Indholdsfortegnelse
188 relationer: Afføring, Agar, Alexander den Store, Amøbe, Antibiotikum, Aristoteles, Arkæer, Arkæikum, Art, Ænder, Æon, Åndedræt, Bakterier, Basalt, Båndet jernformation, Bæver, Biokemi, Biologi, Biosfære, Biota (taksonomi), Biotisk, Bjørnedyr, Blæretang, Brint, Brunalger, Carbon, Carl von Linné, Celle (biologi), Cellekerne, Centriole, Choanoflagellat, Ciliater, Coelacanth, Coenzym, Coronavirus, Cyanobakterier, Cytoplasma, Cytoskelet, Død, Debat, Definition, Den beboelige zone, Den Internationale Rumstation, Dinoflagellater, Dinosaurus, Diskussion, DNA, Dybhav, Dyr, Ekstremofil, ... Expand indeks (138 mere) »
Afføring
Afføring Afføring (lat: faeces eller fæces, også kendt som fækalier, lort (folkeligt, vulgært), bæ og puha (barnesprog) er betegnelsen dels for menneskers og dyrs udskillelse af faste affaldsstoffer og dels for disse stoffer. Når man "har afføring", udskiller man "afføring"; i sundhedsfaglig sammenhæng sondres mellem de to, da udskillelsen benævnes defækation, mens produktet er fæces.
Agar
bakteriekultur Agar er en geleagtig substans, der hovedsageligt bliver brugt som fortykningsmiddel og som dyrkningsmedie i mikrobiologisk arbejde.
Se Liv og Agar
Alexander den Store
Alexander 3. ("Alexander den Store") (gr.:Μέγας Αλέξανδρος født sidst i juli 356 f.Kr., død 10. juni 323 f.Kr.) var konge af Makedonien.
Amøbe
Amøben er et halv millimeter stor protozo, som er opbygget af én celle.
Se Liv og Amøbe
Antibiotikum
Angrebspunkter for antibiotika Den kemiske struktur af penicillinerne (1) and cephalosporinerne (2) med β-lactam-ringen i rødt Et antibiotikum (flertal antibiotika) er en kemisk forbindelse, som virker hæmmende (bakteriostatisk) eller dræbende (baktericidt) på mikroorganismer såsom bakterier, svampe eller protozoer.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Arkæer
Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.
Arkæikum
Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Se Liv og Art
Ænder
Ænder (Anatinae), også kaldet ægte ænder, er en underfamilie af andefugle, der omfatter mere end hundrede arter udbredt over hele verden.
Se Liv og Ænder
Æon
En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
Se Liv og Æon
Åndedræt
Den menneskelige respiration Åndedrættet eller respirationen er den proces, hvorved luften udskiftes i lungerne.
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Båndet jernformation
Båndet jernformation (også båndet jernstensformation, båndede jernaflejringer, båndet jernmalm, forkortet til BIF fra engelsk banded ironstone formations eller banded iron formations) er distinkte enheder af sedimentære bjergarter, som næsten altid er fra superæonen Prækambrium.
Se Liv og Båndet jernformation
Bæver
Bæveren (Castor fiber), også kaldet europæisk bæver, er en stor gnaver i familien bævere.
Se Liv og Bæver
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Biota (taksonomi)
Biota, også kaldet Vitae eller Eobionti, er i nogle taksonomiske systemer en betegnelse for alt liv inklusive virus, selvom virus af de fleste ikke anses for at være liv.
Biotisk
En levende mide forstørret i et elektronmikroskop. Biotisk er et ord, der bruges sammen med sin modsætning: abiotisk.
Bjørnedyr
Størrelsessammenligning mellem bjørnedyret ''Hypsibius dujardini'' og en nematode (''Caenorhabditis elegans''). Eutardigrada, voksen ''Hypsibius dujardini''. Heterotardigrada, Echiniscus L. Heterotardigrada, Echiniscus art. Tardigrader (Tardigrada) eller bjørnedyr er små segmentdelte dyr, sandsynligvis beslægtet med leddyr eller hjuldyr/fladorme – tilhørsforholdet er ikke endeligt afklaret.
