Indholdsfortegnelse
206 relationer: Alfahenfald, Amerikanske dollar, Anæstesi, Anion, Argon, Astma, Atmosfære (enhed), Atom, Atomkerne, Atommasse, Atomnummer, Atomradius, Ædelgas, Ædelmetal, Ballon, Bar (enhed), Bølgelængde, Belysning, Beryllium, Betahenfald, Big Bang-nukleosyntese, Blimp, Blod, Bly, Bor (grundstof), Brint, Brom, Calcium, Californium, Cambridge University Press, Carbon, Cellemembran, Danmark, Døgn, Destillation, Dmitrij Mendelejev, Dubna, Elektromagnetisme, Elektron, Elektronegativitet, Elektronkonfiguration, Elektronprikmodellen, Elektronskal, Encyclopædia Britannica, Endohedral fulleren, Ernest Rutherford, Excimer, Exciteret tilstand, Farvetemperatur, Flerovium, ... Expand indeks (156 mere) »
- Ædelgasser
- Kemiske serier
Alfahenfald
Illustration af udsendelsen af en alfapartikel fra moderkernen. Alfahenfald er en type radioaktivt henfald hvor en atomkerne udsender en alfapartikel (to protoner og to neutroner i en sammenbundet tilstand, der svarer til kernen i helium) og dermed henfalder til en kerne med massetal og atomnummer henholdsvis 4 og 2 lavere.
Amerikanske dollar
US dollar eller Amerikanske dollar er valutaen i USA.
Se Ædelgas og Amerikanske dollar
Anæstesi
Barn under udførelse af anæstesi Anæstesi (fra græsk an- (nægtelse) og aisthesis (αίσθησης), "fornemmelse") er en række metoder til at gøre hele eller dele af kroppen ufølsom overfor sensoriske input, normalt for at mindske eller undgå smerte; hvis blot smerteindtryk dulmes tales i stedet om analgesi.
Anion
En anion er en negativt ladet ion.
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Astma
Astma (fra græsk ἅσθμα, ásthma, "stønnen") er en kronisk betændelse i luftvejene.
Atmosfære (enhed)
Atmosfære (undertiden forkortet atm) er en gammel måleenhed for tryk som ikke hører til SI-enhederne.
Se Ædelgas og Atmosfære (enhed)
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Atommasse
Atommasse er massen af et specifikt atom målt i atommasseenheden units.
Atomnummer
Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.
Atomradius
Atomradius som funktion af atomnummer. Figuren går fra grundstoffet lithium til krypton Atomradius er radius for et atom, hvor både kernepartikel (nukleon) og elektroner er medregnet.
Ædelgas
En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.
Ædelmetal
Et ædelmetal er et metal, der står efter brint i spændingsrækken.
Ballon
Pilâtre de Rozier og Markis d'Arlandes fløj som de første i en "Montgolfière" hen over Paris, 21. november 1783 ''The Skywhale'' kort før sin anden flyvning i Canberra. Balloner er typisk lavet af et let, tæt og stærkt materiale som f.eks.
Bar (enhed)
Bar er en fysisk enhed for tryk.
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Belysning
En lampe til belysning. Belysning er anordninger som skaber lys.
Beryllium
Beryllium (Be) er et grundstof med atomnummeret 4.
Betahenfald
Betahenfald er den type af radioaktive henfald, hvor der fra atomkerner udsendes betastråling (elektroner eller positroner).
Big Bang-nukleosyntese
Big Bang-nukleosyntese (BBN) (eller ur-nukleosyntese) er den produktion af atomkerner, som fandt sted i en tidlig fase af universets udvikling, kort efter Big Bang.
Se Ædelgas og Big Bang-nukleosyntese
Blimp
American Blimp Corporation A-60R Blimp er navnet på en type luftskib der ligner en Zeppeliner, men med den væsentlige forskel at blimp'en ikke har noget indre skelet til afstivning.
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Californium
Californium (opkaldt efter delstaten Californien i USA, eller nærmere, denne stats universitetsvæsen) er det 98.
Cambridge University Press
Cambridge University Press er et engelsk universitetsforlag.
