Hurtigere adgang end browser!
207 relationer: A priori, Accidens, Adelard af Bath, Agnosticisme, Alan Sokal, Albert af Sachsen (biskop), Albertus Magnus, Alexander Bain, Alfred North Whitehead, Almenbegreb, Alonzo Church, Analytisk filosofi, Anicius Manlius Severinus Boëthius, Anselm af Canterbury, Anskuelse, Antropologi, Argumentation, Aristoteles, Arketype, Augustin, Averroës, Avicenna, Baruch de Spinoza, Begreb, Begrebsrealisme, Bernard Bolzano, Bertrand Russell, Betydning, Charles Sanders Peirce, David Hume, Dekonstruktivisme, Den Franske Revolution, Den sproglige vending, Dyd, Edmund Husserl, Egennavn, Eksistens, Empiri, Empirisme, Entitet, Erkendelsesteori, Essentialisme, Fænomenalisme, Filosofi, Filosofi i middelalderen, Filosofiens trøst, Frank Ramsey, Franz Brentano, Friedrich Eduard Beneke, Funktion (matematik), ..., Fysikalisme, Fysiker, Gabriel Biel, Georg Cantor, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, George Berkeley, Gilbert af Poitiers, Glas, Gottfried Wilhelm Leibniz, Gottlob Frege, Græsk (sprog), Gustav Fechner, Heraklit, Hermann Weyl, Hugo Münsterberg, Hypotese, Idealisme, Ikke-tællelig, Immanuel Kant, Individ, Introspektion, Intuition, Isaac Newton, Islam, Jean Buridan, Jean Gerson, Johann Friedrich Herbart, Johann Gottlieb Fichte, Johannes af Salisbury, Johannes Duns Scotus, Johannes Scotus Eriugena, John Dewey, John Locke, John Stuart Mill, John Wycliffe, K.E. Løgstrup, Karl Popper, Kategori, Kausalitet, Kætteri, Keramik, Klasse (matematik), Konceptualisme, Konstruktivisme (filosofi), Kontinuitet, Kontinuumhypotesen, Kratylos, Kristendom, Kritik af den rene fornuft, Kritisk realisme, Kunstig intelligens, Latin, Logik, Logisk positivisme, Logos, Lov (naturvidenskab), Ludwig Wittgenstein, Marsilius af Inghen, Martin Heidegger, Matematik, Matematikkens filosofi, Materialisme, Mængdelære, Metafysik, Metafysik (Aristoteles), Metal, Michael Dummett, Middelalderen, Monoteisme, Moritz Schlick, Morten Mogensen, Myndighed, Naturvidenskab, Navn, Nelson Goodman, Neoplatonisme, Nicolaus af Autrecourt, Nicole Oresme, Nominalisme, Ockhams ragekniv, Ontologi (filosofi), Oplysningstiden, Organisme, Panteisme, Parmenides (dialog), Perception, Peter Abélard, Peter Frederick Strawson, Phaidon, Pi (tal), Pierre Bourdieu, Pierre d'Ailly, Platon, Platonisk realisme, Platonisme, Porcelæn, Porfyr (filosof), Postmodernisme, Prædikatslogik, Psykologi, Quine, Rationale tal, Rationalisme, Realisme (filosofi), Regel, Relation (matematik), René Descartes, Romerskkatolske kirke, Roscelinus, Rudolf Carnap, Russells paradoks, Sætning (matematik), Sekularisme, Semiotik, Senmiddelalder, Skolastik, Socialkonstruktionisme, Sociologi, Sokrates, Sprogfilosofi, Stat, Synode, Tal, Tallerken, Tautologi, Tællelig mængde, Tübingen, Theodor Lipps, Thomas af Erfurt, Thomas Aquinas, Thomas Hobbes, Tid, Tolvte århundredes renæssance, Transcendental fænomenologi, Treenigheden, Type/ting-distinktionen, Tysk idealisme, Værdi, Virkelighed, Walter Burley, Wienerkredsen, Wilhelm af Champeaux, Wilhelm Wundt, Willard Van Orman Quine, William af Ockham, Wolfgang Stegmüller, Zenons paradokser, 1092, 11. århundrede, 12. århundrede, 13. århundrede, 14. århundrede, 17. århundrede, 19. århundrede, 350 f.Kr., 5. århundrede, 9. århundrede. Expand indeks (157 mere) »
A priori
A priori kommer af latin, og betyder “fra det tidligere”.
Ny!!: Universalieproblemet og A priori · Se mere »
Accidens
Accidens (af lat. accidere, komme faldende, forefalde – gammelgræsk: συμβεβεκός, symbebekós) er en filosofisk term som betegner egenskaber hos en ting eller sag som ikke er nødvendige for tingens natur eller væsen.
Ny!!: Universalieproblemet og Accidens · Se mere »
Adelard af Bath
Adelard af Bath (ca. 1080 – ca. 1160), lat.: Adelardus Bathensis, var en engelsk lærd fra 1100-tallet.
Ny!!: Universalieproblemet og Adelard af Bath · Se mere »
Agnosticisme
Agnosticisme er en filosofisk lære, som hævder, at det er umuligt at opnå sikker viden om virkelighedens inderste væsen, herunder især spørgsmålet om Guds eksistens.
Ny!!: Universalieproblemet og Agnosticisme · Se mere »
Alan Sokal
Alan David Sokal (født 1955) er professor i fysik og ansat ved matematisk institut ved New York University.
Ny!!: Universalieproblemet og Alan Sokal · Se mere »
Albert af Sachsen (biskop)
Albert af Sachsen eller Albertus de Saxonia, Albert von Helmstedt, Albertutius, Albert von Ricmestorp, Albertus parvus (født ca. 1316 i Rickmerstorf, død 8. juli 1390 i Halberstadt) var en tysk matematiker og logiker.
Ny!!: Universalieproblemet og Albert af Sachsen (biskop) · Se mere »
Albertus Magnus
Albertus Magnus eller Albert den Store, greve af Bollstädt (1206 i Lauingen an der Donau – 15 november 1280 i Köln) var en tysk filosof, teolog og naturforsker.
Ny!!: Universalieproblemet og Albertus Magnus · Se mere »
Alexander Bain
Alexander Bain Alexander Bain (11. juni 1818 i Aberdeen – 18. september 1903 i Aberdeen) var en skotsk filosof og pædagog.
Ny!!: Universalieproblemet og Alexander Bain · Se mere »
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Ny!!: Universalieproblemet og Alfred North Whitehead · Se mere »
Almenbegreb
Almenbegreb er ifølge ordbogen et "begreb som dækker en bestemt type af genstande, individer eller fænomener, og som af de fleste mennesker forstås og opfattes som klart afgrænset".
Ny!!: Universalieproblemet og Almenbegreb · Se mere »
Alonzo Church
Alonzo Church (født 14. juni 1903, død 11. august 1995) var en amerikansk matematiker, som var ansvarlig for noget af det grundlæggende teoretiske datalogi.