Blæretang
Blæretang (Fucus vesiculosus) er en brunalge med et 20-70 centimeter langt løv, der har flade, gaffeldelte flige.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Se Liv og Brint
Brunalger
Brunalger (Phaeophyceae) er en stor klasse af flercellede alger, der indeholder mange kendte tangplanter.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Cellekerne
endoplasmatiske reticulum. (1) Cellemembranen (2) Ribosomer (3) Kerneporer (4) Kromosomerne (5) Kromatintråde (6) Cellekernen (7) Endoplasmatisk reticulum (8) Nukleoplasma Hele strukturen er omgivet af cellens cytoplasma. Skematisk tegning af en typisk dyrecelle og dens organeller: 1. Nukleolus 2.
Centriole
Centriole i væv i et 11,5 dage gammelt musefoster. Centriolerne er to cylindriske organeller, bestående af korte mikrotubuli, der befinder sig lige uden for kernemembranen indtil metafasen, den anden af Mitosens fire faser, hvor kernemembranen opløses.
Choanoflagellat
Choanoflagellater, koanoflagellater eller kraveflagellater er en gruppe encellede eukaryoter, der lever både som fritlevende enkeltceller eller i kolonier overalt i ferskvand, brakvand og saltvand.
Ciliater
Ciliater (la. iliophora, da. også infusionsdyr) er en gruppe af encellede organismer, der typisk lever i vand.
Coelacanth
Coelacanther er fundet som flere hundreder millioner år gamle fossiler.
Coenzym
Et coenzym (også skrevet koenzym) er et organisk molekyle som binder til enzymer forud for en enzymkatalyseret reaktion og hjælper enzymet med at udføre reaktionen.
Coronavirus
Størrelsessammenligning af abekoppevirus, HIV, SARS-CoV-2 og poliovirus. Membraner og membranproteiner er violette, kapsider er mørkeblå og genomer og kerne-proteiner er tyrkis SARS-CoV under elektronmikroskop Bronkitis-coronavirus. 3D-model af et coronavirus. Coronavirussets genom.
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Cytoplasma
Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.
Cytoskelet
Actin filamenter i fibroblastceller Actin filamenter i rødt, microtubuli i grønt og cellekerner i blåt. Celler bundet sammen af desmosomer, forbundet til intermediat filamenter inde i hver celle Cytoskelettet er et cellulært skelet eller stillads, der findes i cellens cytoplasma.
Død
''Kuoleman Puutarha'' ("Dødens have") af Hugo Simberg (1896). ''La Mort de Marat'' ("Marats død") under den Franske Revolution, malet af Jacques-Louis David. ''The Day of the Dead'' ("De dødes dag"), malet af William-Adolphe Bouguereau.
Se Liv og Død
Debat
Debat er en meningsudveksling mellem flere mennesker med forskellige holdninger til et givent emne og som kan strække sig over længere tid, for eksempel via læserbreve i aviser.
Se Liv og Debat
Definition
En definition er et udsagn, der afgrænser og forklarer et ords eller udtryks betydning.
Den beboelige zone
Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.
Den Internationale Rumstation
Den Internationale Rumstation som den så ud den 25. marts 2009. ISS er den eneste rumstation i dag (2009). ''Columbus'' fra Europa og ''Kibō'' fra Japan. Den Internationale Rumstation (engelsk: International Space Station eller forkortet ISS) er en rumstation i kredsløb om jorden i en højde af ca.
Se Liv og Den Internationale Rumstation
Dinoflagellater
Dinoflagellater, også kaldt furealger eller panserflagellater, udgør et stort alge-underrige omfattende ca.
Dinosaurus
En dinosaurus eller dinosaur er et medlem af en næsten uddød gruppe af archosaurer der opstod i Mellem Trias for 245 millioner år siden.
Diskussion
Dreyfus-sagen", nederst: "De har diskuteret den." En diskussion er en debat mellem mennesker af forskellige synspunkter.
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Se Liv og DNA
Dybhav
Dybhavet, eller det dybe hav, er det laveste lag i havet, eksisterende under de første 2 lag i den pelagiske zone, i en dybde af 1.000 favne (1.828 m) eller dybere.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Se Liv og Dyr
Ekstremofil
Termofile er en prototype af ekstremofile. Her vises, at de producerer nogle af de lyse farver i Grand Prismatic Spring, Yellowstone National Park Bjørnedyr er ekstremt upåvirkelige af ekstreme miljøer Ekstremofiler (af extremus "ekstrem" og φιλία philia, "kærlighed") er organismer, som udmærker sig ved, at de lever eller overlever under ekstreme livsforhold, der ville være dødelige for de fleste levende skabninger på Jorden.