Se Ædelgas og Cambridge University Press
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Døgn
Et døgn eller dag er en periode på 24 timer.
Destillation
Svaler til afkøling. 6. Kølevandstilledning. 7. Kølevandsafgang. 8. Destillatet. 10. Adapter. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter.
Dmitrij Mendelejev
Dmitrij Ivanovitj Mendelejev (russisk – Дмитрий Иванович Менделеев) (født 8. februar 1834, død 2. februar 1907) var en russisk kemiker, som startede udviklingen af det periodiske system til klassificering af grundstofferne.
Se Ædelgas og Dmitrij Mendelejev
Dubna
Dubna (Дубна́) er en by i Moskva oblast i Rusland.
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Se Ædelgas og Elektromagnetisme
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Ædelgas og Elektronegativitet
Elektronkonfiguration
Atomare og molekylære elektronorbitaler I atomfysik og kvantekemi refererer elektronkonfiguration til hvordan elektronerne er grupperet i et atom, molekyle eller en anden fysisk struktur.
Se Ædelgas og Elektronkonfiguration
Elektronprikmodellen
Forskellige enkle Lewisstrukturer. Elektronprikmodellen eller Lewisstruktur er en måde, hvorpå man kan illustrere, hvilke bindinger eller ledige elektroner, der indgår i molekyler og kemiske forbindelser.
Se Ædelgas og Elektronprikmodellen
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Encyclopædia Britannica
Titelsiden for den første udgave af Encyclopædia Britannica i 1771 (MDCCLXXI). Encyclopædia Britannica er et opslagsværk eller encyklopædi på engelsk.
Se Ædelgas og Encyclopædia Britannica
Endohedral fulleren
60 indeholdende et ædelgasatom. En endohedral fulleren er en fulleren, der har ekstra atomer, ioner eller klustre indesluttet i deres indre hulrum.
Se Ædelgas og Endohedral fulleren
Ernest Rutherford
Animation af Ruthersfords atommodel. Sir Ernest Rutherford (født 30. august 1871, død 19. oktober 1937) var en engelsk atomfysiker.
Se Ædelgas og Ernest Rutherford
Excimer
Excimerenergidiagram En excimer (originalt kort for exciteret dimer) er et kortvarigt dimerisk eller heterodimerisk molekyle dannet af to atomer eller molekyler, hvoraf mindst én har en elektron i eksiteret tilstand.
Exciteret tilstand
En exciteret eller anslået tilstand referer til et kvantemekanisk system - fx en elektron, et atom, en ion, eller et molekyle - der er i et højere energiniveau end grundtilstanden.
Se Ædelgas og Exciteret tilstand
Farvetemperatur
Illustration af forskellige farvetemperaturer Farvetemperatur er et begreb, hvormed man tildeler en given farve en temperatur i kelvin-skalaen (K).
Flerovium
Flerovium (tidl. også eka-bly) er det 114.
Fluor
Fluor er det 9.
Flydende helium
Flydende helium nedkølet til temperaturer under Lambdapunktet, hvor det blivet til en supervæske Ved normalt tryk eksisterer grundstoffet helium i en flydende form ved den meget lave temperatur −269 °C (omkring 4 K eller −452.2 °F).
Fordampningsvarme
Fordampningsvarme er et udtryk for den energi i form af varme, der skal til, for at fordampe et stof, når det er opvarmet til sit kogepunkt.
Se Ædelgas og Fordampningsvarme
Forskning
Forskning betegner den systematiske, videnskabelige undersøgelse af et område, f.eks.
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Fulleren
540 Fullerener er en gruppe af kulstofallotroper, som forekommer naturligt.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Gasudladningsrør
Et gasudladningsrørs ene endes varmkatode. En plasmalampe er også et gasudladningsrør. Den anvender en koldkatode. Et kendt xenon gasudladningsrør anvendes i blitze. Bemærk tråden der er viklet om det indre blitzrør – det er elektroden som leder højspændingen på hundreder eller mere end tusind volt, så xenon-gassen ioniseres og dermed starter blitzlyset.