Ny!!: Universalieproblemet og Alonzo Church · Se mere »
Analytisk filosofi
Analytisk filosofi eller angelsaksisk filosofi refererer til en række forskellige filosofiske strømninger og bevægelser, primært i Nordamerika og England.
Ny!!: Universalieproblemet og Analytisk filosofi · Se mere »
Anicius Manlius Severinus Boëthius
Boëthius i fængslet Fra et manuskript af ''Filosofiens trøst'' - ''De consolatione philosophiae'' fra 1385 ''Dialectica'', 1547 Anicius Manlius Severinus Boëthius ca.
Ny!!: Universalieproblemet og Anicius Manlius Severinus Boëthius · Se mere »
Anselm af Canterbury
Anselm af Canterbury (født 1033 i Aosta, Italien, død 21. april 1109 i Canterbury i England) var en italiensk teolog og filosof af benediktinerordenen.
Ny!!: Universalieproblemet og Anselm af Canterbury · Se mere »
Anskuelse
Anskuelse er et erkendelsesteoretisk begreb, der i sin nutidige anvendelse for det meste er knyttet til Immanuel Kant.
Ny!!: Universalieproblemet og Anskuelse · Se mere »
Antropologi
Antropologi er det videnskabelige studie af mennesker, deres kulturer, samfund og adfærd.
Ny!!: Universalieproblemet og Antropologi · Se mere »
Argumentation
Argumentation er det hovedsagelige fokus i fagområdet argumentationsteori, der er iblandt de underdiscipliner man finder inden for filosofi.
Ny!!: Universalieproblemet og Argumentation · Se mere »
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Ny!!: Universalieproblemet og Aristoteles · Se mere »
Arketype
Arketype.
Ny!!: Universalieproblemet og Arketype · Se mere »
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Ny!!: Universalieproblemet og Augustin · Se mere »
Averroës
Averroës (ابوالوليد محمد بن احمد بن محمد بن رشد, Averroes, Averrhoës eller Ibn Rushd, født 1126 i Córdoba, død 11. december 1198 i Marrakech) var en spansk-marokkansk filosof, læge og mystiker.
Ny!!: Universalieproblemet og Averroës · Se mere »
Avicenna
Avicenna (født 980, død 18. juni 1037) var en persisk læge, filosof og politiker, som havde betydelig indflydelse i datidens persiske verden.
Ny!!: Universalieproblemet og Avicenna · Se mere »
Baruch de Spinoza
Gravering af Spinoza. underskriftet i Latin, siger: ''"Iuedus et Atheista"'' (Jøde og Ateist) Statue af Baruch Spinoza i Haag. Første side af Spinozas ''magnum opus'' Spinozahus ved ''Spinozalaan'' i Rijnsburg. Statue af Baruch Spinoza i Voorburg. Baruch de Spinoza (født 24. november 1632, Amsterdam, død 21. februar 1677, Haag) var en nederlandsk filosof.
Ny!!: Universalieproblemet og Baruch de Spinoza · Se mere »
Begreb
Begreb kommer af plattysk (begreb, begrip) og betyder "det, man har grebet om" (svarende til latin conceptus.
Ny!!: Universalieproblemet og Begreb · Se mere »
Begrebsrealisme
Begrebsrealismen er en opfattelse med rødder i middelalderen, som går ud på, at almenbegreber har en selvstændig eksistens ved siden af enkelttingene.
Ny!!: Universalieproblemet og Begrebsrealisme · Se mere »
Bernard Bolzano
Bernard Placidus Johann Nepomuk Bolzano (født 5. oktober 1781, død 18. december 1848) var en tjekkisk matematiker, teolog, filosof og logiker.
Ny!!: Universalieproblemet og Bernard Bolzano · Se mere »
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Ny!!: Universalieproblemet og Bertrand Russell · Se mere »
Betydning
Ordet betydning har flere betydninger.
Ny!!: Universalieproblemet og Betydning · Se mere »
Charles Sanders Peirce
Charles Sanders Peirce (udtales pørs) (født 10. september 1839, død 19. april 1914) var en amerikansk polyhistor, født i Cambridge, Massachusetts.
Ny!!: Universalieproblemet og Charles Sanders Peirce · Se mere »
David Hume
David Hume (født 26. april 1711, død 25. august 1776) var en skotsk filosof og historiker.
Ny!!: Universalieproblemet og David Hume · Se mere »
Dekonstruktivisme
Dekonstruktivisme er en retning inden for arkitekturen hvor man opløser bygningsstrukturer i mindre bestanddele, som så genopbygges i nye sammenstillinger og danner nye strukturer. Begrebet blev knyttet til arkitektur ved et samarbejde mellem den schweizisk-franske arkitekt Bernard Tschumi og den franske folosof Jacques Derrida. I begyndelen af 1980'erne vandt Tschumi en arkitektkonkurrence om indretning af området i Paris med de gamle slagtehaller (abattoirs de la Villette) til et parkanlæg, Parc de la Villette, og som forberedelse havde han kontaktet Derrida der havde arbejdet med begrebet dekonstruktion. En udstilling i 1988 på Museum of Modern Art i New York fik betydning for udbredelsen af dekonstruktivisme som arkitekturstil. Deltagere i denne udstilling med tegninger, modeller og planer fra nylige projekter var Coop Himmelb(l)au, Peter Eisenman, Frank Gehry, Zaha Hadid, Rem Koolhaas, Daniel Libeskind og Bernard Tschumi. Af danske arkitekter, der har eksperimenteret med dekonstruktiv arkitektur, kan nævnes Svend Axelsson med fornyelse af center ved Østerport Station 1989-91 og Søren Robert Lund med Arken Museum for Moderne Kunst ved Ishøj Strand fra 1996 af Hanne Marcussen i Den Store Danske.
Ny!!: Universalieproblemet og Dekonstruktivisme · Se mere »
Den Franske Revolution
Jean-Pierre Houël, ''Stormen på Bastillen'', 14. juli 1789. Den franske revolution er betegnelsen for en periode med politiske omvæltninger, som fandt sted i Frankrig 1789-1799, og som medførte enevældens fald og borgerskabets første store politiske fremstød.
Ny!!: Universalieproblemet og Den Franske Revolution · Se mere »
Den sproglige vending
Den sproglige vending er en teoriudvikling inden for humaniora, der problematiserer "den umiddelbare (neutrale) forbindelse mellem et fænomen eller en ting og et bestemt sprogligt udtryk" og som fremfører, at fænomener og begreber ikke kan eksistere uden et sprog; "eller mere præcist, de er ikke mere fundamentale end det sprog, hvorigennem de formuleres." Denne indsigt/påstand medfører, at "adgangen til virkeligheden uundgåeligt går gennem sproget." Derfor bliver sproget et særligt centralt fænomen at forholde sig til, da sproget ikke som sådan er "et neutralt redskab, der blot formidler virkeligheden til os.
Ny!!: Universalieproblemet og Den sproglige vending · Se mere »
Dyd
En dyd er et religiøst eller moralfilosofisk begreb, der betegner en moralsk værdifuld egenskab eller god handling.