Elefanter
Elefanter (Elephantidae) er en familie i klassen pattedyr med traditionelt to nulevende arter, den afrikanske og den asiatiske.
Endoplasmatisk reticulum
Cytosol (cytoplasma).12. Lysosom. 13. Centriole. 14. Cellemembran. Endoplasmatisk reticulum (forkortet ER) er et netværk af sække og rør i eukaryote celler.
Se Liv og Endoplasmatisk reticulum
Enzym
date.
Se Liv og Enzym
Erosion
Havet er skyld i, at forsiden af klinten er borteroderet, men det er regnvandserosion, som er baggrunden for de v-formede nedskæringer i klintens overkant. Indenfor geologi er erosion fjernelse af materiale, som sker på grund af naturligt slid på landskabet.
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Evolution (biologi)
En almindelig, om end ikke helt korrekt, beskrivelse af evolutionen er menneskets gradvise udvikling fra en menneskeabe. Evolution (engelsk og latin e.
Fårekyllinger
Fårekyllinger er en familie af insekter tilhørende gruppen græshopper.
Føde (næring)
Føde er navnet på det livsgrundlag, der gør det muligt for en art at udnytte sin niche.
Fingertang
Fingertang (Laminaria digitata) er en stor kraftig brunalge, der tilhører samme familie som Kombu-algen.
Fjer
'''Delene på en fjer:'''1. Fane.2. Skaft.3. Stråle.4. Dunagtige stråler (engelsk: afterfeather).5. Fjerpose. En fjer er en udvækst fra fuglenes hud, bestående af proteinet keratin (hornstof), der hos fugle danner kroppens karakteristiske beklædning.
Se Liv og Fjer
Flodheste
Flodheste er en familie af Parrettåede hovdyr, med to nulevende arter.
Fluefanger
Fluefanger (Dionaea muscipula) eller Venus-Fluefanger er en kødædende plante.
Formering
En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Fugle
Betegnelser for ydre dele af en fugl: 1) Næb, 2) Hoved, 3) Iris, 4) Pupil, 5) Ryg, 6) Små dækfjer, 7) Skulderfjer, 8) Store dækfjer, 9) Armsvingfjer, 10) Gump, 11) Håndsvingfjer, 12) Kloak, 13) Lår, 14) Fodrod, 15) Tars, 16) Fod, 17) Lægben, 18) Mave, 19) Flanker, 20) Bryst, 21) Hals.
Se Liv og Fugle
Fylogenetisk systematik
Fylogenetisk systematik er en taksonomisk klassifikationsmetode, der bruges indenfor biologien.
Se Liv og Fylogenetisk systematik
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Se Liv og Gen
Generation (slægt)
Fire generationer. Statens Museum for Kunst En generation (latin) er i biologien et udtryk for det tidsmæssige skifte fra forældre til afkom.
Genetisk kode
Oversigt over aminosyrerne i den genetiske kode (Cordon-Sonne). Den genetiske kode er en fortegnelse over samtlige en arts DNA- og mRNA-tripletter med angivelse af, hvilke aminosyrer de koder for.
Genetisk modificeret organisme
Vitaminberiget "Golden rice" sammenlignet med alm. hvid ris En genetisk modificeret organisme (forkortes ofte GMO) er en organisme der ved genteknologi har fået generne modificeret, f.eks.
Se Liv og Genetisk modificeret organisme
Golgiapparat
250px Golgiapparatet er et membransystem af affladede sække og kanaler, som findes i de fleste eukaryote celler.
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Grønalger
Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Se Liv og Hav
Havbund
Principtegning af dannelse af havbund hvor de brune pile (brunt illustrerer oceanbundplader) går fra hinanden – og fjernelse af havbund hvor den brune pil går under vulkanen. Det vissengrønne illustrerer magma. Illustration med havbundens alder med farve. Blå og lilla er ældst og dybrød er yngst.
Homøostase
Cykling er et godt eksempel på homøostase. Se, hvordan cyklisten til venstre genskaber balancen ved at læne kroppen lidt til venstre, mens han vrider forhjulet en smule til højre. Kunsten - som alle cyklister måtte lære - er at undgå ''for'' voldsomme, negative feedback-justeringer, som blot vil medføre, at man vælter til den modsatte side.
Horisontal genoverførsel
Illustration af horisontal genoverførsel mellem bakterier. Horisontal genoverførsel (HGT) eller lateral genoverførsel (LGT) er overførsel af gener fra en biota (organisme og/eller ikke-cellet liv) til en anden, uden at der er tale om nedarvning til afkom.
