisk kodet aminosyre i nogle metandannende arkæer og en enkelt bakterie.

Se Aminosyre og Pyrrolysin

Ribosom

Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).

Se Aminosyre og Ribosom

Selenocystein

Generel struktur af selenocystein Generel struktur af selenocystein Selenocystein med forkortelserne Sec og Se-Cys er en usædvanlig aminosyre, der findes i adskillige enzymer som glutathion peroxidaser, tetraiodothyronin 5' deiodinaser, thioredoxin reductaser, format dehydrogenaser, glycin reductaser og nogle hydrogenaser.

Se Aminosyre og Selenocystein

Serin

Serin (også Ser eller S) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.

Se Aminosyre og Serin

Sidekæde

Generel struktur for en aminosyre. Egenskaberne karakteriseres af R-gruppen, sidekæden. En sidekæde er i organisk kemi og biokemi en del af et molekyle, der er bundet til hovedstrukturen.

Se Aminosyre og Sidekæde

Standardaminosyre

Proteinogene aminosyrer, også kendt som normale, primære eller standardaminosyrer, omfatter de 20 aminosyrer, der indgår i proteiner i levende celler, og som kan afkodes via den genetiske kode.

Se Aminosyre og Standardaminosyre

Stofskiftevej

En stofskiftevej er en række kemiske reaktioner i en celle.

Se Aminosyre og Stofskiftevej

Strukturel gruppering

Strukturel gruppering eller strukturel sammenligning (en. Structural alignment) er en metode inden for biokemien/bioteknologien der etablerer homologi mellem polymerstrukturer baseret på deres form og tredimensionale konformation.

Se Aminosyre og Strukturel gruppering

Svag syre

En svag syre er en syre, der ikke afgiver alle dens hydroner i en vandig opløsning.

Se Aminosyre og Svag syre

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Se Aminosyre og Svovl

Threonin

Threonin (forkortet Thr eller T) er en α-aminosyre med den kemiske formel HO2CCH(NH2)CH(OH)CH3.

Se Aminosyre og Threonin

Translation (biologi)

En animation af translationsprocessen. Det protein, der vises translateres ved hjælp af ribosom. Translation er den proces i cellerne hvor ribosomerne anvender mRNA til at bygge protein.

Se Aminosyre og Translation (biologi)

TRNA

Figur 1. Den sekundære struktur af et tRNA-molekyle Figur 2. Den tredimensionelle struktur af et tRNA-molekyle tRNA står for transfer-RNA (adaptor-RNA) og findes i cytoplasma hos eukaryoter (f.eks. mennesker) og protoplasma hos prokaryoter (f.eks. bakterier).

Se Aminosyre og TRNA

Tryptophan

Tryptophan (også Trp eller W) er en essentiel aminosyre.

Se Aminosyre og Tryptophan

Tyrosin

Tyrosin (også Tyr eller Y) er en α-aminosyre der bruges af celler i biosyntese af proteiner.

Se Aminosyre og Tyrosin

Valin

Valin (også Val eller V) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.

Se Aminosyre og Valin

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Aminosyre og Vand

Se også

Aminosyrer

Nitrogenmetabolisme

Også kendt som Aminosyrerest, Asparaginsyre, Aspartat, Lysin, Pyrolysin, Pyrrolysine, Selencystein, Selenocysteine, Treonin.

, Kemisk forbindelse, Kemisk polaritet, Kollagen, Kondensationsreaktion, Krop, Leucin, Lipoprotein, Membran, Metan, Methionin, Miller-Urey-eksperimentet, Molekyle, MRNA, Neuropeptid, Optisk isomeri, Peptid, Peptidbinding, Polymer, Polypeptid, Posttranslationel modifikation, Prolin, Protein, Proteinbiosyntese, Pyrrolysin, Ribosom, Selenocystein, Serin, Sidekæde, Standardaminosyre, Stofskiftevej, Strukturel gruppering, Svag syre, Svovl, Threonin, Translation (biologi), TRNA, Tryptophan, Tyrosin, Valin, Vand.