Ny!!: Universalieproblemet og Dyd · Se mere »
Edmund Husserl
Edmund Husserl (døbt Edmund Gustav Albrecht Husserl født 8. april 1859, død 27. april 1938) var tysk filosof og skriver sig ind i filosofiens historie som grundlæggeren af den moderne fænomenologi.
Ny!!: Universalieproblemet og Edmund Husserl · Se mere »
Egennavn
Et egennavn, eller proprium, er et ord for et unikt væsen eller en unik ting i modsætning til appellativer, der er fælles betegnelse for flere ens ting.
Ny!!: Universalieproblemet og Egennavn · Se mere »
Eksistens
Eksistens kan have flere betydninger.
Ny!!: Universalieproblemet og Eksistens · Se mere »
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Ny!!: Universalieproblemet og Empiri · Se mere »
Empirisme
Empirisme er en erkendelsesteori, der betoner erfaringens rolle i etablering af viden.
Ny!!: Universalieproblemet og Empirisme · Se mere »
Entitet
Entitet (fra latin ens, «det som er», afledt af esse, «være») er i filosofien et begreb for noget som har eksistens, et ontologisk samlebegreb som betegnelse for alt eksisterende uanset om det er levende, ikke-levende, tanke eller fiktion.
Ny!!: Universalieproblemet og Entitet · Se mere »
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Ny!!: Universalieproblemet og Erkendelsesteori · Se mere »
Essentialisme
Essentialisme (lat. essentia: væsen) er den ontologiske position, at alt har en essens, og at det er sådanne essenser (ikke enkelttingene), som egentlig udgør virkeligheden.
Ny!!: Universalieproblemet og Essentialisme · Se mere »
Fænomenalisme
Fænomenalisme er en i 1800-tallet opstået betegnelse for bestemte læreretninger og afledes af det græske phainomenon: for noget der kommer til syne i erfaringen.
Ny!!: Universalieproblemet og Fænomenalisme · Se mere »
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Ny!!: Universalieproblemet og Filosofi · Se mere »
Filosofi i middelalderen
Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).
Ny!!: Universalieproblemet og Filosofi i middelalderen · Se mere »
Filosofiens trøst
Denne tidlige trykte bog har mange håndmalede illustrationer som viser "Fru Filosofi" og scener fra dagliglivet i 1400-tallet i Gent (1485) Filosofiens trøst (Consolatio philosophiae) er et filosofisk værk, som Boëthius skrev i 524 e.Kr.
Ny!!: Universalieproblemet og Filosofiens trøst · Se mere »
Frank Ramsey
Frank Plumpton Ramsey (født 22. februar 1903, død 19. januar 1930) var en britisk matematiker, logiker, filosof og økonom.
Ny!!: Universalieproblemet og Frank Ramsey · Se mere »
Franz Brentano
Franz Clemens Honoratus Hermann Brentano (født 16. januar 1838 i Marienberg ved Boppard am Rhein, død 17. marts 1917 i Zürich) var en tysk filosof og psykolog der øvede stor indflydelse på områderne filosofi og psykologi.
Ny!!: Universalieproblemet og Franz Brentano · Se mere »
Friedrich Eduard Beneke
Friedrich Eduard Beneke. Friedrich Eduard Beneke (født 17. februar 1798 i Berlin, død 1. marts 1854 sammesteds) var en tysk filosof.
Ny!!: Universalieproblemet og Friedrich Eduard Beneke · Se mere »
Funktion (matematik)
En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.
Ny!!: Universalieproblemet og Funktion (matematik) · Se mere »
Fysikalisme
Fysikalisme er den filosofiske opfattelse, at alt, hvad der eksisterer, er fysisk af natur.
Ny!!: Universalieproblemet og Fysikalisme · Se mere »
Fysiker
Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.
Ny!!: Universalieproblemet og Fysiker · Se mere »
Gabriel Biel
Gabriel Biel (født omkring 1410 i Speyer i Tyskland, død 1495 i Einsiedel ved Tübingen), ledende nominalistisk teolog, katolsk præst.
Ny!!: Universalieproblemet og Gabriel Biel · Se mere »
Georg Cantor
Georg Ferdinand Ludwig Philipp Cantor (født 3. marts 1845 i Sankt Petersborg, død 6. januar 1918 i Halle) var en tysk matematiker; professor i Halle.
Ny!!: Universalieproblemet og Georg Cantor · Se mere »
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Ny!!: Universalieproblemet og Georg Wilhelm Friedrich Hegel · Se mere »
George Berkeley
George Berkeley (født 12. marts 1685 i County Kilkenny, død 14. januar 1753 i Oxford) er en irsk filosof fra oplysningstiden, der hører til den fortrinsvis britiske empiriske retning, som står i modsætning til den især franske rationalisme.
Ny!!: Universalieproblemet og George Berkeley · Se mere »
Gilbert af Poitiers
Gilbert af Poitiers, Gilbert de la Porrée, Gilbertus Porretanus eller Pictaviensis, (født 1070 i Poitiers, død 4 september 1154), var en fransk, skolastisk filosof, teolog og biskop af Poitiers.
Ny!!: Universalieproblemet og Gilbert af Poitiers · Se mere »
Glas
En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.
Ny!!: Universalieproblemet og Glas · Se mere »
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Ny!!: Universalieproblemet og Gottfried Wilhelm Leibniz · Se mere »
Gottlob Frege
Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.
Ny!!: Universalieproblemet og Gottlob Frege · Se mere »
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Ny!!: Universalieproblemet og Græsk (sprog) · Se mere »
Gustav Fechner
Gustav Theodor Fechner (født 19. april 1801, død 18. november 1887) var en tysk psykolog, fysiker og naturfilosof, der var en tidlig pioner indenfor eksperimentel psykologi og grundlægger af psykofysik, han inspirerede mange af det 20.
Ny!!: Universalieproblemet og Gustav Fechner · Se mere »
Heraklit
Heraklit, som Johannes Moreelse tænkte sig ham. Heraklit (født 540 f.v.t, død 480 f.v.t.) var en græsk filosof, bosat i Efesos.
Ny!!: Universalieproblemet og Heraklit · Se mere »
Hermann Weyl
Hermann Klaus Hugo Weyl (født 9. november 1886, død 8. december 1955) var en tysk matematiker.
Ny!!: Universalieproblemet og Hermann Weyl · Se mere »
Hugo Münsterberg
Hugo Münsterberg (født 1 juni 1863 i Danzig, død 16 december 1916 i Cambridge, Massachusetts) var en tysk-amerikansk filosof og psykolog, elev af Wilhelm Wundt og en af pionererne inden for anvendt psykologi.
Ny!!: Universalieproblemet og Hugo Münsterberg · Se mere »
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Ny!!: Universalieproblemet og Hypotese · Se mere »
Idealisme
Idealisme i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).
Ny!!: Universalieproblemet og Idealisme · Se mere »
Ikke-tællelig
En overtællelig mængde eller ikke-tællelig mængde er en mængde så stor, at den er umulig at tælle.