Se Ædelgas og Gasudladningsrør
Geigertæller
Moderne geigertæller. En geigertæller eller Geiger-Müllertæller bruges til måling af radioaktivitet.
Gilbert N. Lewis
Gilbert Newton Lewis (23. oktober 1875 i Weymouth – 23. marts 1946 i Berkeley) var en amerikansk fysisk kemiker, der er kendt for opdagelsen af kovalente bindinger, og opfindelse af elektronprikmodellen.
Se Ædelgas og Gilbert N. Lewis
Glødelampe
Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.
Glødetråd
E27-sokkel (Edison 27 mm). Glødetråden er synlig som de vandrette linjestykker mellem de vertikale støttetråde. Et elektronmikroskop billede af en glødepæres wolframglødetråd. Original kulstofglødetråd lampe fra Thomas Edison's forretning i Menlo Park.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Gruppe (periodiske system)
I det periodiske system er en gruppe hver kolonne i systemet.
Se Ædelgas og Gruppe (periodiske system)
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 17.
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Helios
2.-3. århundrede. Fundet i Nedre Egypten, opbevaret på Louvre. Helios (græsk Ἥλιος Hēlios, "sol") er solgud i den græske mytologi.
Heliox
Heliox er en gasblanding der består af helium og oxygen.
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Henri Moissan
Ferdinand Frederick Henri Moissan (født 28. september 1852 i Paris, død 20. februar 1907 smst) var en fransk kemiker.
Henry Cavendish
Henry Cavendish (født 10. oktober 1731, død 24. februar 1810) var en britisk videnskabsmand, bedst kendt for opdagelsen af hydrogen.
Hovedgruppe
Det periodiske system. Hovedgrupperne er vist med rødt En hovedgruppe er en underdeling af det periodiske system, hvor alle atomer har samme elektronbesætning i yderste elektronskal.
Idealgas
En idealgas består af punktformede partikler. Idealgassen er en idealiseret model, der kan bruges på mange virkelige gasser.
Idealgasligning
Idealgasloven eller idealgasligningen er en matematisk model, der beskriver en ideel gas.
Ikkemetal
Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Iltning
Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.
IMAX
En IMAX-biograf i Melbourne, Australien En IMAX-biograf i British Film Institute, London ved aftentid IMAX (forkortelse af "Image Maximum") er et filmformat opfundet af Canadas IMAX Corporation.
Industri
Industrianlæg ved Aarhus havn. Industri er fællesbetegnelsen for den del af samfundets vareproduktion, der sker uden for bygge og anlæg samt landbrugs - og råvaresektoren.
Integreret kredsløb
UV-lys. Et integreret kredsløb, også kaldet IC (fra eng. integrated circuit) er et elektronisk kredsløb bestående af adskillige komponenter på et lille stykke halvledende materiale fx en mikrochip, der ofte er indbygget i et beskyttende hus, på hvilket forbindelsesterminaler er placeret.
Se Ædelgas og Integreret kredsløb
Intermolekylær kraft
Intermolekylær betyder "mellem molekyler", og betegner tiltrækning, kræfter og reaktioner mellem to eller flere molekyler.
Se Ædelgas og Intermolekylær kraft
Interstellart medium
I astronomi er det interstellare medium (eller ISM) dét stof som befinder sig imellem stjernerne.
Se Ædelgas og Interstellart medium
Ioniseringsenergi
Ioniseringsenergi er energien, som kræves for at fjerne et elektron fra atomet eller molekylet som elektronet er bundet til.
Se Ædelgas og Ioniseringsenergi
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
Isotropi
Isotropi er i fysikken et udtryk for at der i et system ikke findes nogen foretrukken retning (invarians under rotationer).
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
John William Strutt
John William Strutt, 3.
Se Ædelgas og John William Strutt
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Ædelgas og Jordens atmosfære
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Jules Janssen
Pierre Jules César Janssen (født 22. februar 1824 i Paris, død 23. december 1907 i Meudon) var en fransk astrofysiker med speciale i spektroskopi, der sammen med Joseph Norman Lockyer tilskrives opdagelsen af gassen helium.