Se Liv og Horisontal genoverførsel
Hormon
Fire typer hormoner Thyroideahormonsystemet er et eksempel på feedback Oversigt over hormonproduktionen i hoved og hals Hormoner (græsk: Hormon: stimulerende, igangsættende) er signalstoffer som udskilles fra kroppens kirtler og transporteres rundt i kroppen med blodet og agerer som kemiske budbringere, der instruerer celler til at udføre bestemte opgaver.
Hvaler
Hvalspæk Hvalerne (latin: Cetacea) er en orden af havlevende pattedyr.
Hydrotermisk væld
Biogeodiagram af et dybhavsvæld En ''black smoker'', en type af hydrotermiske væld. White smokers ved Champagne Vent på Dominica. Magic Mountain (British Columbia)Magic Mountain hydrotermiske felt, British Columbia, Canada. Vældorme (fra ''Siboglinidae'') "græssende" ved foden af en ''black smoker''.
Ikke-cellet liv
Ikke-cellet liv (latin acytota, aphanobionta) er semilivsformer som eksisterer uden en celle.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Se Liv og Ilt
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Individ
Biologisk er individet en betegnelse for et medlem af en art.
Insekter
guldsmed. Insekter (fra latin insectum, af græsk éntomon insekt) er dyr, der hører under rækken leddyr.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Kakerlakker
''Blaberus giganteus'' En kakerlak er et insekt i ordenen Blattodea.
Kambriske Eksplosion
Den Kambriske Eksplosion refererer til en enestående periode af evolutionær nyskabelse af de fleste større dyrerækker.
Se Liv og Kambriske Eksplosion
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Kæmpeblæksprutte
Ar efter sugekopmærker på kaskelotskind Architeuthis næb. Alectons forsøg på at indfange en kæmpeblæksprutte i 1861 Kæmpeblæksprutten (Architeuthis dux) er en af de største arter af tiarmede blæksprutter.
Kæmpemund
Kæmpemund Megachasma pelagios i ''Toba Aquarium'', Japan. Kæmpemunden eller stormund (Megachasma pelagios) er en meget sjælden hajart, der som de andre store hajarter f.eks.
Kødædende plante
Rundbladet soldug, fotograferet i Holmegaardsmosen i Næstved. En kødædende plante er en plante som kan få næringsstoffer (herunder kvælstof og fosfor) ved at fange og fordøje dyr, specielt insekter.
Kønscelle
En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Se Liv og Kemi
Kemisk energi
Kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof, f.eks.
Kernelegeme
Lysmikrografi af cellekerne og kernelegeme (nukleolus) Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. Mitokondrier 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Kernelegemet eller nukleolus (flertal nukleoli), er det område i cellekernen, hvor rRNA syntetiseres.
Kiselalger
Underrækken Diatomeae kiselalger – tidligere rækken Bacillariophyta – også kaldet diatoméer, hører til planteplanktonet og er levende organismer.
Kladistik
Kladistik er den mest prominente af forskellige metoder til rekonstruktion af evolutionære slægtskaber mellem levende væsner.
Kladogram
Kladogrammer kan vises forskelligt, og trods den ydre forskel er disse to således identiske, hvad angår de informationer, de videregiver. Et kladogram viser slægtskabsforhold grafisk, men fremstillingen afviger på følgende måde fra evolutionære stamtræer.
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Kolosblæksprutte
Kolosblæksprutten, også kaldet kolossalblæksprutten (Mesonychoteuthis hamiltoni) er den største kendte blæksprutte.
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Se Liv og Krom
Krop
Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.
Se Liv og Krop
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Se Liv og Lipid
Livet efter døden
Livet efter døden eller efterlivet er tanken om, at en del af mennesket fortsætter med at eksistere efter døden.
Livsvidenskab
Livsvidenskaberne beskæftiger sig bl.a. med mikroorganismer, planter og dyr. Livsvidenskab (engelsk: life science) betegner bredt den gren af naturvidenskaben, der beskæftiger sig med liv, og den står således i modsætning til de fysiske videnskaber, der ikke beskæftiger sig med liv.
Lysosom
Lysosomet er cellens fordøjelsesorganel, hvor cellen ved hjælp af ca.
Makroskopisk
Makroskopisk (af græsk μακρο «makro» – stor) betegner i dagligtale længdeskalaer, som er synlige med det blotte øje, dvs.