Ny!!: Universalieproblemet og Ikke-tællelig · Se mere »
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Ny!!: Universalieproblemet og Immanuel Kant · Se mere »
Individ
Biologisk er individet en betegnelse for et medlem af en art.
Ny!!: Universalieproblemet og Individ · Se mere »
Introspektion
Introspektion betyder bogstaveligt talt at undersøge (-spektion) indad (intro-). Mere specifikt henviser introspektion til det at iagttage sig selv, specielt det der foregår i ens bevidsthed, f.eks.
Ny!!: Universalieproblemet og Introspektion · Se mere »
Intuition
Intuition anvendes i to betydninger, hvorimellem der ikke altid skelnes klart.
Ny!!: Universalieproblemet og Intuition · Se mere »
Isaac Newton
Sir Isaac Newton (født 4. januar 1643, død 31. marts 1727) På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England.
Ny!!: Universalieproblemet og Isaac Newton · Se mere »
Islam
Islam (الإسلامal-islām, som egentlig betyder "underkastelse, hengivelse, overgivelse") er en verdensomspændende religion, der er stiftet af Muhammed (fulde navn: Muhammad Ibn `Abd Allāh Ibn `Abd al-Muttalib) (ca. 570-632) i Arabien.
Ny!!: Universalieproblemet og Islam · Se mere »
Jean Buridan
Jean Buridan, også kendt under den latinske navneform Johannes Buridanus (født ca 1295/1300 i Béthune ved Lille i Frankrig, død 1356/1358) var en fransk logiker og filosof, uddannet i Paris.
Ny!!: Universalieproblemet og Jean Buridan · Se mere »
Jean Gerson
Jean Gerson (14 december 1363 – 12 juli 1429) var en fransk teolog, kirkepolitiker, intellektuel og forfatter og i særlig grad indflydelsesrig i sin tids samfundsdebat.
Ny!!: Universalieproblemet og Jean Gerson · Se mere »
Johann Friedrich Herbart
Johann Friedrich Herbart (født 4. maj 1776 i Oldenburg, død 14. august 1841 i Göttingen) var en tysk filosof, psykolog og pædagog, som regnes for en af klassikerne inden for pædagogikken.
Ny!!: Universalieproblemet og Johann Friedrich Herbart · Se mere »
Johann Gottlieb Fichte
Johann Gottlieb Fichte, ”den ældre Fichte”, (født 19. maj 1762 i Rammenau, Sachsen, død 27. januar 1814 i Berlin), var en tysk filosof; far til filosoffen Immanuel Hermann Fichte, "den yngre Fichte".
Ny!!: Universalieproblemet og Johann Gottlieb Fichte · Se mere »
Johannes af Salisbury
Johannes af Salisbury (født ca. 1120 i Salisbury, død 25. oktober 1180 i Chartres) var englænder og en af de berømteste teologer på sin tid.
Ny!!: Universalieproblemet og Johannes af Salisbury · Se mere »
Johannes Duns Scotus
Johannes Duns Scotus (født ca. 1266, død 8. november 1308) var en skotsk skolastisk filosof og teolog, der tilhørte franciskanerordenen.
Ny!!: Universalieproblemet og Johannes Duns Scotus · Se mere »
Johannes Scotus Eriugena
Johannes Scotus Eriugena (ca. 810 – ca. 877) var en irsk filosof, poet og teolog som opholdt sig i Frankrig i mere end 30 år, blandt andet ved det franske hof.
Ny!!: Universalieproblemet og Johannes Scotus Eriugena · Se mere »
John Dewey
John Dewey (født 20. oktober 1859, død 1. juni 1952) var en amerikansk filosof, pædagog og progressiv reformator.
Ny!!: Universalieproblemet og John Dewey · Se mere »
John Locke
John Locke (født 29. august 1632 i Wrington, død 28. oktober 1704) var en engelsk filosof, der primært var optaget af samfundsforhold og erkendelsesteori (epistemologi).
Ny!!: Universalieproblemet og John Locke · Se mere »
John Stuart Mill
John Stuart Mill (født 20. maj 1806, død 8. maj 1873) var en engelsk filosof.
Ny!!: Universalieproblemet og John Stuart Mill · Se mere »
John Wycliffe
John Wycliffe (eller Wyclif født ca. 1328, død 31. december 1384) var en engelsk reformator, som i stærke vendinger kritiserede paven og opfordrede kirken til at opgive sine ejendomme og verdslige magt.
Ny!!: Universalieproblemet og John Wycliffe · Se mere »
K.E. Løgstrup
Knud Ejler Christian Løgstrup (kendt som K.E. Løgstrup) (2. september 1905 – 20. november 1981) var en dansk teolog og filosof.
Ny!!: Universalieproblemet og K.E. Løgstrup · Se mere »
Karl Popper
Sir Karl Raimund Popper (født 28. juli 1902 i Wien, død 17. september 1994 i London) var en østrigsk videnskabsfilosof.
Ny!!: Universalieproblemet og Karl Popper · Se mere »
Kategori
Kategori (fra græsk κατηγορια betyder "påstand" eller "anklage"?) har flere betydninger: Udtrykket anvendes uformelt som en klasse af ting.
Ny!!: Universalieproblemet og Kategori · Se mere »
Kausalitet
Kausalitet (af latin: "causa") er det at angå eller rumme årsagen til noget, eller sagt på en anden måde: forholdet mellem årsag og virkning.
Ny!!: Universalieproblemet og Kausalitet · Se mere »
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Ny!!: Universalieproblemet og Kætteri · Se mere »
Keramik
Keramik der opvarmes til over 1,500°C (som skjoldet på et rumskib på vej ind i jordens atsmosfære Keramik er en fællesbetegnelse for produkter af brændt ler.
Ny!!: Universalieproblemet og Keramik · Se mere »
Klasse (matematik)
Klasse er dels et begreb inden for mængdeteorien, dels i visse tilfælde synonymt med ordet mængde.
Ny!!: Universalieproblemet og Klasse (matematik) · Se mere »
Konceptualisme
Konceptualisme er et midterstandpunkt i forhold til nominalisme, og altså en variant af denne.
Ny!!: Universalieproblemet og Konceptualisme · Se mere »
Konstruktivisme (filosofi)
Indenfor filosofi er konstruktivisme et begreb, der omhandler, at virkeligheden, eller i al fald vores kendskab til virkeligheden, er en værdiladet subjektiv konstruktion, snarere end en passiv tilegnelse af objektive sandheder.
Ny!!: Universalieproblemet og Konstruktivisme (filosofi) · Se mere »
Kontinuitet
Kontinuitet er et begreb inden for matematik.
Ny!!: Universalieproblemet og Kontinuitet · Se mere »
Kontinuumhypotesen
I matematikken er kontinuumhypotesen (ofte forkortet CH fra det engelske Continuum hypothesis) en hypotese fremsat af Georg Cantor om mulige størrelser af uendelige mængder.
Ny!!: Universalieproblemet og Kontinuumhypotesen · Se mere »
Kratylos
Indlednigen til Kratylos, manuskript fra ca. 895 Kratylos (Κρατύλος) er en dialog skrevet af filosoffen Platon.