Kølemiddel
Et kølemiddel er et fluid, som bevæger sig rundt i et kølekredsløb, henholdsvis som gas og væske.
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Kemiker
En kemiker er en person, der arbejder med kemi eller underviser i faget kemi.
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Kemisk forbindelse
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.
Se Ædelgas og Kemisk forbindelse
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Klatrat
Et klatrat eller en indeslutningsforbindelse er en kemisk substans bestående af et gitter af én type molekyler, der indeslutter en anden type molekyle.
Klor
Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Kogepunkt
Kogepunktet er den temperatur hvor et stof overgår fra flydende form til gasform.
Kompleks (kemi)
Et kompleks opstår når en ion (et enkelt ladet atom eller molekyle) binder flere ioner eller polære molekyler til sig.
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Ædelgas og Kovalent binding
Kraft
En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.
Kromosfære
Kromosfæren strækker sig fra fotosfæren og ca.
Krypton
Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.
Krystalstruktur
Indenfor mineralogi og krystallografi er en krystalstruktur en unik måde at arrangere atomerne i et krystal.
Kugle
Computergenereret kugleformet figurs overfladenet. En kugle er en rumgeometrisk figur.
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Laserkirurgi
PAGENAME Laserkirurgi er kirurgi ved hjælp af computerstyret laser, som er ekstremt præcis til at operere og skære med.
Lattergas
Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.
Lawrence Livermore National Laboratory
Lawrence Livermore National Laboratory (LLNL), lige udenfor Livermore i Californien, er et forsknings- og udviklingscenter grundlagt af University of California i 1952.
Se Ædelgas og Lawrence Livermore National Laboratory
Lægemiddel
Et norsk apotek. Lægemidler bliver oftest solgt på et apotek som dette. Et lægemiddel (græsk: phármakon) er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven).
Lennard-Jones-potentialet
Lennard-Jones-potentialet. Potentialet er nul, når r.
Se Ædelgas og Lennard-Jones-potentialet
Linus Pauling
Linus Carl Pauling (født 28. februar 1901, død 19. august 1994) var en amerikansk fysisk kemiker.
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Liter
En liter (symbol L eller l) er en volumenenhed på en kubikdecimeter (dm3), og den svarer – omtrent – til det gamle danske rummål pot, som er 0,966 liter.
Lithosfære
Lithosfæren (sort & grøn) mm. ''Kruste''.
London
London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Luftskib
Franskmanden Lebaudys luftskib fra 1902. Nasjonalbiblioteket USS Los Angeles (ZR-3) over Manhattan. Nutidigt luftskib over Bregenz ved Bodensøen. Et luftskib er et styrbart luftfartøj, hvis opdrift primært kommer fra en gas, der er lettere end atmosfærisk luft.
Lunge
CT scanning af lungerne hos et menneske. Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet.
Lungekræft
Lungekræft (lat. cancer pulmonis) er en type kræft, der er udgået fra væv i lungerne.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
LZ 129 Hindenburg
''Hindenburg'' ved Lakehurst i 1936 LZ 129 Hindenburg var et tysk luftskib, som blev bygget i 1935.
Se Ædelgas og LZ 129 Hindenburg
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Massespektrometri
Skematisk tegning af et simpelt massespektrometer. Denne type massespektrometer anvendes til målinger af forholdet mellem isotoper i kuldioxid (CO2). Massespektrometri eller massespektroskopi (forkortet MS) er en analytisk teknik, ved hvilken kemiske stoffer ioniseres og adskilles ud fra deres masse/ladnings-forhold (m/z).
Se Ædelgas og Massespektrometri
Mineral
Mineraler. Mineraler er homogene, naturligt forekommende, faste, uorganiske stoffer med en defineret krystalstruktur og en bestemt kemisk sammensætning.
Mol (enhed)
Et mol (udtale:, o'et udtalt som i stol) er SI-enheden for stofmængde.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Molmasse
Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.
MR-scanning
Billeder fra MR-scanning, fra nakken og frem mod næsen Billeder fra MR-scanning, set fra siden med start i højre sideMR-scanning (også MR-skanning eller Magnetisk Resonans Skanning; engelsk: Magnetic Resonance Imaging (MRI)) er en teknik, hvor radiobølger og magnetisme typisk anvendes til at danne billeder af kroppens indre.