Mantophasmatidae
Mantophasmatidae en familie af kødædende, vingeløse insekter inden for ordenen Notoptera, som blev opdaget i Afrika i 2001.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Melanin
overhudens inderste lag Udsnit af strukturformlen for eumelanin, det brune og sorte melanin. "(COOH)" kan være COOH eller H eller sjældnere andre substituenter. Pilen angiver hvor formlen for det polymere molekyle fortsætter Udsnit af strukturformlen for pheomelanin, det gul-rødlige melanin.
Meningen med livet
Spørgsmålet om meningen med livet er blandt andet behandlet af religionsstiftere og filosoffer.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Mikrobiom
Mikrobiom eller mikrobiota betegner det økologiske samfund af mikroorganismer, der deler en organismes indre og ydre rum.
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Mikroskop
Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.
Miller-Urey-eksperimentet
Eksperimentet fra 1953 Portræt af Stanley Lloyd Miller fra 1999 med det originale udstyr Miller–Urey-eksperimentet er et forsøg udført i 1953 af Stanley Miller hos professor Harold Urey på University of Chicago for at undersøge hvilke betingelser, der kan føre til dannelse af biokemiske molekyler som en forudsætning for livets opståen.
Se Liv og Miller-Urey-eksperimentet
Minik Rosing
Minik Thorleif Rosing (født 2. februar 1957 i Nuuk, Grønland), er en verdenskendt grønlandsk geolog, der siden 2000 har været professor i geologi ved Københavns Universitet.
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Se Liv og NASA
Naturlig selektion
Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn.
Næbdyr
Næbdyret (latin: Ornithorhynchus anatinus) er et delvist vandlevende pattedyr, der lever ved østkysten af Australien og Tasmanien.
Nukleinsyre
Skematisk fremstilling af en dobbeltstrenget nukleinsyre. Gule cirkler er fosfatgrupper, grønne cirkler er deoxyribose eller ribose og de røde cirkler er baser. Fuldt optrukne linjer indikerer kovalente bindinger, mens stiplede linjer er hydrogenbindinger. Animation af en roterende DNA-struktur En nukleinsyre (også kaldet kernesyre) er en biologisk polymer der er opbygget af nukleotider.
Opisthokonta
Opisthokonta er en stor gruppe af heterotrofe eukaryote organismer, som – foruden flere små encellede grupper – omfatter to af de mest succesrige, flercellede organismegrupper, dyr og svampe.
Organel
Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.
Organisk kemi
Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Palæontologi
US Geological Survey; Graham, Joseph; Newman, William; & Stacy, John, Palæontologi er studiet af livets historie på jorden, af fortidens dyr og planter, baseret på fossiler som evidens af deres eksistens i udgravninger.
Periode (geologi)
En periode er en geokronologisk enhed i den geologiske tidsskala der kan variere fra 5 til 200 millioner år.
Petriskål
Petriskål En Petriskål er en lav, rund skål af enten glas eller plastik, der bruges til at studere mikrobiologisk cellekultur; det være sig fra dyr, planter, bakterier eller svampe.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Plasmid
Plasmid er et lille stykke enkelt- eller dobbelt-strenget DNA som i en bakterie eller encellet prokaryot kan kopieres uafhængigt af cellens replikation.
Polysakkarid
3D-struktur af et lille udsnit af et cellulose-molekyle Polysakkarider er komplekse kulhydrater.
Porphyra umbilicalis
Porphyra umbilicalis er en spiselig rødalge, som er én af de alger, der benævnes Nori på japansk.
Se Liv og Porphyra umbilicalis
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Prion
En prion er en infektiøs partikel hvis ekstracellulære form kun indeholder protein.
Se Liv og Prion
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Protister
Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).
Protozoer
Protozoer (Protozoa) er encellede organismer med cellekerne.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Radioaktivt affald
Radioaktivt affald i tromler Radioaktivt affald er affald, som udsender ioniserende stråling, dvs.
Rødalger
Rødalger (Rhodophyta, fra oldgræsk: ῥόδον rhodon, "rose" og φυτόν phyton, "plante") er en division af alger, der hører under planteriget.
Receptor
En skematisk model af AMPA-receptoren, øverst de ekstracellulære domæner, nederst det transmembrane domæne En rumlig model af AMPA-receptoren Skematisk fremstilling af en transmembranreceptor, set fra membranens plan. E er det ekstracellulære rum, I er det intercellulære rum, P er membranen Model af 4-hydroxy-tamoxifen (carbon.