Ny!!: Universalieproblemet og Kratylos · Se mere »
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ny!!: Universalieproblemet og Kristendom · Se mere »
Kritik af den rene fornuft
Titelsiden på 1. udgaven fra 1781. Kritik af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft) regnes som Immanuel Kants mest betydningsfulde værk.
Ny!!: Universalieproblemet og Kritik af den rene fornuft · Se mere »
Kritisk realisme
Kritisk realisme er en videnskabsteoretisk position.
Ny!!: Universalieproblemet og Kritisk realisme · Se mere »
Kunstig intelligens
Sophia, der via kunstig intelligens er i stand til at føre en (form for) samtale. Kunstig intelligens er den gren inden for datalogien, der beskæftiger sig med at få maskiner til at "tænke"; det vil sige det at få dem til at kunne gå målrettet efter noget, fx at vinde over en person i et spil, eller ligesom os at undgå at holde op med at fungere, ved hjælp af påvirkninger som opfattes af sensorer.
Ny!!: Universalieproblemet og Kunstig intelligens · Se mere »
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Ny!!: Universalieproblemet og Latin · Se mere »
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Ny!!: Universalieproblemet og Logik · Se mere »
Logisk positivisme
Logisk positivisme (senere betegnet nypositivisme eller logisk empirisme) er en filosofisk retning udviklet i 1920'erne af Wienerkredsen, der bl.a. bestod af Moritz Schlick (1882-1936), Rudolf Carnap (1891-1970) og Otto Neurath (1882-1945).
Ny!!: Universalieproblemet og Logisk positivisme · Se mere »
Logos
Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.
Ny!!: Universalieproblemet og Logos · Se mere »
Lov (naturvidenskab)
En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.
Ny!!: Universalieproblemet og Lov (naturvidenskab) · Se mere »
Ludwig Wittgenstein
Ludwig Josef Johann Wittgenstein (født 26. april 1889, død 29. april 1951) var en østrigsk filosof.
Ny!!: Universalieproblemet og Ludwig Wittgenstein · Se mere »
Marsilius af Inghen
Marsilius af Inghen (ml. 1335 og 1340 ved Nijmegen i det østlige Nederland, død 20. august 1396 i Heidelberg) var fra 1362 til 1378 magister ved universitetet i Paris og fra 1386 til 1396 ved universitetet i Heidelberg.
Ny!!: Universalieproblemet og Marsilius af Inghen · Se mere »
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Ny!!: Universalieproblemet og Martin Heidegger · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Universalieproblemet og Matematik · Se mere »
Matematikkens filosofi
Matematikkens filosofi eller matematikfilosofi stiller nogle af de for matematikken mest grundlæggende spørgsmål, nemlig hvad er matematik og hvordan skal matematikken anvendes.
Ny!!: Universalieproblemet og Matematikkens filosofi · Se mere »
Materialisme
Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.
Ny!!: Universalieproblemet og Materialisme · Se mere »
Mængdelære
Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.
Ny!!: Universalieproblemet og Mængdelære · Se mere »
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Ny!!: Universalieproblemet og Metafysik · Se mere »
Metafysik (Aristoteles)
''Metafysik'' i manuskriptet fra 1311/1321, Rom, Vatikanbiblioteket, Vaticanus graecus 256, fol. 124r Første side af ''Metafysik'' i Immanuel Bekkers udgave, 1837 Metafysik (τὰ μετὰ τὰ φυσικά; ta metá ta physiká "Det der er bagved, ved siden af fysikken") er en tekstsamling af Aristoteles om ontologi.
Ny!!: Universalieproblemet og Metafysik (Aristoteles) · Se mere »
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Ny!!: Universalieproblemet og Metal · Se mere »
Michael Dummett
Michael Anthony Eardley Dummett (født 27. juni 1925 i London, død 27. december 2011 i Oxford) var en britisk filosof.
Ny!!: Universalieproblemet og Michael Dummett · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Universalieproblemet og Middelalderen · Se mere »
Monoteisme
Monoteismen tilbeder én, og kun én, gud Monoteisme (af gr. μόνος mónos "éne, en" og θεός theós "gud") er troen på, at der kun findes én gud, som opfattes som overnaturlig, hellig, almægtig, alvidende og god.
Ny!!: Universalieproblemet og Monoteisme · Se mere »
Moritz Schlick
Friedrich Albert Moritz Schlick (født 14. april 1882 i Berlin, død 22. juni 1936 i Wien) var en tysk filosof og fysiker der oprettede Wienerkredsen og dermed blev en af grundlæggerne af den logiske positivisme.
Ny!!: Universalieproblemet og Moritz Schlick · Se mere »
Morten Mogensen
Morten Mogensen, Martinus de Dacia eller Martinus Dacus, død 1304, var en dansk teolog, filosof og kongelig kansler, der havde fået sin uddannelse ved studier i Paris.
Ny!!: Universalieproblemet og Morten Mogensen · Se mere »
Myndighed
Den grundlæggende betydning af en myndighed eller autoritet (anglicisme) er retten (beføjelse eller bemyndigelse) til at beslutte eller handle med betydning for andre.
Ny!!: Universalieproblemet og Myndighed · Se mere »
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Ny!!: Universalieproblemet og Naturvidenskab · Se mere »
Navn
Et navn (fra germansk namo, indoeuropæisk nomn, latin nomen eller græsk onoma) er et ord eller en ordforbindelse som bruges til at udpege nogen eller noget ved tiltale eller omtale.
Ny!!: Universalieproblemet og Navn · Se mere »
Nelson Goodman
Nelson Goodman (født 7. august 1906 i Somerville, Massachusetts, død 25. november 1998) var en amerikansk filosof.
Ny!!: Universalieproblemet og Nelson Goodman · Se mere »
Neoplatonisme
Platon og de neoplatonistiske filosoffer, Plotin og Augustin af Hippo. Neoplatonisme (el. Nyplatonisme) er en moderne betegnelse for den filosofiskole, der opstod i det 3. århundrede og som især er baseret på Platons og andre tidligere platonisters filosofiske lære.
Ny!!: Universalieproblemet og Neoplatonisme · Se mere »
Nicolaus af Autrecourt
Nicolaus af Autrecourt eller Nicholas d'Autrécourt, Nicolaus de Autricuria, Nicolaus de Ultricuria (ca. 1300 i Autrecourt – efter 1350 i Metz; ?1299-1369?) var en fransk filosof og teolog.
Ny!!: Universalieproblemet og Nicolaus af Autrecourt · Se mere »
Nicole Oresme
Nicole Oresme, Nicolas Oresme, Nicholas Oresme eller Nicolas d'Oresme (ca. 1320 ved Caen – 11. juli 1382 i Lisieux) var en fransk bondesøn, filosof, økonom, matematiker og fysiker og regnes som en af den moderne videnskabs grundlæggere og for en af 1300-tallets mest betydningsfulde naturvidenskabsmænd og filosoffer.
Ny!!: Universalieproblemet og Nicole Oresme · Se mere »
Nominalisme
Nominalismen var ét af de tre standpunkter i striden om almenbegreberne (universaliestriden), som tilspidsedes i middelalderen.