Nanometer
Nanometer (SI-symbol nm) er en måleenhed til måling af længde i metersystemet, der er det samme som en milliardtedel meter, der er den grundlæggende SI-enhed længde.
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Nature
Nature er et britisk multidisciplinært videnskabeligt tidsskrift, der blev udgivet første gang den 4.
Naturgas
"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.
Neonrør
"Neonrør", hvis hovedandel af lysende gas ikke er grundstoffet neon. Et neonrør er et gasudladningsrør og er en massebetegnelse for lyskilder.
Niels Bohr
Niels Henrik David Bohr H.E. (7. oktober 1885 – 18. november 1962) var en dansk fysiker, som kom med grundlæggende bidrag til forståelsen af atomar struktur og kvanteteori.
Nitrogennarkose
Nitrogennarkose eller dykkerrus er en tilstand, som opstår, når man indånder nitrogen-holdig luft som f.eks.
NMR-spektroskopi
NMR-spektroskopi (NMR står for Nuclear Magnetic Resonance) eller kernemagnetisk resonans spektroskopi er en spektroskopisk metode, der bygger på atomkerners spin.
Se Ædelgas og NMR-spektroskopi
Nobelprisen
Alfred Nobel (1833-1896), Nobelprisens stifter Nobelprisen er en international hæderspris, der uddeles årligt indenfor seks områder som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats. Prisen er opkaldt efter dynamittens svenske opfinder Alfred Nobel, der indstiftede de fem oprindelige Nobelpriser (i fysik, kemi, medicin, litteratur samt fredsprisen) i sit testamente.
Normaltryk
Normaltryk eller standardtryk er et konventionelt tryk der er valgt som referencepunkt når eksempelvis stoffers kogepunkt eller gassers rumfang angives.
Oganesson
Oganesson (tidl. også eka-radon og ununoctium) er det 118.
Oktetreglen
Bindingen i kuldioxid: Det centrale carbonatom er omgivet af otte elektroner som defineret i oktetreglen, og giver således et stabilt molekyle. Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, så deres elektronkonfiguration kommer til at ligne ædelgasserne mht.
Opdrift (statisk)
masse som følge af opdrift placere sig forskelligt i væsken, hvis de har forskelligt volumen. Statisk opdrift, også set beskrevet som Arkimedes' lov, er en opadrettet kraft, der påvirker et legemes position i en given væske eller gas, som legemet befinder sig i.
Se Ædelgas og Opdrift (statisk)
Opløselighed
Salt i en opløsning Opløselighed er en egenskab ved et fast, væske eller gasformigt kemisk stof i en opløsning af enten fast, flydende eller gasformigt solvent til at forme et homogen opløsning.
Overgangsmetal
Overgangsmetaller er en betegnelse for de metaller som ligger i d-blokken i det periodiske system.
Oxid
Et oxid i form af kemisk forbindelse mellem jern og oxygen kaldes i daglig tale rust Et oxid er i uorganisk kemi en ladningsneutral, kovalent forbindelse mellem oxygen og et andet grundstof.
Oxidationsmiddel
Et oxidationsmiddel er et kemikalie, der har en oxiderende virkning, dvs.
Se Ædelgas og Oxidationsmiddel
Oxidationstrin
Et oxidationstrin er en måde at holde regnskab med et grundstofs elektroner.
Parts per million
Parts per million (forkortet ppm) betyder milliontedele.
Se Ædelgas og Parts per million
Periode (periodiske system)
Det periodiske system Perioderne i det periodiske system er de vandrette grupperinger af grundstofferne.
Se Ædelgas og Periode (periodiske system)
Periodiske system
Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.
Se Ædelgas og Periodiske system
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen, fra det latinske navn for Polen "Polonia") er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Radium
Radium (af latin radius, "stråle") er det 88.
Radon
Radon er et grundstof med atomnummer 86 og symbol Rn i det periodiske system.
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Science
Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.