Ribosom
Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).
Rige (biologi)
Et rige er i biologien en enhed omfattende en eller flere rækker.
RNA
Eksempel på en RNA-streng. Her en del af RNA'et i Coronavirus, der fungerer som signalsegment. Ribonukleinsyre (RNA; engelsk: ribonucleic acid).
Se Liv og RNA
Søkøer
Søkøer (latin: Sirenia) er en orden af pattedyr.
Scala naturae
Tegning af scala naturæ fra Didacus Valades, ''Rhetorica Christiana'', 1579 Scala naturae er en hierarkisk inddeling af verden fra middelalderen.
Soma
Soma eller cellekroppen, er den del af en neuron der indeholder nucleus (cellekernen).
Se Liv og Soma
Spirulina
Spirulina er handelsnavnet for nogle spiselige cyanobakterier.
Spore (botanik)
Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.
Stimulus
En lille pige stimulerer sin yngre søskende ved at kilde. En stimulus (flertal: stimuli) kaldes et mere eller mindre følsomt virkemiddel, som er i stand til at medføre ændret opførsel hos et betragtet objekt.
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Stramenopila
Stramenopila eller Chromista er en overordnet gruppe eukaryoter, og kan betragtes som et biologisk rige på linje med planteriget, og beslægtet hermed.
Subduktion
Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.
Sulfatreducerende bakterier
Sulfatreducerende bakterier er en gruppe af bakterier, som reducerer sulfat (bruger denne som elektronacceptor) til elementært svovl eller sulfid.
Se Liv og Sulfatreducerende bakterier
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Svampedyr
Svampedyr (Mycetozoa) er en infrarække af protozoer, i rækken Amoebozoa.
Systema Naturae
Systema Naturae var et af de største værker skrevet af den svenske botaniker, zoolog og læge Carolus Linnaeus (1707–1778) og indførte en ny navngivning af planter og dyr.
Taksonomi
Taksonomi kan være en inddeling af fænomener (objekter eller begreber) i en hierarkisk klassifikation – eller principperne bag klassifikationen af samme.
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Se Liv og Teori
Terraforming
Mars der bliver terraformet, opdelt i fire faser. Terraforming (bogstaveligt, at jordliggøre) er processen at modificere en planet, måne eller et andet himmellegeme til en mere beboelig atmosfære, temperatur eller økologi.
Transskription (biologi)
translation'''. antisense strand'', en af kæderne i dobbeltstrengen af nukleotider i DNA molekylet. Transskription (ofte stavet transkription) (fra latin transcribere: kopiere, overføre) er processen, hvormed information fra DNA kopieres og overføres til RNA, og er det første led i syntesen af nye proteiner.
Se Liv og Transskription (biologi)
Udryddelse
Fossiler af uddøde ammoniter fra Fur Museum Uddød Smilodon, en sabeltiger De fem perioder med masseuddøen og biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum Procentdelen af slægter, der er uddøde på et bestemt tidspunkt Sprogforskere og biologer bruger udtrykket uddød.
Vakuole
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Se Liv og Vand
Værtsorganisme
Indenfor biologien er en værtsorganisme en organisme, der rummer en anden organisme, eksempelvis en virus eller en parasit.
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Verdensrummet
Verdensrummet er de forholdsvis tomme områder af universet, fraregnet stjerner og planeter med den tætte del af deres atmosfære.
Vesikel
Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler.
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Se Liv og Virus
Vitamin
Piller med vitamintilskud Et vitamin er en organisk forbindelse og et livsnødvendigt næringsstof for en organisme.
Weta
Wetaerne (bliver også kaldet djævlegræshopperne) er en familie med over 100 arter af store insekter.
Se Liv og Weta
Wollemia nobilis
Wollemia nobilis eller måske dinosaur-træ er et bemærkelsesværdigt nåletræ.
Xenophyophore
Xenophyophorer er flerkernede encellede organismer som findes jorden rundt på verdenshavenes havbund, på dybder mellem 500 og 10.600 meter.
Zoologi
Zoologi - læren om dyreriget - er et omfattende fag Zoologi er videnskaben om dyrene.
1735
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1735 (tal).
Se Liv og 1735
2000
Året 2000 (MM) var det 2000.
Se Liv og 2000
Også kendt som Leve, Levende, Levende væsen, Levetid, Liv (biologi), Livet, Skabning, Skabninger.