Ny!!: Universalieproblemet og Nominalisme · Se mere »
Ockhams ragekniv
Ockhams (Occams) ragekniv er i vore dage et universelt accepteret epistemologisk (erkendelsesfilosofisk) grundprincip som skærer unødige elementer væk fra en forklaring, også kaldet parsimoni-princippet.
Ny!!: Universalieproblemet og Ockhams ragekniv · Se mere »
Ontologi (filosofi)
Ontologi (fra græsk on (ὤν),.
Ny!!: Universalieproblemet og Ontologi (filosofi) · Se mere »
Oplysningstiden
Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er en mangel på evne til at bruge sin forstand uden en andens styring. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse. Sapere aude! Hav modet til at bruge din egen forstand! Er altså oplysningens valgsprog. Dovenskab og fejhed er grundene til, at så stor en del af menneskene til stadighed bliver ved med at være umyndige, til trods for at de for længst har erklæret naturen fri for fremmed styring; og til at det bliver så let for andre at opkaste sig til deres formyndere. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, som har forstand i stedet for mig, en sjælesørger, der har samvittighed i stedet for mig, en læge, der vurderer diæten for mig osv. så har jeg ikke behov for selv at anstrenge mig."de sprog Der indledes med de berømte sætninger: ''"Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er manglen på evne til at bruge sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens ledelse."'' Oplysningstiden var en periode i Europas kulturhistorie fra ca.
Ny!!: Universalieproblemet og Oplysningstiden · Se mere »
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Ny!!: Universalieproblemet og Organisme · Se mere »
Panteisme
Panteisme (Græsk: πάν ('pan').
Ny!!: Universalieproblemet og Panteisme · Se mere »
Parmenides (dialog)
Starten af ''Parmenides'' i det ældste middelalderlige Kodeks, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Parmenides (Oldgræsk Παρμενίδης Parmenídēs) er en dialog skrevet af filosoffen Platon om enhed og flerhed, væren og ikke-væren.
Ny!!: Universalieproblemet og Parmenides (dialog) · Se mere »
Perception
Perceptionen af et isbjergs størrelse kan afhænge af om der ses over eller under overfladen. Fotomontage. Perception betyder opfattelse af noget via sanserne.
Ny!!: Universalieproblemet og Perception · Se mere »
Peter Abélard
Peter Abélard og Héloïse på et maleri af Jean Vignaud i 1819. Peter Abélard (egentlig Pierre Abélard) (født ca. 1080, død 21. april 1142) var en fransk filosof, teolog, komponist og digter kendt for sit tragiske kærlighedsforhold til Héloïse ("Abélard og Heloise").
Ny!!: Universalieproblemet og Peter Abélard · Se mere »
Peter Frederick Strawson
Peter Frederick Strawson (født 23. november 1919 i Ealing, London, død 13. februar 2006) var en britisk filosof, som i en periode havde Waynfleteprofessoratet i metafysik ved University of Oxford (Magdalen College).
Ny!!: Universalieproblemet og Peter Frederick Strawson · Se mere »
Phaidon
Starten af ''Phaidon'' i det ældste bevarede kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Phaidon, græsk Φαίδων (Phaídōn), latiniseret Phaedo) er et filosofisk værk af Platon skrevet som dialog. Dialoger beskriver en litterært formet samtale, der er indsat i en rammehandling. Filosoffen Phaidon fra Elis, efter hvem dialogen er opkaldt, optræder i rammehandlingen som fortæller. Han er som Platon, elev af Sokrates, der kort forinden i Athen er blevet dømt til døden og henrettet for blasfemi og korrumpering af ungdommen. Phaidon beskriver som øjenvidne dødsdagens begivenheder, som Sokrates tilbragte i fængsel sammen med venner. Hoveddelen af hans fremstilling er en gengivelse af en filosofisk diskussion som Sokrates deltog i. Til slut beretter Phaidon om Sokrates' sidste gerninger og udtalelser. Sokrates' samtalepartnere er, ud over Phaidon, to elever, Khebes og Simmias fra Theben. Hovedtemaet er sjælens karakter, dens forhold til legemet, som den besjæler, og dens skæbne efter døden. Sokrates forsøger at gøre sjælens udødelighed plausibel. Han fremfører forskellige argumenter, der støtter denne tese. Han betragter den individuelle sjæl som uforgængelig, og ser den som bærer af menneskets viden, evner og erindringer. Ifølge ham bebor, behersker og bevæger sjælen legemet, den tildeler med sin tilstedeværelse legemet liv. Ved døden skilles den fra legemet, hvilket medfører dets forfald. I reinkarnation forbinder den sig derefter med forskellige legemer. Derfor er der ingen grund til at frygte døden, da døden kun består i ødelæggelsen af den nuværende krop, mens personen er sjælen, der forbliver intakt. Sokrates forsvarer denne filosofiske antropologi mod indvendinger fra Simmias og Khebes. Især imod en alternativ model, i følge hvilken "sjæl" kun betyder harmonien af legemets materielle elementer. Hvis man opfatter sjælen som harmoni, må man antage, at den går til grunde når legemet dør og mister sin struktur. Ifølge Sokrates afhænger sjælens skæbne efter døden af dens opførsel gennem livet; det bedste er bios theoretikos, en filosofisk livsførelse, som han selv har praktiseret. Denne tankegang hjælper ham til at have en afslappet holdning og til at imødegå døden munter og ubekymret, mens de andre er meget bedrøvede over hans død. Dialogens påvirkning af den europæiske kulturhistorie, fra antikken og frem til moderne tid, er enorm. Den citeres ofte og nævnes i mange diskussioner over et muligt liv efter døden. På den ene siden er den en filosofisk undersøgelse af grundspørgsmål vedrørende den menneskelige eksistens; på den anden side tilhører den den klassiske trøstende litteratur. Sammmen med Platons dialoger Sokrates' forsvarstale og Kriton har den bestemt eftertidens billede af Sokrates i langt højere grad end Xenofons beskrivelse af Sokrates. I Platons fremstilling fremstår Sokrates som et forbilledligt menneske, der til sin død har virkeliggjort sit ideal om en filosofisk livsførelse.
Ny!!: Universalieproblemet og Phaidon · Se mere »
Pi (tal)
Et lille ''π'' Tallet pi (også kaldet Arkimedes' konstant) er en matematisk konstant, der skrives med det græske bogstav '''π'''.
Ny!!: Universalieproblemet og Pi (tal) · Se mere »
Pierre Bourdieu
Pierre Bourdieu (født 1. august 1930 i Denguin, død 23. januar 2002 i Paris) var en bredt anerkendt fransk sociolog og antropolog, hvis arbejde indeholdt metoder fra en lang række af discipliner; fra filosofi og litteraturteori til sociologi og antropologi.
Ny!!: Universalieproblemet og Pierre Bourdieu · Se mere »
Pierre d'Ailly
Pierre d'Ailly eller Petrus Aliacensis, Petrus de Alliaco (født ca. 1350 i Compiègne, død 9. august 1420 i Avignon) var en fransk teolog, filosof og kardinal.