SCUBA
SCUBA-dykker. SCUBA (Self Contained Underwater Breathing Apparatus) er udstyr til dykning med komprimeret gas (luft, nitrox eller trimix), hvor dykkeren medbringer gassen.
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Ædelgas og Skorpe (geologi)
Smeltepunkt
Smeltepunkt er den temperatur, hvor et stof går fra fast form til flydende form.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Standardbetingelser
I kemi og andre videnskaber er standardbetingelser (også kaldet STP eller standardtemperatur og -tryk) et standardsæt af betingelser for eksperimentelle målinger, der muliggør sammenligninger af forskellige datasæt.
Se Ædelgas og Standardbetingelser
Stjernenukleosyntese
Tværsnit af en rød kæmpestjerne, som viser nukleosyntese og dannede grundstoffer.Stjernenukleosyntese er en fællesbetegnelse for de nukleare reaktioner, som finder sted i stjerner, og som opbygger de tungere grundstoffers atomkerner.
Se Ædelgas og Stjernenukleosyntese
Svovl
Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.
Syntese (kemi)
Eksempel på syntese af probucal I kemi er kemisk syntese en målbevidst udførelse af kemiske reaktioner for at opnå et eller flere produkter.
Syntetisk grundstof
I kemi er de grundstoffer klassificeret som syntetiske for ustabile til at forekomme naturligt på Jorden.
Se Ædelgas og Syntetisk grundstof
Tørdragt
Windsurfer iført tørdragt. En tørdragt er en dragt, som benyttes til dykning, havkajak, windsurfing og som overlevelses dragt for søfolk.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
The Astrophysical Journal
The Astrophysical Journal, ofte forkortet ApJ (udtalt "ap jay"), er et fagfællebedømt videnskabeligt tidsskrift inden for emnerne astrofysik og astronomi, grundlagt i 1895 af de amerikanske astronomer George Ellery Hale og James Edward Keeler.
Se Ædelgas og The Astrophysical Journal
The Institute of Electrical and Electronics Engineers, Inc.
IEEE's hovedkvarter The Institute of Electrical and Electronics Engineers eller IEEE (udtales: i-triple-e) er en international nonprofitorganisation for fremme af teknologi med relation til elektricitet i meget bred forstand.
Se Ædelgas og The Institute of Electrical and Electronics Engineers, Inc.
The New York Times
250px ''The New York Times''' hovedkvarter på 620 Eighth Avenue. Indgang til det gamle hovedkvarter (1913 - 2007) på 229 West 43th Street. The New York Times er en amerikansk avis, der publiceres fra New York af The New York Times Company.
Se Ædelgas og The New York Times
The Washington Post
right ''The Washington Post''-bygningen i 1948. The Washington Post er en amerikansk hovedstadsavis med base i Washington D.C., og er klart både den ældste og største avis i byen.
Se Ædelgas og The Washington Post
Thorium
Thorium er et grundstof med symbolet Th og atomnummer 90 i det periodiske system.
Titan (grundstof)
Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.
Se Ædelgas og Titan (grundstof)
Trimix
Trimix er en gasblanding der består af tre gasser, der af navnet trimix.
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Trykfaldssyge
Dykkere i trykkammer til imødegåelse af trykfaldssyge (dykkersyge) Trykfaldssyge, også dekompressionssyge, bends og caissons syndrom eller mere populært dykkersyge, er en tilstand, der opstår, når man efter at have været under tryk i længere tid kommer tilbage til normalt tryk, og denne trykændring foregår for hurtigt.
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
University of Alberta
Old Arts Building ved University of Albetta University of Alberta (U of A) er et offentligt universitet i Edmonton, Alberta i Canada.
Se Ædelgas og University of Alberta
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Valenselektron
kovalente bindinger Carbon har fire valenselektroner og en valens på fire. Hvert hydrogenatom har en valenselektron og er univalent. Et valenselektron er som oftest en elektron i den yderste skal af et atom, molekyle eller fast stof.
Van der Waals-kræfter
kohesion og Plateau–Rayleigh-instabilitet. I molekylærfysik er van der Waals-kræfter, opkaldt efter den hollandske fysiker Johannes Diderik van der Waals, en afstandsafhængig interaktion mellem atomer eller molekyler.