Ny!!: Universalieproblemet og Pierre d'Ailly · Se mere »
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Ny!!: Universalieproblemet og Platon · Se mere »
Platonisk realisme
Platonisk realisme eller ekstrem realisme er den filosofiske position at universalier eller abstrakte objekter eksisterer objektivt og udenfor menneskets sind.
Ny!!: Universalieproblemet og Platonisk realisme · Se mere »
Platonisme
Platon Platonisme er en filosofisk doktrin, grundlagt af Platon, hvis grundlæggende holdning er, at universaler eksisterer uafhængigt af bevidstheden og materien, og at vi kun kan se det universelle gennem dets refleksion i det partikulære.
Ny!!: Universalieproblemet og Platonisme · Se mere »
Porcelæn
Porcelænsæg, som anvendes udendørs, til at fastgøre og isolere luftledninger og radioantenner elektrisk. Porcelæn er et keramisk produkt af kaolin, kvarts og feldspat, formet, tørret og derefter brændt ved 900-1600 °C.
Ny!!: Universalieproblemet og Porcelæn · Se mere »
Porfyr (filosof)
Porfyr, Porphyr, Porphyrios (gr.: Πορφύριος; lat. Porphyrius), født med navnet Malchus (født ca. 232 i Syrien, død 305? i Rom) var en syrisk filosof, nyplatoniker.
Ny!!: Universalieproblemet og Porfyr (filosof) · Se mere »
Postmodernisme
Postmodernistisk arkitektur ved bygningen og kulturhuset ''Trommen'' i Hørsholm nord for København Postmodernisme er et begreb, der bruges meget forskelligt og derfor ofte opdeles i postmoderne teori, postmoderne kunst (fx postmoderne litteratur) og så en historisk periode, som kaldes postmoderniteten.
Ny!!: Universalieproblemet og Postmodernisme · Se mere »
Prædikatslogik
Prædikatslogik er en del af logik, som findes indenfor hhv.
Ny!!: Universalieproblemet og Prædikatslogik · Se mere »
Psykologi
Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.
Ny!!: Universalieproblemet og Psykologi · Se mere »
Quine
Quine har flere betydninger.
Ny!!: Universalieproblemet og Quine · Se mere »
Rationale tal
Inden for matematikken omfatter de rationale tal alle tal, der kan skrives på formen \frac hvor a er et heltal og b er et naturligt tal.
Ny!!: Universalieproblemet og Rationale tal · Se mere »
Rationalisme
Rationalisme er en åndsretning, der lægger vægt på menneskets brug af fornuften.
Ny!!: Universalieproblemet og Rationalisme · Se mere »
Realisme (filosofi)
Realisme er en betegnelse der kan anvendes inden for forskellige områder af filosofien og tilgrænsende områder.
Ny!!: Universalieproblemet og Realisme (filosofi) · Se mere »
Regel
Ordet regel har flere betydninger.
Ny!!: Universalieproblemet og Regel · Se mere »
Relation (matematik)
Eksempel på en simpel relation R, som forbinder elementerne 1, 2 og 3 i mængden A til venstre med elementerne 5 og 6 i mængden B til højre. En relation er i matematisk forstand en sammenknytning mellem elementer fra to eller flere forskellige mængder.
Ny!!: Universalieproblemet og Relation (matematik) · Se mere »
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.
Ny!!: Universalieproblemet og René Descartes · Se mere »
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Ny!!: Universalieproblemet og Romerskkatolske kirke · Se mere »
Roscelinus
Roscelinus (el. Roscellinus Compendiensis og Rucellinus) (født ca. 1050 i Compiègne, Frankrig, død ca. 1121), var en nominalistisk filosof og teolog.
Ny!!: Universalieproblemet og Roscelinus · Se mere »
Rudolf Carnap
Rudolf Carnap (født 18. maj 1891, død 14. september 1970) var en tysk filosof og logiker.
Ny!!: Universalieproblemet og Rudolf Carnap · Se mere »
Russells paradoks
Russells paradoks er udviklet af filosoffen Bertrand Russell som kritik af Gottlob Freges bog, Grundlagen der Arithmetik.
Ny!!: Universalieproblemet og Russells paradoks · Se mere »
Sætning (matematik)
En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.
Ny!!: Universalieproblemet og Sætning (matematik) · Se mere »
Sekularisme
Sekularisme er primært den opfattelse at politiske forhold bør diskuteres uafhængigt af religion.
Ny!!: Universalieproblemet og Sekularisme · Se mere »
Semiotik
Peirce' semiotiske trekant. Semiotik (fra græsk σημειωτικός, semeiotikos "tegnfortolker", der igen kommer fra σήμα, sema "tegn") er læren om tegn.
Ny!!: Universalieproblemet og Semiotik · Se mere »
Senmiddelalder
Senmiddelalderen var den del af middelalderen i Europa, der går fra omkring år 1300 til år 1500.
Ny!!: Universalieproblemet og Senmiddelalder · Se mere »
Skolastik
Glasmaleri af Thomas Aquinas og den korsfæstede Kristus i St. Patrick-kirken, Columbus, Ohio. Skolastik er siden renæssancen betegnelse for en videnskab omfattende filosofi og teologi, der fra ca.
Ny!!: Universalieproblemet og Skolastik · Se mere »
Socialkonstruktionisme
Socialkonstruktionisme er en retning inden for sociologien, som tager udgangspunkt i tesen om, at virkeligheden er en social konstruktion, hvor især sproget og måden vi taler sammen om verden og tingene, er det, som konstruerer virkeligheden.
Ny!!: Universalieproblemet og Socialkonstruktionisme · Se mere »
Sociologi
Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.
Ny!!: Universalieproblemet og Sociologi · Se mere »
Sokrates
Sokrates (469 f.Kr.–399 f.Kr.) var en græsk filosof fra Athen.
Ny!!: Universalieproblemet og Sokrates · Se mere »
Sprogfilosofi
Sprogfilosofi er en gren af filosofien som beskæftiger sig med sproget.
Ny!!: Universalieproblemet og Sprogfilosofi · Se mere »
Stat
En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.
Ny!!: Universalieproblemet og Stat · Se mere »
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Ny!!: Universalieproblemet og Synode · Se mere »
Tal
Tal er et abstrakt begreb, der bruges til at angive mængde.
Ny!!: Universalieproblemet og Tal · Se mere »
Tallerken
Fire slags pølse anrettet på en tallerken Iransk udsmykket tallerken fra det 7. århundrede. Tysk udsmykket tallerken fra 1844. En tallerken er en beholder eller mindre flade med opbuet kant (fane) til at korttidsopbevare mad på.
Ny!!: Universalieproblemet og Tallerken · Se mere »
Tautologi
I logik er en tautologi (fra græsk ταυτολογία tautologia "samme sag") et logisk udsagn, der er sandt for alle tildelinger af værdier til udtrykket.