Se Ædelgas og Van der Waals-kræfter
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
William Ramsay
Sir William Ramsay (født 2. oktober 1852 i Glasgow, død 23. juli 1916 i High Wycombe, Buckinghamshire) var en skotsk kemiker.
Xenon
Xenon er det 54.
18. august
18.
1868
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1868 (tal).
1895
i forbindelse med Kvindernes Udstilling gæster verdenspressen udstillingen d. 24. juni. Her ankommer de til Korsør efter en hård overfart fra Kiel, hvor vestenvinden sled godt i den lille postdamper Året 1895 startede på en tirsdag.
1898
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).
1902
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1902 (tal).
1904
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1904 (tal).
1913
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).
1916
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1916 (tal).
1924
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1924 (tal).
1962
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1962 (tal).
2000
Året 2000 (MM) var det 2000.
3-center-4-elektronbinding
3-center-4-elektronbinding er en model brugt til at forklare binding i hypervalente molekyler såsom fosforpentafluorid, svovlhexafluorid, xenonfluoriderne og hydrogendifluoridionen.
Se Ædelgas og 3-center-4-elektronbinding
Se også
Ædelgasser
Kemiske serier
Også kendt som Inaktiv gas, Inert gas, Inertgas, Ædel gas, Ædelgasser.
, Fluor, Flydende helium, Fordampningsvarme, Forskning, Frankrig, Fulleren, Gas, Gasudladningsrør, Geigertæller, Gilbert N. Lewis, Glødelampe, Glødetråd, Grundstof, Gruppe (periodiske system), Guld, Halogener, Halveringstid, Helios, Heliox, Helium, Henri Moissan, Henry Cavendish, Hovedgruppe, Idealgas, Idealgasligning, Ikkemetal, Ilt, Iltning, IMAX, Industri, Integreret kredsløb, Intermolekylær kraft, Interstellart medium, Ioniseringsenergi, Isotop, Isotropi, Jod, John William Strutt, Jordens atmosfære, Joule, Jules Janssen, Kølemiddel, Kelvin, Kemiker, Kemisk binding, Kemisk forbindelse, Kemisk reaktion, Klatrat, Klor, Kobber, Kogepunkt, Kompleks (kemi), Kovalent binding, Kraft, Kromosfære, Krypton, Krystalstruktur, Kugle, Kvantemekanik, Kvælstof, Kviksølv, Laserkirurgi, Lattergas, Lawrence Livermore National Laboratory, Lægemiddel, Lennard-Jones-potentialet, Linus Pauling, Lipid, Liter, Lithosfære, London, Luftskib, Lunge, Lungekræft, Lys, LZ 129 Hindenburg, Massefylde, Massespektrometri, Mineral, Mol (enhed), Molekyle, Molmasse, MR-scanning, Nanometer, Natrium, Nature, Naturgas, Neon, Neonrør, Niels Bohr, Nitrogennarkose, NMR-spektroskopi, Nobelprisen, Normaltryk, Oganesson, Oktetreglen, Opdrift (statisk), Opløselighed, Overgangsmetal, Oxid, Oxidationsmiddel, Oxidationstrin, Parts per million, Periode (periodiske system), Periodiske system, Plutonium, Polonium, Radioaktivitet, Radium, Radon, Rusland, Sølv, Science, SCUBA, Silicium, Skorpe (geologi), Smeltepunkt, Solen, Solsystemet, Standardbetingelser, Stjernenukleosyntese, Svovl, Syntese (kemi), Syntetisk grundstof, Tørdragt, Temperatur, The Astrophysical Journal, The Institute of Electrical and Electronics Engineers, Inc., The New York Times, The Washington Post, Thorium, Titan (grundstof), Trimix, Tryk (fysik), Trykfaldssyge, Tysk (sprog), Ultraviolet lys, University of Alberta, Uran, Valenselektron, Van der Waals-kræfter, Vand, William Ramsay, Xenon, 18. august, 1868, 1895, 1898, 1902, 1904, 1913, 1916, 1924, 1962, 2000, 3-center-4-elektronbinding.