Ny!!: Universalieproblemet og Tautologi · Se mere »
Tællelig mængde
En tællelig mængde er en mængde, der har samme kardinalitet (dvs. i en vis forstand samme antal elementer) som en delmængde af de naturlige tal, eller ækvivalent: en mængde A er tællelig, hvis og kun hvis der findes en injektiv funktion fra A til de naturlige tal.
Ny!!: Universalieproblemet og Tællelig mængde · Se mere »
Tübingen
Tübingen er en tysk by, beliggende ca.
Ny!!: Universalieproblemet og Tübingen · Se mere »
Theodor Lipps
Theodor Lipps (født 28. juli 1851 i Wallhalben, død 17. oktober 1914 i München) var en tysk filosof og psykolog i det sene 1800-tal; han var da en af hovedkræfterne inden for psykologismen i Tyskland.
Ny!!: Universalieproblemet og Theodor Lipps · Se mere »
Thomas af Erfurt
Thomas af Erfurt levede omkring 1300 i Erfurt og var dér Magister Regiens og rektor for skolerne St.
Ny!!: Universalieproblemet og Thomas af Erfurt · Se mere »
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Ny!!: Universalieproblemet og Thomas Aquinas · Se mere »
Thomas Hobbes
Leviathan'' fra 1651. Thomas Hobbes of Malmesbury, i ældre tekster Thomas Hobbs of Malmsbury (født 5. april 1588, død 4. december 1679) var en engelsk filosof og politisk teoretiker.
Ny!!: Universalieproblemet og Thomas Hobbes · Se mere »
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Ny!!: Universalieproblemet og Tid · Se mere »
Tolvte århundredes renæssance
Nye teknologiske opdagelser muliggjorde bl.a. udviklingen af gotikken. Det tolvte århundredes renæssance er en betegnelse for en række dynamiske strømninger, der prægede højmiddelalderens Europa, primært i det 12. århundrede.
Ny!!: Universalieproblemet og Tolvte århundredes renæssance · Se mere »
Transcendental fænomenologi
Transcendental fænomenologi er en filosofisk retning, der er grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938).
Ny!!: Universalieproblemet og Transcendental fænomenologi · Se mere »
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen. Treenigheden er det centrale dogme i næsten alle kristne trossamfund, da mange betragter det som nødvendigt at acceptere dette dogme (symbolsk og/eller konkret bogstaveligt eller på anden vis) for at tro på Jesus som Kristus.
Ny!!: Universalieproblemet og Treenigheden · Se mere »
Type/ting-distinktionen
Type/ting-distinktionen er den ontologiske dikotomien mellem universalia («typer») og partikularia («ting»).
Ny!!: Universalieproblemet og Type/ting-distinktionen · Se mere »
Tysk idealisme
Tysk idealisme, også kaldt den tyske idealisme, var en filosofisk strømning i slutningen af 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet, med rødder i dele af Immanuel Kants filosofi.
Ny!!: Universalieproblemet og Tysk idealisme · Se mere »
Værdi
Værdi har flere betydninger.
Ny!!: Universalieproblemet og Værdi · Se mere »
Virkelighed
Er virkeligheden kun det, der påvirker os? Virkelighed betyder noget faktisk eksisterende.
Ny!!: Universalieproblemet og Virkelighed · Se mere »
Walter Burley
''De intensione et remissione formarum'', 1496 Walter Burley eller Walter Burleigh (født ca. 1274/75 i Burley-in-Wharfedale, Yorkshire, død ca. 1344/45 i England?) var en senmiddelalderlig filosof og teolog som frem for alt fik betydning som modstander af William af Ockham der i universaliestriden stod for en såkaldt konceptualistisk nominalisme.
Ny!!: Universalieproblemet og Walter Burley · Se mere »
Wienerkredsen
Wienerkredsen var en sammenslutning af videnskabsmænd og filosoffer i Wien, som udformede den logiske positivisme (også nypositivisme eller logisk empirisme).
Ny!!: Universalieproblemet og Wienerkredsen · Se mere »
Wilhelm af Champeaux
Wilhelm af Champeaux eller Guillaume de Champeaux eller Guglielmus de Campellis (1070 i Champeaux, Frankrig; – 1121 i Châlons-en-Champagne) var en fransk biskop og filosof.
Ny!!: Universalieproblemet og Wilhelm af Champeaux · Se mere »
Wilhelm Wundt
Wilhelm Maximilian Wundt (født 16. august 1832, død 31. august 1920) var en tysk fysiolog og psykolog.
Ny!!: Universalieproblemet og Wilhelm Wundt · Se mere »
Willard Van Orman Quine
Willard Van Orman Quine (født 25. juni 1908, død 25. december 2000) var en amerikansk filosof, der har søgt at forene pragmatismen med den logiske positivisme, og som har aflivet mange af dogmerne inden for den tidlige analytiske filosofi.
Ny!!: Universalieproblemet og Willard Van Orman Quine · Se mere »
William af Ockham
William af Ockham - tegning med påskriften ''frater Occham iste'' (ordret.
Ny!!: Universalieproblemet og William af Ockham · Se mere »
Wolfgang Stegmüller
Wolfgang Stegmüller (født 3. juni 1923 i Natters, Tyrol, død 1. juni 1991 i München) var en tysk-østrigsk filosof der ydede betydelige bidrag til videnskabsteori og den analytiske filosofi, som han bidrog med at introducere til et tysktalende publikum med sin Hauptströmungen der Gegenwartsphilosophie ("Hovedstrømninger i samtidens filosofi", 1952ff);Arbejdsområder Stegmüller bidrog betragteligt til udbredelsen af den analytiske filosofi og videnskabsteorien i det tysksprogede område.
Ny!!: Universalieproblemet og Wolfgang Stegmüller · Se mere »
Zenons paradokser
Hvem kommer først? Haren eller skildpadden? Zenons Paradoks (efter Zenon fra Elea) er et tankeeksperiment, der leder til et paradoks.
Ny!!: Universalieproblemet og Zenons paradokser · Se mere »
1092
---- Konge i Danmark: Oluf Hunger 1086-1095 ---- Se også 1092 (tal).
Ny!!: Universalieproblemet og 1092 · Se mere »
11. århundrede
Århundreder: 10. århundrede – 11.
Ny!!: Universalieproblemet og 11. århundrede · Se mere »
12. århundrede
Århundreder: 11. århundrede – 12.
Ny!!: Universalieproblemet og 12. århundrede · Se mere »
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
Ny!!: Universalieproblemet og 13. århundrede · Se mere »
14. århundrede
Århundreder: 13. århundrede – 14.
Ny!!: Universalieproblemet og 14. århundrede · Se mere »
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Ny!!: Universalieproblemet og 17. århundrede · Se mere »
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Ny!!: Universalieproblemet og 19. århundrede · Se mere »
350 f.Kr.
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Universalieproblemet og 350 f.Kr. · Se mere »
5. århundrede
4. århundrede – 5.
Ny!!: Universalieproblemet og 5. århundrede · Se mere »
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
Ny!!: Universalieproblemet og 9. århundrede · Se mere »
Omdirigeringer her:
Striden om almenbegreberne, Universaliestriden.
